mikudagur 18. apríl 2012síða 21
‹ fyrra síða allar 32 síður næsta síða ›
Tekstur á síðuni
21
Mikudagur 18. apríl 2012 · Nr. 45
Sosialurin
Hugskot og viðmerkingar – send sms til 225000
Óli Jacobsen
olijacobsen@olivant.fo
Komandi partur:
Komandi tvær Miðvikurnar verða um Sigmund í Dali, sum doyði fyri kortum. Hann var við í donsku
mótstøðurørsluni undir týsku hersetingini.
vi indtil Barken var kommet i læ af
Bortangen. Her lagde vi til og lod
to Mænd entre ombord, men heller
ikke fra denne tilnærmelse slap
Baaden uden først at faa en Støtte
knækket.
Beskytteren kom
tá sloppið var
Da først saa vi Beskytteren komme
dampende ud fra Thorshavn, 1
sømil nord for Baaren efter at vi var
kommet langt ind i Nolsøfjorden
paa smult Vand. Da afskød Be
skytteren en Redningsraket ind
mod Skibsdækket, hvor to af os
greb Linen og Slæbetrossen blev
gjort fast.
Den engelske Trawler, der troligt
havde fulgt med os hele Tiden,
men som på grund af manglende
Assistance fra Barkens udmattede
Besætning ikke havde kunnet
opnaa Fast forbindelse med Barken,
forlod os nu, da Stationsskibet var
begyndt sin Slæbning. Barken
havde hidtil gaaet med 3 Mils Fart,
saa det vilde for os være en let sag
at sejle den ind til Thorshavn uden
Beskytterens Assistance. Langs
Nolsøen foregik Bugseringen i
smult Vand til Nolsøes Nordpynt,
hvor Strømmen satte lidt haardt
i sydvestlig Retning uden dog at
foraarsage
Beskytteren
nogen
Vanskelighed, da vor lille Motorbaad
ikke en eneste Gang tog Sø ind.
Christian Joensen stod stadig
væk ved Roret og vi to andre om
bordværende var i uafbrudt Virk
somhed med at overhale Kæde,
gøre Ankerne klare og hjælpe til
med Roret, som paa Grund af
manglende Rat var yderst anstreng
ende at haandtere. To af Barkens
Mandskab søgte nu efter Evne at
hjælpe til. Efter at Havaristen var
naaet ind paa Skaalefjorden, for
ankrede Joensen Skibet, og Motor
baaden løb saa op paa Siden af Be
skytteren, hvor vi anmodede om
Vand og Brød til Barkens Besætning,
der havde faaet alt sligt ødelagt
af Saltvand. Vi modtog et Anker
Skibsøl, en Dunk Margarine samt
en Del Brød med den Besked, at der
fra Beskytteren snarest vilde blive
bragt varm Mad ombord paa Barken.
Den indtraf ogsaa ½ time efter.
Det havarerede Mandskab bragtes
derpaa ombord paa Beskytteren, og
i 4 Døgn holdt vi Vagt paa Barken,
vaade til Skindet og sovende paa
Kahyttens kolde Stengulv. Vi havde
i skyndingen om Morgenen ikke
havt Tid til at medtage Oljeklæder,
og Barken vilde vi ikke forlade,
før de behørige Myndigheder var
ankomne til Stedet.
Da Stationsskibets Officerer
efter opankringen paa Skaalefjord
en kom om Bord i Barken, meddelte
de, at et Telegram var afsendt med
Underretning om, at Beskytteren
havde slæbt Barken i god Behold
ind paa Skaalefjorden uden at de
med et Ord nævnte vor Nærværelse
og Assistance.
Paa Næstkommanderede Spørgs
maal til Barkens Syrmand om, hvad
han vilde have gjort med Skibet,
hvis han ikke havde faaet Hjælp, da
Hjælpen kom frem, svarede denne,
at han i saa Fald havde sat Barken
paa Land mellem de tvende Fyr
paa Nolsøbaaren. Var dette sket,
vilde Barkens hele Besætning være
uhjælpeligt omkomne.
Thorshavn, d. 14. April 1913.
Navigatørerne Rubek Rubeksen,
Ole Rubeksen, J.H. Rubeksen
Motorpasser Sofus E Jacobsen.
Tingakrossur skoytir uppí:
Som man kan se er denne Beretning
paa afgørende Punkter fuldstændig
afvigende fra den officielle Rapport,
hvis fortielse af Færingernes Del
tagelse navnlig maa kaldes ganske
uforsvarlig. Som man vil mindes
forudsatte Ektrabladet, at Tinga
krossurs
Fremstilling
maatte
være ganske urigtig, da Kaptajn
Bay Schmidt i modsat Fald paa
den skammeligste Maade havde
ført Autoriteterne med Kongen og
Ministeriet bag Lyset. Nu kan Bladet
faa vor Fremstilling bekræftet.
Efter dette synes der i hvert
fald at blive saare lidt tilbage af
Beskytterens “fortrinlige Rednings
daad.”
