fríggjadagur 3. juli 1998síða 17

Nr. 123 — 3. JULI 1998 tíðindablaðið 17 Stjórnin vist vilja til ikki at blanda seg í foroysk viðurskifti »Ellers vil jeg til sidst sige, at jeg synes, at regeringen virkelig har i den nyligt indgåede aftale med Færøerne tilstræbt sig på ikke at blande sig i færøsk politik. Det sætter jeg overordentlig stor pris på. Jeg synes også, at netop denne danske holdning burde være en appel til de færøske medlemmer af Folketinget til at gå hen og gøre ligesá<, segði Jóannes Eidesgaard m. a. undir endaorðaskiftinum í Fólkatinginum Jeg føler et behov for at komme med nogle be- mærkninger til statsminist- erens redegørelse om den politiske situation mellem Færøerne og Danmark, de ændringer, der kommer at ske i forholdene mellem begge landene og til sidst lidt om min egen situation her i det danske parlament. Situationen mellem Fær- øerne og Danmark har siden efteråret 1992: Situationen mellem Fær- øerne og Danmark har siden efteråret 1992 og frem til her på det sidste været meget spændt. Det har pri- mært skyldtes den økonom- iske kollaps, der indtraf i okt. 1992, og de aftaler, der fulgte i kølvandet, der blev gjort mellem landsstyret og regeringen. Uden at gå i detaljer i disse aftaler, så kunne vi have undgået noget af den spændte situation, hvis vi havde været lidt dygtigere til at drøfte forholdene med hinanden: Det ertydeligt, at vi í en længere periode har haft alvorlige kommunika- tionsbrister, der må begrun- des en manglende interesse specielt fra dansk side for færøske forhold. Nu har vi de seneste to dage både drøftet selve aftalen af 10. juni og evt. ændringer i de forfatningsmæssige forhold mellem Færøerne og Dan- mark, men jeg vil dog til- lade mig at bruge lidt af Folketingets tid til nogle ud- dybninger af disse relevante sager. Vedrørende de første spørgsmål, som Stats- ministeren ogsá bergrte, sá vil jeg sige, at ethvert fæll- esskab, også selv om det nu hedder et rigsfællesskab, bygger på den tillid, eller viser den ene part ikke den nødvendige respekt og ignorerer de reelle problem- er, så fær man de virkelige problemer. Og problemerne fik vi. Lad mig her endnu en- gang understrege, at den økonomiske rygdækning, som den danske regering gav landsstyret i form af de danske — statslån — viste styrken i rigsfællesskabet i en spændt situation, og at disse lån forhindrede et total økonomisk kaos. Men når det var nødvend- igt med et enstemmigt ønske fra det færøske Lag- ting om en dommerunder- søgelse af håndteringen af selve banksagen, og når det var nødvendigt med en 2500 sider lang rapport om- kring denne sag, så var der absolut noget, der bør give parterne i denne rigsfælles- skab stof til eftertanke. Hvad var der, der gik galt i forholdet mellem Færøer- ne og Danmark? Var det en dansk interesse i at man ville straffe et rebelsk med- lem af familien, eller var det buruaukratiet, der fik lov til teoretiske eksperimenter, som man ikke turde gøre hjemme hos sig selv? Jeg skal ikke give noget entydigt svar på dette spørgsmål, men kun kort konkludere, at man fra dansk side absolut ikke viste den nødvendige inte- resse. Havde man af og til spurgt til de færøske pro- blemer, så ville så meget være anderledes også i dag. Det kunne man landsstyret og regeringen imellem, det kunna man have gjort parti- erne imellem. Dette skal ikke være sagt for at fratage os selv det po- litiska ansvar for det, der var vores ansvar. Men med de begrænsninger, der lig- ger i gældende hjemme- styrelov, havde man ikke de nødvendige instrumenter, der skal bruges for at dæmpe en alt for stor in- vesteringslys og den alt for store trafik av likviditet fra specielt danske kreditfor- eninger, og dernæst sad landsstyret ikke inde med nogen viden omkring de færøske pengeinstitutter. Kan vi bruge krisen til noget fornuftigt? Men kan vi bruge den øko- nomiske krise og den krise, der har været konstateret i