týsdagur 18. juli 2000síða 6

10 11 tíðindablaðið sosialurin tíðindablaðið sosialurin Nr. 135 - 18. juli 2000 Nr. 135 - 18. juli 2000 gult cyan magenta svart gult cyan magenta svart Or›ini eigur lista- ma›urin Tróndur Paturson, i› held- ur ta› vera sum at vera til skips at búgva á okkara oyggjum, tí her slepst ikki undan havinum, i› er í allar ættir. Finn Terman Frederik- sen hevur ummælt frams‡ningina hjá Tróndi Patursson á Randers Kunst- museum og hann skrivar eisini bók um listamannin, sum kemur út seinni í heyst Dagfinn Olsen Finn Terman Frederiksen gevur í grein Tróndi Paturs- son gó›a ummrø›u í sam- band vi› frams‡ning á Ran- ders Kunstmuseum, sum er í hesum døgum og fram til 30. juli. Tróndur sigur sjálvur, at hetta óiva› er størsta stak- frams‡ning hansara nakran- tí›. Vi› eru eini 50 málning- ar og eini 10 listaverk úr glasi. Umframt er ta› so, at Kosmiska Rúmi› hjá Tróndi nú ver›ur ver›andi í Ran- ders. Har hava tey gjørt eitt rúm til listaverki›, sum listasavni› hevur fingi› frá Carlsberg. Talan er ikki um bingjuna, i› hevur sta›i› uttanfyri Listaskálan, men um eitt rúm, i› nærum bert er úr glasi og hevur serstakt el-st‡rt ljós. Eftir greinini hjá Finn Terman Frederiksen at døma, so er hann væl kunn- a›ur um listamannin og list- ina. Tróndur Paturson sigur, at greinin er partur av tí, i › ver›ur gjørt í samband vi› slíkar frams‡ningar, men at høvundurin annars arbei›ir vi› at skriva eina bók, i › sn‡r seg um Trónd og list- ina. Terman Frederiksen kemur seinni í ár til Føroya at vitja og bókin kemur óiva› út á›renn jólini eru í hondum. Í greinini ver›a fer›irnar, sum Tróndur hevur gjørt saman vi› Tim Severin, nevndar. Tróndur sigur, at hesar fer›ir hava alstóran t‡dning sum íblástur. Til dømis hev›i Kosmiska Rúmi› ikki veri› til, uttan hesar fer›ir. – Hetta er beilei›is avlei›- ing av fer›ini um Kyrrahav- i›, har ein var eitt vi› havi›, uttan samband vi› naka› anna›. Ein var partur av havinum, sigur Tróndur. Hann sigur eisini, at blái liturin, sum hann arbei›ir nógv vi›, eisini kemur orsaka› av tilkn‡tinum til havi›. Tróndur sigur annars eisini, at hann altí› hevur veri› nær havinum og hann var sjóma›ur í eini 5 ár. – Annars er ta› at búgva í Føroyum, sum at vera til skips. Her slepst ikki undan havinum, tí her er hav í allar ættir, sigur Tróndur Paturs- son. Vi›víkjandi framtí›arætl- anum sigur Tróndur, at hann nú hevur veri› á flestu stóru stø›unum í Danmark og s‡nt fram, so nú er tí› at venda sær úteftir. Brátt skal hann s‡na fram í T‡sklandi. Annars eru ta› mest stóru uppgávurnar, i› halda lív í listamanninum, og tær taka ofta langa tí› um at gerast veruleiki. Tróndur hevur í ár havt heilar 8 frams‡ningar og hevur eisini gjørt altar- talvu til kirkju í Odense. Arbeitt ver›ur vi› upp- skoti til katedralin í New Castle og eisini vi› einum uppskoti til flogvøllin í Kas- trup. Vit prenta her greinina hjá Finn Terman Frederiksen. Det lysende fjeld af Finn Terman Frederiksen En introduktion til Tróndur Paturs- sons kunst i an- ledning af sær- udstillingen KOS- MISK RUM; der vises i tiden frem til den 30. juli At gøre det usynlige synligt Den færøske billedkunsts historie rækker ikke langt tilbage i tiden. Dens ud- gangspunkt var en række ta- lentfulde autodidakters ud- foldelse i årene omkring 1900, og endnu så sent som i 1930’erne stod den fær- øske kunstscenes aktører stadig med »den ene fod i dilettanteriet eller hobby- maleriet«, som en af de navnkundigste selvlærte, forfatteren og maleren William Heinesen, udtrykte det. Den sene udvikling af en egentlig færøsk kunst forbandt sig med en påfald- ende konservatisme i fast- holdelsen af en rent figur- ativ naturfotolkning. De fæ- røske kunstneres foretrukne emne var forståeligt nok det barske og storladne land- skab, der omgav dem; hav, fjeld og bygd, fremstillet under døgnets og årstider- nes forskellige vejrlig og lysforhold. Generation efter generation forblev færinger- ne deciderede naturalister, der gjorde det evindelige yndlingsmotiv – bygden ved havet – til en national »arketype«, som efterhån- den truede med at ende i ren trivialisering. Den udtalte træghed og uvilje i forholdet til at eksperimentere sig frem til en færøsk frugtbar- gørelse af den internationale