leygardagur 17. februar 1996síða 17

Um bíbliufatanir: en dag báde Guds ord og fornuften forsvandt Ko i i kk i i . bevid i > fsle bvd y d iðju må gerne kalde min artike et stort pgør nen selv synes jeg get er er dt for flot betegnelse til et enkeltindlæg mod den stad ige strøm af artikler og læ serbreve og kommentarer g prædikener fra funda mentalistisk hold. Men det kan også være ligegvidigt Hvad værre er slutninger og postulater, du gør dig skyldig g som der kke er belæg for at af min artikel. Dit »referat« er de fejl klra er blandet med dine egne konklustoner. Det står det lig selvfølgelig frit tor at gøre. Men det er ikke ud Jer memnger og tninger gintemhoner. s kke er belæg for Nog ks Og det bender al på kristendom tor t har været forsvundet fra andet give á ank kort efter Jesu himmelfart é POKO ix synes jeg ikke. cl ter min deskedne mening er jet netop undamentairs mer Jer ikke har gen ang hMstone hertllards som på trods af sin gode hensigt - underminerer den unde kristendon even evende sande og ved at udeiukke der de Kristus og det Guds ord 2. Hvad er da den historisk kriliske KO) Her følger så nogle ret spørgsmai g SVAF som udtrykker din mening yn metoden, men son respekterer, at jeg i min z7ti kel udtrykkeligt gjorde of m. erksom pá at alie meto der er redskaber metlodt en riske KKE IF kke Sandheder KKC Ár tendom ypørgsmålene er utalli Ís j ge, men det er gt Det er så Phan på forhånd vil af Viðmerkingar til Peter O.K. Olofson (POKO) , é nden tor der k-kriliskt knir i (POKO Selvfølgelig! V akker forsknini KKC r Du forbigår min ske Du argumenterer ikke imod mun præcisering af. at det er sikke forskningen eller dens mangfoldige svar, vi skal tro på, at vi ikke skal tro på lærerne, men på den levende Gud Det er muligt. men jeg sy nes nu ikke, jeg har udtrykt mig så uklart om, at man selvfølgelig er nødt ul at gverveje alle spørgsmål og vurdere alle mulige svar før så selv at tage stilling Det modsatte og det. fun damentalismen - efter min menn er, at komme med svaret fø. så gælder det hare om Í , gør sig skvidig sæll finde de spørgsmål og ek der understøtter sempicr uvidenskabe mejg det er gså muligt sværge alle videnskabelige ulgange til ster. som bibelen som du jo synes at gøre. Det er et personligt valg. Det er også muligt - selv om jeg mod min begrænsede for de bestemte tek udgør mand ikke kan forstå det - at man kan begrunde det valg ud fra bibelen selv, men dørtor er og bliver det ens eget valg af bibel-forståel se Men netop derfor er det mm påstand. at fundamen talismen er uredelig måske eller løgn, snyd og De drag Man vedgår ikke, at man valg. At man seiv er varlig for jet Og at andre kan tillade sig at anfægte det uden at føle. at de anfægter selveste har foretaget det ans Guð Hvis du ikke har overve jet alle forstáelsesmulighe der og gjort dit eget valg og hin egen vurdering. sá er det stort spørgsmål kan tillade lig at sige »Jesus siger« I kirken bekender vi } r frí Kirker men nemlig et m du í kirken gamie to Og af prædikanten må man i det gså vor Wo vurderet I iharhedk it tr ulsagnene på den K vende Kristu som vi be kender rtro på Bla også rroshekendelsen, som vi holder fast ved kke pa grund af at dens ordlyd kan henføres direkte til Jesus el ler ul bibelen, for det kan den ikke. men fordi dens indhold svarer ul »bibelens selvvidnesbyrd« om Gud som Fader. Søn og Helli gånd 4. Og ve da den. der ikke har lært græsk og hebraisk og kan sin historisk -kritis ke metode på fingrene ek (POKO Du præciserer godt nok at det er ironisk ment, men ironien er jo også et meget brugt virkemiddel, måske særlig hvor argumentatio nen er lidt svag Men - ville jeg mene - du burde jo vide bedre, end det du giver udtryk for Du ved jo godt. at hvis det ikke var for semøst arbej dende sprogforskere, tekst knukere, historieforskere »g mange andre, så ville du ikke have en bibel, hvorfra du kunne citere Guds ord Du ved godt, at enhver wersættelse. også af bibe len, er en tolkning, og at hver tolkning bygger på et bevidst valg fra oversætte rens side af de mangfoldige muligheder. der ligger yde forskellige håndskrifter Du kender bibelens tulbl velses-historie, dens kanon- historie etc Du skulle have sá meget kendskab tl videnskabelige metoder, at du ved, at senøs videnskab ikke giver