hósdagur 3. desember 1998síða 22

A A —— Nr. 230 — 3. DESEMBER 1998 tíðindablaðið S0Ss2alurfn re sektorer. Mangel pá kvalificeret arbejd- skraft må forventes at føre til lønglidning og mere udbredte krav om lønstigninger på et niveau, der risikerer at underminere den færøske konkurrenceevne. En kon- kurrenceevne, der nok er forbedret, men fortsat skrøbelig. Tyngden i de fremhævede faresignaler peger på, at et fortsat stabilt opsving på Færøerne vil stille ganske store krav til den økonomiske politik i de kommende år. Det- te understreges yderligere af landsstyrets målsætning om øget færøsk selvstændig- hed. Tann økonomiski politikkurin Færøernes økonomi er meget ensidigt af- hængig af fiskeri. En meget stor del af det samlede forbrug importeres. Ikke mindst den ensidige afhængighed af fiskeri, hvor både mængder og priser kan variere betydeligt, betyder, at færøsk økonomi skal være meget velkonsolideret. Der skal ikke store udsving i økonomien til, før de offentlige budgetter igen havner i underskud, såfremt skatterne ikke hæves. Det skyldes ikke mindst, at det offentlige forbrug er vokset i de seneste år, og at den offentlige gæld fortsat er stor. Derfor er der et udtalt behov for at prioritere gælds- nedbringelse. Det gælder også efter 10. juni-aftalen med den danske regering om nedskrivning af den offentlige gæld. Lav- ere gæld vil på sigt øge råderummet i den økonomiske politik. Uanset sine særlige træk fungerer færøsk økonomi grundlæggende som andre øko- nomier. For de sektorer, der er direkte kon- kurrenceudsat - først og fremmest fiske- forarbejdning og havopdræt - fører løn- stigninger, der ligger højere end udlandets, direkte til en forværret konkurrenceevne. Der skal derfor til stadighed prioriteres mellem beskæftigelsesfremgang og løn- fremgang. Selvom de direkte konkurrenceudsatte sektorer kun beskæftiger en mindre del af den færøske arbejdsstyrke, er disse sektorer direkte bestemmende for, hvor højt lønnive- auet kan blive på Færøerne samtidig med, at balancen overfor udlandet kan fastholdes. Særligt for fiskeforarbejdningsindustrien er vurderingen, at konkurrencesituationen, uanset de væsentlige forbedringer der er set siden begyndelsen af 1990'erne, fortsat er skrøbelig. Det betyder konkret, at en fremgang i det generelle lønniveau kun er økonomisk velbegrundet, såfremt den kob- les med elementer, der forøger branchens produktivitet - for eksempel enighed om, at en øget andel af lønnen kan udbetales i form af bonus eller resultatløn, eller at ar- bejdstid og arbejdstilrettelæggelse i øvrigt kan ske mere fleksibelt. Fiskeflåden er ikke direkte konkurrence- udsat. Udover afsætningspris og prisen på produktionsmidlerne, som er upåvirkelige og stort set ens for alle fiskere i ind- og udland, er flådens størrelse i forhold til de til rådighed værende fiskeressourcer i far- vandet omkring Færøerne vigtig for, om fiskeriet er profitabelt for det enkelte fartøj eller ej. Generelt er vurderingen, at ren- tabiliteten er acceptabel for de fleste far- tøjskategorier i den nuværende situation med rekordfiskeri og høje priser. Men den er ikke tilstrækkelig i mere normale tider. Under hensyn til, at den færøske fiske- flådes fangstkapacitet fortsat vurderes at være større, end den bør være i en lang- sigtet ligevægt, er der ikke umiddelbart anledning til at bekymre sig om den løb- ende forældelse af flåden. Der forpasses ingen option ved ikke at investere i nye fartøjer nu. Man kan altid investere i fremtiden, hvis det skulle vise sig at være ønskeligt. Derfor bør det også undgås at bruge offentlig støtte til at igang- sætte en investeringsbølge, der ikke har dækning i et tilstrækkeligt markedsmæs- sigt afkast. Derimod kunne en klar ud- melding fra landsstyret om ikke at ville yde støtte sætte gang i de nyinvesteringer, der rent faktisk ér rentable på markedsvilkår - investeringer, der i dag udskydes i for- ventning om, at de inden for en kort år- række kan gennemføres med betydelig of- fentlig støtte. Offentlig støtte til fiskeriet har en lang række uhensigtsmæssige konsekvenser i form af et generelt lavere velstandsniveau på Færøerne, en mere ulige indkomstfor- deling, forværret markedsmæssig rentabi- litet i fiskeriet og øget pres på bestandene. Det gælder, uanset om støtten tager form af investeringstilskud, driftstilskud, ordnin- ger der reducerer omkostningerne til ar- bejdskraft, fritagelser for skatter og afgifter eller andre former. Derimod kunne en reduktion af antallet af fiskedage fra det nuværende relativt ri- gelige niveau forventes at fremme den nød- vendige strukturtilpasning i færøsk fiskeri. Ønskede man fra offentlig side at