mánadagur 8. oktober 2012síða 12

Mánadagur 8. oktober 2012 · Nr. 117 12 Sosialurin Hugskot og viðmerkingar – send sms til 225000 Tíðargrein Jørn Astrup Hansen Eik – myter og fakta I bare overmod er Landsbankin i færd med at byde på en opgave, den ikke har de tilstrækkelige midler til at løse. I sin iver kommer banken for skade at bære ved til nye myter. V ED SKRIVELSE AF 3. OK­ TOBER 2012 til Lagtinget har Landsbanki Før­oya gjort bemærkninger til Lands­styrets forslag om at opløse banken. Landsbankin har i sin skrivelse gjort en række bemærkn­inger til bjærgningen af Eik Banki, der kalder på en kommentar. Landsbankin gør gældende, at om banken bliver opløst, da vil der på Færøerne ikke være instanser, som har til opgave at begrænse og forebygge bankkriser. I lyset af det massive sammenbrud, der for blot 2 år siden ramte Eik Banki, er det da opmuntrende men også overraskende at se Landsbankin påtage sig ansvaret for finansiel stabilitet (fíggjarligt støðufesti) på Færøerne. E IK BANKI OPGAV ÆVRED den 30. september 2010. Endnu me­dens bankens forpligtelser var omfattet af den ubegrænsede stats­ garanti. Var erkendelsen kommet til Tórshavn blot én dag senere, ville vi på Færøerne have fået et finansielt kollaps af et omfang, som ville have fået bankkrisen i 1992-93 til at minde om et skvulp i badekaret. Men hvem var det, der i tide bragte Eik Banki til standsning og skånede Færøerne for en ulykke? Var det Landsbankin, som har ansvaret for den finansielle stabilitet, som længe havde haft adgang til de fuldt tilstrækkelige statistikker, og som fra kontroltårnet Yviri við Strond kunne kigge ind gennem vinduerne i Eik Banki? Nej. Det var ikke Landsbankin. Det var de danske myndigheder, der udviste rettidig omhu. Takket være d±marked er ét og samme kar. L ANDSBANKIN GLÆDER SIG OVER, at det lykkedes at til­ rette­lægge bjærgningen af Erik Banki på en sådan måde, at den ikke førte til direkte udgifter for de fær­øske skatteydere. Lykk­ edes? For hvem? I henhold til lov om finansiel stabilitet påtog sel­ skabet ved samme navn sig bjærg­ ningsentreprisen. Lands-bankin fik i efteråret 2010 ikke sved på panden på grund af Eik Banki. Ifølge egen erindring spillede Lands­bankin en aktiv rolle i bjærg­ ningen af den gamle Føroya Spari­ kassi. Banken oplyser således at have været garanten for, at mulig­ hederne i bankpakken blev udnyttet til det yderste. Ifølge Landsbankin forsøgte de danske myndigheder at presse den færøske finansminister og Landsbankin til endnu en gang at finansiere bankbjærgningen med offentlige, færøske midler. Det er en uhyrlig påstand. D ET VAR ALDRIG PÅ TALE at dele tabene i Eik Banki med de færøske myndigheder. Tabene i Eik koncernen, der oversteg den bogførte kapital med 3 milliarder kroner, blev afholdt af Finansiel Stabilitet A/S, der efterfølgende indskød 2 milliarder kroner i Eik Banki, for at den kunne fortsætte sin virksomhed på Færøerne. Der blev taget alle tænkelige hen­ syn. Eik Banki, der er den eneste bank, der er sluppet levende ud af Finansiel Stabilitet, blev således frigjort for meget store forpligtelser over for sin datterbank i København. Men Finansiel Stabilitet ønskede ikke at sidde tilbage som ejer af en stor bank på Færøerne. Finansiel Stabilitet har til formål at afvikle banker – ikke at drive dem. I øvrigt er erfaringerne med udenlandsk (læs dansk) ejerskab til færøske bank­er vel ikke udelt positive. Det var et stærkt ønske for Finan­ siel Stabilitet, at Eik Banki – efter at tabene var afholdt – kunne placeres i et stærkt og bredt funderet færøsk ejerskab. Her kunne Landsbankin have spillet en aktiv rolle. Det gjorde banken ikke. Landsbankin, der ser sig som garanten for finansiel stabilitet, havde ikke nogen rolle – den ønskede sig ikke nogen rolle – i forbindelse med sammenbruddet og genrejsningen af Eik Banki. D ET ER NOK MULIGT, at en række nyttige opgaver med fordel kan henlægges til Lands­ bankin. Men sikringen af finansiel stabilitet er ikke en af dem. Lands­ bankin bør ikke love mere, end den kan holde. Det fører blot til en falsk tryghedsfornemmelse og frustration. Der er på Færøerne, som også på­ peget af Landsbankin, et meget stort behov for kvalificeret råd­ givn­ing om økonomien og den øko­ nomiske politik. Det er af afgørende betydning, at det rådgivende organ er uafhængig af det politisk-ad­ ministrative kompleks. Og det er afgørende, at politikerne kan bringes til at lytte til rådene!