mánadagur 13. mai 2013síða 23

23 Mánadagur 13. mai 2013 · Nr. 54 Sosialurin Hugskot og viðmerkingar – send sms til 225000 Eg havi lisið fleiri staðni um Gallup kanningina, sum er gjørd vegna LBGT um stuðul/mótstøðu til borg­arligt hjúnalag mill­ um føroyingar. Eg meini, at tað fyrsta, sum átti, at verið upplýst um kanningina er, hvussu nógv fólk, ið eru spurd í samband við kanningina. Tí fleiri staðni so verður tað ikki gjørt, tí kann ein skilja tað sum um, at allir føroyingar eru spurdir, men tað eru tey neyvan. Eg veit ikki, um talan er um eitt tíðindaskriv ella um jornalistiskt arbeiði, men tað kann síggja út til at vera tíðindaskriv, tí tað er so lík í teimum miðlunum, eg havi lisið. Eg kann vísa á í øllum før­um tvey dømi um pá­ standir, sum kunnu upp­ fatast sum reinir sann­ leikar, men ikki eru tað. Eg siteri: ”Heili 88% av øllum føroyingum millum 25 og 39 ár taka undir við, at samkynd kunnu ganga saman í borgarligt hjúnarband.” og ”2/3 av føroyingum taka und­ir við samkyndum hjúna­ bond­um”. Eg meini, at um hesar útsagnirnar skulu vera heilt rættar, so mugu øll í nevnda aldursbólki og øll í Føroyum hava verið spurd. Eg meini tí, at um vit skulu fáa eina rætta mynd av kanningini, so mugu vit fáa at vita, hvussu nógv, ið eru spurd, og, at av teimum spurdu, so eru 88% av teimum millum 25 og 39 ár, og 2/3 av teimum spurdu fyri borg­arligum hjúnalagi fyri samkynd. Eg veit, at slíkar kann­ ingar kunnu geva eina góða mynd av, hvat fólk meina, men tað er hóast alt bert ein kanning, har ikki øll í Føroyum eru spurd. Tí kann ein ikki út frá úrslitunum siga, at 88% av føroyingum mill­ um 25 og 39 ár ella 2/3 av føroyingum eru fyri borg­arligum hjúnabandi millum samkynd. Kanning ella sannleiki? Fríðleif Lydersen Åbent postkort fra Arnoldi: Om Nordatlantiske hekse, huldefolk og andet trolderi Jeg havde godt hørt at trolde, nisser, hekse, huldefolk og andre overnaturlige og under­jordiske væsener var på spil oppe på Færøerne. De spredte stenblokkes myst­iske natteliv var en vel­ kendt sag og deres snakken og mumlen og hvisken og tisken blandet med vindens sagte susen kunne enhver høre. Jeg var dog ikke forberedt på så direkte et dagslyst, om­ end formørket, møde med overvældende clair-voyante og mystiske kræfter, som de der mødte mig i Thorshavn Marts måned i år. Jeg havde deltaget i kon­ kurrencen om ud­smykningen af det nye elegante plejehjem Bodanesheimid og var, som det måske er bekendt, blevet den ene af to vindere, sam­ men med Bárdur Jákupsson. Bárður fik til opgave at udsmykke og dekorere den store væg i fællessalen og jeg: Resten! Det siger sig selv at: Rest­ en ikke er hele resten, overalt, alle steder! Men jeg udarbejdede i sam­arbejde med Jákup Simon­sen fra Thorshavn Komm­unes kunstudvalg en plan for hvor meget vi hvor mange steder ville prøve at gøre godt med. Jeg malede og malede og rammede ind. 42 malede unika-elementer til en gennemgående de­ kora­tiv indsats i gange og enkelte opholdsarealer, plus tre skulpturer og et par seri­ grafier. Den 14 Marts 2013 startede jeg ophængningen af mine netop ankomne billeder og elementer og så begyndte de mere uforklarlige tildragelser at melde sig. Det første maleri vi , som en prøve, hængte op, sprang med et brag ned af den solide tværliste, der skulle holde det fast. Både journalist og foto­ graf fra Dimmalätting var til­stede. Intet og ingen kom til skade, men det undrede mig at det kunne ske. Jeg var måske ikke op­ mærk­som på det man kunne kalde ” andre kræfter”, som ar­bejdede aktivt imod mine bidrag til denne bygning. På grund af uheldet tog det derfor lidt tid, før vi kom videre med at bære billeder op fra de solide kasser, hvori de vel-emballerede var kom­ met sejlende fra Køben­ havn. Og jeg måtte lidt senere samme eftermiddag, da den største del af mine malerier og elementer STADIG VAR I KASSERNE I KÆLDEREN!!!!! ”. undre mig over, at de, stadig SAMME EFTERMIDDAG, kunne blive så udførligt om­ talt, beskrevet og anmeldt af en Kinna Poulsen, som det var tilfældet i hendes Listinblog? Før de var pakket ud! Før noget var hængt op? Det kan man kalde at være på forkant. Jeg ved blot ikke på for­ kant af hvad? Det kunne jeg kun forklare med, at Kinna Poulsen må besidde stærkt overnaturlige evner, og hvem kan forstå dem? Endsige værge sig mod dem. For her er en heks på spil og hun kan åbenbart se over lange afstande og ovenikøbet samtidig gennem ganske solide finer –flyttekasser. Birgir