hósdagur 31. august 2017síða 25

FRÍGGJADAGUR 1. SEPTEMBER 2017 SOSIALURIN 101 25 der­tiden hændte det, at nogle af Dren­gene var i familie med nogle af vore Karle, og i saa fald fik de lov at sove oppe hos dem i Røgstuen. Min Mand overhørte Børnene hver Dag. En Dag hændte det, at vor Pige, der skulde sejle til Thorshavn med Karlene, opdagede at hendes Pen­ge, der var gemt i et lille Skrin, var borte. Der blev straks holdt For­hør, og da en bestemt Dreng var set liste ud af Røgstuen, fik vi fat i ham og han bekendte og­saa, at han havde stjaalet Pen­gene. Min Mand vilde saa ikke kon­ fir­mere Drengen, det var jo den mil­deste straf. Drengen rejste saa hjem med det samme. Senere hør­te jeg, at han var kommet til Thors­havn og ogsaa havde stjaalet der. Amtmanden sendte ham saa en lille Tur op til "Skansen". Kon­fir­mationsdagen var en stor Fest­dag. Alle Børnenes Forældre kom sejlende, de lagde til med Baa­dene, hvor de kunde bedst, og saa gik de hen, hvor Børnene var ind­kvarteret og fik Kaffe ovenpaa sejl­turen. Vejret var jo meget lunefuldt, og det hændte ofte, at For­ældrene kom allerede Lørdag af­ten for at være sikre paa, at kom­me tidsnok til Gudstjenesten om Søndagen. Var vejret daarligt, naar de sejlede hjemmefra, be­ holdt de hverdagstøjet paa og tog stads­tøjet med. Heldigvis havde man altid meget Sengetøj, saa det gik meget godt med at huse 4-5 børns For­ældre. Om Søndagen tog de deres smukke "Stadsdragter" paa, og saa gik de allesammen med min Mand op i Kirken, hvor han saa konfirmerede Børnene. Efter Kon­firmationen ønskedes Bør­ne­ne tillykke. Var Vejret godt, snak­kede Folk jo lidt sammen ude paa Kirkegaarden. Der var jo Lejlig­hed til at spørge og fortælle nyt. Men Vejret kunde ofte være lune­fuldt, pludselig slaa om med Byger o.s.v., og saa hastede de ned til Baadene. De der havde været i Præstegaarden, gik dog med hjem og spiste til Middag, i reglen stegt eller kogt Kød, bagefter Sød­ suppe og Kaffe – derefter sej­le­de de hjem. Børnene fik ikke Kon­ fir­ma­ti­ons­gaver, det vilde vi ikke have indført. Smíðaða jólatræið Efter at vi selv havde faaet Børn, be­slut­te­de vi en Jul, at de skulde have Juletræ, men da der ikke fand­tes Grantræer paa Færøerne, lod min Mand en Snedker lave en lang Stang, til hvilken der blev fast­gjort Tværstænger, der skulde forestille Grene. Da vi fik "Træet" hjem, blev en Dreng sendt ud at plukke Lyng og Mos, som blev viklet om Grenene og Stam­ men. Hos en Nabo laante vi en Lyseform til at støbe smaa Lys i, og da vi havde faaet dem an­bragt paa Træet og tændt dem, var det virke­ lig meget smuk. Alle vore Folk kom ind, og medens vi dan­se­de rundt om Juletræet, sang vi de gamle Jule­salmer. Derefter omdeltes Ga­ ver til dem alle. Det var en meget stem­ningsfuld Juleaften. Gamle Gull­ak erklærede, at han aldrig havde set noget saa smukt. Prestur fekk onga løn fyrsta árið Det første Aar fik Præsten ikke nogen Løn, det var jo "Naa­de­saa­ ret". Den tidligere Præsts enke fik Indtægten. Men vi havde jo den aftale med Købmand Djur­ huus, Faktorin, i Klaksvig, at han skulde levere os alt, hvad vi skul­ de bruge, mod at vi til gengæld leve­rede ham den Fisk Karlene fis­ke­de, Uld, strikkede Varer o.s.v. Vi leverede saaledes et Aar 240 strik­ke­de Uldtrøjer af den Slags, der kaldtes "islandske Trøjer". Cirka to Gange om Aaret blev vort Mel­lem­værende med Købmanden gjort op. Húskallar á útróðri Naar Vejret var godt, sørgede gam­ le (húskallin) Gullak altid for at sætte de 2 eller 3 Karle, vi havde, i gang med Fiskeriet.Vi havde to Baa­de, en der laa ved Vestkysten og en der laa ved Østkysten. Ved den­ne Foranstaltning kunde Fol­ ke­ne altid sejle ud og fiske hvor­ dan Brændingen end var. – Det var for det meste Torsk, de fis­ ke­de. Folkene fiskede baade med Lang­line, hvor der kunde være 200-1000 Kroge, og med Snøre, mest med Snøre. Til Agn brugte de Mus­linger og Snegle. Fisketiden ret­te­de sig efter Strømmen og Bræn­din­gen, og de havde altid en lille Tene med Mad. Naar de kom hjem med Fangsten og lagde til Land, blev der bragt en Spand varmt hjemmebrygget Øl derned. Det skulde de have at styrke og var­me sig med oven paa Turen, der ofte kunde være meget streng. Der kunde nemlig ofte komme Storm og Kastevinde. Undertiden maatte de vente i timevis paa at Strøm­ men skulde blive gunstig, saa de kun­de lægge til Land. Naar de havde drukket Øllet, blev Fisken kas­tet ind paa land og baaret hjem i "Løb" (en art Tremmekasse, der bæ­res paa Ryggen i et bredt Uld­ baand, der gik op om Panden). Det var utroligt saa store Byrder de kunde bære over Fjeldene paa denne Maade. Naar Karlene kom hjem fra Fiskeriet, kunde de fore­ tage sig hvad de vilde, den ene gik da i regelen en tur i Marken og nusede om, den anden spandt eller kartede. Gamle Gullak tog sig nu af det vide­re fornødne ved Fiskenes Be­ hand­ling. Torsken blev skaaret op, Hove­det skaaret af, Indvoldene taget ud. Hovederne kogte vi, og det var vor bedste Aftensmad. Leve­ren var værdifuld, den kom i store Tønder, der blev sat tilside for at vente paa Skibslejlighed til "Han­de­len", hvor der blev smeltet Tran af dem og vi tjente ikke saa lidt paa dem. Det var en uskreven Lov, at Karlene skulde have Maver­ne, og de tjente ogsaa noget ved salget af dem. Den opskaarede og ren­sede Fisk, blev baaret ind i "Kelden1" (hjallin), hvor der blev lagt et Lag af den paa en stor Siv­ maatte, naar det var saltet, blev der atter lagt et Lag ovenpaa det o.s.v. Ovenpaa det hele blev der som presse lagt nogle store Sten. En­kel­te store Fisk blev flækket og hængt til tørring. Komandi partur Komandi partur verður eitt 90 ára minni um Florens og Riddaran og skaðaár teirra í 1927 Viðingar í torvi. Fiskurin verður vigaður á Viðareiði Kvinnurnar í ferð við at royta Magnus fór inn í Hvannasund at leita eftir presti, sum var farin til Fugloy og Svónoy