hósdagur 26. januar 2017síða 24

FRÍGGJADAGUR 27. JANUAR 2017 SOSIALURIN 12 24 Óli Jacobsen Jørgen Frantz Jacobsen: Siðsøga SIÐSØGA Óli Jacobsen CARL JOHAN VERÐUR DJÓRALÆKNI 10. partur S einasti partur endaði við, at Carl Johan var farin úr Føroyum eftir at hava smitt­að havnafólk við fárasjúku! Jørgen Frantz heldur áfram: Næppe var han kommet til København før han, til­syne­ la­dende ignorerende alle stu­ dier, som allerede i nogle må­ ne­der havde hvilet, rejste til Hor­sens for at besøge onkel Åge [mammubeiggin]. Var det et tegn på, at han gav fanden i det hele og var stærkt deprimeret? En dag da onkel Åge, tante Edel og Åse [dóttirin, gift við kenda sirkusstjóran Schumann] sam­ men med Carli går på den lange “Tugt­husvej”, ligger Carli på jorden med fråde om munden. Det var et kram­peanfald, og han måtte nu lig­ge længe til sengs i Horsens. Da han kom tilbage til Køben­ havn synes han at have taget sig sam­men. Ikke sådan, at han bed tæn­derne sammen og satte sig til at sluge veterinær medicin. Nej, han spekulerede på at blive vikar for en dyrlæge i Norge og lærte sig i dette øjemed at køre motorcykel. Og foråret gik med det. Han op­ leve­de mange halsbrækkende situa­tio­ner i Københavns gader og var altså stadig den gamle dum­ dris­tige dreng. Henimod sommer rejste han til Høne­foss, hvor han vikarierede en lang tid. Han synes at være dre­vet af de samme nordiske stem­nin­ger, som senere både du og jeg har taget patent på. Nogen tid efter kom han til Færøerne over Bergen og havde da mange foto­grafier med, hvor man så ad­ skil­lige norske damer grupperet uden om ham selv som midtpunkt. Han bildte sin mor ind, at han var for­lo­vet med en af dem, og faster skulde netop rørt til at give sin vel­signelse, da Carli sagde, at det var spøg. Da var Bergtóra blevet officielt for­lovet med en anden. Dette for­ hind­re­de dog ikke Carli i at danse i klub­ben, så hvad bliver det til med vor herlige elskovsroman? Og dog. Jeg husker en aften, han skaf­ fe­de os to grønskollinger med til en danseaften. Vi gjorde ikke stør­re lykke, og efter ballet gik vi en ophidset tur, hvor vi lovede, at når vi en gang kom tilbage fra ud­landet,  så skulde vi vise alle hvil­ke helvedes karle vi var. På den tur blev vi også enige om, at Carli kom på forfærdelige steder i København. Kort tid efter kom vi ned og fik at se, hvordan Carli virkelig boe­de i København. Han boede da stadig hos fru Schwabe. Vi var im­po­neret over hans store, lyse, alt andet end studentikose stue af kar­nap og divan og alt muligt. Carli var på den tid en stor mand på højskolen derude, kendt og be­ und­ret af alle, formand for vete­ri­ nærmedicinsk forening. Kom man ud på skolen og besøgte ham og spurgte efter Bech, blev man straks ført til ham. Så bødes der på frokost på Gimle, og når man var kommet til kaffen gik Carli hen til klaveret og spillede “Mr. Rubinstein.” Denne tid var egent­ lig kulminationen af hans gyldne ung­domstid. Legioner af unge da­mer var forelsket i ham, flere kun­de nævnes. Fekk prógv og gentu Sommeren 1917 blev han vete­ri­ nær­medicinsk kandidat. Ferien til­bragte han med cykeltur i Norge. Han var så langt nord som i Trondhjem. Og så var det, at han i det efter­ år mødte sin skæbnes anden halv­ del. Hvorfor han netop havde ud­kåret sig hende? Ja, hun var pur­ung, klædt i sorg, fordi hun ny­lig havde mistet sin mor. Hun har sikkert kaldt på hans mand­ lige beskyttelsestrang.De holdt i øv­rigt meget af hinanden. Efter nytår 1918 rejste Carli igen til Jylland for at fungere nogen tid i en anden praksis. Ved påske­tid samme år var Etly ovre for at besøge ham, hvad der fik en­kel­te ældre og kloge til at se lidt betænkelige ud. Det var sidst i marts. Længere ude på foråret fik jeg i Sorø et brev om, at nu rejste han hjem, endelig. Han havde ikke været hjemme siden 1916, og en hel del vand var løbet i havet si­ den. Men nu rejste han hjem for at bosætte sig og stifte familie i sit elske­de fødeland. Han vendte i enhver for­stand tilbage. Den gyldne ung­doms svær­metid var endt. Mand­doms­ tiden stod for døren. Men samtidig åb­ne­de der sig igen en dør til barn­ dommens og den tidligste ungdom i lang tid forsømte eventyrland. Det skulde nu opleves på en ny måde. Carl Johan fekk eitt langt lív Carl Johan Bech var 27 ára gamal, tá ið henda frásøgn varð skrivað. Men hann fekk eitt langt lív og gjørd­ist 92 ára gamal. Danski rithøvundurin Bjarne Niel­sen Brovst skrivaði í 1987 bók­ ina Det Muntre Nors, sum fyrst og fremst er um William Heine­sen, men eisini um Carl Johan. Í hesi bók er eisini ein stutt­lig frásøgn hjá William um eina ferð, hann gjørdi saman við Carl Johan í djóra­læknaørindum í Norð­oyggj­ um. Samandráttur av hesi frásøgn kemur í komandi parti. Carl Johan giftist seinni ferð við Birte, sum býr á Velbastað. Hon má hava met sum einkja eftir manni, sum er føddur fyri 121 árum síð­ani. Mynd av smiðjum í Lítluvík. Hetta var í grannalagnum hjá Carl Johan og Jørgen Frantz. Jørgen Frantz Jacobsen Nú er Carl Johan blivið tað, sum hann varð kendur fyri, djóralækni Carl Johan í ungum árum. Barndómsheimið hjá Carl Johan niðast á Dalavegnum. Ættin býr her enn.