hósdagur 24. august 2017síða 25

FRÍGGJADAGUR 25. AUGUST 2017 SOSIALURIN 98 25 de løb ned til Baadene og lagde fra Land, og de var næppe kommet væk fra Øen, førend Brændingen stod hvid og larmende ind paa hele Øen. Baademandskabet syn- tes, at det var saa mærkeligt, at Bræn din gen havde lagt sig i den Tid, min Mand og jeg gik i Land paa Viderejde. Dugdi meira enn at mata seg? Det var jo ogsaa mærkeligt, at den straks rejste sig, da Baadene atter sejlede fra Øen, og de be skæf ti ge- de sig meget med det paa Til bage- vejen til Klaksvig. Et par Dage efter kom der en Kone fra Hvanna- sund (der kendte min mand) for at se til os. Da hun havde hilst paa os, sagde hun til min Mand: "Naa, du kan nok mere end dit Fadervor". – "Ja, det var da ikke godt andet, at en Præst ikke skulde kunne mere end sit Fadervor, men hvad me ner du ellers med det?" Jo, det var Sø folkene, der havde sagt saa dan, for den ny Præst havde faaet Brændingen til at lægge sig, medens han gik i Land, og saa maatte han ogsaa kunne mere end sit Fadervor. Onegerde Præs- te gaard laa, som sagt, lige i nær - heden af Stran den, den var byg get af Sten for neden og af Bræd der højere oppe, godt ind ret tet med 5 Værelser neden og 2 oppe paa Loftet. Vi havde en dejlig stor Dagligstue, Spisestue, Stu dere- værelse og et stort Soveværelse, samt Gæste værelse nede og saa Gæste værelset og Pigeværelset oven paa. De fleste af vore Møbler var an kommet før os. Pigen, der ikke vids te, hvorledes vi vilde anbringe dem, havde stillet dem alle sam- men ind i eet Værelse, og nu fik vi jo travlt med at indrette os. Vi hav de ikke saa mange Møbler eller ret meget Husgeraad, men vi havde en hel del Proviant med til den første tid. Jeg har altid været et Hjemmemenneske, der holder af Livet inden døre, og da vi først havde faaet indrettet os, befandt jeg mig saa godt, saa godt – netop som pastor Wesenberg havde lo- vet, og heldigvis led jeg ikke af læng sel efter Hjem met. Min Mand havde ikke spor af Forstand paa det "ud ven di ge". Maturin hjá fólkinum Jeg vidste ikke, hvorledes jeg skul de bære mig ad med Kosten til Folkene, og jeg talte saa om det med den gam le Pige, Kathrine. Hun raa dede mig til at lade det alt sammen blive som det var i Wesen bergs Tid, den Kost var Fol kene saa glade ved og saa le des blev det. Om morgenen ved 7- 8 Tiden fik de kogt Mælk og Smøre - brød. Kl. 9 kogt, saltet (ud van d et) Fugl med Kartofler og Dyp pelse, og saa meget Mælk, de vil de have. Kl. 1-2 var der Middag. Aldrig mere end en Ret, kogt eller Tør fisk med Kartofler til, kl. 5 en lille Mellemret, bestaaende af Smørebrød og Mælk og om Aftenen, lige inden de gik i Seng ved 8 1⁄2 Tiden, enten Mælke- grød eller Mælkebrød. Alle dis se Maaltider blev indtaget i "Røg- stu en", hvor ogsaa Pigerne spiste. Roykstovan I det hele taget, foregik det meste af Folkenes liv i Røgstuen. Der havde de deres Alkove i væggen. Der laa altid to Karle i hver Alkove. For an Alkoven var der faste Bæn- ke, hvorpaa de lagde Tøjet, naar de klæd te sig af. I Røgstuen lavedes alle slags Husflidsarbejder. Gull- ak og de andre Karle kartede og spandt, undertiden var der en af dem der skar ud i Træ. Magn us vilde gerne snyde sig fra Af ten- ar bej det, men han havde ogsaa op sig ten med Faarene og det, men te han, fritog ham fra Hus- flids ar be j der ne. Pigerne syede eller strikkede, og medens de ar- bej dede, sang de gamle Kvad eller for talte Historier. Intet under, at vore danske Gæster gerne vilde ind i Røgstuen, og høre paa Fol ke- ne. Min Mand gik ogsaa somme tider ind og talte med dem, og han syntes ogsaa, at det var saa mor- somt derinde. Røgstuen, dog ikke Præs te gaarden, blev ogsaa brugt til at danse i. Væven stod oppe paa Lof tet, hvor der jo var mørkt, men vi satte saa et Lys ved den, og jeg har saa mænd vævet mange store Tæp per deroppe. De fleste Piger kunde væve dengang, og de ar bej- de de ogsaa mere end nu, hvor de er mere forf løjne. Lønin I løn fik Karlene saa mange par Strøm per, de skulde bruge, 2 par nye korte bukser, Veste, Jakke, Uld trø jer, Skjorter og Hudesko. Alt de behøvede af ulden Tøj og Fod tøj, samt 12-16 kr. om Aaret fik Pi gerne). I rede Penge fik Kar lene 40 kr. om Aaret. Intet under, at der var nok at tage vare paa, og at Tiden maatte tages nøje iagt, thi for uden den Daglige Hus hold ning og Husets eget forbrug af Be klæd- nings gen stande til Børnene og Fol ke ne, havde vi jo alt det, der skulde forarbejdes til Købmanden i Klaks vig. Alle disse Arbejder blev ud ført i Røgstuen. Viderejde er en ret stor Ø med store Højder. Som regel var Vejret barsk og koldt. Naar Bræn din gen var paa sit højeste, kun de Bøl- geskum met slaa op paa Ru der ne i Præs te gaarden. Jeg har flere gange maattet lade Vas ken, som var hængt til tørring, skyl le om, fordi det salte Vand var sprøj tet op paa den. Var det Storm, kunde Hav skum met flyve over Præs- te gaarden og helt op paa Kir ke- gaarden. Bræn dingen var selv- føl ge lig stær kest om Vin te ren. Naar Vejret var godt, var der til gen gæld ogsaa smukt og dejligt paa Øen. Onegerde Kirke var af Træ og laa lige i nærheden af Præs te gaarden. Rundt om Kirken laa Kir ke gaarden. Der var ikke et Træ, ikke en Busk og ikke en Blomst paa den, saadant kunde ikke tri ves i det barske Klima, der var for koldt. Kun sjældent sattes der Grav sten paa Kirkegaarden. I reg len heg ne des Graven af en lille Græs kant, selve Graven var dæk- ket af fint hvidt Sand. Komandi partur Í komandi parti greiðir Anna m.a. frá tænastuferðum hjá presti. Ávegis til Viðareiðis lógu tey veðurføst í Klaksvík og gistu hjá Faktor Djurhuus. Eingin prestur var í Klaksvík, so Djurhuus fekk skipað fyri prestagudstænastu í teirri tá nýggju kirkjuni á Gerðareiðinum í Klaksvík. Nakað soleiðis hevur tað verið hjá prestahjúnunum at koma í land á Viðareiði. Prestagarðurin í Ónagerði Á