leygardagur 19. apríl 1997síða 13

——|—— Tað var næstan kríggj á Tvøroyri Henda frásgognin er skrivað í 1957, beint eftir at fríhandilin kom. Nógv fremmand skip fiskaðu heilt inn at klettunum, og tað gekk onkuntíð hart fyri seg, tá tey logdu inn, og manningin fór í land. Hans David Matras ( 1819-1875) var logtingsmaður, ættaður av Viðareiði, men giftist við bóndadóttir o g búsetti seg í Fugloy, har lættari var at lívbjarga sær tá í tíðini. Hann dugdi bæði at lesa og skriva, dugdi eisini fremmant mál, og hann er m.a. kendur fyri alt, hann hevur yrkt og skrivað Saalænge Lagthingets Med lemmer arbeide í Udvalg ene, have Secretairerne for det Meste Fri-Tid: deraf er det jo naturligt, at mine Tan ker ofte dvæle hjemme hos min Familie. Jeg har da in gen større Fornøilse, end at tilskrive dig. hvad Nyt der er at høre; og bede dig at fortælle min Kone og Andre. som have Lyst at høre Tidender. som virkelig ere Sandhed Paa Suderøe har der været nær sagt Krig, í det, at fire Skib fra London i Engeland og det femte: en Sjetlænder vare komne der ind paa Havnen, af hvilke, (nogle siger 16, og nogle henved 50) Mand gik i Land ved Handelsstedet Tværøre. í g berusede sig der temmelig stærk Da det led mod Aften, vilde Factoren faar dem igjen om Bord; men det vilde Londonerne intet høre. Factoren fik dem ikke engang ud af Kramboden Han skikkede derfor Bud efter Sysselmanden. denn kom g med alvorlig Strenghed drev dem ud af Hand Ishusen« saa at Fi toren fik lukket Dørene Nu kom det til en haarderc Kamp med Hænder. tr Londonere greb fat paa Sysselmanden. og tre toge Factoren; faae Færinger vare der tilstæde som kunde gaae i Striden. Bon den paa Dimon var der med et Par Tjenere, Ingen skaanede sig. men Alle kom sammen til en Haandkamp Færingerne vare saa faae. at der altid vare to og tre Londonere mod en Færing Londonerne brugte Steen Irætøfler og hvad de kunde fase at slange med alligevel blev de drevne ned paa Strandbroen í Vippen). hvor der begyndte at blive lidt roligere. Endnu kunde man ikke formaae dem til at ea om bord. Sv, sselmanden sparkede tvende af London erne paa Søen, og deraf op tændtes de øvrige til den allerstørste Afsindighed De kastede sig ned paa Brocn rev Støvlerne og Overklæd erne af sig, og derpaa, lige som man siger: løb Storm igjen mod I ærimngerne Her kan man tænke sig. at der holdtes et dygtigt Slag: thi Færingerne maate trække sig tilbage og flyve. Imidler ud rykkede Londonerne længere op. og vilde hevne sig paa Doctorens Huus. da de maaske tænkte. at de var Sysselmandens eller Fac torens Boepæl; Den første Londoner som her vilde gjøre Inbrud. havde taget en Steen og skulde slaae den igjennem Doctorens Vin duer, men í det samme lukkede Doctoren Vinduet op, viste dem sin Bøsse som han havde ladet og raabte paa engelsk: at der som de ikke bleve skikke lige, saa skulde han skydk sin Bøssekule igjennem deres Hoved Ved dette I d raab standsede Londonerne Doctoren blev ved at raabe og commandere paa engelsk: at Færingerne skulde tage dc res Bøsser og skyde den ene clter den anden igjennem Hovedet Herved blev I ondonerne som før havde brølet som en Tyr og raset som en Hund forsagte og vendte igjen mod Stranden. Fær ingerne forfulgte dem í Hælene. En af Londonerne gav Bonden paa Dimon et dygtigt Slag med en Træ tøfle í Nakken, saa at han maatte aldeles forlade Val pladsen, men en af Bondens Tjenere, ved Navn Ole Ja cob, en