mikudagur 14. februar 1996síða 13

Nr. 31 — 14. FEBRUAR 1996 viðmerking tíðindablaðið 13 Fiskavirking og Royal Greenland I Sosialinum 2. febr. í ár verður stjórin í Føroya Fiskavirking = endurgivin fyn at siga, at tað heyði staðið illa til í Føroyum um Fiskavirking ikk: kom Undiurita) eri grund leggjandi ósamdur við hon um Við stovanim av Fiska virking varð stórt sæð ll innanlands kapping um fiskin køvd Hetta sæst best vid, at tad i fleiri førum hevur loyst seg kent fyribrigdi í allari mín ari tíð Tað. sum fær meg at gera viðmerkingar til samrød una við stjóran i Føroya Fiskavirking er tað, sum hann sigur um Royal Greenland, ið varð nýtt sum fynmynd tá Fiskavirking varð stovnað Stjórin sigur, at nú taka øll undir við Royal Green land. men hetta er ikk: rætt tí hvørki privatu reiðaríimi ella fiskimenninir taka und betur hjá føroyskum bátum — ir at avreiða feskan fisk í Ís- landi enn í Feéroyum, sum annars hevur verið heilt 6 en við Royal sum hevur monopol uppá fiskrídnaðin á landi og lata undirprís fyri rækjur Greenland tosk og svartkalva Slíkt letur seg bert gera so leingi eingin kapping er men nú royna grønlending ar sjålvir at bróta monopol ið Í Innaarsuit hevur Polar Seafood gjørt nýggja verk smiðju ul keyp og fram leiðslu av svartkalva úr dráttum og í Nuuk gera Polar Seafood saman við privatum rækjubåtum nýggja rækjuverksmidju Myndin er júst tann sama selja nøkur virki til onnur samstundis sum teir lata undirpris fyri ráveruna verða nýggj virki gjørd og tann frammanundan osv stóra framleiðsluorkan hjá Royal Greenland økist bert tilsvarandi Í grønlendska blaðnum Sermitsiak nr. 5 frá 2. febr. í ár viðgera leiðarin og tvær blaðgreinir spurningir sum eigur at hava stóran áhuga hjá okkum og Sosialurin biðist tí um at esini sum í Føroyum Roval á landi Greenland alt ov stóra framleiðsluorku og tá felagið ikki v seta hesar í óbr blaðið Tad, hevur sum nú le Grønlandi yttum líki í De private trawlere vil bygge rejefabrik í Nuuk Royal Greenland betaler fem kroner for lidt for delandingspligtige rejer. Der- for mener de private rederier, det kan betale sig at drive egen fabrik, siger direktør Hans Pavia Egede, Polar Seafood Greenland Polar Seafnod har sæn mon mad private trew- lerredere fået nrenit)- deling til den nye reyefa- brik på Aómiraliielsser ne bagved Nuuk Imeq Rejefabrikken bliver på 4.090 kvadratmeter og ventes st stå færdug veð åreskiftet 1997 50 Det og de private søg res 4 300 tons andagt plygtuge rejer » LE ver produktivt ag»t for den í skal pr ædt rer som Trawlerne snydes for 21,5 millioner kroner i 1996 Priser: på ind upper Gøblikket mir DE r pr klugrat mar ville kur = sende revo et Kuropa strirmer em krone nder det re opnå ved maforskellen detrag sagt sk) der går fra tra w TOOL DDC land, sager sterende traktø á Hans Davis er vi sme (LM se tå Rov efsdr sker ie private trawlerrede mer mener ilodes 1996 ver snydt for wulb one kroner Der er taje om 1; priva swæertederer N rr Ma: ut og Geger' AFBUGC tilsam me farte der årskas onde 25 procent af deres kvoter tøng Sum vest og nordvest. svare 4 30 tom Råv rundlag til fabrik Ha gede suger Det kan … yde É parscok sæt, atv bygge sv fabrik. nár Koyal Orseniand har pr blemer mød sverkapac! på de ckmaternnde fabrik her, men med det Má værende svstem, hv ska! indhandle 25 procer af Um ernes ves! Og vrd vestkvoter, har v' lak tan råvaregrundin: rejeføbrik. Og r er på må + Pavia me fr p ser der > mr „eð . ða - Dr and det være lukrativt art» mr ev fre f are b vat vB fara } Egede me På ø rvate fn — N Rovsl Creen and ger i dag sg sadeg give oversk Udenlandske rejer med ude Hara Pavia Egede ti gettører så eden sommer op på De private ina arrede øvrg" også kunr tilføre uden;andske ju strumer 6 er: ny fabrik sie: ere af selskaberne em seiv Gar Og K ten lerer ellør samar * aodøke redenær ned. at abrkkens råvaregrundlag 7 hl 8 000 xg mar ví stad kunne tage flere rejer ban it ar det fra ”S