mikudagur 12. juni 1996síða 12

fokusere på. hvorvidt den ffenthze forvaltn g kan defineres som tre edde lepartement. direkt rat og institution). Det kon stateres. at der er tilløb ul en administrativ pdeling, som dog langtfra er Told og t hrekte r€ t f amler de } trak hed Land k est følger et afsnit gter på at identificere } gen klar æx m det t færøske thge i nmindelighed andsskr tovan griæs af teksten ø i at cd tale om tralc tnings g al g dels konkretise k kken indsskrivst an og g y selvstændig k af centralfor ns problem K kk Í landssk jer í tre dele: pol k k ik. Der Lets i K k g hefoikn-ing k K P c i it P k per i k k fok er nås t € a x kninge knuk fokuserer 1 ælgangen t har krav på. Kon--klusi-onen er ifølge FN( r eksisterer en dyb id til centralfor je ydelser de rVirter ran raf 14 en valtningen fra alle sider af samfundet Umiddelbart er det nemt at erklære sig enig i analysens konklusioner, men hvis vi analyserer afsnittet nøj-ere viser det sig at knuikken er meget svagt funderet! Der refereres feks. ikke til undersøgelser af borgernes holdninger til Landsskriv stovan, der refereres ikke til nogen undersøgelse af for bindelsen mellem forvaltn ingen og politikerne, og der foretages ingen problem-a-ti sering af kritikken overfor de problemer vedrørende den tre-leddede opdeling af forvaltningen, som præsenteret í analysens fore glonde afsnit Udover de problemer, så er teksten præget af at være et hast værksarbejde. Dette kan il lustreres med følgende eks empel. hvor der først konsta Et andet kendetegn på de hidtidige forvaltningspro blemer er den uk'are kom petencefordeling mellem den lovgivende og den udøvende magt. Dette er ændret med den nye styrelseslov. Den lovgivende og den udøvende magt er nu skarpt adskilt" Hvorefter forfatteren dir ekte modsiger sig selv i det efterfølgende afsnit, ved at sige at man må være forberedt på at der vil gå en vis tid før forvaltningen har indstillet sig på den ændrede rollefor lige er vernævnte deling (mellem den lovgivende og den udøvende magt, red.).“ Et andet eksempel er, at afsnittet f.eks. afsluttes med en konstatering af, at den administrative ko- ordination er det svage punkt i forvaltningen, som den fremstár í dag“ Men teksten giver ikke læseren den mindste pejling af. hvordan forfatteren når til denne konklusion. Der er sandsynligvis tale om, at en enkelt medarbejder har fået besked på at producere en tekst indenfor en meget kort tidshonsont, og ikke har nå rdentligt Useriøse argumenter Tilsyneladende har panikken bredt sig ind í analysens følgende afsnit. der sigter mod at udjentifere årsagerne t ie administrative problemer som man mener at påvist í det formge Det er í alle tilfælde svært at få ct have afsnit meget indtryk med en hypotese om. at « virker er net afsnittet if som om befolkninger har overført en del af den haft overfor monopolhande! g det danske embed indsstyre på landsstyrets g åminstratiof Selv med vores bedste vilje har vi svært ved at tage dette argument alvorhgt. Mistillic tiige m vndigheder dsprir ) princippet af kan have mange årsager Disse konflikter kan tø ze g have ni gle t risk forklannger og seres over tid til egentige px hitiske konflikter hvilket <k g er en helt anden Ser vi pá det færøske samfund. så er der ngeligt med regionale og økonomiske konflikter og tilhørende argumenter, som kan nuancere og udvikle årsagsforklaringerne til det eksisterende misforhold mellem forvaltningen og borgerne Dernæst konstateres, at den færøske centralforvaltning er svag set í forhold til politikerne og de omgivende direktorater, uden at det dog lykkes at finde anden forklaring, end at politikerne har arvet befolkningens mistillid mod forvaltningen Her kan vi blot henvise til den almindeligt anerkendte årsagsforklaring, at den gamle amtsforvaltning har formeret sig efter en sákaldt knopskydningsmødel, uden nogen overordnet strategi eller planlægning * Da det antal ner senere nærmest en int karakte t et problem. og forfatteren desuden gentagne gange und kylder sig med manglende id til at gå i dybden med malysen, vil vi for god rdens skyld henvise til en specialeafhandling hvis ene hovedformål er en analyse af færøske centraladmi nistration, med underhiggend- e direktorater og institutioner Titien er: En komparativ analyse af Færøernes og Grønlands