mikudagur 30. november 2011síða 21

21 Mikudagur 30. november 2011 · Nr. 139 Sosialurin Hugskot og viðmerkingar – send sms til 225000 Først vil jeg sige, at jeg per­ son­ligt synes at blokstøtten til Færøerne næste år burde være på 615 millioner, således som der står i foreliggende forslag. Modsat andre af finans­ lovens poster bliver dette beløb ikke pristalsreguleret, men er fastfrosset nominelt. Og det har det været siden 2002. Historien er, at det da­ vær­ende landsstyre skar en tredjedel af støtten, der den­ gang var på rundt regnet en milliard. Derudover indgik man en aftale om, restbeløbet skulle fastfryses nominelt. Reduktionen var der ikke enighed om på Færøerne. Men fastfrysningen har der været bred tilslutning til. År efter år har skiftende fær­øske regeringer - der har re­præ­ senteret samt­lige lag­tingets partier - indgået aftaler om, at blok­støtten skal forblive fast­frosset nomi­nelt. Således er støttens værdi reduceret hvert eneste år. Denne politik udspringer af et bredt ønske om, at Fær­ øerne skal tilstræbe at have en selvstændig øko­nomi - uden subsidier ude­fra. Og de fleste mener, at fast­frys­ ningen av blok­støt­ten er en ansvarlig og for­sig­tig måde gøre det på. Der­for støttes denne kurs af hele seks af Færøernes syv partier. Men der gives og der tages som bekendt i forhandlinger, og et kompromis, som de nye færøske regeringspartier har indgået er, at fastfrysningen IKKE skal fortsætte. Desuden ønsker man at forhøje blokstøtten op på det beløb, den ville have været på, hvis de sidste ti års aftaler om fastfrysningen ikke var indgået. Det drejer sig om et beløb, der - alt efter hvordan man regner – ligger et sted mellem 140 og 200 millioner. Jeg er uenig, for øko­nom­ isk afhængighed har uheld­ ige konsekvenser. Den er aldrig statisk. Et afhængigt land er enten på vej ud af afhængigheden eller på vej dybere ind i den. Og der er mange eksempler på, at nationer der har kurs mod dybere afhængighed også har kurs mod værre kon­kurrencedygtighed og en mindre ansvarlig omgang med de betroede midler. Når den udefra kommende støtte vokser, så har fokus en tendens til at flytte sig væk fra det, man selv kan skabe og til det, man får udefra. Økonomisk vækst kan i den politiske bevidsthed blive synonymt med mere støtte udefra. Når støtten omvendt redu­ ceres, bliver både det polit­ iske system og erhvervslivet tvunget til i højere grad at se på andre muligheder for at skabe det økonomiske funda­ ment for eget samfund. Det skaber ansvarlighed og det giver også en sund følelse af stolthed. I et afhængigt samfund er der naturligvis også al­tid en kamp mellem dem, der kæm­ per imod afhængig-heden og dem, der ikke gør det. Derfor vil den udefrakommende støtte fylde utrolig meget i debatten – og valgene kom­ mer til at ligne folkeaf­stem­ ninger, hvor man siger ja eller nej til subsidier. Og politik bør handle om andet end det. Derfor mener jeg at Fær­ øerne bør gøre sig fri af blok­ støtten. Ved en fastfrysning sker dette meget langsomt, men det gør ikke noget. Det vig­ tigste i livet er hverken hvor man er i dag eller hvor man håber på at være om mange år. Liv er bevægelse, og det er retningen, der er det af­ gørende. I denne sag fører fastfrysningen af blokstøtten efter min mening Færøerne i den rigtige retning. Der er dem der mener, at Danmark har en strategisk interesse i en høj blokstøtte, for jo mere økonomisk af­ hæn­gige Færøerne er af Dan­ mark, jo mindre er chancen for, at vi forlader rigs­fælles- skabet. Det er helt forkert. Det der binder rigsfællesskabet sammen er ikke og må ikke være økonomiske subsidier. Jeg synes subsidierne er en belastning for rigsfælles­ skabet, for de giver en følelse af manglende ligeværdighed - og det er præcis den følelse, der kan true fællesskabet. Jo mere selvstændigt det færøske samfund er, jo