fríggjadagur 11. juli 1997síða 7

Nr. 130 — 11. JULI 1997 tíðindablaðið Har fýra hagar møtast Rødan, sum Frits Johannesen í Fuglafirði helt uppi á fjallinum Altarinum seinasta fríggjadag Vi er náet op over Fugla- fjord. Vi stár der, hvor 4 hauger mødes. Skarhagi, Rustin Góðadalur og Fjalli Fire Hauger. Det oplever man ikke mange steder pá Færøerne, men der er et andet eksempel fra Suderø å Borgarknappi. Der mødes fire bygder-Porkeri, Våg, Hovi og Fåmjen Dette er et smukt tref, hvor hauger og bygder mødes med en hårfin nøjagtighed En grænse sat af menneske lig bevidsthed, som er vok set frem af naturligt sam kvem, med en vis forståelse af samhørighed og kultu relle erfaringer. Der er dog alligevel historier om tvisteligheder imellem bonder, hauger og bygder fra vores historie, men den- ne bloddryppende Je- gende” — i gåseøjne gem- mer vi Der bliver snakket meget om grænser i vor daglige tilværelse. Grænser for vækst i > økonomiske arrangementer, grænser for hvor meget vi kan tage af vores fiskebestande, græn- ser for hvor mange træer vi kan tage af vores regn skove, grænser for hvor mange får vi kan have gående i haugerne o.s.v Der er også nogle følsomine grænser --smgllem menn esker. Hvem hår-ikke op levet det i hverdagen, hvor man f.eks. holder hinanden i skak med kropsprog, med miner, med ord og hand linger? På en måde kan man sige, det er et værn, men et sølle skæl — er det ikke det stykke musik, der kaldes for hakkeordenen? Denne øvel- se må regnes for at være en negativ grænse med nega tive vibrationer imellem mennesker. Og dem har vi nok af Vores grænse imod verde nen udenfor kan være en skillelinje. som er svær at komme over. Vi har ek sempler fra vores lille sam fund, at der var mennesker, der aldrig har været uden for bygdens grænseskel Går vi nogle årtier tilbage, var der bygdefolk, som et helt liv var på deres barn doms grønne plet og be- skuede verdenen udenfor fra små grænseporte både fra deres ideverden og fra deres ret lille fysiske verd- en Den kosmiske verden blev åbnet for dem gennem det levende ord — andagtsbøger og Det gamle Testemente, kvad, salmer og kæmpe- viser. Den gamle skrift rummede poesi og historier af demensioner, som har givet det almindelige menn eske ideer, principper og form. Ligesom arkitekten, der bygger den store kate- dral, og kunstneren der mal ede skabelsen eller Susanne i badet med en kreativ nøj agtighed. Således fandtes der hos den enkelte i bygde- samfundet et musisk hjørne i hans tanker og skabende fanlærDgtte forstillede hans eget egð í førhold til alle disse ting med en fím skel imod den reflekterende verden. Han var både arki- tekt og maler. Byggede store katedraler med sine tanker og malede smukke bibelhistorier í sin lille putverden. Den kreative tænker var midt i verden han havde en gotik indenfor sin afgrænsede tankegang, der var køsmisk i størrelse et verdensbillede. som var større end hos den, som havde overskredet mange grænsposter i sin fysiske livstil Bygdemanden var ikke europæer, skandinav, dans ker. men et resultat af ædel hed og et ægte menneske helstøbt og urokkelig i sin verden — afgrænset af et stengærde omkring bygden Udenfor denne mur var hans legeplads, og her var hans kosmiske livstil. Var det den rigtige færing — en apostel, en budbringer om tid, der stod stille? Var han ikke en profetisk udgave af en poesi, som ingen grænser havde? Han var verdens- mand på en måde, selv om han var en hjemmefødning, og dertil må man sige, det var måske lettere at være kosmopolit- verdensmand på det tidspunkt, hvor verden blev beskuet fra et fast ståsted, end det er i dag, hvor grænserne i Europa flimrer og flagrer lidt. Vi lever også i en computer verden, som føles ret nær, men er dog alligevel ret abstrakt og skillelinjerne er svære at beskue og få øje på Hvor er den grænse inden- for computerverdenen, hvor man siger stop? Bygde manden havde sine afgræn- sninger. Det var han mål- bevidst om — både til vands og til lands. Han levede i det perfekte rum. Mate matikken var ham ukendt men han lévede í et matematisk rum. Her har han og det skapte computer væsen noget til fælles Bygdemanden var gudfryk tig og kendte sin skabers luner i elementerne Den skapte personoide- computermennesket begyn- der også at føle, at være sig selv. I teologiske egenskab- er drøfter de Guds egen- skaber med andre com- putermennesker, som lever i det perfekte matematiske tomme rum. De drøfter om tilværelsen efter døden og i nogle tilfælde tror de på et evigt liv. Den Gud de tænk- er på er jo forskeren uden for computeren, som skabte programmet og personot- derne og deres verden. Det lyder lidt sciencefiktionelt, men kunstig intellegencia, der kan tænke føle og skabe sig selv en tilværelse, er ikke så langt borte. Vi op- lever en stor del af det. En skønne dag bliver der uvægerligt sat en stopper for denne søde, smukke computerengel, hvor gud forskeren slukker for pro grammet og denne com puterbevidsthed holder op med, at eksistere for be standigt. Grænsen er nået bygdemanden holdt også op at eksistere, men der kom flere til… og so der sidder her fra Fuglefjord, Klaks- vig, Østerdalen og Lemvig, vi er bygdefolk, vi er en del af gotikkens oprindelse og det bibelske billede fra Det gamle Testemente I mange praktiske ting er vi afskåret fra mange aktivi- teter í scandinavisk og euro- pæisk henseende, men vi skuer vores verden fra en grænse med et øje som ser ud over de store vidder - det koboltblå hav, føler, skimter og ser, at vi har et betydningsfuldt ståsted Hvad du evner kast av i de nærmeste krav ifra grænsen og ud til det brusende hav (Bjørnstjerne Bjørnson). Vi kan stå der, hvor fire grænser mødes og gøre det.