týsdagur 6. oktober 1998síða 2

iaclarleiðari: | holdsen, 8 Internet: www.sosialurin.fo Fagjarieíðan réndarson Turið Kjølbro USA og mannarættindi Oddagrein Í dag fer altjóða mannarættindafelags- skapurin Amnesty International undir eina herferð móti brotum á og tørvin á manna- rættindum í heimsins mætasta landi, USA. Undir yvirskriftini „USA brúka mannarætt- indini sum sjålvtøkuborå" fer Amnesty undir eitt åtak, hvørs endamål er at bøta um mannarættindini i USA og at skapa størri virðing fyri hugsanini um altjóða mannarættindi í landinum. FOROYSKA deildin av Amnesty, sum altíð hevur verið ómetaliga virkin og hevur gjørt eitt sera stórt arbeiði, ger eisini í hesum málinum nógv burtur úr. Og í tí sam- bandinum eru føroysku blødini eisini eina týðandi uppgávu sum formidlari av upp- lýsingum. Sosialurin fer frá í morgin at fylgja við hesum álvarsmáli. Vit fara at leggja fram fyri okkara lesarar tvs. alt Foroya fólk tilfar, sum snýr seg um synd- arligu stoðuna í USA, tá tað viðvíkur tað mest grundleggjandi í tilveru okkara, nevniliga mannarættindi. Vit leggja fyri í mikudagsblaðnum. HVÍ tá gera so nógv burtur úr einum slík- um máli kundi verið spurt? Vit mugu ikki gloyma, at júst USA er landið, sum so mong av okkum brúka sum fyrimynd fyri idealsamfelagið. Her kunnu øll koma røkka tindunum, tí tey her ræður frælsi, demokrati og frítt initiativ. Her kann hvor einstakur brúka síni evni og rokka langt. At amerikanarar sjálvir brúka heitið „Gods own country“ um sítt egna land sigur kanska heldur ikki so lítið. Spurningurin er bara, um hetta veruliga er Guds egna land. M.a. tað fer Amnesty við síni upp- lýsingarherferð at greiða frá. TAÐ er umráðandi at gera sær greitt, at slík herferð hevur ikki til endamál at „hongja“ tann vanliga amerikanaran út sum vittuggi ella bartrog. Tað er teirri ómenniskjanligu og órættvísu skipan, sum í mongum forum er galdandi í landinum, sum lagt verður eftir og roynt verður at beta um. Taka vit td. tey mest grund- leggjandi mannarættindini sum hetta at duga at lesa og skriva, at fáa tak yvir hevdið, at fáa hjálp undir sjúku osfr., so liggur USA ljósár aftanfyri eitt nú Norður- lond. Eitt land, sum vil vera heimsins und- angonguland, kann ikki loyva sær at hava mannarættindi sum sjålvtøkuborå. Tað er uppgávan hjá ikki bert Amnesty men eisini framkomnum londum sum teimum Norð- urlendsku at rópa varskó og vera við til at beta um mannarættindini í USA. Miku- dagin hava vit fyrstu greinina um USA og mannarættindi. Sosialurin Niclas Johannesen ítróttarskrivari: Emil L. Jacobsen Myndamenn: Alvur Haraldsen oven, uppseting og prent: Sosialurin Bústaður: A Argj r 26, Argjum Póstadr“ | Postsmoga 76, 110 Tórshavn Telefon: 311820 Telefax. 314720 e-mail: post Gsosialurin.fo Tid til at tage hul på et nyt kapitel Af statsminister Poul Nyr- up Rasmussen Jeg havde den store glæde at tale ved Javnadarflokk- ens partikongres under mit besøg på Færøerne for et par uger siden. Glæde fordi invitationen til at tale, og de delegeredes modtagelse af min tale, bekræftede, at vi virkelig er i færd med at tage fat på et nyt kapitel i samarbejdet mellem vore to socialdemokratier. Der var tider, hvor for- holdet mellem Færøerne og Danmark var overskygget af banksagen og 1990'ernes økonomiske krise på Fær- øerne. De tider har vi nu besluttet os for at lægge bag os. Jeg føler det som om, vi nu kan tage fat på en ny periode også mellem Danmarks Socialdemokrati og Færøernes Javnadar- flokk. Det har jo altid været en del af vore socialdemokrat- iske partiers idé at have et stærkt internationalt sam- arbejde - at yde vort bidrag til internationalt solidaritet. Her ved starten på det nye århundrede får vort samar- bejde derfor også en ekstra dimension: At sikre, at vore velfærdssamfund er stærke nok til at klare sig i den hårde internationale konk- urrence. Åt give vore vel- færdssamfund en god stærk start i det 21. århundrede er måske vores vigtigste opgave i den kommende tid. Vi skal jo huske, at vi ikke har så mange samfund i verden, som vi med rette kan kalde demokratiske vel- færdssamfund, hvor der også er social tryghed og et ordentligt liv for de svag- este mennesker. Også af hensyn til vore velfærds- samfunds fremtid er det fan- tastisk vigtigt, at vi nu gen- opbygger vort gode sam- arbejde meilem Færøerne og Danmark. Samler vi vore kræfter i et fællesskab, der bygger på gensidig respekt og værn om vore velfærdssamfund, kan vi gøre meget mere for vore folk - end hvis vi går hver til sit, hver sin vej. Med aftalen af 10. juni mellem landsstyret og reg- eringen satte vi et punktum. Det, der i Danmark kaldes den færøske banksag, er ikke længere et anliggende mellem færøske og danske myndigheder. Færøernes