hósdagur 18. juni 1998síða 2

Internet: www.sosialurin.fo Blaðstjóri: Eirikur Lindenskov Blaðfólk: Dagny Joensen, Aki Bertholdsen, Emil L. Jacobsen Sveinur Tréndarson | Turið Kjølbro | Ljósmyndari: Jens Kristian Vang Lysingar og søla: Jonhard Hammer Útgevari, uppseting og prent: Sp Sosialunn Bústaður: Argjavegur 26, Argjum Postadr: Postsmoga 76, 110 Tórshavn Telefon: 311820 Telefax. 314720 e-mail: post &sosialurin.fo 3 Ruddið upp í hug- tøkunum Oddagrein dag fer tingið undir at viðgera seinastu avtaluna millum Føroyar og Danmark. NEYVAN verður nakað drugvt og harðligt orða- skifti, í hvussu so er ikki at doma eftir teimum viðmerkingum, sum longu hava verið. T LESTU viðmerkingar til avtaluna hava verið posi- tivar, ja næstan ovurkætar. Tá so er átti onkur aringarlampa at lýst, tí neyvan hava Lykketoft Co gjørt eina avtalu bara fyri okkara skyld. purningurin er um ikki alt ov fá spurnartekin eru tt við avtaluna ella tað, sum er skrivað millum niurnar (9) 20 8 te U MAÐUR iavnadaifloksins er nærum tann ein- asti. sum hevur sett spurnartekin við partar av avtaluni. Tað er hansara sannføring, at landsstýrið hevur gjørt øllum føroyingum eina bjarnatænastu við ikki at hava fingið við i avtaluna, hvat danir fyri bankan. Hetta fara vit tá tingið í dag fer at viðgera tað eisin itvarpinum endurgjald sent ak gvallarviðurskiftini Er tað so, 2 a skrivað sær aftanfyri oyrað krevir veldistiokkinum serliga um at faa C sjálvir vilja sleppa at loysa? Er tað ikk ndur bakvent, at landsstyr ismaðurin Fir inbog beint eftir at hann hevur skrivað undir sam- um loysing ella suverenitet og hava , Á eis På Í ou) EDUY 4 £ OO ÞO jørt avtalu við danir um nettup hetta sama, fer út fjølmi 3 arnar og sigur bart ut, at tað kemur ikki uppá tal, at vit foroyingar skulu yvirtaka nakran flogvøll? SPURNINGURIN her er ikki um tú er samdur við hann ella íkki, men tað er meira princippið og orðini landsstýrismaðurin velur at brúka. Tá ein her hoyrir Finnboga Arge fær ein hug til at spyrja, "m tað er tann gamli sambandsmaðurin Finnbog Árge, sum úttalar seg ella um tað er fólkafloks- maðurin Finnbogi Arge, sum ger tað? NU tað hevur verið so nógv sagt og skrivað um loysing, skipaða loysing, suverenitet, sjálvstýri osfr. halda vit, at føroyingar hava krav uppá at fáa at vita, hvat hesi hugtøkini standa fyri. Hvat er veru- liga innihaldið í teimum. Landsstýrisflokkarnir og eitt nu Høgni Hoydal, landsstýrismaður og fyri tað eisini hinir landsstýrismennninir umframt løgmann eiga yvirfyri Foroya fólki at greiða frá, hvat teir leggja í øll hesi mongu hugtøkini. Tá tað nú ikki verður tosað um loysing meira, merkir tað so, at loysingin er slept ella merkir tað bara, at tú hevur funnið onnur orð, eitt nú suverenitet og sjálvstýri, sum merkja tað sama? SKAL nakað skil vera í og skal nøkur saklig debat vera um komandi ætlaninar hjá landsstýrinum á sjálvstýris/loysingarleið, so mugu vit fyrst fáa hug- tøkini uppá pláss. | løtuni ræður forvirringur av aðrari verð. Teir persónar, sum eru valdir at stýra landinum, hava skyldu til at melda út, klárt og týðuliga, hvat teir leggja í umreddu hugtak. Og tað skulu teir verða vælkomnir at gera her í blað- num. - - Sosialurin N. V. Skak- Nielsen, fyrrverandi formadur i rådgevandi nevnd forsætisrådharrans: Orsøkin til kreppuna var åbyrgdar- leysur fiskivinnupolitikkur Fra dansk side er der i forbindelse med bankkrakkene begået fejl overfor Lands- styret. Det ændrer ikke, at årsagen til de økonomiske ulykker, der ramte Færøer- ne, var den uansvarlige fiskeripolitik og økonomiske politisk i øvrigt, som Landsstyret førte, navnlig i den sidste del af 80'erne. Krisen, som medførte mere end en halvering af realværdierne, kunne intet banksystem overleve. Der er også gode grunde til, at de to banker endte med at blive ligestillet af Lands- styret, selv om aktierne i den ene af bankerne lå på færøske hænder, medens den anden banks aktiekapital stort set var ejet af Den Danske Bank, sigur + vnd Skak-Nielsen maske nusker for »Det Rådgivende jeg interesseret stadig for færøske for g den netop indgåede med den danske re ring er årsagen til, at jeg skrevet nedenstående ndlæg, som vil blive opta get i Jyllandsposten. Den er gså bestemt for et færøsk publikum, og jeg håber der- for, at I vil bringe den »Der regnes med, at den aftale, som regeringen ind- gik med