týsdagur 30. juni 1998síða 2

Blaðfólk: Joensen, i Bertholdsen, Emil L. Jacobsen Sveinur Tróndarson Turið Kjølbro Fólkaflokkurin hevur ein trupulleika Oddagrein FOLKAFLOKKURIN hevur altíð havt ein trupulleika, nevniliga Ola Breckmann. Nú Óli Breckmann sjálvur hevur fingið ein nýggjan trupulleika á fólkatingi, má sigast, at trupulieikin hjá fólkaflokkinum er vorðin so mikið størri. Talan er um ein so ålvarsligan trupulleika, at flokkurin kemur heilt at missa sítt trúvirði, ger hann ikki av at taka stoðu til og avgreiða henda trupulleikan. Tá danska stjórnin við javnaðarflokk- inum á odda fekk endaligu góðkenningina fyri av- taluna við Føroyar í farnu viku, vildu Vinstriflokkurin og teir konservativu ikki atkvoða fyri avtaluni. FOROYSKI stuðulin hjá teimum konservativu og teimum borgarligu sum heild, Oli Breckmann fekk sostatt ikki sínar egnu flokskammeratar á Christ- iansborg at atkvoða fyri avtaluni, sum hannsjálvur hevur brúkt nógva orku at rósa sær av og gera til sína. Hvussu oftani hava vit ikki hoyrt sama OB taka til orðanna í seinastuni, at av tí at hann nú er í so góðum hýri fer hann ikki at fella eina sosialistiska stjórn Nú hevur pípan í hansara egna flokki í Danmark, bráddliga fingið eitt heilt nýtt ljóð. Nú vendir lokkurin hjá Ola Breckmann sær ímóti sama. Hetta er trupulleikin, sum ikki bara OB hevur fingið, hetta er trupulleikin, sum fólkaflokkurin við m.a. OB á odda hevur fingið.Tí hvussu kann sami OB, sum gevur sær æruna av, at avtalan fekst, aftur fara í part við teimum konservativu ímóti tí stjórn, sum gjørdi somu avtalu við Breckmann 8 Co? TAÐ verður tí Ómetahga áhugavert at fylgja leikinum hjá Ola Breckmann á fólkatingi komandi mánaðirnar. Hann boðaði frá, at hann fór ikki at atkvøda ímóti stjórnini um Hvítusunnupakkan, tí hon hevði givið føroyingum eina so góða avtalu og hann hevur eisini sagt, at kanska fór hann at vera „í góðum lag“ nakað aftrat og ikki beinanvegin at venda tí sosialistisku stjórnini bakið! Nú teir konservativu ikki vilja góð- kenna Føroyaavtaluna, so eigur hetta at fáa ta avleiding - um nakar sum helst stoltleiki, nøkur virðing og nøkur sunn fornuft er til - at tíðin, tá OB atkvoddi saman við teimum konservativu er soga. Nú má OB gera eins og hin foroyski fólkatingsmaðurin: nevniliga lata vera við at leggja seg út í danskan innanríkis- politikk. IKK! bert Oli Breckmann hevur fingið enn ein trupul- leika. Allur fólkaflokkurin við løgmanni á odda, hevur fingið ein trupulleika. Eftir at Konservativi flokkurin ikki vildi atkvoða fyri avtaluni hjá eitt nú Anfinni Kalls- berg og Ola Breckmann, sigur tað seg sjålvt, at Konservativi flokkurin ikki longur kann fáa stuðul! frå foroyskum fólkafloksmonnum. Alt annað vildið verið skomm og djupasta undirbrotligheit. SAMANUMTIKIÐ vísir alt hetta, at Jóannes Eides- gaard, formaður javnaðarfloksins gjørdi rætt, tå hann gjørdi av ikki at leggja seg út í danskan innanrik- ispolitikk, nú føroysku umboðini blivu tungan á vág- skálini. Formaður javnaðarfloksins hevur - hóast húðflettur og nidurgjørdur av mongum - vist seg sum ein mann, tá hann tordi at standa við sítt. Vit vast heldur onga lotu í, at ein av orsøkunum til góðu avtaluna við danir er nettup leikluturin hjá Jóannesi Eidesgaard. Hann var júst tað neyðuga jarnbrotið, sum skuldi til at fáa menn sum Nyrup og Lykketoft á glid og broyta kós móti Føroyum. Hesum eigur hann rós fyri. Um tað ikki er skomm skapt í fólkaflokkinum - og OB aftur fer at atkvøda saman við teimum konservativu móti sosialistunum, so eigur umboð javnaðarfloksins á fólkatingi at umhugsa støduna. Eftir avtaluna við danir, har hon sigur seg ikki vilja leggja seg út í føroysk viðurskifti aftur, eiga vit at síggja føroysku fólkat Nina sum eina heild, ið saman ger av, heldur ikki at leggja seg út í donsk viðurskifti. Men vil OB ikki spæla við her, tí hansara fanatiska sosialistahatandi hjartaðvil tað, er bert eitt at gera hjá javndarumboðnum og tað er at neutralisera atkvoðuna hjá OB. Tvs. at hann at- kvødur júst øvugt av ti, sum OB ger. Hetta skylda vit donsku stjórnini og okkum sjálvum. Bólturin er hjá Ola Breckmann og ikki minst Anfinni Kallsberg. Sosialurin Jens Kistan Vang Lysingar og søla: Jonhard Hammer "he ir 26 A + Postadr: Postsmoga 76, 110 Tórshavn Telefon: 311820 Telefax. 