Søn af Rasmusa Jouanis, tog fat paa Knekt en, en anden Londoner. som saae dette. vilde hjelpe den første; men Ole Jacob tog dem begge. og lagde den ene ovenpaa den anden, og bankede og tærskede dem ngug af, saa at der saaes Mandsmærke efter. Endelig lykkedes det at faae dem om Bord; og. Gud være lovet! ingen faldt; men næsten alle vare saarcde Noget lignende har ogsaa tildraget sig her í Byen horshavn, af franske Fisk ere. Disse vare ogsaa í en hør Grad berusede, og en heel Nat eik omkring paa og streifede Thorshavns fy —————W"n" so er eim part aftur. Heldur ikk: í hesum før eru Før oyar nakað undantak Tad hevur vist seg — íkki minst hesi seimastu árini at føroyska fólkið langt frá er samt um ta málplanlegg ing, ið emt nú filologar ar beiða fram ímóti. Hetta hevur víst seg millum ann að í tí kjakt, 10 stóðst eftir at nýggja orðabókin, ið Fróðskaparfelagið í 1995 gav ut, varð kend. Hetta komst av, at høvudsritstjor in hevði valt at rættleggja arbeiði soleiðis, at:eisini donsk lánorð vóru við, og at hetta tí heyði við sær eima almenna rættvísgering av uppbýti millum skrivi- og talumáli. Í teim fyrru utgås unum sluppu bert orð við ið høvdu ein reint fóraysk an skrivthátt, sjålvt um tey vórðu nýtt í talumálinum Orðabókastríðið var og er ein intellektuellur kampur ímillum minst tveir bólkar Tey, sum eru fyri, og tey sum er imou bókini, og víð ari, hvussu førøyska málið í framtíðin skal ella eigur at útvíkla seg. Í stuttum kann sigast, at tann bólkur in. sum er ímóti bókini. er av tí uppfatan, at málið er okkara dýrabarasta yóð skaparliga eydkenni, so leiðis at skilja, at:vit mugu og eiga at varðveita tað so líkt upprunanorrønum sum gjørhgt. Låmord, eitt nú donsk. mugu tí endiliga ikki fáa fótafesti her, ti tå er málið ikki longur rótin hjá tjóðskapinum. Tey slíta so leiðis málið frá fólkinum, og vilja ikki síggja, at málið skal kunna utvikla seg sam an við tí fólki, ið skapar tjóðina. Hin bólkurin vil ikki. at málið verður mis nytt sum cyðkenni í einum Yóðskaparligum stríði Fólkið eigur málið. og tí skulu hest bæði sleppa at vaksa saman. Sum tjóð skaparcyðkenni síggja tey málið sum eina avskorna blómu uttan rót í tí vandi samfelagnum Soleiðis verður talan um tvær mentanaråskodanir har annar bólkurin sær mentan sum nakað statiskt, ið skki við tíðini eigur at ut vikla seg burtur frá tí upp runaliga. Hin bólkurin held ur, at mentanin — sum sam felagið í síni heild — er ein partur av eimi proscss. Ti eigur hon at útvíkla seg saman við samfelagum Stríðið kann tí í stuttum sigast at standa um »rættin til tað føroyska málið og tann tjodskaparliga sam leikan< Hendan sundurbýting í tveir bólkar hevur sína søguligu frágreiðing afturi í teirri tíðini, tá tjóðskapar kenslan vaknaði, og yóð skaparrørslan við sínum eyðkennum byrjaði. Tí, sum ent tað týdningarmesta av llum tjóðskapareyðkenn um stendur málið, sum frá byrjan var eitt hjartamál hjá tjóðskaparrersluni. Men við málinum gekst sum við øll- um hinum tjóðskapareyð- kennunum: Tey vórðu vald. ikk: av eimi samdari tjóð, men einum minni bólki av tjóðini — 6dskaparrørsluni Keldur Anderson, Benedict 1991 Imagined Communities Reflectons on the 6, rn and Yprvad of Nanonalism. pp 5-21 og 7-46 Verso. London Barth, Fredrik 1970 Introdu. n. im Einu Groups and Birnir pr 9-jf Universi tets Forlaget Os Fishman, Joshua 1996 Language and nattónalisin, in Natonalism in Europe, 1815 ii the present. ed. Stuart