modernismes genstandsløse udtryksformer blev først brudt i og med Ingálvur av Reynis nonfigurative pio- nerindsats fra 1960’erne og fremefter. Gennem sit eget maleris tiltagende abstrakte formsprog og sit virke som underviser lærte Reyni sine yngre landsmænd, at et kunstværk godt kan være fyldt til bristepunktet af færøsk sind og erfaringsliv, selv om det er uden gen- kendelige figurative refe- rencer til hav, fjeld eller bygd. Blandt dem i det næste slægtled, som for alvor har taget de abstrakte udtryks- muligheder til sig, er Trón- dur Patursson, der faktisk påbegyndte sin vej til kuns- ten som elev hos Reyni. Alle Tróndur Paturssons værker er naturinspirerede, men aldrig direkte natur- gengivende. Hans tempera- billeder og glasmalerier rummer organisk-abstrakte formstrukturer, der nok har udgangspunkt i kunstnerens oplevelse af skyer, havbøl- ger, fjeldformationer mv., men bestemt ikke afbilder disse naturfænomener i en- tydigt genkendelig form. Kunstneren kalder selv det abstrakte formsprog i sine billeder for en art kalligrafi, hvormed det lykkes ham at fastholde nogle af de hem- melighedsfulde tegn, natur- fænomenerne viser ham. Han har med andre ord oversat sin naturoplevelse til abstrakt billedskrift. Be- tegnelsen kalligrafi virker især træffende om kunstne- rens seneste temperabille- der, hvor den sorte »tegn- struktur« undertiden kom- mer til at fremtræde så ud- præget grafisk, at den får en vis lighed med japanske tusch-kalligrafier. Lad os se lidt nærmere på hvorledes kunstneren ud- trykker sig i disse nyeste serier af temperahilleer, som alle bærer fællesbeteg- nelsen Naturinspireret og hvoraf et bredt udvalg ses på Randers Kunstmuseums ak- tuelle udstilling. Mange af disse arbejder bygger på én og samme grundoplevelse: I stille vejr ynder kunstneren at sejle sin lille båd tæt ind under stejle fjeldsider og på skitseblokken fastholde nogle af de formstrukturer, der aftegner sig i klippefor- mationerne dér; blandt de hovedtræk, han hæfter sig ved, er dette, at den gråsorte fjeldvægs utilnærmelige, dystre basalt her og der gennembrydes af spalter, der aftegner sig i vægmas- sivet som dybsorte lodrette skår og samtidig byder på fysiske adgangsveje til at bestige fjeldet for at nå op i lyset på toppen. Hjemme i atelieret omsættes disse na- turindtryk i serier af billeder der gentager det samme ho- vedtema i talløse variatio- ner: den stejle fjeldvæg bli- ver i malerierne til en nuan- ceret, farvestærkt lysende, enten rød, grøn, gul eller blå grund, overlappet af uregel- mæssige sorte formstruktu- rer, der mod billedmidten synes at løbe sammen i en lodret, spaltelignende ho- vedformation. At disse billeders orga- niske former er dybt natur- inspirerede, er tydeligt nok. Samtidig vil ingen føle sig fristet til at opfatte billeder- ne som diekte naturgengi- vende. Af mange grunde, bl.a. den helt unaturalistiske lysføring: »Fjeldvæggen« synes gennemlyst indefra og denne modlysvirkning »skubber« de sorte former »frem« således at det, der for en naturalistisk opfattel- se må ses som sorte fordyb- ninger i fjeldet, i stedet »svæver« helt naturstridigt som mørke silhuetter »for- an« den lysende grund. Der- med opstår også en egenar- tet »omvendt« rumvirkning, som er en vigtig del af kunstnerens intentioner. I kollegiale diskussioner med bl.a. Ingálvur av Reyni om det nonfigurative maleris ophævelse af det perspek- tiviske billedrum har Trón- dur Patursson altid gjort gældende, at der i det ab- strakte billede er – og skal være – et »rum«, d.v.s. en eller anden form for dybde- virkning byggende på bille- dets lys-mørke-kontraster, på de enkelte farvers rum- lige egenskaber eller lignen- de. Det er væsentligt for Patursson, at billeder frem- træder som andet og mere end en todimensional flade: den rumlige virkning er nemlig en afgørende forud- sætning for, at billedet bli- Sum at vera til skips at búgva í Føroyum Tróndur Patursson Han har oversat sin naturoplevelse til abstrakt billedskrift ver i stand til at opfylde sin primære formålsbestem- melse »at gøre det usynlige synligt«, udtrykke følelses- mæssige og åndelige di- mensioner i den menneske- lige tilværelse og eksempel- vis forholde sig til overna- turlige realiteter i det