mikudagur 12. juni 1996síða 11

Nr. 110 — 12. JUNI 1996 tíðindablaðið 11 NY AMCrIKaAnsk ver berømthed, nemlig gen Stormin Normar kort stund blev den helt st USA. Nu 6 |} I troer fact Jer Í leger N man Í Norman Ct n er r FN( har med t reorgani za igt røsk« iske liv ud í en så vold rn ut den kostede Jsstyrekoalitionen livet Dermed har han også skaffet iv en plads i Færøernes tiske histort I denne artikel går vi bag ! jet tiske Mt tA på Pr 1 F j ktu pol ke øg på i mær k k H ruktura r ærøsk i Y k t tt I } € } der þ P 1 S Í t på I KOÐ kvenser al trukturændnng erne og på sagens politiske plikat r. Vi skitserer endvidere nogle alternative rn heder for at styrke den nthge forvaltning pá Fær 4 t ' rr" * rr ; r al ødegå res egen kritik af rapport pportt Baggrunden for strukturændringeme klúf > komme med forslag ul er ændret indretning af forvaltningen Kommisonet for dette ar bejde er således så bredt ud formet en dækker alle mulige (og u mulige) forslag ul struktur ændnnger. Bredden i kom misonet afspejles også i selve afrapporteningens talt 7 enk eltdele Uvist af hvilken grund har at det i virkelighed FÆKA KI [ kommentarer lemmer at ár ejdsgrupper, findes í en and en rapport. Desuden er en række yderligere anbefal personalepolitik informationspolitik, admin strativ rekurs mv.) samlet í rapporter, hvor løsning ligeled sepi årule den I giske Stormin' Norman in action Stormin Norman in action Uppskotid hjå Finn Norman Christensen um bygnadarbr oytingarnar i Ting anesi, gjørdi fyrr í vikuni enda á samgonguni. Áðrenn hetta, høvdu ie aðu bygnaðarbroytingarnar elvt til miklan orðadrátt i før oysku fjølmiðlunum, har bæði núverandi og fyrrverandi almennir stjórar og politikarar høvdu við- merkingar til uppskotini. Hóast summar av viðmerkingunum vóru ógvuliga atfinningarsamar, kunnu tær ikki roknast sum Óheftar, tí allir viðmerkjarnir hava á einhvønn hátt tilknyti til tað almenna. Hetta er orsøkin til, at vit hava valt at leggja eina óhefta analysu av uppskotinum til bygnaðarbr oytingarnar fram fyri tann føroyska almenningin. tað hevur neyðugt fyri at gera eina haldgóða viðgerð av uppskotinum Greinin er drúgv, men verið Hóast tað kann tykjast móti nútímans siðvenju at skriva eina grein á donskum máli, í einum fóroyskum fjølmiðli, hava vit valt at er, at vit halda tað vera rættast, at allir par tar í málinum fáa javnbjóðis at- gongd til analysuna av bygnaðaruppskotinum. gera tað. Orsøkin es ville være én rapport. Den at bevidst tilsløre dele af ændringeme (Dimmalætting udgangspunkt i nævnte dele sidste rapport består af bi- hensigterne bag forslaget. Et 9.2.96) må konklusionen lagsmateriale, hvor alle klassisk trick blandt embeds- også være, at det for offentlige institutioner på mænd er at drukne skjulte eliggende produkt umuliggør * Færøerne beskrives politiske dagsordener i en en seriøs offentlig debat 8. strøm af facts og uved- Dertil er FNC-rapporten for kommende oplysninger, for usammenhængende og svært derved at sikre en tilgængelig set í en bredere „ikke-videnskabe- metode? n logisk fremgangsmåde i arbejde med organisations- og strukturændringer er først at formulere de problemer Rapporten - de umid- delbare vurderinger Hovedindtrykket af struk- parlamenterisk behandling sammenhæng man ønsker at løse, derefter turændrings-rapporten (her der er i overensstemmelse Vores stejle med FNC( at analysere de samme fter FNC-rapporten) er, at med den skjulte politiske rapporten har anskueliggjort problemkomplekser, hvor den fremstår særdeles uover — dagsorden det overnævnte problem. Det efter man afslutter med | [ ) så Den anden mulighed er, at har hele tiden været nød formulere X antal fragmenteret, at dette fører ul den hovedansvarlige for vendigt at springe fren strateg ! k FNC-rapporten. ikke har for tilbage mellen rdar ka n, at h tat leve op ul andres og — enkelte jel hvis en eres ndeholdt nogle reelle bc gne fi i Here krav ul helhedsvurdering af arbejdet Denne skabelon for pri træbelser på at anskuelig ojektledelsen. Dette kan í hele taget skulle være jektarbejde kan findes som gøre det samlede forslag kyldes dårlige forberedelser. mulig. Men til trods for de del af pensum í de fleste hverken for de involverede = umulige arbejdsvilkår eller at mange problemer, findes dog samfundsvidenskabelige ud dannelser i Det Danske Kongerige. For os er det der g embed projektlederen har påtaget sig en række metodiske led en opgave, som han ikke har etråde, som kan anvendes været í stand til at overskue. Rapportens kernepunkter má for en kilde til stor undren, at der være Sammenholder vi det end- antages at findes í analysen en embedsmand fra det Den ene = elige resultat med FNC's og konklusionerne, og vores danske forskningsminister erklæring om en „bred analyse af FNC-rapporten um præsenterer en projekt- ffentlig debat” om struktur tager derfor naturligt især — rapport af så vital betydning parter (politikere « mænd), eller for den brede befolkning Rent logisk, kan to årsager til dette mulighed er, at der foreligg er en politisk intention om kke respekler } T tgøyend } kal ge I k I Jet er E í t at st g na i 4 t r N ip] k | k + er T ut ir kKturændir kl SK k } t ITYKK r 10 il in KT [| q yKf þ a r € > NI £ ] r if k A i r K ) r il i i Ká i , er h A ik k k Ss t ke k k t k et KK | Jensk g øge a der € Kabel korrekt tat. i ksercit e efter kKaDelige og ráet FNC svandt nemlig samfunds efter 60'ernes positivisme i n Í SKADSSYN Í rt set fra vidensk aben ) og ernes kritik! Hastværksarbejde Í stedet for videnskabelig e metodekrav“, søger man ifølge rapporten at fremlægge forslag der svarer til den færøske virkelighed”. Det ste trin 1 res anaivse en til lyse af den forvaltn ing være tú således at strukturændringsforslagene kan svare til den omtalte færøske virkelighed”