fríggjadagur 18. mai 2012síða 8

Fríggjadagur 18. mai 2012 · Nr. 57 8 Sosialurin Hugskot og viðmerkingar – send sms til 225000 Føroyingar Starv: Vinnusálarfr. (Cand. psyk aut et Cand. Merc) Bústaður: Tórshavn Aldur: 40-50 år Er hámarksferðin 80 km/t hóskandi? Ja, jeg synes at 80 km/t er passende. Der er kun ganske få steder og korte strækn­ inger, hvor den kunne være lidt højere. Og det er for lidt til at skulle pille ved en max hastighed »in the mind« i befolkningen. Nu ved alle, at der ingen steder kan køres hurtigere end 80 km/t. Og du sparer stort set ingen tid ved at køre hurtigere. I det hele taget er der ingen reelle og rationelle grunde til at køre hurtigere en 80 km/t. Í hvønn mun heldur tú føroyskar bilførarar halda hámarksferðina? Jeg oplever, at langt de fleste er gode til at holde hastig­ heden. Ofte er der dog en ’marchhastighed’ om­kring 85 km/t, hvor flere kører i række. Det reelle problem ser jeg som de bilister, der ikke holder hastig­heden ved at køre lang­sommere. Det oplever jeg som farligt idét der typisk kommer lange, tætte »køer« bag de langsomme kørere – og derved ’inviteres’ de bag­ved­ liggende til at lave dristige overhalinger. Jeg mener der er for mange sådanne »køer« i vores trafik. Det er for farligt at køre for lang­ somt! Ind imellem har jeg prøvet på at forstå tanke­ sættet hos de bilister, der kører 58 km/t i stedet for de tilladte 80 km/t – og om de tager hensyn til andre trafikanter eller trafikken i det hele taget. Det er ikke lykkedes mig at blive ved dén tanke i mange minutter. Hver gang ender jeg med at betragte dem som »hellige køer«, som resten skal tage særligt hensyn til. Så det må vi nok bare gøre. Kennir tú teg trygg­ an, um ferðin fer upp um há­marks­ferðina? Personligt føler jeg mig ikke utryg ved at køre hurtigere end 80 km/t. Tværtimod kan jeg godt li´ at køre hur­ tigt, og har nok en »indre marchhastighed« på om­ kring 150 km/t. Det vil dog være uden hen­syn til andre end mig selv, så det gør jeg ikke. I stedet kompenserer jeg nok en smule for mit »fart-gen«, når jeg accelerer i over­hal­ ingen af langsomme bilister. Og ikke mindst ved at se Formel 1 på TV med lyden skruet helt op . Heldur tú, at vit eiga at hava sjálvvirkandi ferðkanningar, har mynd verður tikin? Har ofte tænkt, at det ville være en go' idé med selv­ virkende fartmålinger, så den idé støtter jeg. Det er både forbudt og forkert at køre for stærkt. Og så burde der også være en konse­ kvens. Gætter på, at det i løbet af kort tid ville blive »normalt«, og at langt færre vil køre alt for hurtigt. Lært av íslendingum? Har for kort tid siden kørt rundt i Island, og noget af det jeg bed mærke i var, at rigtig mange kørte det de måtte – selv på de lange, lige strækninger, hvor hastig­ heden kunne være højere. Min fantasi var, at de havde selvvirkende fartmålinger med fotografering og simp­ elt­hen havde vænnet sig til at holde hastigheden. Om dét er fantasi eller fakta står usvaret, men jeg følte mig helt »unormal« de få gange, hvor jeg satte farten lidt op. Måske kan det også blive sådan her i vores land? Starv: Advokatur Bústaður: Velbastaður Aldur: 34 Er hámarksferðin á 80 km/t hóskandi? Ja, tað haldi eg, tí eg meti ikki, at vegirnir og vegastrekkini í Føroyum egna seg til hægri hámarksferð. Tann dag vit fáa motorveg, so er støðan ein onnur, men tað hava vit neyvan tørv á Vegirnir í Før­oyum eru ikki long strekkir, og eiheldur hava vit langt at fara, og tískil meti eg ikki, at tørvur er á at fara við hægri ferð. Orsakað av stuttu strekkjunum er at kalla eingin tíð at vinna við at seta ferðina upp. Í hvønn mun heldur tú føroyskar bilførarar halda hámarksferðina? Sjáldan. Eg koyri ofta norð­ eftir, og tá liggur ferðin hjá bilum ofta langt yvir 80. Hinvegin eis­ini irriterandi, tá ið ein bil­før­ari liggur og koyrir 50 km/t ella spaku­ ligari, har há­marks­ferðin er 80 km/t, tí hetta órógvar ferðsl­una óneyðugt. Tað er júst tey, ið koyra ov spaku­ liga, ið fáa aðrar bilførar at yvir­hála, har tað ikki er hósk­andi. Tá er vandi á ferð og óhapp henda. Kennir tú teg trygga, um ferðin fer upp um hámarksferðina? Um sýnið er gott, so ja, men annars nei. Heldur tú, at vit eiga at hava sjálvvirkandi ferðkanningar, har mynd verður tikin? Ja, tað hevði verið eitt gott átak. Eg kenni tað frá út­ londum, og fær tað ferð­ina niður, kanska eisini tí bótin er so høg. »Hav vit og skil« …rungar ofta í høvdinum, tá ið tosað verður um ferðslu, tí tað hongur saman so ella so. Brúka høvdið tá ið tú koyrir! Starv: Byggifrøðingur Bústaður: Toftir Aldur: 42 Er hámarksferðin á 80 km/t hhóskandi? Ja. Tí um so er, at loyvi verð­ ur givið at koyra skjótari enn 80, so fara øll tey sum í dag koyra 100 km/t, at koyra lutfallsliga skjótari. Og tað ikki vist, at tað er skilagott. Í hvønn mun heldur tú føroyskar bilførarar halda hámarksferðina? Eg haldi at teir flestu koyra 10 til 30 km/t skjótari enn hægst loyvda. Kennir tú teg tryggan, um ferðin fer upp um hámarksferðina? Ja – tá ið eg stýri bilinum, annars ikki. Heldur tú, at vit eiga at hava sjálvvirkandi ferðkanningar, har mynd verður tikin? Ja, tí sum nú er, so er ikki ser­liga sannlíkt at verða tik­ in fyri at koyra ov skjótt, utt­ an so at tað er gott veður. 100 er ov skjótt Eg koyri dagliga ímillum Toftir og Havnina. Tað er ongastaðis á vega­strekk­ inum har eg hugsi: »Sum tað er gott at eg ikki havi loyvi at koyra skjótari enn 80 km/t.« Men vísandi til ann­ an spurning, so haldi eg ikki, at tað verður tryggari hjá mær at ferðast til arbeiðis, um so er at øll hini fáa loyvi at koyra 100 km/t. Mimi Steintórsdóttir Rógvi P. Jacobsen Jan Willemoes Tað er ikki vist, at tað er skilagott Brúka høvdið tá ið tú koyrir! ferð í ferðsluni