rigsfællesskabet mellem Færøerne og Danmark til noget fremadrettet og for- nuftigt? Jo, det mener jeg absolut, der er muligheder for. For det første er den nylig indgåede aftale mellem Færøerne og Danmark en udmærket mulighed for at sætte punktum for det, der skete. Et afslutte kapital for at bruge Statsministerens egne ord. Men dernæst kan vi ved at tænke lidt tilbage i tiden finde frem til de ændringer, der nu absolut er nødvendige i de forforatn- ingsmæssige forhold mell- em Færøerne og Danmark. Hvilke reformer dette for- hold skal gennemgå, så vi ikke bliver noget, der ikke er gennem- tænkt? Og hvilke reformer skal vores forhold gennem- gå, således vi kan forhindre, at vi endnu en gang kan ende i en så stor økonom- isk krise? Ved at lægge denne her overhalet af sag bag os, dog uden at glemme den, kan vi lave et udredningsarbejde, så vi kan gå en ny tid i møde. Ell- er åbne et nyt kapitel, som Statsministeren udtrykte sig. De har af mange været sagt,at man ikke kan laste hjemmestyreloven for, at vi fik den alvorlige økonom- iske krise. Det er også rigtigt, men hjemmestyre- lovens mangler på væsent- lige økonomiske styrings- muligheder har absolut bidraget til, at krisen blev så meget alvorligere på Færøerne end i andre nord- iske lande. I sagens natur er det både forståeligt og nødvendigt, at en lov, der blev vedtaget for mere end 50 år siden, træn- ger til revision, men også p.g.a. de modificationer og den udvidede anvendelig- hed, der er blevet gjort i tidens løb, men sandelig også p.g.a. de faktiske kon- stitionelle ændringer, der er sekt siden 1948. Danmark er medlem af EU, som politisk union ind- skrænker Danmarks handlefrihed som suveræn stat. Desuden har Danmark nu også andre hensyn at tage end dem, der har været gældende indenfor rigs- fællesskabet. De har vi set, når det gælder en forbedret færøsk markedsadgang til EU, og vi har set det inden- for IWC, hvor Danmark, som jo er medlem p.g.a. Færøerne og Grønland, mere harmoniserer syns- punkterne med de store og rige heller end interesserne i rigsfællesskabet. Og hvilken status har hjemmestyreloven? Er det en aftalelov, eller er det en delegationslov? Juristerne i ministerierne kan ikke vige fra den teori, at der er talen om en delegation, som til enhver tid kan tilbagekaldes af den udstedende myndig- hed. Men politikerne i samme ministerier fast- holder, at der er tale om en aftalelov, som ikke kan ændres uden forhandlinger mellem de involverede parter. Men alene det, at denne tvivl hersker om lovens status, og de argumenter jeg allerede har nævnt, bør gøre, at vi konkluderer, at tiden er løbet fra den 50 år gamle lov. Hvad skal der så ske? Det færøske Socialdemo- krati har et svar. Vi erstatter gældende hjemmestyrelov med en setvstyrelov, der under kontrollerede forhold udbygger et færøsk selv- styre både på det økonom- iske såvel som på det polit- iske plan til, at det færøske samfund kan stå på egne ben uden økonomisk eller politisk hjælp fra Danmark. Men derved er det ikke sagt, at vi fremover ikke kan indgå i et samarbejde, som bygger på helt andre præ- misser. Samarbejde er jo ikke af det onde. Jeg -er meget glad for Statsministierens formuler- ing om, at vi nu først má se, hvad den færøske be- folkning ønsker, hvad det færøske Lagting ønsker, og hvad det færøske Lands- styre kommer med. Derfor var det ikke rele- vant med en hvidbog på nuværende tidspunkt. Men vi har fået at vide, at man vil imødekomme færøske ønsker omkring de forfatningsmæssige forhold med en positiv indstilling, og mere har vi på nuvær- ende tidspunkt ikke brug for at vide, da vi først skal gøre vores hjemmearbejde. Min egen situation i Folketinget Afslutningsvis føler jeg et behov for at redegøre lidt for min egen situation her i Folketinget. Tacklingen af den øko- nomiske krise på Færøerne blev jo for en stor del for- handlet af en socialdemo- kratisk ledet regering, selv om