hósdagur 4. desember 2003síða 12

22 Nr. 231 - 4. desember 2003 Nr. 231 - 4. desember 2003 23 -En vision er i dag materialiseret her på Nordatlantens brygge. Vi har fået en ramme om det nord- atlantiske fællesskab. Et fællesskab, der er plantet i et hus, med dybe historiske rød- der – fælles for det nordatlantiske segði Anfinnur Kallsberg, løgmaður m.a., tá hann helt røðu í sam- bandi við at Norður- bryggjan í Keyp- mannahavn varð vígd herfyri. Millum gest- irnar vóru Margretha drotning, danski og íslendski forsætisráð- harrarnir og Mærsk Mckinney Møller. Vit prnta røðuna VÍGSLA - Deres Majestæt, Ministre, Excellencer, højtærede gæster. Da dette pakhus blev opført i 1767, var der i Færøerne kongelig mono- polhandel. Dette gamle pakhus var derfor i mange år Færøernes adgangsport til omverdenen. Ved mit første besøg her på stedet for nogle år siden, så jeg et stort, solidt pak- hus, der indendørs forekom mig mørkt, dunkelt og svalt. Men samtidig strå- lede lyset ind gennem de mange små vinduer på kryds og tværs, og satte fokus på de kraftige træ- konstruktioner og det mørke træværk. Selvom pakhuset på det tidspunkt var tomt, havde jeg en sær historisk fornemmelse – af en duft af krydderier, tørret fisk og den kendte varme lugt af fugtig uld. I monopolhandelens tid var dagligdagen i Færøerne barsk, med dramatisk fuglefangst i de stejle fuglefjelde, fiskeri langt ude på havet i åbne robåde, og den mindre dramatiske røgt af får og kvæg. Men om aftenen samledes fami- lien til uldarbejde. Fordi – det var de strikkede hoser, der gav penge på kiste- bunden. Frihandelen kom i 1856 og skabte nye økonomiske muligheder. Man opgav hosestrikningen, og Færø- erne sluttede sig til den store skare af fiskere og klipfiskeproducenter, der etablerede sig over hele det Nordatlantiske område. Fra New Foundland i vest og Nordnorge i øst. Havfiske- riet og klipfiskeproduktio- nen var en parallel til industrialismen andre ste- der. Der kom nye ideer og et nyt og anderledes sam- fund. Forbedrede økonomiske muligheder skaber også Pakkhús góður karmur um felagsskap í Útnorði ofte grundlag for større personlige og nationale fri- hedsønsker og identitets- mæssig profilering. De nordatlantiske lande har, mens pakhuset har stået her, gennemgået en kulturel og national identitets-dan- nelses-proces, der genspej- les i husets transformation – fra pakhus til kombineret kulturhus og repræsentati- on for de tre nordatlantiske landes regeringer. På denne historiske grund, tvindes nu den nordatlantiske tråd sammen, til et moderne og selvstændigt fællesskab. Alt godt om klippfisk og andre gamle nordatlantiske delikatesser, men de pro- dukter, der nu skal hejses ind og ud af dette hus, er af en ganske anden substans. En vision er i dag materi- aliseret her på Nordatlan- tens brygge. Vi har fået en ramme om det nordatlantis- ke fællesskab. Et fælles- skab, der er plantet i et hus, med dybe historiske rødder – fælles for det nordatlan- tiske. Det gamle dunkle pakhus er nu blevet et dejligt, lyst og transparent formidlings- center, med den brogede fært af nordlysets farvebe- vægelse. Tak for visionen! Tak for at den blev til virkelighed! Anfinnur Kallsberg, løgmaður heilsar uppá Margrethu drotning, tá Norðurbryggjan varð vígd Myndir: Álvur Haraldsen Eivør Pállsdóttur sang sera yndisliga undir vígsluni Anfinnur Kallsberg, løgmaður rósti m.a. Vigdis Finnbogadóttur fyri hennara stóra arbeiði til frama fyri Norðurbryggjuni Millum gestirnar var eisini danski ríkmaðurin, Mærsk McKinney Møller, sum hevur stuðlað tiltakinum Sjáldsama hugnaliga Norðurbryggjan uttan C M Y K 23 22