fríggjadagur 13. november 1998síða 2

i internet: www.sosialurin.fo Figo ur Tréndarson Turid Kjølbro— Havnagøtur? Oddagrein VIT hava fingið ein havnamann til sam- ferðslumálaráðharra. Hann er føddur og uppalin i Havn. Hann hevur slitið sínar barnaskógvar í havnagetum. Hann sær út til at hugsa sum havna- maður, tá tað um samferåsluøkid ræð- ur. Hann hevur saman við ødrum havn- amonnum, ið eisini hava slitið sínar barnaskógvar í havnagetum, funnið eitt modell at gera samferåsluiløgur eftir. Cost-benefit modellið kalla teir tað, jú nærri Havnini jú meiri Cost- benefit verdur er ein. VIÐAREIÐISFÓLK, tjornuvíksfólk, gásadalsfólk eru O verd á hesum nýggja skala hjá hesum, sum slitu sínar barnaskógvar í áðurnevndu havna- getum. Alt broytist - soleiðis broytist eisini hugtakið havnagetur. Havnin er nógv vaksin og veksur skjótt. Norða- dalur, Syðradalur, Kaldbak og skjótt eisini Kollafjørður eru og verða skjótt Havnin. Havnagøtur mugu so verða vegakervið í Havn. Tvs. vegirnir til Syðradals, Norðadals, vegurin til Kald- baks, hálvur um eitt ár, allur Oyggja- vegurin og Kollafjarðartunnilin við til- behoyri, verða havnagetur. NU kemur so spurningurin, um tað er rímuligt, at samferðslumálaráðharrin nýtir landskassans pengar til at út- byggja, umbyggja og viðlíkahalda og halda eitt alment samferðslunet í gongd inni í Tórshavnar Kommunu, meðan hann kveistrar utjadaraøkini burtur? SAMFERDSLUKERVID er grundstuð- ulin undir einari javnari menning av hesum landi. Vit skilja, at samferðslu- okið ikki fær so stóra játtan á fíggjar- lógini, so onkunstaðni skal sparast. vat var tá meira náttúrligt at spart enn har, ið vælstandurin er størstur og iivilikindini best. Lætið havnagøtur verða havnagøtur fult og heilt. Nakað annað er, at spurningurin sum so verð- ur aktuellur fyri alt landið, tá kommun- usamanleggingin kemur. Skal landið so veita blokkstudul? Tá verður tað enn meira tápuligt at nýta cost-benefit modell. Nei, tá má nýtast okkurt, ið mótvegar hesi ótolandi centraliserg, ið fer fram við størri og storri ferð. Sosialurin — Niclas Johannesen ítróttarskrivari: Emil L. Jacobsen Myndamenn: Alvur Haraldsen enn, uppseting og prent: Sosiatunn Bústaður: 26. Arg Argjavegur 26, um Postadr: Postsmoga 76, 110 Tórshavn Telefon: 311820 Teletax. 314720 e-mail: post esosialurin. fo Úr Norðurlandaráðnum: Pláss og brúk skal vera fryi okkum ollum — Danska stjórnin hevur eitt slogan, sum sigur: »Tad skal ikki bara vera pláss fyri okkum øllum. Tað skal eisini vera brúk fyri okkum øll- um«. Latið okkum gera hetta motto til eitt norðurlendskt motto, segði Dan R. Petersen, føroysku limur í Norðurlandaráðnum m. a. í rødu síni Fru præsident, ærede forsamling! Den svenske forfatter Vil- helm Moberg siger i en af sine bøger, at han på sine besøg i USA gang på gang blev stillet spørgsmålet, om han ikke var stolt af at komme fra Sverige, om han ikke var stolt af at komme fra Norden. Han blev gal over spørgsmålet. Han kun- ne ikke være stolt af en til- stand, han ingen indflydelse havde haft på. Men han var taknemlig for og ydmyg over, at han var født i Nor- den, han følte sig privilige- ret. På samme måde føler jeg mig priviligeret som nyligt valgt medlem i Nordisk råd Det har været en positiv op- levelse at føle den varme og forståelse, der hersker i det- te forum. De sproglige og geografiske grænser er op- hævet. Vi er et folk. Denne forståelse og sam- menhold har lange traditio- -ner. I næsten 200 ár har vi levet sammen uden indre agressioner. Vi har lang tra- dition for demokrati, huma- nisme og fred. Disse vilkår har skabt en velstand og tryghed, der ikke er kendt andre steder i verden. Disse vilkår har væ- ret årsag til, at totalitære kræfter aldrig har fået gro- bund i vore samfund. Men denne lykkelige til- stand må ikke få os til at føle, at vi har nok i os sel Et ordsprog siger: »Nu sid- der jeg godt, sa' katten, som sad på flæsket«, det er en forkert holdning. Ingen har nok i sig selv. Vi har forpligtelser for den verden, vi lever i. Vi har forpligtelser for de folk, der lever under totalitære systemer. Vi har forpligtel- ser for de folk, der lever i borgerkrig for ulande og for flygtninge. En morder og fjende af demokratiet sidder i husar- rest i London. Kan den frie verden tillade, at han rejser hjem under dække af, at han har immunitet, som han som diktator har skaffet sig? Ville