Woolf pp 185-170, London and New York Gellner, Ernest 1994 Nations and Nationalism, Blackwell Joensen, Joan P. 1991 At finna ella uppfinna tað føroyska Frødskaparrit 36-37. bók 1988 89. pp 28-38, Tórshavn Klaus, A. M. 1970 Kultur vartasjón og sammenheng Gyldendal Norsk Forlag. Oslo Petersen, Hjalmar P. 1998 Donsk-Feroysk Orðabók Føroya Fróðskaparfelag. Tórs havn Thomsen, Johnny 1996 Brúka argjakonur lepastift? ella Nyta argjak vinnur varrastift Máling nr. I 1996. Tórshavn Østergård, Uffe 1988 Nationalstaten, nationalisme og nationalitet im Hvad er en nationalstat? pr 41-84. Center for kultur forskning. Arbejdspapir 12 Arhus Gader. gjordt adskellige Skjelmsstykker. Indbrud maat Tyveri. m.m. Aftenen efter tegnede det til det imme. Politiet kunde intet gøre SNyssclmanden var Syg g Landf: geden bc skjenket. Jegerne fik derfor Befaling at drive F ransernk ud af Byen. De begyndte derfor fra den nordre Sid af Byen. at drive Franser ne, hvilket lykkedes tem melig vel. indtil Jegernc vare komme til at staae paa Iræbroerne, men nu vilde Franskmanden vende og falde imod. Min Vært! Ras mus Johannesen var kommen til at staae paa den øvre Træbroe, og imod ham kom trende Franser. den som gik i Spidsen var meget stor og stærk; Rasmus tro ede det var sin Overmand i Styrke; alligevel stødte han med sin Bøssebroug imod Franskmandens Side. saa han faldt omkuld og raabte at han var stukken. De tvende andre vilde nu hevne dette paa Rasmus Ras mus trak sin Korde, satte den mod Franskmandens Bryst, saa han maatte standse sin fart: derpaa ST g Rasmus ham med sin Korde over Fingrene, hvorved han fik store Saar og begyndte at bløde Herved tabte Franskmændene Modet og flyede. Da de andre Jegere saae at Rasmus forfulgte dem med blottet Korde. trak + Reinsifiltur yvirhitan wirflóð , "Morris" er mest nútímans framleidarin av uppvaskimaskinum i Europa Mekaniska útgerðin er á hægsta stødi av nútímans tøkni Maskinan tekur upp til 40 tallerkar, 12 gløs, bestikk og eisini grýtur og pannur Morris PLS 601 * Heilautomatisk * 2 ymisk hitastig * Trygging móti * Trygging móti TILBOÐ NÚ BARA 3.250; Vit hava smáar uppvaskimaskinur, prísir frå 2 690,- ELDING SMS > Tlf. 18662 ella 18663 de andre Jcgere ogsaa deres Sabler, bankede og tærsk ede Fr inskmændene ig1€1 nem Byens Gader, deels paa | Ryggen g decls 7 ia Øren« | her Bakke, saa de maatte forlade Landet og SÆRT ombord Lægen maatte senere hente til Franskerr Om Skibet. som skal være strandet der oppe ved Fugløen eller Svingen g m den rødskjæggede Mand, har Politiet i havn forhørt sig hos mig men da det er altsammen beblandet med en feilagtig Misforstaaelse. og meget vidt-løftig, gider jeg ikke føre det i Pennen. Jeg haa ber at have tilfredsstillet Gemytterne med mine Op lysninger Nu er allerede Tid at slutte, og holde op med For- tællingerne for denne € jang Guds Fred være med Eder hils alle, fornemmeligen min Kone og smaae Børn jeg beder dem ikke at længes, Gud give mig Hilsen, jeg kommer med Tiden hjem. Vær du min Kone behjelpelig. og see til hendes bedste, mens jeg er borte. Er hun ikke istand at agte Søiden, da gjør du det forskudsviis paa min Regn ing. Vær saaledes ven skabeligt hilset af din hen givne Broder Thorshavn, d. 5- August 1857 H. D. Matras Lítla, raska — uppvaskimaskinan ...ið nøktar allan vanligan tørv í húsarhaldinum * 1500 watt * Brúkar bara 0,7 Kwh + 220V/50Hz + Stødd: HxBxD: 50x50x50 cm.