hósdagur 12. november 1998síða 6

& tidindabladid vad nr SKG Nr. 215 — 12. NOVEMBER 1998 Gás rendi 18 tons av fiski út av vegnum Mikumorgunin klokkan seks hendi ein sera óvanlig hending á Vatnavegnum á Vágoynni, tá lastbilur hjá Strandferðsluni var á veg til Havnar við 18 tonsum av fiski. Brádliga rendi ein gás inn í síðurútin á fórarahúsinum, og gjórdist bilfórarin, Kristian Olsen sera skakkur, og trúði alt millum himmal og jørd var hent ÓLAVUR Í BErT Meðan Kristian Olsen gjáramorguni sat sum í ørd um heimi í lastbilinum hjá Strandferðsluni á V unaveg num á Vágoynni Pffagrasta veð ekk han væ VI g visti ikki hvat tað Tað kund ve cin se ð kundi vera ein g 3 kundi vera alt sen Men stoyturin hevur ver- ið so mikið harður, og hvekkurin so mikið stórur, at Kristian Olsen líkasum helt undan við bilinum, og kemur hann so langt út á vegjaðaran, at hann skrædn- ar undan - og sum hann verður bilurin bremsar, } 1 henda tunga lastvognin við 18 tonsum av fiski í uppaftur, máttu tvær gummigeitir hjá Landsverk- frødinginum til, og klokkan 8% var bilurin so fingin upp- aftur - og kundi koyra víðari til Havnar Tó at stoyturin inn á síð- urútin var sera harður, so var gásin tó ikki so illa farin, at Kristian kundi royta hana í gjårkvøldid - og ætlar hann at goyma hana til ein góðan jóladøógurða. Tala legmans á Norður- landaráðsfundi í Oslo november 1998 Deklarationen - ett hállbart Norden - som de nordiske regeringsledere vedtog í går, er et vigtigt og nødven- digt dokument, som signal- erer både i og udenfor Nor- den, at regeringslederne er- kender det ansvar de har for fremtidens samfund, og at de er parat til at træffe de beslutninger, som måtte blive nødvendige. Den opgave, som Nor- disk Ministerråd har fået på- lagt, nemlig at udarbejde en strategi, der kan implemen- tere deklarationens intenti- oner i de nordiske samfund, er nok noget af det vigtigste, som det nordiske samar- bejde er gået i gang med. At sikre kommende gen- erationer muligheden for at leve et sikkert og sundt liv i bæredygtige, demokratiske og åbne samfund, hvor borgerne tager del i lokalt, regionalt og nationalt sam- arbejde, er en stor, men god opgave. Dette er gode og værdige mål at sætte for det frem- tidige nordiske samarbejde. Sidste gang vi mødtes til nordisk råds session her i Oslo var for fem år siden, da havde FN udnævnt det år 1993 til Urbefolkninger- nes År. Derfor er det positivt, at et af deklarationens mål er, at fremhæve de oprindelige folks rolle i bestræbelserne på at skabe en bæredygtig udvikling i Norden og nor- dens nærområder. Indeværende år har FN udnævnt til Havets Ár. Både de oprindelige folk - Inuitterne - og havet er u- løseligt integrerede dele af Vestnorden. I Havets År må det være en forpligtelse, for os, som bor i og ved Atlanterhavet, klart og tydeligt at bekendt- gøre, at vi er parat til og ønsker at være med til at overvåge og beskytte det hav, som igennem århundr- eder har skaffet os det dag- lige brød. Selv om havet ved Fær- øerne ikke er forurenet, så er nogle af vores fangstob- jekter noget forurenede, men denne forurening stam- mer ikke fra Nordatlanten. Relevante forskningsin- stitutioner på Færøerne har siden 1985 forsket i hav- miljøets tilstand og i mulige følger for mennesket at spise havpattedyr, som er forurenede. Baseret på systematisk forskning har vi et grundigt kendskab til havmiljøet ved Færøerne, og som noget helt specielt kender vi den virkning havmiljøets til- stand har på mennesket. Det er derfor helt natur- ligt, at landene i Vestnorden påtager sig, ja måske endda bliver pålagt at være vogt- ere for miljøet i det nordlige Atlanterhav. Et hållbart Norden har også i meget høj grad at gøre med recoursforvaltn- ing. For os er forvaltningen af havets ressourcer af næs- ten altoverskyggende be- tydning. I de vestnordiske lande - og andre med - hvor befolkningens overlevelse i generationer har været ba- seret på havets ydeevne, der udvikledes forståelse for, at de enkelte bestande ikke kunne beskattes hårdere end at bæredygtigheden til sta- dighed var sikret. Det er i dag tvingende nødvendigt, for os og alle andre at vende tilbage til disse læresætninger, som kun var sund fornuft i de gamle fangersamfund, og gøre dem