erne. søm de pr hava vil ngu vele trawiere gorne ag ja a Egede « tv fabrik í ære de Selskab ventes “á a stiftet í marts kt Det e fore st:5 lá tekn kere 3 de vite "TR í #1 p.AC€ lerier , og der er br Nuuk er. á tersøse Je > at bygg mangler« er er ca. pn e færd.ge progektet, før vi har de Få kan kom de. ge ti sagn e1comta:rere med Jet rmektovers ag med videre forventer vi st have kar APK Í genera sami:ng den 2) marts hvar alle redenerne vi være til stede Og så reg ser vi med at kunne stifte aktesejskabet Nuuk Re + fabnk AS Kk RATE Det er TNT A uk. der rgekterer og eg" er hede Flytter arbejdspladser til Grønland Polar Seafoni har et sjefibrik Esbnerg med te Duer asK) Der jen føbnk jukke * flytter mask;rerne * srønland Jet Detyder n flytter arbej sp et og! produk Det betyd * ektet * mare i , afskibrung e kla cl vísur ig skal vi ha råvarelager til produkt 900 millioner i omsætning Par Sexa Bor cerne mætter for 300 mal er og er blandt ng “ ska 30 stør«t ksomheðer Det = røn and» tredestørst risomhed efter Hoval ær and og KNI har Se od Grvenla r grønlandsk eje Anders Brøns, Hans F Egede og Jens Salhng derseiskab 1! Polar Se GC ermark, der ger har en bred vifte af at:arse skaber í Dar mark Svenge. Norge Færøerne. sland Caraði & England Hovedkontoret í Dan mark l.gger dskov ved An borg og har 22 ansatte der beskæftiger mg med salg og ad miunstratior á ianske og vdenlandske akuvteter Helge Niels g Bert Norma r medejere af Polar Senf» er ark Peterser Privat hellefiskefabrik í Innaarsuit >olar Seatood har netop åbnet fabrikken til 18 millioner kroner. Lokalbefolkningen er begejstrede, oply- ser administrerende direktør Hans Pavia Egede 1) Japan handa! og md frym:ng og lagring af helje fák og beskæftiger 18 % medarbejdere Byggeriet startede | for sommeren | 995 Biden 1990 har Polar Fisk. Upernavik indhanc med — ndhand!ingsekibet »Mawvi: Polar« Helefiaken blev forarbejdet ombord med joka) arbejdskraft, op lyser Hars Pavia Egede ør tlfper I modsætning tl den io kae arbesdskraft og eget fartøj. drev vore honkur rem Boeya Grreniand Rød ; sin forretnsung med russ:sk undhaerdlingsskibe og russmak arbejdskraft - Fabrikken er en fordel for lokalsamfundet. ford Innaarvat og de omkring uggende bygder får mulig hed for korunuerbg ind hand. ng, hvilket også vi ndebære et tæt og godt for hold til foakerne og deres fa miber »mrådet omkring bygden, understreger Hans Pavia Egede Han oplyser i den forter delse, at fabrikken afreg ner med fskerne i forbin delse med indhandhunger De skal ikke vente med af reglu 10 eler tre uger Da Polar Fisk startede dhandinger í Upernavik tubød man fukerne er højere pris for beljet end Royal greenland beta er. Mer det blev stoppet Vi fik besked på, vi ikke må betale mere end Royal Gremiand, oplyser Hans Pavia Egede Han undrer sig í øvrigt ver, st Royal Greenland besluttede at bvgge et nyt t Polar Fisk var gået | gang med st pro- jekt. De to bygder ligger tæt ved hinsnden, og der kan blive tale om overkapa atet, rener han. - Men Reyni Græniand vu åbenbart have konkur rence Roys! Græmiands nye anlæg åbnes í slutninger af februar og er virksomhe lens første kommercælle nvestering i en bygd arbejdspertnere. skabe nyv arbejdspladser Grønland. Det Samtág med a. Kaya; Croniani hærnper med overke parvet på reelsbekkerne. vi is private trawlerredere 1 ábæe en ny rejefabrik ; Nuok. De er nemlig trætio af ke at å den rigtage pris for deres ræjer som de skal bChand le På bvert ku agram de indhandler (aber de fem kruner Trswierføkerne betragter dette, sær en direkte me sfgi?t eler lak ud 5) Royal Gremiands produkton på tal Grasnlands Febrikskapsciiet er alt for star, så det or parsdoksa):, st de private mu Vi bygge en ny fabrik Samfundsmænsegt er Ost gai | Uhget, et man samtuhg med st bygge vy. sukker andre tilsvarende (sbr kker. Overks pacneiss í Royal Gremiand blyver et endnu større pro hen, når den oye fabrik åbner. Det betyder