mánadagur 10. oktober 2011síða 32

Mánadagur 10. oktober 2011 · Nr. 117 32 Sosialurin Hugskot og viðmerkingar – send sms til 225000 Kjak Yvirskriftin er ógvuslig, men neyðug. Sum myndug­leik­ arnir tíggja sær við passiviteti er út um alt mark. Taka vit málið viðvíkjandi PP Faroe-Pelagic, í Kollafirði, ja so er kvirt. Løgreglan vil ikki út úr skógi­num, hóast vit hava meld­að nevnda virki, fyri at nýta ólóg­liga arbeiðsmegi. At hettar er so, er sam­bært útlendingastovuni sera san­ sýnligt; tey hava ikki fing­ið ella viðgjørt nakra um­sókn frá nevnda virki um út­­lendingar til at starv­­ast har. Ei heldur danska “ud­lænd­inge­service”, sum er játt­an­ar­­myndug­leiki á øki­num, veit um nakra um­ sókn frá teimum. Niðurstøðan má tí vera, at tað, sum gongur fyri seg á virkinum ólógligt og brot á útlendingalógina, arbeiðara­ lógina og uppihaldslógina. Eisini er komið fram frá fyrr­ verandi og núverandi starvs­ fólkum á virkinum, at ong­ar trygdarreglur verða fylgdar. Fleiri skaðar hava verðið, baði stórir og smáir, men einki verður fráboðað til arbeiðs­eftirlitið, men har er kanska ikki nakað vantandi, eftir hvat skilst er tað eftirlitið at kalla óvirkið. Eisini sigur fyrrverandi starvsfólk, at tá ið viðkomandi arbeiddi á virkinum, komu út­ lend­ingar javnan. Leiðslan segði hvørja ferð, at hesi høvdu ser­­kunnleika innan onk­ur økir, men tá avtornaði máttu før­oy­ingar læra hesar upp. Tá hesir útlendingar vóru spurdir, hvat teir skuldu gera her, var svarið, at teir skuldu virka fisk. Annars upplýstu hesir, at teir starvaðust um­borð á skip­um hjá PP, men av tí, at kvotan var uppfiskað vóru teir send­ir til Føroyar at arbeiða til kvotu aftur var til skipini. Hvussu í allari víðu verð, kann ein leiðsla (útlendsk) fáa loyvi til at bera seg so at? Hvat er tað sum ger, at løg­reglan er so passiv? Vit fáa ikki ein gang eina váttan um, at teir arbeiða við málinum. Í 2009 var eitt líknandi mál meldað, men heldur ikki har hava vit hoyrt aftur frá løgregluni. Hetta er sama organ, sum myndugleikarnir kravdu skuldi hava eftirlit við út­ lendingum á føroyska arbeiðs­ marknaðinum. Fakfeløg­ini vóru ógvuliga iva­som um, at hetta fór at gera nakr­an mun. Og nú er sjón fyri søgn. Úrslitið síggja vit í dag. Um løgreglan ikki klár­ar hesa uppgávu, eigur upp­­gávan at vera løgd til ann­an stovn at taka sær av - t.d. ein­­um endur­ reistum Arbeiðseftirlitið. Ein freistast til at halda, at almennir myndugleikar halda hondina yvir hesum svansi. Fari tí at heita á allar politikarar um at syrgja fyri lóg og landaskili aftur á føroysk­um virkjum, og alment boða frá hvørja støðu teir hava til slíka framferð og syrgja fyri, at fáa Arbeiðs­ eftirlitið aftur á beint, áðrenn skaðin er fullkomin. Eli Brimsvík formaður Havnar Handverkarafelag: Er lógloysið legaliserað í Føroyum? Í tí fyrsta orðaskiftinum millum floksformenninar segði fíggjarmálaráðharrin, at skattatrýstið í Føroyum er lægri enn í grannalondunum, men at skatturin er lagdur so skeivt á borgararnar, at byrðan á vanligari løn er tyngri enn nakra aðrastaðni í londum, sum vit bríggja okkum um at samanbera okkum við. Hetta er jú ein viðurkenning av tí, sum ført verður fram í bókini Deyðans stuðul. Stuðulin uttanífrá fer lúkst niður í lummarnar hjá teimum, sum hava ráð at gjalda skatt. Harvið fáa hesi so stórt politiskt vald, at tey kunnu skriva skattalógir, sum sleppa teimum sjálvum undan skattabyrðuni og áleggja øllum øðrum at gjalda raksturin av samfelagnum. Nú er bara at vóna, at fíggjarmálaráðharrin fer at taka avleiðingarnar av, at hann hevur sæð ljósið. So fer hann sjálvandi at avtaka mutursstuðulin og leggja skattin