reli- giøses erkendelsesrum. Når Tróndur Patursson så- ledes maler det lysende fjeld, maler han ikke mere noget, han ser, men derimod noget, der rører sig i hans sind, en åndelig og følelses- mæssig kommunikation med fjeldet som et levende og bejælet univers, d.v.s. som en verden, hvis indre er befolket af væsener og kræfter. Stenen, mineralri- gets massive grundsubstans, gennembrydes og bliver til rum, fyldt med liv og kraft, der sprænger klippemassi- vets døde hylster indefra og vælder os lysende i møde som en art glødende mag- ma. Der er med andre ord vendt grundigt op og ned på tingenes orden som vi kender den fra det fysiske univers. Billedets synliggø- relse af åndelige realiteter bag den ydre verdens fæno- mener kræver ingen forkla- rende kommentarer. Man forstår Tróndur Paturssons fascination i forholdet til middelalderkatedralernes religiøse glasmalerier og dermed baggrunden for hans eget intense arbejde med en moderne viderefø- relse af det bagfra gennem- lyste glasmaleri, der tyde- ligvis har inspireret ham til den særlige lys/mørke-op- bygning i temperabille- derne. Kosmisk rum Det daglige inspirations- grundlag i nærkontakten med den færøske natur ud- vides og beriges for Tróndur Paturssons vedkommende af dramatiske ekspeditioner på verdenshavene med den irske søfarer Tim Severin, der har specialiseret sig i at klarlægge forholdet mellem virkelighed og fiktion i berømte historiske eller skønlitterære beretninger om menneskers evne til at klare ekstreme udfordringer i naturen. Tróndur Patursson har tidligere deltaget i seks af Severins ekspeditioner, hvorunder mandskabet ud- sattes for svære belastninger og lærte naturens storhed at kende på godt og ondt. Den første sørejse med Severin var The Brendan Voyage i 1977. Udgangspunktet var den overleverede skriftlige beretning om, hvorledes den irske munk Brendan for 1500 år siden fremstillede et primitivt fartøj af oksehuder udspændt over et træskelet og sejlede over Atlanten fra Irland til Newfoundland i det. Severin og hans mand- skab byggede en tilsvarende båd, krydsede Atlanten i den og beviste således, at der var realiteter i Brendans på- stand. Tróndur Patursson er, mens denne artikel skrives, netop ude på sit syvende togt med Severin: ekspedi- tionen finder sted i Det Cari- biske Hav, og emnet er en undersøgelse af den fantas- tiske overlevelsesberetning i Daniel Defoes Robinson Crusoe. Det overordnede kunstne- riske udbytte af sørejserne med Severin er en styrkelse af dén kosmiske naturfølel- se, som er det egentlige kunstneriske arbejdsgrund- lag i Tróndur Paturssons sind. Han har selv formule- ret det sådan i forbindelse med Brendan-ekspeditio- nen: »52 døgn i en åben båd giver meget godt den natur- følelse, som jeg simpelthen har brug for. Man kommer væk fra civilisationen, og man har kun vinden, strøm- men og havet at forholde sig til. Jeg sov helt fremme i båden, og da den var lavet af skind, kunne jeg føle hver eneste bevægelse i havet – man kom på den måde helt ind i havets rytme. Det var vigtigt for mig. For at kunne arbejde med »vandfølelsen« og mystikken og den kos- miske fornemmelse i havet, så må man have opholdt sig ganske længe på havet. Man kan ikke bruge det direkte i kunsten naturligvis, men det går stærkt ind i underbe- vidstheden, og her dukker det frem under arbejdet med kunsten.« Den citerede udtalelse stammer fra kataloger til den udstilling på Brandts Klædefabrik i Odense, hvor han i 1997 præsenterede den enestående installation Kosmisk rum, der nu til- hører Randers Kunstmuse- um og netop er åbnet per- manent for offentligheden i forbindelse med den aktu- elle udstilling i Randers. Kosmisk rum er indtil vi- dere den mest forunderlige frugt af Tróndur Paturssons oplevelser på havene; kunst- neren har i førnævnte kata- log selv beskrevet dette hovedværks udspring i en af sørejserne med Severin: »Det som har givet mig mest rent kunstnerisk er turen på bambusflåden fra Kina til Amerika i 1993 (China Coyage). Den vare- de i 106 dage – det er lang tid – man er isoleret i fire måneder på havet – man ser simpelthen ikke andre skibe. Det er jo ikke et skib, men en flåde, der er i direkte kontakt med vandet – un- dertiden står man i vand op til knæene, man bliver en del af havet. Man ved, at man har 6.000 meter vand under sig, og en uendelig himmel over sig. Kun den kosmiske følelse rundt om én eksisterer. Det var den rejse, der gav ideen til Con- tainer-udstillingen i 1996 og det rum, jeg nu har bygget op i Kunsthallen Brandts Klædefabrik, hvor man gennem en effekt af glas og spejle føler sig i et uendeligt rum. Når man går ind på spejlgulvet, er det som at gå på vand.