Kruse havde lidt tidligere på eftermiddagen været forbi, fotograferet os på halvvejen og blogget en time efter. Det var da også et af hans billeder der illustrerede Kinna Poulsens mere agres­ sive blog. Men han havde dog været der , spurgt til og ved selvsyn set de indledende øvelser. Kinna Poulsen klarede den, med sit magiske blik, på lang afstand uden at have set noget som helst! Jeg har ikke fået oversat Kinna Poulsens Listablog før nu. Dens indhold interesser­ ede mig under de givne om­stændigheder ikke syn­ der­ligt og jeg kunne på reak­ tionerne fra personalet på Bodanesheimid forstå, at det heller ikke var umagen værd. 55 års professionelt kunst­ nerliv har lært mig at priori­ tere og det lød ikke som om denne omtale fortjente høj prioritet. Jeg har siden marts fulgt lidt tættere med i Færøernes kunstliv og forstår til min undren at Lista-heksen sta­ dig er på spil med sin ufor­ beholdne ekspertise og ana­ lyser. Jeg har derfor med fornyet interesse, nu endelig i oversættelse, nærlæst hend­ es okkulte kommentarer fra Marts måned om mine ar­ bejder. Selvfølgelig bliver man altid lidt ramt, når nogen skyder så direkte på en, selv­ om sigtet er lidt sløret af, at de UMULIGT KAN HAVE SET hvad de skyder på. Sådan var det i dette tilfælde: HOVEDPARTEN AF MINE BILLEDER VAR ENDNU I KASSERNE I KÆLDEREN DA KINNA POULSEN I SIN BLOG RULLEDE DET SVÆRE SKYTS UD!! Og skulpturerne var ikke ankommet endnu. Men netop den manglende vilje til at opsøge og studere det man vil ramme og kriti­ sere så voldsomt, forstærker min mistanke om, at det måske ikke så meget er værkerne som manden, der her står for skud. Hvad skal jeg dog gøre ved det? Ja, jeg må selvfølgelig til­stå, at jeg lavede et par plakater i firserne, som Kinna Poulsen i en udtømmende og rammende karakteristik i sin blog anfører... lidt mere præcist har jeg i over 55 år over hele verden lavet over 600 plakater, og endnu flere malerier, skulpturer, farvesætninger, scenografier, logo´er, udsmykninger og så videre. Uden at spørge nogen kurator om dette lagde til eller til sidst trak fra. Men jeg forstår, at det altsammen, de mange års ind­sats, var en illusion, hvor sand­hedens time nu er kom­ met, og er i de rette hænder. Kinna Poulsen har fat i fjernkontrollen og kan skrå­ sikkert og fordømmende ud­ tale sig om ting hun IKKE HAR SET. Fordi hun VED, at Per Arnoldi umuligt, trods lidt held med et par plakater i firserne, kan bidrage med noget som helst af kvalitet. Det ved hun. På forhånd. Det er fantastisk. Det er et verdensfæno­ men... aldrig set før, og for­håbentlig heller aldrig siden! Til Færøerne kan jeg kun sige, skøn på hende og hendes sikre bedømmelse af det usete.. Et okkult medie i den verdensklasse får I ikke lov at beholde længe! Jeg kender ikke Kinna Poulsen, vi har hverken mød­tes, udvekslet meninger, mails, kindkys eller kram, fød­selsdagsgaver eller jule­ kort. Alligevel VED hun nok, hvad der er galt med Per Arnoldi. Enhver saglighed er hos hende åbenbart forlængst gået fløjten. Den selvbestaltede ” ekspertise” er sprunget i fordomsfuld blomst. Jeg overlever det nok. Men det er synd for Fær­ øerne, når samtalen i et lille samfund med et ambitiøst kunstliv bliver forplumret af stædigt forudfattede og for­ domsfulde menings­ytringer. Det er ingen tjent med. Hendes ytring om mit ”Koloniherresprog” er bedst tjent med at blive forbigået i tavshed. Min frihed til at formulere min egen overskrift for min indsats i Bodanesheimid håber jeg at bevare. Eller gælder den kunst­ neriske frihed kun i det om­fang denne friheds ytringer stemmer overens med kuratorernes hjemme­ strikkede, uvederhæftige og altså, forudfattede regler? Jeg håber at have bevist det modsatte! Jeg gør og siger hvad der passer mig...udfører efter bedste evne de opgaver jeg vinder og udtaler mig helst om ting jeg har set! Kunne man anstændigvis ikke forestille sig, at vi alle, også Kinna Poulsen, frem­ over satte os ind i hvad vi udtaler os om: FØR vi udtaler os! Eller i det mindste SÅ, med egne øjne SÅ hvad der var tale om ? Nå, efter så tæt et møde med overnaturlige og ufor­ klarlige kræfter må man sande at: Der er mere mellem him­mel og jord end vi kan forstå... blandt andet Kinna Poulsen! kjak Per Arnoldi København 10 Maj 2013 www.sosialurin.fo • www.sosialurin.fo • www.sosialurin.fo www.sosialurin.fo • www.sosialurin.fo • www.sosialurin.fo www.sosialurin.fo • www.sosialurin.fo • www.sosialurin.fo