sig af med »Sandheden«, men bestræber sig på at afprøve teser og hypoteser. Det an det overlader man til pseu do-videnskaberne Du ved, at den videnskab der beskæftiger sig med bi belen. prøver ikke på at kig ge Gud í kortene. men be grænser sig til menneskers Guds-torståelser Der findes mange former for løgn. snyd g bedrag Til jet plejer man - moralsk om ikke altid jundisk henregne også ål fortielser Og Det er det ikke fornuft siuhed y seivnDearag b artele POKO ler siger. det er eg temmeli i€ i€! g sikker på, ål Vi så kan udlede at Guds ord Derfor synes jeg. det er en betænkelig sag. at en uddan net præst mod bedre viden de forholder sin menighed de oplysninger. der kan tje ne den i dens egen stilling tagen $: Vi har igen fået indført et pavedømme. (POKO) Har vi virkelig? Og hvis det er så: Er det så ikke lidt let omgang med pavedøm mets historie, at placere et nyt pavedømme hos nogen der ullader sig at være spørgende ” 6 de kristnes hv g er tføl ge den historisk-kritiske metode bygget på en løsag tig omgang af sandheden etc (POKO) Det má være en anden his tórisk-kritisk metode end den. jeg kender. Og sá er den - efter min opfattelse hverken historisk eller kri tisk Det er ikke mit indtryk. at de bibelske skrifter bygger på en løsagtig omgang af sandheden. Tværtimod bli ver man gang på gang slået af den trofasthed. hvormed de bibelske forfattere - og ogsåderes senere afskrivere sandheden tro søger at for midle evangeliet ? Målestokken er Det blevet mennesket SF lyder P i nar Ger suges, at fremover skal sige: Jeg mener. at Gud si ger Men baggrunden er at vi ifølge dem, der trør på den historisk-kritiske tilgang nl Bibelen, ikke længere med vished kan st } Her Jesus si vad Gud é ger (POKO lgen: Der er forskel på troens vished om kristen dommens budskab og vi denskabens spørgsmål og svar. Og forskel på at tro pá et redskab og tro på Gud Det kan ligeså lidt anbe fales at tro på den histo nsk-kntske ulgang til bibe len som at fro på den fun damentalistiske tilgang til bibelen. For í begge tilfælde udskifter man troens gen stand - Kristus -med et men neskeligt redskab. Det be høver hverken at være fromt eller ydmygt at minde sig selv og andre om vore menneskelige begrænsnin ger til at søge sandheden om Gud. Men det er usagligt ikke at gøre det. Især hvis man derved forleder andre fra troen på Gud ul fordel for prædikantens misbrug af bibelske forfatteres redskab ul formidling af evangeliet, bl.a. sproget Den kristne tro har sin grund og sin målestok i Kristus selv, om hvem vi tror, at han er sandheden Derfor står og falder den ikke med, hvorvidt man har den ene eller anden mening om et redskabs anvendelig hed og egnethed, men om man tror på den Kristus som bibelen er et vidnes byrd om Nu ville det selvfølgelig ikke være fair, om jeg ikke medgav at der dog er et en kelt punkt. hvorom vi kan være enige, nemlig Det er næppe muligt at tage alt det op der e gentli; burde tages op, i en kort ár tikel (POKO) Selvfølgelig er en leksi kalsk udlægning af ordet knuk (POKO) ikke fyl 222 destgørende. Den kan dog måske tjene til at rydde en enkelt misforståelse af ve jen. Og engang ul: Om bi belens brugere gør redska bet til herre eller tjener, det er brugerens ansvar Men så kom vi 1 det mind ste så langt Den læser, der nu har læst både min og din artikel, ved nu forhåbentlig, at der fin- des (mindst) to tilgange til og opfattelser af bibelen Mindst to opfattelser af fun- damentalismen. Mindst to opfattelser af bibelkritik ken. Mindst to opfattelser af Guds ord. Mindst to opfat telser af Luther. Ligesom at så meget andet Det tror jeg nu også, læse ren vidste i forvejen I erkendelse af Guds stor hed og de menneskelige be grænsninger samt livets mangfoldighed af nuancer mellem sort og hvidt har man hertillands altid haft en sund skepsis overfør dem, der »sætter sig på« bibelen og dens eneste rette og »sande« forståelse. Der vil selvfølgelig altid være sva ge sjæle. der lader sig kue af entilsyneladende redelig og »fornufug« opdyngning af skriftsteder med »Gud si- ger«. Det gør forkynderens ansvar for omgangen med bibelen så meget des større Det har mig bekendt aldrig været forbudt at lade Guds ord og fornuften følges ad Og det tror og håber jeg og så vil ske fremover Med venlig hilsen Marjun Bæk