Ekstrabladet ger bart
móti skiparanum
Í Tingakrossi 7. mai greiðir Tinga
krossur frá, at henda saman greinin
hevur verið endurgivin í Ekstra
bladet við hesum ískoyti:
Det forekommer os, at det Tids
punkt efterhaanden maa nærme
sig, da Beskytterens Kaptajn bliver
nødsaget til at rykke frem med
en Udtalelse i denne ikke alt for
hyggelige Sag. Eller vil han roligt
lade den Beskyldning sidde paa sig
og sit Mandskab, at de har udsendt
en vildledende Beretning til deres
egen uberettigede Forherligelse.
Kaptajn Bay-Schmidt’s
Afsættelsen
Tann 11. juni hevur Tingakrossur
hesa grein úr Ekstrabladet:
Flere Blade har i Anledning af
vores Meddelelse om Kaptajn Bay
Schmidts Afsættelse fra stillingen
som Næstkommanderende paa
Olfert Fischer (eitt annað verjuskip)
erklæret at denne sag ikke har det
mindste med Kaptajnens rapport
om hans behjertede Daad som
Frelser af den norske Bark Fortuna,
da han laa med Beskytteren oppe
under Færøerne.
Et af de fremkomne “Dementier”
er der særlig Grund til at fremhæve,
det er det som staar i Riget i dag.
Det er utvivlsomt inspireret fra
Marineministeriet, og det har følg
ende Ordlyd:
Der er straks gaaet Rygter om,
at Ordren skulle have forbindelse
med de Klager, der fra Færøisk Side
rejstes mod Kaptajnen i anledning
af Redninsarbejdet overfor en for
list Skonnert. Efter hvad der med
deles os fra sikker Kilde, er dette
imidlertid urigtigt.
Aarsagen til det skete, er at
søge i forskellige andre Forhold
om Bord i Beskytteren paa dennes
nys afsluttede Togt.
Vi har tilladt os at fremhæve de
sidste Linjer i dette Dementi i hvilket
det altsaa med rene Ord siges,
at det er Kaptajn Bay-Schmiths
Forhold som Chef paa Beskytteren,
der nu har bevirket, at Ministeriet
har frataget ham Stillingen som
Næstkommanderende pa Olfert
Fischer!
Blaðið undrast yvir, at einki
ítøkiligt kemur fram um veruligu
orsøkina til hetta stig. Henda veika
orðingin kundi bert geva grundarlag
fyri gitingum, sum mugu vera verri
fyri skiparan enn rein beskeð.
Blaðið heldur fram:
Straf – for hvad?
Efter at ovenstaaende var
skrevet, har vi erfaret fra en Kilde,
som vi tilkender Paalidelighed, at
Kaptajn Bay-Schmidt er bleven
idømt 2 Maaneders Kasernearrest,
som det antages for den urigtige
Rapport om Beskytterens Rednings
arbejde under Færøerne.
Men var det ikke monstro nu
paa Tide, at de Herrer i Marinen
gjorde Brud paa deres sædvanlige
Hemmelighedskræmmerier?
Annars kann síggjast á alnótini
at Bay-Schmidt fekk riddarakross
24. januar 1913, beint eftir hesa
teirra “bjarging”. Hann starvaðist í
marinuni til 1920 og doyði í 1927.
Endaði í Føroyum
Um Fortuna skrivar Dimalætting
annars, at hon eftir øllum at døma
hevði gjørt sín seinasta túr. Ein
meting vísti, at ein umvæling vildi
kosta kr. 39.000, og tá skipið var
tryggjað í Noregi fyri 40.000, kundi
tað ikki loysa seg at gera skipið
aftur.
Tað kostaði kr. 8-10.000 at gera
skipið so frægt aftur, at tað kundi
sigla til Noregs ella Skotland.
Tað fór ikki at loysa seg. Skipið
fór vist at verða brúkt sum hulk í
Føroyum.
Tað sum var í lastini kundi
neyvan seljast í Føroyum, so okkurt
skip fór vist at koma eftir tí. Ein
partur av proviantinum kundi
brúkast, og fór vist at verða seldur
á uppboðssølu.
Gekk burtur við
Puritan í 1920
Christian Joensen, ein av hetjunum
í hesi frásøgn, fekk ikki nakra langa
ævi. Hann gekk burtur við Puritan
í 1920. Sofus Jacobsen, Sofus hjá
Linu í Smiðjustovu, sum var við til
bjargingina av Fortuna, var eisini
við Puritan henda túrin. Hann
var annar av teimum, sum varð
bjargaður, meðan seks druknaðu.
Hin bjargaði var Hans á Lag, sum
saman við beiggja sínum Essaba
hevði klædnahandilin, sum í dag er
Kafe Natúr.
Beiggi Rubbekk, Johan Hendrik, (1886-
1982), vanliga kallaður Bill, var eisini við
Rubbek Rubeksen (1888-1976) skrivaði
frásøgnina um hesa dramatisku bjargingina
Óli Rubeksen (1889-1965) var systkinabarn
Rubekk og Bill, og var tann triði Rubeksen
á hesi vandaferðini. Hann stovnaði Ruba
Sofus Jacobsen (1890-1953) sigldi seinni
við Streymi hjá mjólkaforsýningini.
Sofus var við Puritan, tá ið hon gekk
burtur í 1920, men hann var annar
av teimum, sum varð bjargaður