det Færøske Land- sstyre d. 10. juni vil blive accepteret af Folketinget uden større sværdslag Mon? Fra dansk side - det gæl- der også Den Danske Bank er der i forbindelse med bankkrakkene begået fejl overfor Landsstyret. Det ændrer ikke, at årsagen til de økonomiske ulykker, der ramte Færøerne, var den uansvarlige fiskeripolitik og økonomiske politisk i øv- rigt, som Landsstyret førte, navnlig i den sidste del af 80'erne. Krisen, som med- førte mere end en halvering af realværdierne, kunne in- tet banksystem overleve. Der er også gode grunde til, at de to banker endte med at blive ligestillet af Lands- styret, selv om aktierne i den ene af bankerne lå på færøske hænder, medens den anden banks aktiekapi- tal stort set var ejet af Den Danske Bank. En kompensation for fej- lene er rimelig. Måske om- kring en halv milliard kr.? rrverandi formaðurin í ráðgevandi forsætisráðharrans, Niels V I Retss igen eller torhand!i ver melle n Res nger og Den Danske Bank gøre, hvor meget Den Dans ke Bank kommer til at be tale. Den erstatning, Færø erne får ved aftalen, giver med henvisning banksagen son hensynet til hvad den fæ- røske økonomi skønnes at kunne bære. Den beløber sig til 900 mio. kr. + 500 mio. kr. i rente og afdrags- frit lån (afdrages, hvis der indenfor 20 år startes ud- vinding af råstoffer), + en reduktion af rentebyrden for den resterende gæld, hvis værdi er opgjort til andre 500 mio. kr. Landsstyrets tab ved overtagelsen af bankernes gæld reduceres af, at den nu står som ejer af den fusio- nerede bank. Dens værdi anslås til op imod en milli- ard kr. Denne for Færøerne ovenud gunstige aftale blev kun være opnået under ganske særlige omstændig- heder. Baggrunden herfor er almindeligt kendt. Mon ikke der er en del færinger, der har'en dårlig smag í munden? Det opvejes mås- ke lige nu af stolthed over lagmandens forhandlings- evner, men det vil kunne blive en kortsigtet gevist. Måske har vi råd til at være generøse. Færingerne har det stadig ikke for godt, økonomisk set. Det færøske erhvervsgrundlag er en- strenget og svagt, og afta- lens smukke ord om en selvbærende færøsk økono- under eet ul såvel Mon ikke der dårlig smag í mundir mi er nemmere skrevet end ført ud i livet. Ønsket om at blive en suveræn stat kan man have forståelse for Men selvstændighed forud- sætter, at man er uafhængig af dansk støtte. Den har de nu fået sikret 3 år fremover. Derefter nedtrapning. Så- fremt olieindtægter ikke gi- ver en delvis løsning af problemet, er forudsætnin- gen for at blive selvhjulpen desværre, at det færøske omkostningsniveau og levefoden reduceres, sá den kan blive lønnende at pro- ducere på Færøerne og mu- ligt at skabe tilstrækkeligt mange arbejdspladser. Erkendeisen heraf synes ikke at være udbredt på Fæ- røerne. Hvad skal de 300- 400 mio. kr. som aftalen giver landskassen i »over- skud«, anvendes til? De burde bruges til oparbejdel- se af en stor reserve i kr. eller anden valuta, hvis der var realisme bag ønskerne om at blive selvstændig. Men bliver det resultatet? Den tilbageværende fæ- røske bank styres nu alene af Landsstyret. Offentligt ejerskab til banker med en dominerende position er be- tænkelig, ikke mindst hvis der - som på Færøerne - hersker tradition for offent- lig involvering i erhvervs- livet være vanskelig Efter aftalens art. 8 er der enighed om, at ansvaret for den økonomiske politik på Færøerne, herunder for lån- optagelse og garantistillel- ser, ligger hos Landsstyret. Det er ikke noget nyt. Sty- ringen af den økonomiske politik på Færøerne har si- den 1949 været færingernes ansvar, og det var derfor, at der ikke blev grebet ind fra den danske regerings side i 1980'erne. Den havde hel- ler ikke garanteret for de lån, som Færøerne optog i udlandet som følge af den fejlslagne politik. Men de udenlandske långivere gik, ud fra, at regeringen ville holde dem skadesløse, hvis landsstyret ikke kunne ind- fri gælden, og de fik ret. Af hensyn til Rigsfællesskabet og dansk kreditværdighed indfriede regeringen gæl- den. Kan man være sikker på, at historien ikke vil gen- tage sig? Indtil videre er Færøerne en del af Rigs- fællesskabet, med to man- dater i Folketinget, og for- bliver i møntunion med Danmark. Kan det undgås, at aftalen får konsekvenser for for- holdet til Grønland? En privatisering vil Niels V. Skak-Nielsen