fundamentet blev lagt af den borgerlige regering allerede i 1992. Derfor blev også det fær- øske Socialdemokrati straf- fet af vælgerene. Alle de upopulære afgørelser, som den danske regering kom med i forbindelse med af- talerne, blev vores parti straffet for. Vi sad med 10 mandater i Lagtinget i 1990, men blev ved valget i 1994 reduceret til 5 og har ved det nyligt overståede valg løftet os op på 7 mandater. Op til folketingsvalget så vi det som vores eneste mu- lighed for at generobre mandatet i Folketinget, at vi distancerede os fra vores politiske kollegaer i Folke- tinget. Derfor var vores op- læg til folketingsvalget, at det færøske socialdemokrati ville ikke indgå i den dan- ske socialdemokratis folke- tingsgruppe. Men desuden var det tydeligt, at specielt vores løfte om, at vi ikke ville lade os bruge i dansk indenrigspolitik, var det, der mest indgik i den færøske vælgers vurdering. Men vi er i en ambiva lent situation, hvad folke- Jóannes Eidesgaard, fólkatingsmaður tingsvalget angár. Det er jo noget af et paradoks, da vores distancering fra det danske — socialdemokrati gjorde, at vi og ikke Venst- res søsterpari Sambands- partiet fik mandatet valgt Kort sagt, en distancering fra det danske socialdemo- krati sikrer det samme danske socialdemorkatis overlevelse som regerings- parti. Havde vi ikke klart lagt afstand til regeringens politik med hensyn til Fær- øerne, så var Sambands- partiets kandidat blevet valgt, og denne ville uden tøven have sikret en borg- erlig regering med Hr. Uffe Ellemann Jensen som stats- minster. Vi kunne derfor allerede på valgaftenen sige, at vi ikke ville gå ind og vælte en sosialdemorkatisk ledet regering Dette sammen med udfaldet af den danske del af folketingsvalget gjorde, at statsiminsteren i dronn- ingerunden kunne erklære sin regerings fortsættelse. Men når jeg havde gjort det, så var jeg også bundet af de løfter, som jeg havde givet mine vælgere om en neutral holdning til dansk indenrigspolitik. De samme vælgere ønsker ikke en dansk indblanding i færøsk politik og ønsker derfor heller ikke, at vi færinger blander os i dansk inden- rigspolitik. Derfor håber jeg, at med- lemmerne af Folketinget forstår min holdning, men specielt håber jeg, at de danske socialdemokrater i Folketinget forstår og i sidste ende sætter pris på, at det netop var vores holdning og udmelding, der sikrede jer jeres fortsatte rolle som regeringsparti. Så jeg mener, at alene min tilstedeværelse og min ud- melding valgaftenen burde give mine socialdemokrat- iske venner al grund til, om ikke taknemlighed så en af- slappet holdning til mit standpunkt til dansk politik I den meget omdiskuter- ede aftale af 10. juni 1998, har jeg ikke på noget tids- punkt ladet min politiske holdning til den danske pinsepakke været til salg Jeg har fremdeles den sam- me holdning, som jeg har haft siden valget i marts. Jeg må ærligt indrømme, at de mange beskyldninger, der har verseret de sidste dage om noget, der ligner penge- afpresning, og som også har været fremsat af enkelte partiformænd, de sårer mig Det må da være tillad også i dette parlament at have en holdning Ellers vil jeg til sidst sige, at jeg synes, at regeringen virkelig har i den nyligt ind- gåede aftale med Færøerne tilstræbt sig på ikke at blande sig i færøsk politik Det sætter jeg overordent- lig stor pris på. Jeg synes også, at netop denne danske holdning burde være en appel til de færøske med- lemmer af Folketinget til at gå hen og gøre ligeså. Dette ville også for mig at se være den eneste anstændige løs- ning på dette parlamentar- iske problem. En løsning, hvor vi fra færøsk side kunne stå inde for en færøsk neutralitet til dansk indenrigspolitik, og som derved også sikrede en respekt for den danske parlamentariske sammen sætning Men det er sá et problem, som vi uden tvivl vil blive konfronteret med efter sommerferien Joannes Eidesgaard, MF