fríggjadagur 3. august 2012síða 21

21 Fríggjadagur 3. august 2012 · Nr. 89 Sosialurin Hugskot og viðmerkingar – send sms til 225000 kjak Må en lagmand lyve og bedrage? (12) Der er tilsyneladende en voks­ende bevidsthed om, at det Kaj Leo har sat i gang, ikke kan være godt for landet. Problemet er bare, at det er svært at finde ud af, hvad det egentlig er, der foregår. Især fordi samgongan gør, hvad den kan for at holde det skjult. Det foregår med mundkurv og fælles trit. Lad mig derfor illustrere principperne med et ek­ sempel. Forestil jer, at Kaj Leo er bestyrelsesformand for en forretning, der kører med underskud. Lad os sige, at gælden nu er 800.000 kr. og renten i år er 50.000 kr. Forretningen ejer også et sommerhus, der er 1.000.000 kr. værd. En vis mand foreslår nu, at forretningen skal sælge sommerhuset. Så kan man indfri gælden, fjerne renterne og have penge til rådighed. Der er absolut en god position logik i dette. Problemet opstår først, når Kaj Leo begynder at tænke selv! I stedet for at følge den vise mands råd, tager han “en politisk beslutning”. Han sælger sommerhuset og begynder at dele ud af pengene til sine største kunder! Så nu forsvinder reservekapitalen, men det meste af gælden og renterne består. Kaj Leo klapper i sine små hænder, fordi der nu købes lidt mere i for­ retn­ingen, men den øgede om­sætning kan selvfølgelig aldrig erstatte de mistede penge! Hele projektet er himmel­ råbende dumt. Faktisk så dumt, at nogle nægter at tro på, at det er sandt! Gad vide om jeg selv havde troet på det, hvis jeg ikke havde min baggrundsviden!? Kaj Leo ville i hvert fald aldrig have overvejet det, hvis det var hans egne penge!! Hvorfor gør Kaj Leo så noget, der kun kan be­tegnes som landsskadelig virk­som­ hed? Har han kendskab til sikre oliefund, der kan dække tabet ind, eller har Kaj Leo fået storhedsvanvid og anser sig selv for klogere end alle økonomerne? Nej, han går efter den kortvarige gevinst og er ligeglad med landets og børnenes fremtid. Fordelen er jo, at mange glæder sig over de ekstra skattekroner. Desuden samles Sam­ bands­flokken alligevel om sam­bandet, og ingen tror umiddel­bart på, at Kaj Leo kan være så skruppelløs. HVIS KAJ LEO BARE KAN UNDGÅ, AT VÆLGERNE OPDAGER, HVAD DET VIRKELIG ER, HAN HAR GANG I, KAN HAN SE FREM TIL EN FED PENSION! Bagefter kan han altid skyde skylden på sine efter­ kommere. Kaj Leo begrunder sine handlinger med, at “Den Nord­iske Velfærdsmodel” ikke duer. Meget sigende, for sam­ tidig mener professor Jørgen G. Andersen at: “Efter finanskrisen kan den nord­ iske velfærdsmodel fejre sin største triumf. Vi kan kon­ klu­dere, at de nordiske vel­ færds­stater har de mest bug­ nende statskasser i verden, kun overgået af Qatar. Hvor Norge har 3.100 mia. kr. i oliefonden, har Dan­mark samme beløb i PENSIONS­ FONDENE. Det er ikke stat­ ens penge, men reelt er op mod halvdelen UDSKUDT SKAT. I Danmark har for­ældre­ generationen på denne måde sparet ca. 1.500 mia. kr. op som gave til deres børn og børnebørn”. Pensionsfondene tjener som sikkerhed. Du kan bruge dem i en krise, du kan altid låne, og folk vil gerne placere penge der. DET ER DENNE SIKKERHED, KAJ LEO ER VED AT FJERNE! Hvad gør “Kaj Leo mo­ dellen” så? Den sælger bjørnens skind uden først at skyde bjørnen! Det må efterfølgerne klare. Pensionsfondene brændes af med mindst 265.000.000 kr. om året. Så om 15-20 år står landet med stor gæld, stor rentebyrde og ingen penge i pensionsfondene. Altså ingen reserver. Endvidere vil der være betydeligt færre ar­bejdende mennesker til at betale de øgede udgifter til de mange ældre. DET ENESTE STED MAN KAN HENTE PENGENE, ER VED EN FORM FOR BESKATNING. HVEM MON DET KOMMER TIL AT GÅ UD OVER? DE SAMME SOM ALTID. I HVERT FALD IKKE DE RIGE! Så “Kaj Leo mo­dellen” øde­ lægger velfærds­samfundet, og det vil 100% sikkert få fra­flytningen til at øges mar­ kant! Ikke så mærkeligt, at ikke én eneste økonom har sagt noget positivt om projektet! DET VIRKER HYKLE­ RISK, NÅR KAJ LEO SIGER, HAN VIL GØRE NOGET FOR AT MINDSKE FRA­ FLYTNINGEN: HAN LE­V­ER­ ER JO SELV DEN STØRSTE FRA­FLYT­NINGS­GRUND! John Rødgaard Latið okkum geva vinnuni betri og fríari ræsur, enn so mong vilja, heldur enn at hálv- og heilkriminalisera hana. Hon er krumtappurin, sum virkar fyri vøkstri! Lagnan hjá eini sitandi sam­ gongu verður altíð av so mongum dømd máttleys, and­støðan heldur