mánadagur 3. mars 2014síða 11

11 Mánadagur 3. mars 2014 · Nr. 26 Sosialurin Hugskot og viðmerkingar – send sms til 225000 Fíggingargrunnurin – uden for politisk rækkevidde? Grunnurin svigtede sin opgave, da den i 2010-11 forsømte at engagere sig i ejerskabet til Eik Banki. TF Hold­ing, der påtog sig alene at købe banken tilbage til Færøerne, måtte dele ejerskabet med Finansiel Stabili­tet. Sosialurin bragte den 17. februar 2014 et interview med formanden for Fíggingargrunnurin frá 1992, der siden 2007 har bestyret landsstyrets ejerskab til 34 pct. af aktiekapitalen i BankNordik. Formanden, Eyđun á Rógvi, fremsatte i interviewet et par udtalelser, som nok kunne til­ trænge et par kommentarer. Formanden oplyste, at Fígg­ ing­argrunnurin er garanten for, at banken ikke påvirkes politisk. For­manden nævnte Finansiel Stabilitets salg i vinteren 2010-11 af Eik Banki som et eksempel på, at Fíggingargrunnurin ikke agerer på politiske henstillinger men alene styres af saglige hensyn. Som man må forstå formanden, var der politisk et ønske om, at Fíggingargrunnurin skulle sælge eller belåne sine aktier i BankNordik og anvende provenuet til at købe sig ind i Eik Banki. Formanden glæder sig over, at grunnurin havde styrke til at modstå presset. Forholdet er det, at landsstyret forholdsvis tidligt i forløbet be­ slutt­ede ikke at engagere lands­ kassen i købet af Eik Banki. Lands­styret blev af sine rådgivere kraft­igt ad­varet mod at gå ind i banken. Skrækscenariet fra bank­ krisen først i 90’erne blev med succes fremmanet af rådgiverne, hvoraf flere kunne trække på egne erfaringer fra 1992-93, da Sjó­ vinnubankin og Føroya Banki brød sammen. En konkurs blev dengang anset for uacceptabel for det færøske samfund, og i årene derefter spill­ ede Danske Bank, det færøske lands­styre og den danske regering sorte­per om tabet. Forløbet fore­ kom lettere uvirkeligt; der blev ikke noget tab på bankerne. Tvært­ imod. Med forliget i 1998 kunne landsstyret trække sig tilbage med en betydelig gevinst på bankkrisen. Mandatfordelingen i Folketinget sikrede, at regeringen blinkede først. Rådgiverne havde i 2010 ikke gjort sig klart, at situationen på af­gørende vis adskilte sig fra for­ hold­ene 18 år tidligere. Eik Bankis for­pligtelser var i september 2010 omfattet af en ubegrænset stats­ garanti. Finansiel Stabilitet tog det fulde tab i banken. Det var over­hovedet ikke til diskussion. Men ikke nok med det. Finansiel Stabilitet indskød 2 milliarder kroner i frisk kapital i Eik Banki. Her­efter drejede det sig om at finde nye ejere, fortrinsvis færøske, til en bank renset for tab med en stærk likviditet og et solidt kapital­ grundlag. I landsstyret vendte Jørgen Nicla­sen, der forekom styret af populistiske hensyn, sig stærkt imod et engagement i Eik Banki. Mynd­ ighederne i København skulle have et gok i nødden som tak for sidst. Lagmanden gjorde Fólkaflokkurins opfattelse til sin egen, og dermed var den sag afgjort. Men, som man måtte forstå landsstyret, stod det Fíggingargrunnurin frit for at enga­ gere sig i Eik Banki. Det må have været klart for Fígg­ingargrunnurins bestyrel­ses­ medlemmer, hvoraf 2 havde sær­ lige forudsætninger for at fore­tage en kvalificeret vurdering, at købet af Eik Banki i vinteren 2010-11 var et røverkøb. Alligevel valgte Fígg­ ingargrunnurin at sidde på hænd­ erne. Det er svært at fri­gøre sig fra en oplevelse af, at Fígg­ingar­grunn­ urin blev grebet af polit­isk be­hage­ syge. Det må forekomme, at et aktivt engagement i Eik Banki ville have været i god overensstemmelse med Fíggingargrunnurins formål. Grunnurin kunne have medvirket til et bredere ejerskab til Eik Banki; Grunnurin kunne have medvirket til, at banken i fuldt omfang var kommet på færøske hænder; og Grunnurin kunne have gjort en meget fordelagtig investering. tíðargrein Jørn Astrup Hansen Um at fyrigeva hvørjum øðrum Maria Jacobsen Skopun Tá eg læs hetta skriftstaðið, bleiv hetta so álvarsamt fyri meg, Hebra Kp. 12-15. Síggji til at eingin víkur frá náði Guds, at eingin beisk rót veksur upp og ger skaða, og mong verða dálka av henni. Í Matt 18.22 og úteftir: Um tú hevur nakað í móti einum bróðuri ella systir, so má tú fara til viðkomandi og foreina teg við tann og av hjarta fyri­ geva. Líkaleiðis, um eg havi ilt inni við nakran, so má eg fara til hann og í kærleika biða um fyrigeving. Tað má aldrin verða so, at tú sigur, at hann skal koma til tín fyrst, tí tú hevur rættin. Verð tú tann sum fer fyrst. Lat einki verða, sum heldur tær aftur, gev upp og lat alt vera gloymt og byrja so eina nýggja síðu. Jesus sigur, at tað eru tey eymjúku, sum hann gevur náði, men teimum stoltu stend­ur hann ímóti. Matt. 5.23: Um tær kemur í hug, tá íð tú ber fram gávu tína á altarið, at bróður tín hevur okkurt ímóti tær, lat tá gávur tína liggja á altarinum og fær og verð fyrst samdur við bróður tín, - kom so og ber fram gávur tínar. Verð skjótur til semju við mótpart tín, meðni tú enn er á vegnum við honum. Tað stendur eisini í Matt. 18.23 – tað stendur um ein tærara, sum skyldaði harra sínum 10.000 denarar, men tá hann einki hevði at gjalda við, tókti harri hansara hjartaliga synd í honum og gav honum alla skuldina eftir. Men tá íð hesin tænarin fór út, hitti hann ein samtænara, ið skyld­aði honum 100 denarar, hann legði hond á hann og tók um hvørkrarnar á honum og segði; “rinda tað tú skyldar mær” og hann læt hann seta fastan, inntil hann hevði goldið alt, sum hann skyld­ aði. Tá harri hansara hoyrdi hetta, bleiv hann illur og segði, soleiðis skal eisini himm­alski faðir mín gera við tykkum, um tit ikki av hjarta fyrigeva ein og hvør bróður sínum. Jesus lærdi okkum “Faðri Vár”, har stendir “Fyrigev okkum syndir okkara, so sum vit eisini fyrigeva teimum, sum synda ímóti okkum”. Hetta er álvar­samt, um vit ikki foreina okkum við næsta okkara, hvussu skulu vit vænta at vit fáa fyrigeving. Hvussu skulu vit lata hetta fara aftur við borðinum ella skulu vit gera nakað við hetta? I landsstyret vendte Jørgen Nicla­sen, der forekom styret af populistiske hensyn, sig stærkt imod et engagement i Eik Banki. Mynd­ighederne i København skulle have et gok i nødden som tak for sidst. Lagmanden gjorde Fólkaflokkurins opfattelse til sin egen, og dermed var den sag afgjort Jørn Astrup Hansen