314720 e-mail: post Gsosialurin.fo Viðmerking: - Eitt nýtt tíðarskeið í samstarvi- num millum Føroyar og Danmark Segði Jóannes Eidesgaard, fólkatingsmaður m. a. undir viðgerðina av avtaluni millum Føroyar og Danmark í fólkatinginum. En indgáet aftale mellem to parter er gerne et resultat af foranliggende forhandlinger, der har som sigte at løse et eller flere på forhånd kendte problemstillinger. En indgået aftale indeholder gerne som resultat elementer, som for- kender og er indforstået med, og som er kompromisser i et forhandlingsforløb. Dernæst er det samlede resultat gerne en afvejning, hvor forhandl- ingsparterne har vægtet pro- blemerne op imod hinanden. Endeligt ved vi, at parterne accepterer et resultat, som dog sjældent er identisk med det, de gik efter. Kompro- misserne er en afslibning af de forskellige ønsker. Det er vel politikkens fornemste kunst. Sådan kan mai nok be- skrive normale forhandlinger, hvor parterne hver for sig har integriteten intakt og hvor tavlen ved forhandlingernes begyndelse er vasket ren, og hvor parterne sidder inde med nogenlunde samme vid- en og oplysninger om de aktuelle sager, der skal for- handles. D.v.s. at udgangs- punktet ved forhandlingernes start er uafgjort, og hvor res- ultatet efter endte forhandl- inger højst sandsynligt stad- igvæk er uafgjort. Det er, hvad man kan kalde anstænd- ige forhandlinger på ligefod, og hvor parterne lægger vægt på en gensidig respekt. Men vi kender også den slags forhandlinger, hvor den ene part på forhånd er stillet op mod muren og står ansigt til ansigt overfor en modpart, der stort set allerede har for- muleret det endelige resultat. Forhandlinger, der er foran- ligede af en bestemt begiv- enhed vil indtræffe, dersom man ikke før et bestemt tids- punkt, har opnået et på for- hånd kendt resultat. Men andre ord, man er fanget af tidsfaktoren og et bestemt resultat. Det er, hvad begge parter ved, men den ene part er højst sandsynligt be- tydeligt mere afhængig at det givne resultat end den anden, som dertil med lethed kan sætte frem krav af forskellig slags. som den anden part ikke har råd at forhandle om, men er nødt til at acceptere for at opnå det andet nød- vendige resultat. Færøernes Landsstyre og Regeringen har siden 6. okt. 1992 indgået en række afta- ler, som har været forårsaget af den svære økonomiske krise, der ramte Færøerne. Forhandlingerne i 1992 og 1993 var af den slagt, som jeg sidst beskrev, mens den sidste, der blev underskrevet 10. juni, er af en helt anden karakter. Det er for så vidt også første gang siden krisen, at begge parter har kunnet gøre de fornødne forberedelser uden at være presset af trusl- en om en øjeblikkelig lukn- ing af en bank e.l. Tager vi hele forhandlings- forløbet siden okt. 1992, så vil jeg understrege betydn- ingen af den økonomiske rygdækning, som den danske regering har ydet det færøske landsstyre ved at yde de fornødne lån. Det gjorde, at bankkrisen ikke udviklede sig til et totalt økonomiskt kaos på Færøerne, men at man beholdt det færøske pengesystem nogenlunde intakt. Dette initiativ er vi meget taknemmelige for. Jeg mener også, at den økonomiske hjælp i form af danske statslån til landsstyret gav det færøske folk en bevidsthed om rigsfællesskabets værdi i en krisesituation. Men de mange detaljerede krav, der fulgte direkte i kølvandet af den økonomis- ke del gjorde, at forholdene mellem Færøerne og Dan- mark udviklede sig til et for- hold, der mest af alt lignede forholdene mellem en debi- tor og en kreditor. Disse krav og disse aftale- punter afslørede klart en manglende viden og indsigt fra dansk side omkring fæ- røske forhold. Man kan selv- følgelig tillade sig at være lidt bitter, når man tænker på, at det var i vores landsstyres- periode, at