kom- Rådgevandi nevndin hjå forsætismålarådharranum setir eisini spurnartekin vid skatta- skipanina. M. a. heldur hon ikki at tað er rætt at varveita skipanina, sum handverkar- arnir arbeiða undir, tí nú er stóðan tann, at tað er brúk fyri arbeiðsmegi í Føroyum (savnsmynd) Fiskiskapurin vid Føroyar er so at siga óavmarkaður, sigur Ráðgevandi nevndin, sam- stundis sum hon setur spurnartekin við, um stovnarnir orka at bera trýstinum, sum lagt verður á teir. Nevndin setur eisini spurnartekin vid um fiskidagaskipanin er nøktandi pensere erhvervet for mindre fiskerettig- heder, kunne det overvejes at opkgbe til- delte fiskelicenser på markedet frem for blot at indskrænke antallet af fiskedage pr. licens uden kompensation. Generelt bør det være en målsætning, at skattesystemet ikke uhensigtsmæssigt på- virker økonomiske beslutninger. Skattebasen bør derfor søges gjort så bred som mulig af hensyn til at sikre det ønskede skatteprovenu med de lavest mulige mar- ginale skatteprocenter. Generelt vurderes der at være betydelige muligheder fer at fremme den økonomiske udvikling på Færøerne ved at gøre op med uhensigtsmæssige forvridninger i skatte- system og erhvervstilskud m.v.: — Den løbende udhuling af momsgrund- laget bør vendes. Momsordningen fungerer i højere og højere grad som en importtold, der forvrider forbrugs- og produktions- beslutningerne. Særligt hvad angår den fra 1. januar 1998 indførte momsfritagelse for håndværksudgifter, bidrager denne yd- erligere til at øge presset på en sektor i økonomien, hvor der i forvejen er mangel på arbejdskraft. Med risiko for afledt løn- pres andre steder i økonomien. Også moms- fritagelsen for varer leveret til fiskeriet forekommer ubegrundet. — Aftrapningen af tilskuddet til betaling af renter på boliglån bør fremskyndes. Den tidligere plan om en langsom aftrapning fra år 2000 byggede på en væsentligt lang- sommere forventet genopretning af øko- nomien. I den nuværende situation med mangel på håndværkere er der ikke behov for at stimulere huspriserne yderligere. — De særlige skatteregler for håndvær- kere, der arbejder i udlandet, og den fra 1998 indførte særlig lempelige beskatning af fiskere bør tages op til fornyet over- vejelse. — Renteindtægter bør beskattes symmet- risk, uanset om de optjenes på Færøerne, i Danmark eller i udlandet. — Færøerne har fortsat få alternativer til fiskeri og dets følgeindustrier. Har man fra færøsk side et ønske om at sikre en mere diversificeret erhvervsstruktur, og dermed en mindre sårbar økonomi, er der behov for at sikre de bedst mulige forhold for oprettelse af nye virksomheder. Væsentlige (savnsmynd) forudsætninger for, at det kan lykkes at tiltrække eller opdyrke nye erhvervsmæs- sige aktiviteter er, at erhvervspolitikken og skattepolitikken ikke som i dag bidrager til at fastholde mere kapital og arbejdskraft end nødvendigt i det nuværende hoved erhverv - uanset at ressourcerne kunne an- vendes mere produktivt andeisteds i øko- nomien. — Generelt er der grund til at advare mod at indføre ny erhvervsstøtte. også selvom den erstatter anden erhvervsstøtte. Ønskes det imidlertid målrettet at hjælpe nye virk- somheder på anden vis end ved at tilbyde gode rammebetingelser, bør støtten leve of til en række krav. Blandt andet skal støtten målrettes opstartsfasen og være klart tids- begrænset. — Endelig antyder den gennemgang, de i Beretningens specialkapitel er foretage: af el-, telefon- og transportsektoren, at der er basis for en mere effektiv organisering i disse sektorer. Øget konkurrence og ger- nemsigtighed må ventes at kunne føre til lavere priser og bedre kvalitet til gavn for forbrugerne af de nævnte serviceydelser. Samt til gavn for den samlede samfunds- økonomi. Nidurstøda Den bedst mulige økonomiske udvikling på Færøerne i de kommende år forudsætter efter Det rådgivende udvalgs mening en finanspolitisk stramning for på en gang at reducere risikoen for overophedning og ac- celerere den igangværende konsolidering af de offentlige finanser. Dette aktualiseres yderligere af tankerne om øget selvstæn- dighed. På lidt længere sigt er den største ud- fordring at sikre hensigtsmæssige incita- menter i økonomien. Ved at gennemføre strukturreformer på skatte-, afgifts- og til- skudsområdet bør det sikres, at invester- ingsbeslutninger så vidt muligt fremover bliver taget på et markedsmæssigt grund- lag, og at fiskeressourcerne fremover bli- ver udnyttet på en bæredygtig facon. End- elig bør der på de områder, hvor det er muligt, introduceres øget gennemsigtighed samt effektiv styring og konkurrence - det gælder, som nævnt, også i offentlige og halvoffentlige forsyningsvirksomheder