nemlig, at Køysi Greenland vil komme til at mangle yderligere 4 300 søns rejer (ud fra 1996 kvolerne) Srusuonen a udelukkende opsiået, ford; Reyni Gren and har et følktisk monopol på repsindhandling. Det vi være sundt for samfundet, hva dette monopol brydes, og Royal Greægjand også møder L0nhurrenæ på produktiø nen, det vi) mage, fiskerne (hr mulighed for at vælge, hvor de vi undhandæe Mer: de» er ikke sundt for samfundet. at vi på den ene side iukker fabrikker og på den saden side åbner nye fa brikker "Jei er der ikke penge (| | vores lille samfund Regningen sendes viders i) forbrugere og skatteborgere som er de samme | et mere Dormalt system med ere fa brikker, der konkurrerer, vil fabrikker, der ikke kan kla re mg økonomisk blive solgt, og nye ejere vi) forsøge at ér) ve den videre Í stedet for at bygge en ny fabrik burde de private traw lerejere overtage en af Royal Greenjands regedabrikk«r Ab ajdet lge vil det betyde Dare rejer til den eksiste rende fabrikskapa:. set, ford: Polar Senfood vil hakar 58 fa brik í Esbyerg og Jytte produktionen ti) Grønland Det be tyder at de rejer, der i dag produceres | Føbyerg, fremover mi blive produceret | Grønland. Sandsynhgvis vil de rejer mm de private blandt andet får fra deres canadiske sam tener selvfølgelig 1) Polar Seafoods rs, at de flytter ar bejáspiadser fra Danmark i Grønland Men ren stisk set vil de private redemer vi! nok ikke overtage er: af Royn. Grseniapds lukringstrusde fabrikker í Dhøkøbugten. De kan nemlig ikke producere i vinter månederne På den anden side er det usandsynligt, Roya Grænland vil afhænde mn fabrik i Nuok Men bvad med reefabrikken í Maniitsoq, der vil blive »erflød.g. mv de private bygger en dy fabrik í Nuuk. De: burde de private kunne overtage far en slik og bygge om ti den kapacitet og ár! udstyr, de har brug for Men det er er gud og sund udvikling, når der åbmes en rejef brik med andre ejere end Reyni Grænjand Mono polet vil være brudt, og Roysl Greenland vil tvinges tú at sá på indhandlings og produktionssiden st køre på mar hodsmænsige vilkår Å Der burde aljerede være konkurrence í Upernavik mel- lem Polar Seafood og Royal Greenland om hellefiske-ipd handling Men Polar Seafood må ikke betale fiskerne en højere pris end Røys) Greenland Det er just ikke markedskræfterne fre sp: (Se í øvrigt artiklerne nå side 3 og 4) sæð her heima. har nyggj Kkára. fara at gera tað t verksmiðja letur upp! Leir san at byggja nvegi virk vík við síðuna av verksmið ) síðuna av randi mø uni hjá Fiskavirking kjun Aðrastaðn indmur vð 3 1 verður byrjað i smáun T g ikk ist ennnygg IK erða ord ing 4 NnÓgvur > c GSK i ) køldu 5 i 1 hes Ger Fisk king 11 nishått áðr 1 SKJØTt av e selir st Á I ka mi irkini utta k mik eg, at: um 3 verdu hesi ikki seljandi, I 7 ; andi viðlíkahald og strang I avn 6. febr. 19% Aksel Hansen ari herlsukrøv frå keyparum Vidmerking til teigin »Vidmerking« | i Sosialinum mikudagin 7. febr. Eg las viðmerkingina hjá Axeli Han Fiska virking og Royal Greenland. I henni t biðir um at prenta tvær blaðgreinar í S ør lendska blaðnum Sermitsiak Fór undir at lesa hesar greinir n komin nakra fáar linjur, var eg mest átøk einu korsteinssópa av berari svertu. So mikið stríggið var at lesa, at € gavst. Hetta var baraein mynd av einum teksti og ikk ætlað fólki at lesa. So »småligir« plaga tit Eg må ti spyrja tykkum — er hetta ein nýgg at sensurera? Eru tit bangin fyri nær? Sum lesar * h:l;tr n Fer r " HOT við honum, sum bað um hesar grc Katrin D. Jakobsen Vit endurprenta fegnir umrøddu greinir aftur, 50 ta síggjast betur. Haldið okkum til góðar Í nn— Blaðstj. Vit royna aftur Vit skulu gera enn ein ynd at prenta umrøddu greinar. men - avritini vit hava fingið sendandi eru vánalig. Síggjast greinarnar fram- vegis ikki nóg væl, er lítið annað at gera hjá lesarum enn sjålvir at royna at fáa hendur á blaðnum Sermitsiak nr. 5 frå 2. februar. Meira kunnu vit ikki gera. Bladstj.