økonomi er også inde i en positiv udvikling. Aftalen indebærer bl.a., at Færøerne nu igen har det fulde ansvar for den økonomiske politik. Det gælder i såvel gode som dårlige tider. Et kapitel i forholdet mel- lem Færøerne og Danmark er slut. Tiden er nu kommet til at se fremad. Den politiske debat på Færøerne er nu meget op- taget af spørgsmålet om Færøernes fremtidige styr- eform og forholdet til rigs- fællesskabet. Hjemmestyreloven for Færøerne har rundet 50 ár. Den danske regering ser det som noget helt naturligt, at vi løbende drøfter, hvordan vi kan tilgodese hinandens ønsker om en moderniser- ing og fornyelse af samar- bejdet. Heldigvis har sam- arbejdet ikke stået stille gennem de forløbne 50 år, tværtimod. Gennem årene er der gradvist blevet overført kompetence og ansvar fra politiske og administrative organer i Danmark til hjem- mestyret. Aftalen fra juni i år er det seneste eksempel. Den indebærer, at Færøer- nes Realkredit overgår til hjemmestyret. Forud herfor blev teleområdet overført i 1997. I 1992 blev det aftalt, at det er landsstyret - og dermed Færøerne - som har retten til udnyttelse af rå- stofferne i undergrunden. Status i dag er, at Færøerne selv har ansvaret for de om- råder, der berører størstedel- en af borgernes dagligdag: Den økonomiske politik, skatter og afgifter, fiskeri, socialforsorg, arbejdsmar- ked, undervisning, sund- hedsvæsen, miljøbeskyttel- se og fredning. Der er intet unaturligt i, at man nu i færøsk politik drøfter fremtiden for sam- arbejdet mellem Færøerne og Danmark i lys af den 50 år gamle Hjemmestyrelov. Jeg sagde i min tale til Javnadarflokkens kongres, at »ethvert valg har konse- kvenser, også økonomis- ke«. Det gælder naturligvis også den vej, Færøerne væl- ger i det fremtidige forhold til Danmark - konsekvenser for den økonomiske støtte fra Danmark. Jeg fornem- mede under besøget, at der er bred forståelse for dette standpunkt på Færøerne. Og der er jo flere valg- muligheder og veje at gá í samarbejdet med Danmark. Jeg har talt om »en palet af muligheder« - fra en forny- else af samarbejdet og styr- kelse af Færøernes selvstyre indenfor rigsfællesskabet til en total adskillelse i to suv- eræne stater udenfor rigs- fællesskab. Som Danmarks statsmin- ister er det vigtigt for mig at understrege, at valget af model for samarbejdet med Danmark først og fremmest er op til det færøske folk. Debatten må starte og af- klares hos det færøske folk, landsstyre og Lagting. Når I på Færøerne er fuldstæn- dig afklaret om jeres ønsker til det konkrete, fremtidige samarbejde i form af et samlet, konsolideret for- slag, ja så er regeringen nat- urligvis rede til at drøfte disse spørgsmål med det færøske landsstyre. Vi vil gøre det i en konstruktiv og åben ånd. Det er mit håb - uanset hvilken model for vores fremtidige relationer I ender op med at beslutte jer for - at jeres forslag har bred til- slutning i den færøske be- folkning. At den menige færing føler, at også han er kommet til orde i debatten. At Færøerne står samlet i sagen. Personligt skal jeg ikke lægge skjul på, at jeg helst ser, at fornyelsen af vort samarbejde mellem Færøer- ne og Danmart også i frem- tiden kan ske indenfor rigs- fællesskabet. Hvorfor det? Fordi vi sammen har noget unikt. Dét, der dybest set binder os sammen, er jo ikke de enkelte paragraffer i hjem- mestyreordningen. Det er noget helt andet, som ingen paragraf kan erstatte. Det er vores menneskelige, histor- iske og kulturelle bånd. Respekten for hinanden. Solidariteten. Velfærdssam- fundet. Når alt kommer til alt, er der jo ikke så mange velfærdssamfund i verden. En 10-15 stykker heriblandt både Færøerne og Dan- mark. Vi har noget at værne om og stå sammen om. Vi kan lære meget af jer på Færøerne. Først og fremmest jeres helt enestå- ende menneskelige netværk og sammenhold. På Færø- erne tager I jer af hinanden. Ingen falder igennem. I har ingen kriminalitet af betyd- ning. Ingen hjemløse. Ingen udstødte. Og jeres vidund- erlige natur og hjertevarme gæstfrihed glemmer jeg ald- rig. Men vi kan også yde nog- et sydfra i Danmark. Vores kulturliv og vores internat- ionale kontakter. Vores sundhedssektor. Vores ud- dannelsesinstitutioner. Mange unge færinger dra- ger hvert år til Danmark for at læse på de højere lære- anstalter. Med et befolkn- ingsgrundlag på 44.000 er der grænser for, hvilke ud- dannelsesinstitutioner det er muligt at opretholde på Færøerne. Et fællesskab må natur- ligvis bygge på, at begge parter er tilfredse med og enige om fællesskabets vil- kår. Jeg ønsker Færøerne en god debat om en af de his- torisk vigtigste beslutninger for det færøske samfund. Til gavn for Færøerne og til gavn for Danmark. På gensyn!