den frie verden give Sadam Hussein frihed, hvis han sad i arrest i Europa. Jo, vi har forpliktelser ude i verden, men vi har også tradition for fredsmægling. Trygve Lie, Dag Hammer- skjøld, Johan Jørgen Holst, Torvald Stoltenberg og Karl Bildt er nogle af vores, der har været med til at sikre freden i vor tid. Dem kan vi være stolte af. Vi har også pligt til at være på vakt over globali- seringer i vor tid. Den glo- baliserede kriminalitet og terror og den globale foru- rening må vi stafidse, og vi må styre den globaliserede økonomi. Den danske regering har et slogan, der siger: »Der skal ikke bare være plads for os alle. Der skal også være brug for os alle«. Lad os gøre dette motto til et nordisk motto. Lad os ikke bare gøre Norden til at bedre sted at leve i, men lad os gøre hele verden til et bedre sted. Tak fru præsident. Dan R. Petersen Ikki akademiskar rapp- ortir - men handling! — Jeg ønsker ikke at standse de nordiske visioner, men at vi tænker os om. Det være i al ydmyghed sagt i dette højtærede forum, segði Jógvan vid Keldu, føroyskur norðurlandaráðslimur m. a. í rødu síni Fru præsident! Vi borgere i de nordiske lande bør erindre os selv om, at vor demokratiske styringsform har givet utro- lige fordele - menneskeligt, socialt og i henhold til ar- bejde og miljø Dog trænger vi til en vir- kelig selvransagning' Vi tror, at vi sidder pá en »lykkens gren«, derfor trænger vi bl.a. til disse spørgsmål Hvordan kan det være, at 1 - ry » der findes så mange men- nesker med stress 1 de nor- diske lande indenfor alle omracer amt voksende alkohol- og stofmisbrug? Hvorfor er der så mange ulykkelige mennesker led skilsmisser - med alvorlige følger for børnene? Hvorfor overlader vi på- rørende vore ældre sidde så umådelig alene med al den fritid, vi har? Hvorfor er skolepsykolo- gen i dag så kraftigt beskæf- tiget med alvorligere tilfæl- de? Jeg tror ikke nogen kan svare. - Men arbejdsområ- det er stort. Her skal snak- kes mindre og handles mere. Uden at tro, at jeg frem for nogen anden kan sige noget af betydning, har jeg bemærket mig, at i mit eget land Færøerne har vi brugt kort tid på en rivende ud- vikling, som vore nabolan- de har burgt mange år på Det har givet alvorlige kon sekvenser Har spændingen og inte- ressen for forskning blandt læger gjort, at det er uinter- essant at føre præventive engagement og at helbrede? - Hvor er balancen? Er skolens pensum så omskifteligt, at vore lærere - trods kurser - ikke klarer sig. De lever en stresset til- værelse, går ikke i fin form på arbejde og kommer hjem i dårligt humør? Har vi troende kristne la- det os lede af materialismen i stedet for det grundlæg- gende? Har kirken mistet sit mål og glemt fundamentet, og derved blevet et isbjerg med kolt kultur, som kun glæder sig over jubilæer, det være sig 100, 300 eller 500 år? Har fagforeningerne, med kontinuerligt krav om ned- sat arbejdstid og voksende fritid, været med til at skabe stress, frustration samt util- fredshed med samfundet 0.S.V.? Er det ikke på tide, at for- ældrene følger mere sine børn? Og sidst men ikke mindst har vi politikere - specielt Vi, som í mange ár har været politikere ikke totalt glemt, hvad vi egentlig er valgt ind til? - bl.a. i reali- teten at tjene vort folk? I stedet for at bekrige hinan- dens partier? - Dette bunder i ren udu- elighed? Lad os huske, at folket skal forvente sig -meget af OS. Hvor finder vi Florence Nightingale ånden inden for sygehus-sektoren? Har vi allerede glemt Mo- der-Theresa tankegangen i det sociale? Er der nogen Martin Lut- her, John og Charles Wesley eller General Gordon, som i dag byder sig frem? Hvor finder vi politisk en- gagement i form af Abra- ham Lincoln? Det bør understreges, at folket ønsker Ikke uendelige akademis- ke rapporter - men hand- ling! Ikke intetsigende ud valgsarbejde og snak - men resultater! Skal vi som politikere ikke ransage os selv? - Bør vi tale om kurser med tema I selvransagning med efter følgende arbejde, der ud munder i handling? I teknologiens tid har vi kontakt med hele verden Således er det på høje tid, at vi kobler hjerne og hjerte sammen til en skabende en- hed, hvilket giver os alle mere. Præsident! Jeg ønsker ikke at standse de nordiske visioner, men at vi tænker os om. Det være i al ydmyghed sagt i dette højtærede forum. Tak - præsident! Jógvan við Keldu