stærk­ ere er rigsfælles­skabet. Jeg er altså ikke enig med Færøernes landsstyre i denne sag. På den anden side aner­ kender jeg, at det ikke er mig, men landsstyret, der fra Færøernes parlamentariske flertal har fået det demokrat­ iske mandat til at føre disse forhandlinger. Sådan er de demokratiske kommandolinjer, og dem respekterer jeg. Derfor vil jeg ikke gå imod den aftale som bliver indgået. Det har jeg sagt klart på Færøerne. Men jeg vil i denne sag heller ikke bruge min parla­ men­tariske position i folke­ tinget til at presse regeringen til imødegå landsstyrets ønsker. Sammen med bl.a. de to grønlandske folketingsmed­ lemmer har jeg som bekendt mulighed for at presse reger­ ingen – men så skal det være i forbindelse med sager, som jeg selv tror på, og sager som der er bred enighed om i den færøske befolkning. Og til den kategori hører ønsket om højere blokstøtte ikke. Men som sagt: Jeg vil heller ikke fra min position som færøsk folketingsmedlem modarbejde landsstyret. Det ville være at underminere det parlamentariske og demo­kratiske mandat, som lands­styret har i denne sag. Blokkstuðul – tala á fólkatingi Samgonguskjalið er undir­skrivað, og borgar­ ligi vong­urin, ið fekk so dyggan stuðul til løg­ tingsvalið, hevur skriv­ að sítt sam­gongu­skjal. Hetta er eitt sera nógv útskeldað sam­gongu­ skjal, tí hetta gong­ur bein­leiðis ímóti pol­unum í politikkinum. Sosial­ demo­krat­iski vong­urin mót­mælir av tí sterkasta eina flat­skattaskipan, með­an tjóð­skapar­vong­ urin mót­mælir eina tiðn­ing av blokk­inum aft­ur­virkandi. Tað er lítil ivi um, at fyri at Sam­bands­ flokk­urin skuldi fáa sína prís­talsregulering av ríkisveitingini ígjøg­ num, so skuldi nógv gevast. Nógv er givið. Sam­bands­flokkurin hevur latið næstan alt sam­gonguskjalið til kon­ serva­tiva Fólkaflokkin, og eingi frambrot kunnu vænt­ast innan vinnulív ella menn­ing av hesum samfelagnum næstu fýra árini. Tað stend­ur so í øllum førum greitt, eftir­sum eingin orðing í sam­gonguskjalinum ber brá um hetta. Meira verður skrivað um sjálvt samgonguskjalið og ymsu málini ella mangul upp á tað sama í øðrum greinum á hesari heimasíðuni. Ein flatskattaskipan verð­ur sett í verk eftir ynski frá Fólka­flokk­ in­um. Her gong­ur Sam­bands­flokkurin bein­leiðis ímóti sín­um kjarnu­virð­um. Um Sam­ bands­flokk­urin held­ur, at ein prís­tals­regu­ler­ing av ríkis­veit­ingini hál­ar kjarnu­virð­ini innaftur, so tekur Sam­bands­flokk­ urin feil. Sambandsflokkurin er ein­asti flokkur, ið gongur inn fyri einum tøttum samstarvi í rík­ in­um. Hetta merkir, at vit skulu njóta sama livistøðið og hava somu fortreytir, sum hinir borgarar í ríkinum. Við at innføra flatskatt, so ger Sambandsflokkurin júst tað øvugta. Sam- bandsflokkurin eggjar til stættarmun, har allir borgarar ikki hava somu fortreytir til eitt gott lív. Við hesum tekur Sam­ bands­flokkurin og blá­ stemplar ætlanini hjá Fólka­flokkinum at ganga burtur frá skandinaviska væl­ferðar­modellinum og yvir ímóti amerikanska modell­inum. Á henda hátt flytast Før­oyar spaku­liga, men sikk­urt burtur frá tí vælferð og livi­støðið, sum hinir borg­ar­arnir í ríkinum fáa. Okkara ungdómur, sum lesur í Danmark og hevur ætlanir um at koma heim­aftur, vil við hesum tiltøkum held­ur verða verandi í ein­um samfelag, har mobili­ teturin og trygg­leikin gera, at livistøðið hjá flest øllum borgarum verð­ur sett í hásæti. Vit eru ein partur av norð­ ur­londum, sum hava hægst vælferð pr. íbúgva í heiminum. Hetta ætlar Fólkaflokkurin nú at av­montera við at veita skatta­lætta til teir breið­ astu herðarnar. Sambands­ flokk­urin sel­ ur út av sínum kjarnuvirðum Sjúrður Skaale Arne Winthereig Eg eri skeptiskur, men tað er landsstýrið sum hevur tað demokratiska mandatið í hesum máli, og tað virði eg. Eg fari tí ikki at atkvøðu ímóti teirri avtalu, sum landsstýrið ger