týsdagur 12. mai 1998síða 4

Viðmerking Donsku foroya- serfrað- ingarnir Viðmerking til samrødu vid Vagn Wåhlin tann 30. april 1998 i Sosialinum. Fyri at ongin misskiljing skal vera, er greinin skrivað á donskum De seneste 5 ár har Færøerne »g færøske forhold indtaget større plads í det danske billede og derved 1 den kke proportiona med deres indsigt 1 færøske forhold, og ndhoidet af deres KOM rer biev selvigi 1g derefter De danske Jeg erindrer specielt to eksem pler. Det ene var en forelæs- ning med professor Erik Gørtz på Københavns Universitet oktober stor skråsikkerhed fastsatte, at det fremtidige befolkningstal på Færøerne var 37.000, hvis øerne ellers skulle have nogen økonomisk fremtid. Med lige stor selvsikkerhed afviste han, at Den Danske Bank havde gjort noget forkert, da banken afviklede sine færøske engage- menter. Og han fastslog også, at etablering af en »kopskat« poll tax) var en væsentlig forudsætning for genoprettel- sen af den færøske økonomi Som bekendt, var ikke engang Margareth Tatcher í stand til 1994, hvor han med at gennemigre denne ide i Stor- Dritami€r Det andet eksempel ec TV-pr sk TV2 »rire ic | f K De k JÆNSIØ K g ” Færøerne, som jeg no id der ? > etle ik | på Færøerne Í de ta trådte en vis lektor Aug mér pa siap HNn€, og tydeligt min forundrin hvor TV2 havde fundet denn færøekspert. Hverken jeg sc eller min faglige omgang kreds, havde hørt manden om- talt i forbindelse med forskning i færøske anliggender. Pro- grammet viste tydeligt, at Trommer ikke havde større indsigt i færøske forhold, end manden på gaden. Og dennes ndsigt i færøske forhold er som bekendt ikke særlig stor Trommer og Wåhlin over Færøer P Jeg erindre desuden ganske "nmæe probier udtale matiske I a sig som ekspert aldrig h Kommentaren var velskreven, noget som de forsket I og afspejlede docentens indig- nation og harme over, at en al hans fagfæller lod sig udnytte i et mediechow af denne tvivl- somme karakter Men stor er min forundring, da jeg nu knap 4 år senere op- lever den samme århusianske docent i en situation der er parallel til det omtalte TV2- program. | et interview í Sosialurin på selve valgdagen fremsætter Vagn Wåhlin en række ekspertudtaleiser om dansk færøske forhold, der på en række punkter afviger fra virkeligheden På et spørgsmål om proce- durerne for en færøsk løsri- velse fra Danmark udtales føl- gende »Um so verður. skal málið undir følkaatkvødu í Danmark, ti eingin stjórn hev- ur sambært grundlógini, heim- ild at geva fullveldi frá sær, uttan so at fólkið hevur talað Tí hava vit í Danmark fing- ið lógargrein, sum fleiri ferðir hevur verið fyri í hægstarætti samband við ES-limaskaptr eisini Nú er samtykt, at tað kant geras 3 sur vtu Fyri ta kulu 5/6 HnHKUTMNE nunun På one i r áH1iðt ! {4 k LE vd i cw 4 intet grundlovsmæssigt krav om dansk folkeafstemning Det ovenstående citat aspx ler tydehet at Wahlin befinder Eyhild Simonsen tidindabladid Gardar Joensen Nr. 87 — 12. MAI 1998 Hans Jørgensen Rasmus Niclasen Hjartaliga takka vit øllum veljarum Javnaðarfloksins í Vágum fyri dygga stuðulin til logtingsvalið. Vit rukku ikki hesaferð, men hava góðar vónir til næstu ferð. Valevnini og Vága Javnaðarfelag Jógvan A. Johannesen Birgir Mohr Eyðstein Dalsgaard Tummas Frank Hansen Hjartaliga takka vit ollum veljarum Javnaðarfloksins í Sandoyar sýslu fyri dygga stuðulin til logtingsvalið. Vit rukku ikki hesaferð, men hava góðar vónir til næstu ferð. Valevnini og Sa sig langt udenfor sit egentlige