týsdagur 31. mars 1998síða 13

Nr. 61 — 31. MARS 1998 tíðindablaðið S0s/2/U Føroying eiga ikki at avgera danskan politikk > — En fremstáende socialdemokrat har engang sagt, at hver gang man sæt- ter kroner og øre på rigsfællesskabet, bliver der slået endnu et søm i fælles- skabets ligkiste. Derfor kræver det anstrengelser fra begge sider at få et rati- onelt og anstændigt forhold, der trods alt har en mere end 600 år gammel historisk baggrund«, segði Jóannes Eidesgaard m. a. í fyrstu róðu síni í Fólkatinginum Det er mig en stor ære at kunne betræde denne taler- stol og tale det færøske folks sag. Lad mig indledningsvis sige, at jeg beklager de om- stændigheder, der var i for- bindelse med valget af for- manden i dette høje Ting i går. Jeg beklager, at der findes en sådan konstrukti- on i vores forfatningsmæss- ige relationer, der gør det skete muligt. Men sket er sket, så spørgsmålet, som det kan være interessant at tage op, er om fornuftige ændringer. Der spørges så meget í disse dage, om det kan være rigtigt, at et fær- øsk medlem af Folketinget kan afgøre, om en social- demokratisk ledet regering skal forsætte, eller om den skal erstattes af en borgerlig regering. Kan det være rig- tigt, at ét eller muligvis to færøske medlemmer af Folketinget skal afgøre, hvem der skal sidde i for- mandsstolen? Ser man på det juridiske grundlag, hersker der ingen tvivl om, at de færøske og de grøn- landske medlemmer er fuld- gyldige medlemmer, som alle andre er det. Et medlem fra Færøerne har samme status som ethvert andet medlem f.eks. fra Bornholm eller Samsø. Men ser vi på Bornholms status i konge- riget Danmark, er det af en helt anden karakter end vor- es. Vi har jo lovgivnings- kompetence på en lang række områder, der er fær- øske særanliggender. Men netop denne opfattelse, at Færøerne og f.eks. Born- holm skulle have samme status, gør, at man fra dansk side kan have lidt svært ved at forstå vore bestræbelser på at opnå en færøsk inte- gritet. Det er meget svært for os at holde en adskillelse imellem færøsk og dansk politik i Folketinget, og det er naturligvis forklaringen på, at de fleste af mine for- gængere og også hr. Oli Breckmann vælger at lade sig optage i danske folke- tingsgrupper. Det er mere bekvemt. Netop det at op- retholde en integritet ser ud til at være utrolig vanske- ligt, også fordi man fra dansk side kan sé fordele i det modsatte. I den gamle færøske" amtssituation og i hjemm- estyrets spæde ungdom var det nok også en fornuftig forfatningsmæssig indretn- ing, da stort set alt vores lovgivningsarbejde lá i Folketinget. Men sådan for- holder det sig ikke længere. Under Anden Verdenskrig var Danmark jo besat af Tyskland, mens Færøerne var besat af England, og al forbindelse mellem Færøer- ne og Danmark var afbrudt i de 5 år. Da forbindelsen blev retableret efter krigen, hvor Færøerne stort set styr- ede sig selv, kom man til den erkendelse, at man ikke kunne skrue tiden tilbage til amtssituationen, og derfor gik man i gang med det ar- bejde, der i 1948 førte til, hjemmestyreloven. Udviki ingen i de senere år med den økonomiske krise og bank- sagen har, selv om dette selvfølgelig ikke kan sammenlignes med krigs- tidens mørke tid, for mig at se gjort, at vi heller ikke kan retablere de forhold, der har været gældende. Vi kommer alle sammen til at indse, at det bliver nødvendigt med ændringer, hvis vi skal opnå et anstændigt og respektfuldt samarbejde. Ud fra en mere generel holdning til disse problemer er vores parti gået i gang med et forberedende arbejde til forfatningsmæssige ændr- inger i vore relationer til Danmark. Dette skulle så forhåbentlig føre til, at mar. fra færøsk side kan opnå ct handlinger med den danske regering om spørgsmålet. Vi må konstatere, at vi har problemer med den polit- iske identitet. Vi lagde i vor- es valgkamp meget stor vægt på, at vi ville holde klar afstand til det parti, der ideologisk ligger os nær- mest. Det må siges at være lidt ambivalent, og netop denne kurs sikrede os gen- erobringen af det færøske socialdemokratiske mandat. Dette medførte paradoksalt nok, at en regering, som vi havde distanceret os fra, kunne fortsætte, og jeg vil dermed . fremstående kvalificeret oplæg til for- ' ” sige, at det er en besynderlig situation at komme i, at man har problemer med at identificere sig med den ideologi, som man ellers går helhjertet ind for. Derfor ser jeg frem til, at man også i Danmark vil være imødekommende over for ændringer. Det skete har været en pinlig situation for det danske demokrati og de danske parlamentarikere, men det har sandelig også været en pinlig situation for i hvert fald én af de færøske parlamentarikere i det danske Folketing. Så den bedste fødselsdagsgave, som jeg synes vi kan give hjemmestyreloven, der fylder 50 ár næste onsdag, er, at vi í fællesskab er pos:- tivt indstillet over for at áb- ne for en anden og mere ” ajourført ordning. Ellers bliver al snak om gensidig respekt ikke andet end de tomme ord, som jeg i dag desværre må konstatere, at det stort set er. Apropos løftebrud og for den sags skyld manglende gensidig