leygardagur 17. januar 1998síða 11

Nr. 10 — 17. JANUAR 1998 tíðindablaðið > 11 TTT —[f[—f—f[ [fy fm skaber med ajourførte hen sættelser efter samme reg- ler, som var gældende for danske banker. Under hen- visning hertil indsendte FB den 22. april 1993 kvartals- regnskab pr. 31. marts 1993 FB anførte i beretningen til kvartalsregnskabet, at der alene var sket forøgelse af hensættelserne på enga- gementer, hvor driften var indstillet, eller som på and- en vis var under afvikling. Dette svarer til, at Tage Benjaminsen har forklaret (Retsbogen side 435), at man nøjedes med at for- etage hensættelser pá engagementer, som var helt håbløse. Begrundelsen herfor var ikke kun, at vur- deringen af hensættelsesbe hovet ville være ressource- krævende, men også at der var betydelig usikkerhed forbundet med vurderingen af værdien af bankens sikk- erheder. Tage Benjaminsen har i denne forbindelse fremhævet, at „udviklingen i den færøske økonomi var højst usikker. Nogen har be- skrevet det således, at økonomien befandt sig i frit fald, og andre, at den fær- øske økonomi smeltede ned.“. Der blev derfor alene foretaget afskrivninger og hensættelser på ca. 105 mio kr. Kvartalsregnskabet ud- viste herefter en solvens- margin på ca. 12 mio. kr. i henhold til Banklovens $ 7 e Peter Sylvest Larsen gav den 6. april 1993 udtryk for (bilag 10.1.7.18.14.), jf. 10.1.5. nedenfor, at der ikke var grundlag ror dispensa- tion fra lovens likviditets- krav, bl.a. på grund af u- sikkerhed om solvens- grundlaget. Peter Sylvest Larsen har — forklaret (Retsbogen side 191), at tilsynet var usikker på, om lovens solvenskrav ville være opfyldt efter aflægg- elsen af halvårsregnskabet pr. 30. juni 1993. Kommis- sionen bemærker hertil, at hvis denne usikkerhed var erkendt allerede primo april 1993, bestyrker dette an- tagelsen om, at der allerede på dette tidspunkt var et be- tydeligt merhensæt- telsesbehov, som ville være fremkommet ved en enga- gementsgennemgang pr. 31. marts 1993. f. På et bestyrelsesmøde i Den Danske Bank den 29. april 1993, jf. behandlingen under 10.1.25., orienterede Peter Straarup om, „at FB i forbindelse med kvartals- regnskabet og opgørelsen af hensættelsesbehovet havde konstateret anstrengt likvi- ditet og vanskeligheder med at opfylde solvenskravet. Bankens ansvarlige låne- kapital i FB på 200 mio. kr. indeholdt vilkår om ud- skydelse af rentebetaling i tilfælde, hvor solvenskravet ikke var opfyldt. Rente- betalingen var nu frafaldet i det omfang, det var nødvendigt for at afhjælpe manglende solvens frem til 15. december.“ Kommissionen finder, at det kun ved at undlade at foretage en vurdering af udlánsportefgljen pr. 31 marts 1993, og ved alene at foretage hensættelser på engagementer, der var helt håbløse, og således reelt var tabt, har været muligt for FB at aflægge et kvartals- regnskab pr. 31. marts 1993, som formelt opfyldte solvenskravet i Banklovens $ 7. En række senere ind- trådte forhold frem til og med FB's engagementsgen- nemgang pr. 30. juni 1993 underbygger efter kommis- sionens opfattelse den vurdering, at FB i marts/ april 1993 havde behov for kapitaltilførsel: Ifølge referat fra mødet den 29. april 1993 mellem FB og Finansieringsfonden (bilag 12.2.10.1.), behandlet nedenfor under 10.1.23., kunne Richard Mikkelsen på mødet oplyse, „at der forventedes etableret en større samlet „Færgerne- løsning" i løbet af juni måned 1993. Han mente, at der (hos embedsmændene i centraladministrationen) var forståelse for, at der måtte en samlet løsning til, og at Finanstilsynet efter omstændighederne måtte se mest muligt lempeligt på både likviditets- og solvens- krav, indtil en sådan løsning forelå. Det var tanken, at denne helhedsløsning skulle skabe ro og stabilitet på Færøerne.” h. På et møde i Færø-grup- pen den 4. maj 1993 rede- gjorde Peter Sylvest Larsen ifølge tilsynets referat (bilag 10.2.3.86.), behandlet ne- denfor under 10.2.3., for likviditeten og tilkendegav samtidig „at bankerne har driftsunderskud, og at det må påregnes, at der allerede ved halvårsregnskabet kan blive problemer med op- fyldelse af solvenskravet for FB « i. I en indberetning af 15. maj 1993 fra Rigsombuds- manden på Færøerne til Statsministeriet (bilag 6.39.6.), behandlet nedenfor under 10,2.8., meddelte F Bent Klinte, at „baseret på fortrolige, lokale informa- tioner er det undertegnedes antagelse, at de færøske hovedbanker nu befinder sig i så store likviditets- og solvensvanskeligheder, at de kun kan afgive (trovær- dige) halvårsregnskaber eft- er en betydelig kapitaltil- førsel. Det er ikke muligt at sige, hvor stor en tilførsel, der vil være nødvendig på kort sigt, men størrelses- ordenen 700-900 mio. kr. skønnes ikke usandsynlig." I en ny indberetning af 22. maj 1993 (bilag 6.29.61.), behandlet nedenfor