forskningsfelt. Det fremgár af dine udtalelser, at du omtaler for procedurerne omkring su- verænitetsafgivelse, der spe- cielt har været anvendt í forbin- delse med danmarks relationer til EU (og EF). Disse proce- durer er beskrevet i grund- lovens $20. hvor stk.! lyder således »Beføjelser, som efter den- ne grundlov tilkommer rigets myndigheder, kan ved lov i nærmere bestemt omfang over lades til mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme uf mellemfolkelig re tsorden og samarDe jeut Det skulle evident, at grundlovens $20 således være retter sig imod suvermuttet afgivelse til mellemfolkelige myndigheder. Det er derfor ct lorkert anlagt n lt SKTIV procedurerne io n cventuc færøsk løsrivelse fra Danmark I stedet burde du vende blikket imod grundlovens $ 19, hvor et uddrag af stk. ] lyder således »Kongen handler på rigets vegne i mellemfolkelige an- liggender. Uden folketingets samtykke kan han dog ikke foretage nogen handling, der forøger eller indskrænker rig- ets område…« Efter dansk parlamentarisk sædvane, er det regeringen der handler på kongens vegne. Det er således regeringen der kan gennemføre den danske del af en færøsk løsrivelse hvis folke- tinget ellers tiltræder be- slutningen. Der foreligger således ikke noget grundlovsmæssigt krav om en evt. dansk folkeafstem- ning angående færøsk løs rivelse. Men på den anden side blokerer grundloven ikke for en sådan afstemning, hvis den danske regering er interesseret at foretage dette skridt Konflikter og forpligtelser På et andet punkt i interviewe kommer du må Ð komp skabet, på tidspunkt forefindes cecntt modsætninger, mellem Fær øerne og Danmark Hann heldur. at reelumar í heimastyrisløogint eru ereiðar men bert, at tá trupulleikar standast, eitt nú undir Klaks- víksstríðnum ' verður grundlógin galdandi. Tað merkir at danska stjórnin hevur skyldu til at leggja seg út í føroysk vidurskifti.« Dette er en báde særpræget og usædvanlig fortolkning af forholdet mellem grundloven og hjemmestyreloven, og jeg ville sætte stor pris pá at høre noget om dine referencer Ligeledes føler jeg mig over- bevist om, at en nærmere videnskablig udredning af dette punkt, vil kunne påregne stor faglig interesse fra stats- retlige torskerkredse Et forkert tidspunkt Jeg har ved et par lejligheder haft mulighed for at overvære dne forelæsninger, og har fundet dem både interessante ySC d vid færøsk h > ar | med stor Det er derfor med stor Þ- klagelse at jeg nu oplever dig fremsætte skråsikre udtalelser om de statsretlige relationer mellem Færøerne og Danmark 1995 og undir figgjarligu kreppuni i 1992, der ér behæftet med fejl af den ovenfor omtalte karakter. Men da udtalelserne desuden falder i et interview på selve valg- dagen, må jeg konstatere, at dette også vækker min harme. Valget den 30. april 1998 var nok et af de mest vigtige på Færøerne i det hele taget. Det var et valg, hvor vi færinger skulle beslutte hvad vi vil med de fremtidige dansk-færøske relationer. Dette er vores egen beslutning, som hver enkelt færing skal tage overfor sig selv, sin egen fornuft og sin egen samvittighed. Den skal ikke forplumres af diverse danske færøeksperter - specielt ikke når disse eksperters udlægning af de dansk-færøske relationer, ikke er 1 overens stemmelse med virkeligheden Jeg beklager dybt at måtte konstatere det, men jeg må konkludere at du i dette tilfæl de kan rubiceres í den samme kategori som »tærøeksperten Aage Trommer Med venlig hilsen Ronnie Thomassen