respekt, så er det vel hovedtemaet og den røde tråd i Grønborgs grønne gyser på 2.500 sider. Og apropos kabaler kan jeg oplyse statsministeren om, at der engang i 1994 var en færøsk hånd, der sad med ti gode kort, som på grund af krav fra en socialdemokratisk — ledet regering, og fordi man blandede sig i færøske sær- anliggender, blev reduceret til det halve. Jeg læste med forbløffelse de ord, som et medlem af Folketinget blev refereret for at have udtalt til en fær- øsk avis. Det var for så vidt den samme holdning, som min gode ven Jonathan Motzfeldt reagerede på i Aktuelt forleden, nemlig at både grønlandske og fær- øske socialdemokratiske medlemmer af Folketinget ville udnytte deres nøgle- positioner til noget, der gik i retning af pengeafpresn- ing. Grønland kan svare for sig selv, og det har lands- styreformanden allerede gjort, og jeg kan kun til- slutte mig hans mening. Nej, vi vil ikke udnytte hverken denne situation eller nogen anden til peng- eafpresning. Jeg sagde al- lerede på valgaftenen, at jeg ikke ville lade mig politisk prostituere. Det agter jeg at holde fast ved, men det skuffer mig utrolig meget, at lederen af et af de små partier i Folketinget, der ell- ers altid lukrerer på politisk sjakren, skal komme med sådanne beskyldninger. Det kan godt være, at mine sko skulle have været lidt større - jeg synes nu, at de er store nok - men jeg kan berolige samme politiske leder med, at så længe jeg har mine egne sko og er til fods, så løber jeg i hvert fald ikke tør for benzin. Vi agter ikke at få noget, der ikke retmæssigt tilkommer os. Så er det sagt. Jeg kommer for resten i tanke om, at da statsminist- eren besøgte Færøerne i januar, overrakte jeg ham en bog om den første færøske fagforening. I denne bog bliver det fortalt, at færing- erne kaldte et skib »Thor- vald Stauning« og et andet skib »Hans Nielsen«, som også var en sand Færøven. Prøv at forestille jer et fær- øsk skib i dag med stats- ministerens navn. Det ville næppe være tænkeligt. En fremstående socialdemo- krat har engang sagt, at hver gang man sætter kroner og øre på rigsfællesskabet, bli- ver der slået endnu et søm i fællesskabets ligkiste. Der- for kræver det anstrengelser fra begge sider at få et rati- onelt og anstændigt forhold, der trods alt har en mere end 600 år gammel historisk baggrund. Derfor glæder det mig, at statsministeren i sin åbningstale siger, at reg- eringen vil tage fat på en række konkrete samar- bejdsopgaver i forhold til rigsfællesskabet, og at man fra regeringens side med forståelse vil drøfte ændr- inger i hjemmestyreordn- ingen med henblik på at ud- vide Færøernes selvstyre Men her må jeg under- strege, at det er uhyre vig- tigt, at dette sker med en reel respekt for det færøske Lagtings ønsker. I den lidt kryptiske be- mærkning om forhandling- erne om bloktilskuddet Jóannes Eidesgaard um vidurskiftini millum Føroyar og Danmark: — Færingerne kaldte et skib »Thorvald Staun- ing« og et andet skib »Hans Nielsen«, som også var en sand Færøven. Prøv at forestille jer et færøsk skib i dag med statsministerens navn. Det ville næppe være tænkeligt bliver der sagt, at disse skal ske med henblik på en snar- lig afslutning. Jeg vil derfor for god ordens skyld spørge statsministeren, hvordan denne sætning skal forstås, selv om jeg har en for- modning om det. Er det for- handlingerne, der skal have en snarlig afslutning, eller er det bloktilskuddet, der skal have en snarlig afslutn- ing? Statsministeren siger i spørgsmålet om forhand- lingerne om såvel banksag- en som gældsafviklingen, at regeringen vil tage et initi- ativ over for et nyvalgt Lag- ting. Jeg er enig med stats- ministeren i, at det næppe ville være fornuftigt, heller ikke set med færøske øjne, at tage forhandlinger i så vigtige sager midt i den fær- øske valgkamp. Jeg har not- eret mig, at statsministeren ser frem til afbalancerede løsninger, men jeg må i re- lation til banksagen også understrege mit eget og alle færingers ønske og krav om en retfærdig løsning, hverk- en mere eller mindre, og grundlaget for en retfærdig løsning er til stede med den dokumentation, som findes bl.a. i Grønborgrapporten Det glæder mig også, at statsministeren i spørgsmål- et om gældsafviklingen eft- erstræber en løsning, der tager hensyn til vort sam- funds bæredygtighed. Bæ- redygtighed er ikke noget særlig konkret begreb, men jeg vil specielt appellere til en løsning, der tager hensyn til en rimelig velfærd på Færøerne og til politiske handlemuligheder for en stadig modernisering og ud- bygning af det færøske samfund. Dette er af vital betydning for at forhindre den uhyggelige udvikling, der skete specielt i 1993 med den kolossale fraflytning fra Færøerne. Det er vel det værste dilemma, et samfund kan komme i, at landets egne beboere mister troen på, at levemulighederne kan fastholdes. Den nærmeste fremtid kommer til at frembyde store politiske ud fordringer til såvel færøske som danske politikere, ud fordringer, hvor vores evne til at finde konstruktive, ret- færdige og respektfulde løsninger virkelig kommer på prøve. Dette vil jeg med forventning se frem til