under 10.2.12., meddelte Bent Klinte efter et orienterende møde med det samlede Landsstyre den 21. maj 1993 „at de færøske bank- ers likviditets- og solvens- problemer nu igen må an- tages for at være så store, at endnu en betydelig kapi- taltilførsel bliver nødvendig i Húsaverðurin i Landsstyrinum, Eyðun Luid, ber pakkan vid bankakannin løgmann fyri Vibeke Larsen, rikisumbodsmann friggjamorgunin om relativt kort tid (be- hovets størrelse endnu ukendt)". J- Ved rammeaftale af 28. maj 1993 mellem regering- en og Landsstyret (bilag 5.2.4.57.), behandlet ned- enfor under 10.2.25., blev det aftalt, at der ydedes et midlertidigt statslån til Fær- øerne inden for en ramme på 1,0 mia. kr., hvoraf 500- 600 mio. kr. forudsås at være i beredskab til bank- erne. Beløbet blev senere præciseret til 560 mio. kr. k. Under en telefonsamtale mellem Richard Mikkelsen og Peter Sylvest Larsen den 28. juni 1993, behandlet nedenfor under 10.3.7. meddelte Richard Mikkel- sen, at de to bankers halv- årsregnskaber ville blive så dårlige, at det ville blive nødvendigt med yderligere kapitaltilførsel. Richard Mikkelsen — forespurgte, hvorvidt en sådan kapital- tilførsel kunne afvente til- synets undersøgelse i sep- tember/oktober 1993. Peter Sylvest Larsen oplyste, at svaret herpå måtte afvente halvårsregnskabet, men på Richard Mikkelsens op- lysninger var det hans ind- tryk, at tilsynet var nødsaget til at reagere umiddelbart. I. Den 2. juli 1993 ringede Flemming Nytoft Rasmus- sen til Hans-Jørgen Laur- sen, behandlet-nedenfor un- der 11.1.3, der oplyste, at FB havde „en tabskapacitet i 2. kvartal på ca. kr. 75 mio. ned til lovens 9%-krav.“ Hans-Jørgen Laursen vurderede, at 2. kvartal ville vise langt større hensæt- telser end 75 mio. kr. og at hovedaktionæren herefter måtte hjælpe. Det var Hans- Jørgen Laursens opfattelse, at behovet for hensættelser i FB var betydeligt større end i SB. m. Den 30. juli 1993 med- delte Tage Benjaminsen tel- efonisk Lars Stage i tilsynet, behandlet nedenfor under 11.1.9., at det måtte befrygt- es, at hensættelsesbehovet i FB's regnskab pr. 30. juni 1993 var så stort, at kerne- kapitalen på 236 mio. kr. og den supplerende kapital på 200 mio. kr. var tabt. Det måtte forventes, at tabet kunne rummes inden for de midler (på 540 mio. kr.), der af det offentlige var afsat. Kommissionen bemærker, at Tage Benjaminsen her- ved forudsatte, at det beløb, som ved rammeaftalen af 28. maj 1993 var reserveret til begge banker, i det væs- entlige skulle anvendes til kapitaltilførsel til FB. n. På et ekstraordinært be- styrelsesmøde i FB den |. august 1993, behandlet ned- enfor under 11.2.1., frem- lagde direktionen udkast til »hensættelsesgennemgang pr. 30. juni 1993 for FB- koncernen" ifølge hvilket det samlede hensættelsesbe- hov for halvåret udgjorde i alt 623 mio. kr. Det havde stået klart fredag morgen den 30. juli 1993, at halv- årsregnskabet ville vise et resultat, der gjorde, at såvel bankens kernekapital som den supplerende kapital måtte antages at være tabt, og formandskabet i bestyr- elsen havde herefter pålagt direktionen at give telefon- isk underretning til tilsynet herom i overensstemmelse med Bank- og Sparekasse- lovens $ 21, stk. 3. På baggrund af ovenstå- ende uddrag af hændelses- forløbet i - eller i tilknytning til - første halvår 1993 find- er kommissionen det ikke antageligt, at det ved en- gagementsgennemgangen i juli 1993 konstaterede hen- sættelsesbehov i FB på 623 mio. kr. pr. 30. juni 1993 i alt væsentligt skulle være opstået i 2. kvartal. Kom- missionen finder, at der ul- timo marts 1993 har været et væsentligt behov for mer- hensættelser, som blot ikke blev konstateret, da der ikke som led i aktiebytteaftalen gin fyri upp å skrivstovuni hjå blev foretaget en gennem- gang af engagementerne, og da der ej heller i forbindelse med udarbejdelsen af kvart- alsregnskabet pr. 31. marts 1993 blev foretaget en mere omfattende vurdering af ud- lånsporteføljen Kommissionen ser sig ik- ke i stand til at kvantificere det yderligere hensættelses- behov ultimo marts 1993, ud over at i alt fald de af Deloitte & Touche efter- viste godt 200 mio. kr. må antages at ville være frem- kommet, hvis man havde anvendt de af SB pr. 31 december 1992 anvendte vurderingsprincipper for sikkerheder eller Den Danske Banks egen hensæt- telsespraksis, hvilket kom- missionen som ovenfor an- ført finder ville have været velbegrundet under hensyn til den generelle økonom- iske udvikling på Færøerne Kommissionen finder det imidlertid sandsynligt, at den accelererende negative udvikling i den færøske øk- onomi i de første måneder af 1993 har resulteret i et større merhensættelsesbe- hov ultimo marts 1993 end det anførte ROYN TANN ROYNDA MALARAN Tlf. 12432 Fart. 84431 Steinbjørn Zachariasen