týsdagur 13. oktober 1998síða 24

Nr. 193 — 13. OKTOBER 1998 Kampen mod Clinton drejer sig om andet end sex og socialpolitik - ja mod alle 1960ernes landvin Universitet og løgn. Det er en kamp mod borgerrettigheder dinger, skriver lektor Carl Pedersen, Odense Greinin niðanfyri stjóð at lesa i Politikken í sambandi við at Umboðsmannatingið í Washingtor Af Car! Pedersen Det hele begyndte med Whitewater, en investering i nogle stykker jord i Ar- kansas som daværende guv- ernør Bill Clinton og hans kone Hillary foretog med nogle venner i 1980erne Der skulle være noget lys- sky ved handelen, og i 1994 udpegede justitsminister Ja- net Reno en særanklager, Robert Fiske, til at under- søge sagen. Da Fiske forlod posten efter kort tid, udpe- gede et tre-dommerpanel republikaneren Kenneth Starr. Efter fire år og over 40) millioner dollars er Starr nået frem til den konklu- sion, at der ikke var noget ! Whitewater, som kunne føre til en rigsretssag mod præsidenten. Ej heller i en række andre sager (som tra- Gitionen tro har fået endel- sen-gate: Fostergate, File- gate, Travelgate), som sær- anklageren har kastet sit blik på. Tilbage står ankla- gen, at Clinton løj om sit forhold til Monica Lewin- sky, da han blev afhørt i forbindelse med Paula Jo- nes-sexchikanesagen og at han forsøgte at dække over forholdet, hvilket udgør magtmisbrug. Et udvalg i Repræsentanternes Hus skal nu afgøre, om der skal rejses en rigsretssag mod Clinton, som derefter vil blive behandlet af Senatet under ledelse af hgjesterets- præsident William Rehn- quist Mange spørger sig selv I disse dage, hvordan det kunne komme så vidt. Paula Jones-sagen blev i april af- vist af dommer Susan Wright (en republikaner ud- nævnt af præsident Bush i øvrigt) simpelthen fordi hun mente, at Jones ikke havde beviser for at føre en sag. Hvis Paula Jones-sagen var blevet afvist nogle må- neder før, havde Clinton ik- ke behøvet at blive afhørt, og så kunne han ikke blive beskyldt for at begå mened. Og så vil Monica Lewin- sky-sagen ikke være andet end en sag mellem præsi- denten og hans kone, be- skyttet af den fjerde forfat- ningstilføjelse som sikrer privatlivets fred. Paula Jones-sagen havde aldrig set dagens lys, hvis ikke den konservative jour- nalist David Brock (forfat- teren til en kritisk bog om Hillary Rodham Clinton) havde skrevet en artikel om Clintons sexliv til bladet The American Spectator , hvori han nævnte en kvinde ved navn Paula, som var blevet udsat for sexchikane af Clinton i 1992. Det var kun efter at denne artikel blev offentliggjort, at Jones kom frem og begyndte at føre sagen mod Clinton. Og det var kun på grund af den sag, at Starr fandt frem til Monica Lewinsky. Pudsigt nok: i marts i år fortrød samme Brock, som på ingen måde er en tilhænger af Clintons politik, at han hav- de skrevet artiklen, fordi han nu mente, at Clintons sexliv var en privat sag og ikke havde offentlighedens interesse. Pressens rolle í at holde Monica Lewinsky-sagen í live har været ivrigt disku- teret i disse dage. Og ganske vist har journalisterne kæm- pet om at få seneste nyt om forholdet mellem Monica og Bill (man skal tage ad- skillige journalisters ytrin- ger om deres ubehag ved at diskutere intime seksuelle 1 vidgjørdi málið um at reisa ríkisrættarmál móti Bill handlinger for áben skærm med et gran salt). Men en anden, í grunden langt mere alvorlig, side af sagen er í det store og hele blevet glemt. Det er pástanden om, at hele miseren er et led í en sammensværgelse for at vælte præsidenten, eller í det mindste ødelægge hans ry. I slutningen af 1998, kort efter at Lewinsky-sagen brød ud i lys lue, blev præ- sidentfruen Hillary Rodham Clinton interviewet i det po- pulæremorgenprogram The Today Show . I sin vrede over de ved- varende beskyldninger ret- tet mod præsidenten fra ad- skillige individer og orga- nisationer, herunder den særlige anklager i White- water-sagen Kenneth Starr, påstod hun, at Clintons fjen- der udgjorde en »udbredt højrefløjs- sammensværgel- se« som siden Clintons valg i 1992 havde gjort alt for at ødelægge ham politisk. »Pjat,« var Kenneth Starrs reaktion på Hillary Rodham Clintons udlægning. Sidenhen har vi hørt re- lativt lidt til ideen om en sammensværgelse — mod Clinton. Ordet »sammensværgel- se« betyder at indgå for- bund, som bekræftes ved eds-aflæggelse. Ud fra den- ne definition er der ikke tale om en koordineret sammen- sværgelse mod Clinton. I et land hvor Kennedy- mordet stadig er genstand for spekulation, og hvor X- Files er en af de mest sete tv-serier, er det nærliggende at tro, at beskyldninger om en sammensværgelse vil ha- ve let ved at fænge. Ikke desto mindre mener jeg ikke, at der er tale om en velovervejet koordineret