centraladministra tions opbygning og beslutningsproces”. skrevet af Eyðfinn Heinesen Midt í forvirnngen kom mer analysen pludselig ind på den reorganisering der blev foretaget på Landsskriv stovan í slutningen af 80'erne, hvor man oprettede 7 afdelinger. Bemærkninger ne om denne reorganisering fremstår som de er revet ud sag sociale store instu den tíðindablaðið af enhver sammenhæng. Det konkrete der fremgár er. at afdelingerne blev oprettet pá et spinkelt grundlag og a ko ordineringen mellem dem blev nedprioriteret, idet man ikke ansatte en admini strationschef (forstjón) Samtidig antyder man en vis jalousi mellem afdel-ingerne til den eneste som en af arsagerne dårhge sagsforberedelse til landsstyret Efter vores opfattelse er det særdeles kritisabelt, at de eneste reelle erfannger med reorgamsenng af centralfor der eksisterer udsat for en så mangelfuld behandling í an alysen. Dette er specielt kn tisabelt, fordi der eksisterer mange paraleller mellem er fanngerne fra slutningen af 1980'erne (Bisballe-projekt et og > FNC-rapporten Bisballe-projektet blev aldng fuldt implementeret, men den mest lærenge erfanng var, at afdel altni ansatte i het rn afdelir indhold var klart defineret. Selvfølgelig resulterede en sådan restruk ning magtkampe om ressortområder mellem af aciungerne En konsekvens af uden gernes uroen var. at man undlod at ansætte en ny admin straonschet í forstjóri }. efter yu den foregåen fe blev pensioneret í 1987 Den vigtige pointe her er at der eksisterer en højaktuel parallel mellem Bisballe projektet og FNC-projektet idet man nu for anden gang vil ansætte direktører til landsstyreadmimstrationen t indholdet i de gene skal uden a raldirektorater. som de f u er være ledere defineret' Efter vores opfattelse er dette en særdeles uhensigts mæssig fremgangsmåde Forudsætningerne for r I den efterfølgende genn emgang af forudsætning-er ne for reorgamsenngen, kom mer rapporten ind på for valtningens begrænsede ressourcer (økonomiske og personalemæssige), på for dele og ulemper med den kollegiale styreform og den traditionelle fordeling af res sortområder De forskellige betragtninger virker u middelbart nmelige, men indimellem dukker et par besynderlige formuleringer pg antagelser op Da traditionerne for for delingen af ressortområder ymtales, anskues forvaltning en uden videre som en isme, der løb ende tilpasser sig til den pol utiske virkelighed. Her kan vi kun henvise til et hav af orga nisationsteoretisk litteratur der påviser, at organisa tonændringer sker gennem ændringer í en række meme og eksterne krav til - og forudsætninger for - organ isationens opgaver og virkeomráde. Da benævnel- sen „levende organisme” ikk - e er sat ind í nogen argumen tationsrække, fremstår den som en floskel, uden noget reelt indhold I forbindelse med omtalen af. hvordan andre igangvær ende rationaliseringsprojekt er i den færøske offentlige forvaltning (nye budge- tsystemer og økonomi-styr ingssystemer) skal koordiner levende organ es med FN( strukturændringer, dukker en sprogblomst op som fortjener at blive citeret Sigtet er at skabe et bedre grundlag for pnontering af tidsfølgen í en afstemt tilrettelæggelse af fornyelsen på disse sagsområder” Hvis sætningen læses 10 gange, er det måske muligt at få noget fornuftigt ud af den, men umiddelbart frem står den som sort tale. Det understøtter endnu engang indtrykket af hastværksar bejde. fordi normalt ville sådanne form-ulennger være bortredigeret rapport« ns Problematiske styr ingsmetoder og mål- ; +20 AOA af målsætn inger og succeskriterier for organisations- og struktur ændringer indebærer normalt en form for „zig-zag planlægning” imellem en række faldgruber som planlæggeren rnsikerer at Specielt den nyere orgamsåti msteoretiske for skning i 90'erne har påvist at de økonomistyringssyst emer der var så populære i 80'erne, ikke er í stand til at stå alene. í forbindelse med ledelse og stynng af organ sationer. Det betyder ikke at skonomistynngssystemer er overflødige: de er tværtimod uundværlige = stynngsred havne i skaber, men man skal være meget påpasselig ved at tillægge dem en absolut sandhedsværdi Tilsyneladende dumper FNC -raporten direkte í denne faldgrube. idet man stærkt anbefaler udvikling og imple mentenng af økono mistyringssystemer der bygger på et