alle disse utroligt opopulære krav blev fremsat, og som desuden sidenhen ikke har vist sig at være sær- lig fornuftige eller hensigts- mæssige. Krav, der bevidst var en underminering af hjemmestyreordningen, og som klart har yderligere fremprovokeret kravene om ændring af de forfatnings- mæssige forhold. På Færøerne hersker der ikke meget tvivl om, at det var netop denne politik, der gav løsrivelseskræfterne vind i sejlene, og næppe har Re- publikanerne haft en bedre talsmand end den danske re- gering. Pragmatismen blev tvunget tilbage af stemning- erne. Det er et faktum, som vi kun kan tage til efterretn- ing. Derfor er jeg utrolig glad for, at man ved denne aftale har rodet bod på disse pro- blemer. Man har for det første annuleret de bindinger, der lå i de gamle aftaler, og desuden har man overdraget både Fin- ansieringsfonden og Er- hvervsudviklingsinstituttet til Færøerne. Det er vel et af de helt store aktiver i den nye aftale, som giver os muligheden for selv at gå í gang med cn fremtidig ud- vikling af det færøske sam- fund. Og denne frihed og he- vægelsesmulighed er et klart incitament til større ansvar for egne forhold. Så endnu en gang vil jeg understrege det uhyre store betydning nemlig denne del af aftalen har for det færøske samfund også nu, hvor vi står på vippen til en mulig fær- øske oljeindustri. I morgen bliver denne af- tale enstemmigt vedtaget i Lagtinget. Alle partier er en- ige om, at det er en god aftale, selv om der er enkelte be- mækninger til dele af aftalen. Sambandspartiet til den del, der omtaler de forhandlinger, der skal være omkring lands- styrets ønsker om færøsk su- verænitet, og vores parti har påpeget det manglende eks- akte resultat af en endelig forhandling relateret til bank- sagen. Men som jeg sagde ved be- handlingen i Lagtinget, så er denne aftale et genialt pol- itisk dokument. Den giver den danske regering mulig- hed for at sige, at de økonom- iske lempelser, der findes i aftalen, stammer fra gælds- afviklingen, hvor regeringen har et klart mandat fra januar i år, som siger, at denne skulle afvikles med hensyntagen til færøske økonomis bærekraft. Hvad banksagen angår, så vil den blive afsluttet med det resultat, = forhandlingerne mellem regeringen og DDB vil nå frem til, eller hvad en retssag vil føre til. Længere er den historie ikke. På Færøerne derimod siger landsstyret, at samtlige øko- nomiske lempelser stammer fra banksagen, da landsstyret ikke kunne gøre noget krav gældende mod regeringen undtagen i banksagen. Med gælden havde man ikke noget krav. Så aftalen er genial, da man kan have hver sin fortolkn- dura, t.d. tå id tu fæst vid fisk, umborð á båtinum, i køkinum, i havanum o.m.a. Eisini knivar vid sag skjott og einfalt. Knivahve Heimsins kvikasti knivahvessari. At brúka bæði innan- og uttan- Eftir uml. 10 sekundum kanst tú hvessa oll Sieg av knivum. … $— ber til at hvessa. Lætt. Ring, send fax ella bílegg her: Jóannes Eidesgaard, fólkatingsmaður ing, og hvor det er umuligt at konkludere noget om, hvem. der har ret eller ej, for faktisk har begge parter nogenlunde ret og nogenlunde fejl i denne vurdering. Resultatet er en diffus kombination af kom- pensation og en aftale om gældsafvikling med hensyn- tagen til den økonomiske bærekraft. En aftale, hvor hovedele- mentet af den økonomiske del er en sanering af gæld belaster vores stolthed som folk betydeligt mere, end hvis der kun var tale om en kom- pensation i banksagen. Jorden var gødet, og tiden var moden for en sådan af- tale. Den bør betragtes som et punktum for det, der fak- tisk skete, og den bør betrag- tes som begyndelsen til en ny periode i forholdene mellem Færøerne og Danmark. En periode, hvor vi skal pro -- at finde os til rette í et andet tilhørsforhold end det kendte. Og denne aftale er et ud- mærket og passende ud- gangspunkt for de nye relati- oner mellem Færøerne og Danmark. Jóannes Eidesgaard, MF ssari + Heil- og småsøla: : Pf. Herman Winther + 240 Skopun + Tlf. 361620 + Fax 361158; rrpå