mikudagur 18. apríl 2012síða 20

Mikudagur 18. apríl 2012 · Nr. 45 20 Sosialurin Hugskot og viðmerkingar – send sms til 225000 Miðvikan 2. partur Tann 25. januar er ein lýsing í Dimmalætting, har J. Christiansen skiparin á Fortuna takkar teimum á Beskytteren fyri “deres elskværdige Optræden og Hjælp, da vi i en forkommen Tilstand indkom til Kongshavn (Skálafjørðin).” Tað løgna við hesi kunngerð er, at tað ikki verður takkað fyri sjálva bjargingina og tískil held­ur ikki teirra føroysku bjarg­ingar­ monnum. Men orðaskiftið heldur fram í bløð­unum um hendan heiður, sum Beskytteren er einsamallur um. Nú er eitt lesarabræv í Dimma­ lætt­ing undirskrivað “a sailor”. Hann heldur, at alt hetta er ein storm­ur í vatnglasi. Hann helt ikki, at her var talan um nakað ser­ ligt avrik. Her var bert talan um, at menn høvdu gjørt sína skyldu, og at skiparin á Beskytteren hevði sent eitt fjarrit um tað sum var farið fram, og at hetta var blivið misskilt av pressuni. Verjuskipið farið Nakað av politikki er eisini í málin­ um. Blaðstjórin á Tingakrossi, Kristin í Geil, hevði nú ikki tað besta orðalagið til donsku sjóverjuna, sum hesin stubb­in vísir: “Við dun og brak segði Be­skytt­ eren Havnini og Føroyum farvæl í fyrrakvøldið fyri hesu ferð, og sum vant er at vera blaktraðu hvítir sorgarklútar frá skipinum og úr landi, so leingi sum Beskytteren var í eygsjón. Og eyðvitað er, at hjá teimum sum Beskytteren einans er til stuttleika – teimum ungu konufólk­ unum í Havn og øðrum – var hetta ein sorgardagur. Vit onnur, ið krevja eitt sindur meira, harmast um, at so lítið skal síggjast eftir verju­ skipinum, sum kostar o.u. 60.000 krónur um árið. Á seinastu ferð úr Klaksvík higar var Beskytteren so heppin at sigla framvið eini trolaraboyu, sum hann sjálvsagt var kvikur at taka upp og føra til Havnar. Tað er so at siga einasta bragdið, hann hevur avrikað – umframt sín minnisríka “fortrinlige Sømandsdaad!” Kristin í Geil heldur so hánt um konufólkini í sambandi við Beskytteren. Her er tað kanska lagn­un­ar speisemi, at systkinabarn Kristin nakað seinni giftist við einum manni av Beskytteren, Laurits Jensen í Korsør. Hetta var Valborg hjá Isalinu og Knút skó­ makaran. Pápi Valborg var ikki blíður tá. Men tað vísti seg, at Laurits var eitt stás. Vor bjærgning af Barken Fortuna Nú halda høvuðspersónarnir í hes­ um máli, at teirra søga skal koma fram. Hetta er manningin á tí báti, sum veruliga gjørdu eitt roysni í hesum máli. Teir hava eina drúgva frásøgn í Tingakrossi 16. apríl. Her er talan um eitt veruligt bragd, og tí kann henda frásøgn saktans endurgevast í síni heild og soleiðis sum hon er skrivað á donskum: Ved 10-Tiden om Formiddagen den 13. Januar opdagede man fra Thors­havn et Skib syd for Nolsø Baare (Borðuna), som man kunde se var havareret. Jeg med­under­ skrevne Rubek Rubeksen fik i største Skyndsomhed samlet Be­ sæt­ningen paa vor vanlige Motor­ baad, og lige som vi var kommet i Gang dampede ogsaa en anden thorshavnsk Motorbaad af sted i samme hensigt som vi. Begge satte Kursen for fuld Kraft sydpaa, men Farten var vanskelig, Søen gik højt og to Gange var Baadene ved at gaa rundt. 3 Sømil syd for Baaren naaede vi op til det havarerede Skib og den engelske Trawler, der havde opdaget Skibet Aftenen forinden og siden fulgt det. Mens den anden Baad løb op mod Havaristen, den norske Bark Fortuna, søgte vi hen til Trawleren for at faa at vide, om den mon have Forbindelse med Barken, men da dette ikke viste sig at være tilfældet, tog vi hen til Havaristen, hvorfra Mandskabet gjorde Tegn til os med Hænderne for at vise, at Skibet var synkefærdigt. Paa vort Spørgsmaal om, hvor højt Vandet stod, svarede de 10-12 Fod og bad om at maatte faa et Par Mand op paa Skibet til Hjælp, de vilde i saa Fald lange os en Trosse ud. Christian fór umborð á neyðstadda skipið Men da vi ikke tiltroede den ud­ mattede Besætning Evne til at Hale en Mand op paa Skibet, besluttede vi os heller at udsætte os for den store risiko at lægge Baaden klods op ad Skibet og selv forsøge at komme op. Vi blev enige om, at den ældste af os, Christian Joensen (som nu da dette skrives, er fraværende) skulde gaa op, mens en passede Maskinen, en stod ved Roret og to holdt Baaden fri af Skibet. Første gang vi holdt Baaden til blev en hel Del af det opstaaende slaaet i Stykker. Joensen slap op paa Dækket i god Behold, men Baaden fik nu atter et Stød, hvor­ ved “Hugmanden” knustes og Frik­ tionskoblingen sprang fra, saa at Baaden laa stille, hvert Øje­blik ud­ sat for at knuses mod Skibs­siden. Det lykkedes dog at slaa Kobling­ en fast igen og faa Baaden fri. Imidlertid havde Chr. Joensen taget Roret paa Skibet og beordret Sejl sat til, men alle de ombordværende var saa forkomne, at det var dem umuligt at foretage sig noget. En af Mandskabet, en Dansker, var endda surret fast for ikke at slaa overbord. Barken førte kun For­ sejlene, og Joensen befalede derfor to af os at komme op til ham for at sætte Sejl og iøvrigt hjælpe til, men for ikke en anden Gang at risikere saavel Baaden som Livet, ventede Søgan um Fortuna: Skiparin á Beskytteren fekk sekkin Ein væl meint hjálp hjá havnarmonnum til neyðstaddar sjómenn gjørdist ein gøla, har sjálvt kongur gjørdist ein partur. Hetta kostaði skiparanum á Beskytteren starvið Bay Schmidt, skiparin á Beskytteren, fekk riddarakross 11 dagar eftir hansara “bjargingarbragd”. Krossin fekk hann eftir øllum ar døma á skeivum grundarlagi, og tað kostaði honum dýrt. Beskytteren var eitt kent danskt verjuskip undir Føroyum. Tað var í rakstri frá 1900-1950.