såkaldt „acc ountable“ beslutningsgrund lag. Dette betyder, at der opstilles succeskriterier pá mikroniveau, hvor sags behandlingens målopfyldelse skal måles helt ned í om kostninger pr enhed. Yder mere anbefales, at dette koncept udvikles til at om fatte hele den offentlige for valtning Konsekvenserne af en en sidig pnontering af økono miske stynngsmekanismer er forholdsvis entydige. Det medfører, at ledelsesmæssige beslutn-inger tages på et u tilstrækkeligt grundlag, idet alle organisationer indholder mekamsmer, som ikke er kvantificerbare. Hvis be slutningstagerne negligerer organisationens ikke kvantificerbare mekamsmer, kommer man gang på gang til at tage beslutninger som medfører uønskede resultater I visse tlfælde kan konsekvenserne være kata strofale, men dette er pnmært gældende for organisationer i den private sektor Set ud fra den vægt som økonomistyringssystemerne tillægges, må vi kraftigt ad vare mod ensidig satsning på økonomistyringssystemer i den færøske forvaltning. I stedet bør man pmoritere andre moderne ledelses- og udviklingsmetoder (f.eks. ad- hoc eller projektoganisenng ) jævnt med udvikling af økonomistynngsmetoderne På samme måde vil vi ad vare mod en sådan anvend- else af målsætninger, som FNC-raporten lægger op til Dens målsætning for den færøske forvaltning lyder Nr således At udvikle forvaltningen til effektivt at betjene poli tikere og borgere. Forvalt ningen skal være fagligt vel funderet og være i stand til at yde en effektiv indsats med en høj produktivitet. Målet er at øge > forvaltningens anseelse hos poliukerne og befolkningen og samtidig at hæve de offentlige ansattes selv-respekt ved at varetage de offentlige opgaver på en retssikker og effektiv måd- e Hvis en sådan målsætning skal give nogen mening, skal den efterfølges af en realistisk planlægningsstrate- gi for implementeringen af disse hensigter Som vi skal se senere í artiklen er det ikke tilfældet, og de smukke ord i den oven-stående målsætning fremstår derfor som indholdsløse klichéer, uden forbindelse med den reelle færøske virkelighed” Den færøske 21? Et af de store problemer med FNC -rapporten er, at der adskillige gange fremsættes argumenter og forslag som man dårhgt kan være uenig i, men samtidig mangler der en forbindelse mellem de fornuftige argumenter, de” foreslåede strukturændnnger og det der betegnes som den færøske virkelighed”. Et il- lustrativt eksempel er den følgende argu- mentationsrække „Strukturændringer = er sjældent í stand til í sig selv at få en administration til at fungere bedre. Strukturen er kun et skelet, der kan være mere eller mindre hensigts- mæssigt opbygget. Der skal andre virkemidler til for at give dette skelet kød og blod.“ Derefter fastslås, at „skel- ettets kød og blod“ er: pro- JM 110 - 12 KR Fin vånsvikin maður? cedureregler, retningslinier for sagsekspedition, økono mistyringssystemer, perso nalepoliik og personaleud vikling. Desuden nævnes det væsentlige behov for et offentligt informationssyst- em. Disse er alle fornuftige redskaber og argumenter Problemet er blot, at analysen ikke sætter disse enkelt stående forslag i forbindelse med gennemgangen af baggrunden for de foreslåede modeller til restrukturering af den færøske forvaltning Derved taber man forbindelse til den færøske virkelighed Baggrund og model baggrunden for, samt modeller ul restrukturer ingen, er optrykt som analys- ens sidste afsnit. Umiddelbart er det svært at overskue hvornår der er tale om baggrund og hvornår der er tale om model, og dette vanskeliggøres yderligere ved, at skelnen mellem den centrale forvaltning og den samlede offentlige forvalt ning ikke er konsekvent. Vi må derfor gå lidt dybere ind i FNC-rapportens argumenta tion Nedvendigheden af struk- turændringerne tilskrives den manglende koordinering i forvaltningen, som især skal ses på baggrund af problemer med den tre-leddede admini- stration (departement, direk torat og institution), samt en ufuldendt implementering af Bisballe-projektet fra 80'- erne. Der konstateres også, at man i udlandet satser på en tre-leddet struktur, men at dette antageligt ikke er hensigtsmæssigt på Færø- erne, pá grund af begr»ns- ede ressourcer". Derfor i iiv- er det også foreslået, at „sammenlægge afdelinger ne på landsskrivstovan med de enkelte underliggende