« Med sin store installation søgte Tróndur Patursson alt- så at videregive den kos- miske rumfølelse, der fyldte ham på tømmerflåden midt i Stillehavet. Om – og i hvil- ket omfang – det er lykke- des, kan kun han selv be- dømme, men installationen er i hvert fald virkningsfuld. Den oplevelse, der er for- bundet med at opholde sig i dette rum, er ganske forun- derlig. Den samlede effekt af glas og spejle påvirker opleverens evne til at orien- tere sig rumligt: gulvet spej- ler rummet (og én selv) i en endeløs række af gentagel- ser, der fortaber sig perspek- tivisk i dybden som en bundløs »tunnel«. Over ho- vedet er der efter alt at døm- me heller intet loft, idet lof- tet også er en uendelig »tun- nel« af spejlinger opadtil. Man befinder sig altså lige- som frit svævende i en slags »elevatorskakt« – midt imellem Himmel og Helve- de, om man så må sige. Sidevæggenes glasmalerier viser et mangefarvet spil af abstrakte former, den før- omtalte karakteristiske »kalligrafi«, der gennemly- ses udefra og styrker ople- verens sære følelse af at svæve vægtløst midt i et kosmisk rum. Virkningen er så stærk og livagtig, at man- ge af udstillingens besøgen- de ikke har vovet at træde ind på installationens spejl- gulv: alene et kik ind gen- nem døråbningen har fået dem til at vige forskrækkede tilbage fra »den svimlende afgrund« foran sig! Det kunstneriske formål med Kosmisk rum er natur- ligvis ikke bare at skabe et stykke underholdende sansebedrag. Tróndur Pa- tursson vil gøre det usynlige synligt, bringe os i berøring med en realitet, som oversti- ger vore svage sansers for- måen og som vort intellekts begrænsede fatteevne heller ikke magter at fastholde: verdensaltets grænseløse udstrækning. Hverken mere eller mindre. Tróndur Patursson, færing, født 1944 i Kirkjubøur. Efter et par vintres privat undervis- ning hos Ingálvur av Reyni vi- dereuddannede han sig 1965- 66 i København, hvor han fik tegneundervisning hos Hans Christian Høyer på Glyptote- ket. Senere gik han på Kunst- håndværkerskolen i Voss ved Bergen, var en tid i lære hos billedhuggeren Ståle Kyl- lingestad og blev derefter optaget på Kunstakademiet i Oslo, hvor han i tre år gik på malerlinien hos Reidar Aulie og Halvdan Ljøsne. Tróndur Patursson er i dag højt anerkendt både som ma- ler og billedhugger; især er han berømt for sine vidunder- lige glasmalerier, hvoraf der især er grund til at fremhæve hans arbejder i Gøta Kirke (1991-94) og Thorshavns Katolske Kirke (1993) samt den store spejl- og glasinstal- lation Kosmisk rum, der ken- des i tre udgaver fra 1995, 1997 og 1998. Hans værker besjæles af en særegen kos- misk naturfølelse, der altid har været en levende del af hans væsen, men som han derud- over har næret i sit sind gen- nem deltagelse i en række eventyrlige ekspeditioner på klodens store oceaner med den irske søfarer Tim Severin, senest i fjor, da han i den vest- lige del af Stillehavet deltog i Severins udforskning af den farefulde form for hvalfangst, der skildres i Herman Mel- villes roman Moby Dick og stadig praktiseres i lignende form af regionens filippinske, malaysiske og polynesiske fiskere. I lighed med tidligere bøger af Severin har Tróndur Patursson også tegnet illustra- tioner til bogen om dette togt, In Search of Moby Dick. Quest for the White Whale (1999). Tróndur Patursson er stadig fast bosiddende i den færøske bygd, hvor han er født og op- vokset. Her har han et stykke oppe ad fjeldskråningen over bygden opført et stort hus med atelier, bygget med egne hænder af det drivtømmer, som havet har skænket ham gennem årene. Kosmisk rum Tróndur Patursson vil gøre det usynlige synligt, bringe os i berøring med en realitet, som over- stiger vore sansers formåen og som vort intellekts begræn- sede fatteevne heller ikke magter at fast- holde