seg sjálv­ andi altíð klára tað betur. Haldi, at oddagreinirnar í Sosialinum ofta vísa á eitt føroyskt máttloysi. Vit sum sita uttanfyri av­ gerðir, kunnu í øllum førum staðfesta, nú vælferðin er økt, at krøvini eru ómettandi, meðan peningurin er relativt lítil. Tí brúkar politikarin nátúrliga orð í staðin fyri gerðir. Upprópini um at fáa øll lesandi aftur, samstundis sum vit síggja og hoyra ólát­ aðu álopini á tey, sum skapa vøkstur í samfelagnum, væl skorðað undir av ”undir­ greina-viðmerkjarum” og lut­víst facebook høvundum, sum alt meiri leggja lunnar undir okkara negativa tíð­ inda­flutning, havi nevnt tað fleiri ferðir, so er hetta bara nakað eitt lítið smáborgarligt samfelag helst áhaldandi noyðist at liva við. Men eggj­ andi er tað ikki! Danir útflyta akademikarar Í grannalandinum Danmark, sum vit fyri tað mesta sam­ starvað við, sæst, at tá politiski myndugleikin skuldi seta ein “kick start” á aftur og við tí fáa 35túsund í arbeiði, siga forsagnirnar nú ístaðin, at tað fella 35túsnund størv frá í komandi tíð. Ov ofta halda politikarar, at tað sum er fest á pappírið, eisini letur seg fremja í verki. So er bara ikki! Veruleikin í dag er, at politikarin ikki stýrir upp- og niðurgongdum í vinnuni og soleiðis hevur tað helst altíð verið! Meðan nógv verður tos­ að um at fáa øll lesandi heimaftur í Føroyum, kemur til sjóndar í Danmark, at brúk er ikki fyri øllum teimum útbúnu akademikarunum har, ráðgevarar biðja tey tí søkja til Noregs og Svøríkis. At hesi fáa størv í londum, har enn er nóg mikið at gera, eru góðu útbúgvingunum fyri at takka. Munurin er ídag, at í Danmark útbúgvað tey fólk til at fara í starv í grannalondunum, meðan før­oyingar verða útbúnir aðra­staðni, nakrir koma heim­aftur, meðan aðrir verða verandi. Vinnulívið skapar vøkstur Ein veruligur og álvarsamur trupulleiki í Føroyum er, at politiski myndugleikin, serliga teir, sum ídag sita í andstøðu og partur av Mið­ flokkinum hevur so lítla virðing fyri etableraðum vinnu­fyritøkum. Hesir eru altíð spentir uppá grulvandi og trilvandi nýbyrjarar, sum enn ikki hava lagt “størri” upphæddir til avlops, og sum politikarar halda seg “helst skula hjálpa”. Áhug­ in hjá politikarum er ov eyðsýndur, at líka so skjótt vinnulívsfyritøkur hava av­ lop, er spurningurin, sum politikarin setur sær: “Hvussu fáa vit pening til høldar við hægri avgjøldum til størri almennan rakstur, heldur enn at peningurin sleppur at verða nýttur hjá vinnuni til nýíløgur og konsolideringar til onkur vánaligari ár”. Nei, “latið okkum sláa kalt vatn í blóðið”, geva vinnuni betri og fríari ræsur, enn so mong vilja, heldur enn at hálv- og heilkriminalisera hana. Vinnan er krumtappurin, sum virkar fyri vøkstri. Hetta er vegur til vøkstur heldur enn nevndir og hóp­in av alt ov nógvum eftir­lits­ fyritøkum, og øðrum, sum er ein sera órógvandi liður í arbeiðinum hjá okkara vinnu­fyritøkum í vøkstri. – Før­oyar er eitt lítið land, tí eigur at vera einfalt at stýra. Best at sláa kalt vatn í blóðið Jógvan við Keldu Fyrsti sam­ bands­ løgmaður Tá tingmenn á ólav­søku­ ting­setuni 1906 høvdu fund um at stovna polit­ isk­an flokk, var eitt av evn­unum hvussu hesin flokk­ur skuldi eita. Tá skeyt prósturin Fríð­rikur Petersen upp, at navn floksins skuldi verða Sam­bandsflokkurin. Fríðrikur var sera mál­ kønur. Hann hevði gingið fimm ár í latínskúlanum í Reykjavík og dugdi forn­ mál okkara til lítar. Hann hevur tí verið greiður yvir, hvat ið orðið samband týð­ir. Vit kunnu hava sam­ band við aðrar menn­iskj­ ur. Í hesum liggur, at vit samstarva við tær. Men tað ber ikki til at sam­ starva við at gerast ein partur av einari aðrari menniskju. Okkara høgra oyra hevur ikki samband við okkum. Nei, tað er ein partur av okkum sjálv­ um! Politiskt samband er tí samstarv millum partar, sum eru løgfrøðiligir javn­ ingar. Tað var hetta, sum Fríðrik Petersen visti, tá ið hann gav flokki sínum navnið. Vit liva í okkara egna ríki, og vit hava sam­ band við eitt annað ríki, sum er Danmørk. Hesi bæði ríkini eru í einum ríkja­sambandi. Tíverri hevur Sam­ bands­flokkurin eina tíð ikki lyft arvin eftir Fríðriki Petersen. Men nú glíggjar í. Verandi formaður flok­ sins hevur sagt, at hann heldur, at flokkurin skal fara at virka fyri sambandi heldur enn innliming í annað ríki. Hetta er ein stór­hend­ ing, tí harvið er Kaj Leo Holm Johannesen fyrsti sam­bandsløgmaður okk­ ara. Zakarias Wang