til moderne poli- tik, der skal omfatte land, vand og luft. Præsident. Under sessionen i Reykj- avik i 1995 blev der fra fær- øsk side fremsat forslag om etablering af et institut til oceanklimaforskning. Dette forslag fik af forskellige år- sager en ugunstig skæbne. Vi har besluttet at tage forslaget frem igen, men denne gang i en anden skik- kelse. Jeg vil kort gøre rede for baggrunden for forslag- et, og hvad dette går ud på. De nordiske lande, især Grønland, Island, Færøerne og Norge, ligger i et hav- område, hvor samspillet mellem varme og kolde havstrømme er afgørende for klimaet og hermed både for levevilkår og fiskeri. I den østlige del af om- rådet dominerer den varme nordatlantiske strøm (Golf- strømmen ) og skaber til- stande med temperaturer, der er 5-10 grader højere, end de ville være uden denne strøm. De vestlige områder influeres derimod af den kolde østgrønlandske strøm. Samtidig er området meget vigtigt for den dybe cirkulation i hele verdens- havet og derved også for det globale klimasystem. Den klimatiske afhæng- ighed af havstrømme gør området meget afhængigt af strømmenes veje og intens- itet, og man har i dette år- hundrede observeret flere eksempler på > ocean- klimatiske ændringer, der har påvirket det marine øko- system og fiskeri i stor ud- strækning. De vestnordiske lande har derfor haft en kraftig moti- vering til at studere om- rådets oceane klimaænd- ringer, samtidig som de lig- ger i en nøgleposition til at drive forskning i en globalt set meget vigtig problem- stilling. Dette har stimuleret en udvikling af små forskn- ingsmiljøer, der har kunnet drive forskning på interna- tionalt plan inden for oce- anklima; men med små, u- afhængige enheder be- grænses forskningens ræk- kevidde. Der har tidligere været en vis koordinering på nordisk eller nordatlantisk plan; men udviklingen har flyttet denne koordinering op på internationalt plan. Dette har mange fordele, men har samtidig reduceret de små miljøers gennem- slagskraft og medført, at væsentlige problemstilling- er i de nordiske have er ble- vet nedprioriteret. Et alternativ er at foku- sere på de nationale miljøer og skabe forudsætninger for et øget samarbejde og inte- gration af forskningsaktivi- teter på fælles problemstil- linger. Man kan til vort forslag indvende, at der allerede har været og er andre pro- grammer, der tangerer den samme problemstilling. Dette er rigtigt, og vi mener, at disse programmer er vig- tige og nødvendige; men de opfylder ikke intentionerne med vort forslag af to år- sager. For det første er de tvær- faglige. Det er i mange hen- seender positivt; men med- fører en udtynding. For de Vestnordiske lande er de potentielle konsekvenser af ændringer i de omkringlig- gende strømsystemer kata- strofale og overstiger langt andre miljøtrusler, vi kan forudse i det kommende år- hundrede i vort område. Dertil kommer, at i de tra- ditionelle programmer deles midlerne ud til mange u- sammenhængende forskn- ingsgrupper. Vort forslag har til formål at stimulere dannelsen af et netværk blandt Vestnordiske forskn- ingsinstitutioner ved at fok- usere på ét problem, der skal løses i fællesskab. Præsident. Det foreslås derfor at eta- blere et femårigt nordisk program med det formål at stimulere udviklingen af de nationale miljøer inden for oceanklimaforskning og deres indbyrdes koordiner- ing. Programmet indledes med etablering af et net- værk, der knytter de nati- onale miljøer sammen. Et eller to institutter/centre ud- vælges i hvert af landene, Grønland, Island, Færøerne og Norge. Repræsentanter- ne for disse danner en pro- gramkomite, der får til op- gave nærmere at definere og gennemføre programmet. Forslaget blev diskuteret under et møde i Reykjavik den 24. oktober i år mellem Islands statsminister, Grøn- lands landstyreformand og Færøernes lagmand. Vi var enige i at foreslå planen gennemført som et nordisk projekt. På mødet i går mellem statsministrene og lederne for de selvstyrende områder blev der givet en kort rede- gørelse for forslaget. Hvis vi klarer at søsætte dette som et nordisk pro- jekt, så er jeg ikke i tvivl om, at også andre end nord- boere vil være positivt int- eresseret i programmet. Anfinn Kallsberg lýgmaður