á tey, sum hava ráð at gjalda hann. Føroyingar lægri skatt enn aðrir! Zakarias Wang Siden 1948 har vi haft hjemme­styre på Færøerne. Dette system er i princippet et repræsentativt demokrati, der gennem et politisk parti­ system vælger 33 lagtings­ med­lemmer, der ideelt skal afspejle befolkningens samm­ en­sætning og interesser. I det færøske lagting sidder disse 33 medlemmer og repræsenterer 48.500 folk. Det giver et grundlag på 1470 folk pr. lag­tingsmedlem. Der er ingen tvivl om, at gruppen af nyfæringer med anden etnisk oprindelse og kultur­bag­grund overstiger 1470 folk. Det færøske sam­fund inde­holder personer med bag­grund i mere end 50 nationaliteter og kulturer. Det vil sige, at med den nu­­vær­­ende demo­ grafiske sammen­­sætn­ing burde der sidde mindst én nyfæring i det fær­øske lagting efter hvert eneste valg for at af­spejle befolkn­ingens sammen­sætning. Imidlertid er der i tiden siden 1948 ikke valgt én eneste person til Føroya Løg­ting, der ikke er regnet som færøsk af blodet. Eller sagt med nutidige ord, det er åben­bart kun folk der bliver regnet som etnisk rene færinger, der af de færøske partier er anset som værdige til at blive opstill­et til at repræsentere den sammen­ satte færøske befolkning. Dette mangel på reel demokratisk repræsentation gør yderst vanskeligt for det færøske politiske system, administration og styre at fremstå seriøst som polit­isk minoritet og mod­erne demo­ kratisk aktør, når der frem­ sættes krav både i rigs­fælles­ skabet og internationalt. Det er vanskeligt at se, hvorfor det færøske politiske system skal tages alvorligt i disse sammenhænge, når de ikke engang kan feje for egen dør og give de minoriteter, der eksisterer i det færøske samfund samme muligheder som den etniske majoritet? Det færøske system debatt­ erer og bruger financielle ressourser på at få kvinder mere politisk repræsenteret og på at få kønslig ligeret i andre forhold. Alt godt om kvindernes repræsentation, den er velkommen og til­ trængt, men kvinderne egent­ lig burde ikke beklage sig, de får i det mindste mulig­hed for at stille op og har haft det i flere generationer, mens ingen i det politiske system har tilsyneladende aktivt virket for at få nyfæringer repræsenteret. Det færøske politiske system er derfor ikke et repræsentativt demokrati og Føroyar er derfor heller ikke et moderne samfund med politisk legitimitet. De udefrakommende fær­ ing­er er et stort aktiv for det færøske samfund. Man kan rolig sige, at de er en essentiel del af den færøske samfundsudvikling, fordi de kommer med nysyn på de færøske forhold, ser på muligheder med friske øjne og bliver initiativtagere til mange fornyelser. Det er meget vigtigt at modtage og bruge de hum­ ane ressourcer, der frivilligt og engageret opsøg­er mikro­ samfund i ud­kants­om­råd­ erne. Disse folk udefra er at regne som provins­vita­ miner, der frivilligt og med engageret nærvær tilbringer deres liv på Færøerne, tilfører energi og puster nyt liv i et øsam­fund, der har alvorligt ondt i ud­viklings­delen. I for­­­bind­­else med de store problem­er som Føroyar har med at fastholde den potentielle talent­masse, som landet pro­­du­cerer, er denne polit­iske ad­færd endnu mere katastrofal. På baggrund af disse fakta og betragtninger vil jeg stille følgende spørgsmål: Hvilke betingelser skal kandidater opfylde for at komme på jeres valgliste til lagtingsvalg? Hvad vil Xxxxxx-partiet aktivt gøre for at udbedre mangelen på repræsentation af nyfæringer i det politiske system på Færøerne? Ole Wich ÆTTARTINGIÐ Hvor er nyfæringerne i Løgting Føroya? Gullkorn frá fíggjarmála­ráðharranum: