hósdagur 1. februar 2018síða 22

FRÍGGJADAGUR 2. FEBRUAR 2018 SOSIALURIN 14 22 POLITIKKUR AF JØRN ASTRUP HANSEN DIREKTØR I EIK BANKI, OKTOBER 2010 - APRIL 2011 TAKS, der længe havde nølet med sagen, underkendte i februar 2017 ende­ligt Eik Banki’s fradrag for tabet i den gamle bank, der var om­ fattet af den ubegrænsede stats­ garanti; tabet på en halv milliard kroner blev i efteråret 2010 dækket af Finansiel Stabilitet (FS). At en så enkel sag efterfølgende kunne køre helt af sporet må undre. Som bekendt tog banken TAKS’ afgørelse til efterretning, og sagen kunne være sluttet her, om ikke TAKS i juni 2015 havde meddelt banken tilladelse til at af­skrive FS’ tab som goodwill. Til­ladelsen, der vakte berettiget opsigt, førte i foråret 2017 til en for­valtningsretlig undersøgelse af TAKS’ sagsbehandling. I juli 2017 offentliggjorde Fíggjarmálaráðið undersøgelsens konklusioner. Fíggjar­málaráðið kunne have sparet os for mange myter, og mange ­trakasserier, om rådet havde offent­liggjort undersøgelsen i dens helhed. Bárður Larsen konkluderede i sin redegørelse, at banken ikke havde givet TAKS et ret­vis­ende billede af sagen, og at af­gørel­ sen i juni 2015 hvilede på et util­ strækkeligt grundlag. Efter­ følgende anmeldte TAKS banken til Politiet på Færøerne, der efter­forsker sagen i samarbejde med Statsadvokaten for Særlig Økonom­isk og International Kriminali­tet. Banken er under mis­tanke for at have forbrudt sig mod bestemmelserne om skatte­ und­dragelse. Skomager, bliv ved din læst På denne baggrund kan det undre, at vi langt hen i 2017 fortsat kunne støde på højt kvalificerede folk af den opfattelse, at Eik Banki havde et berettiget krav på et fradrag i sin skatte­pligtige indkomst for FS’ tab under statsgarantien. Længe efter at TAKS havde truffet endelig afgørelse i sagen, fast­holdt den tidligere direktør på Landssjúkrahúsið (Johnny í Groti­ num, JíG), der siden blev direktør for KvF, at FS kunne have solgt et skatteaktiv til en værdi af 90 millioner kroner sammen med den rekonstruerede bank – om ikke KPMG (EY) og jeg havde fejlet som rådgivere for FS. Nu tilfaldt skatte­aktivet vederlagsfrit TF Hold­ing. Mente altså JíG, der fandt, at FS havde skudt sig selv i foden. Syge­hus­direktøren tog munden fuld, da han – efter at være blevet direk­tør for KvF – over for en kreds af forundrede medarbejdere gav udtryk for sin uforgribelige mening om sagen: Det var en kata­ strofe, at TAKS havde nægtet Eik fra­drag. En katastrofe? For hvem dog? Som lægmand uden særlig ind­sigt i rekonstruktionen af Eik Banki udtrykte JíG sig forbavsende fri­modigt. JíG oplyser, at han alene var drevet af en faglig interesse for sagen. Det havde været nyttigt, om denne interesse havde været understøttet af en relevant indsigt i regnskabsvæsen, selskabsret og skatteret. JíG synes alene at have ladet sig styre af sin mave­for­ nemmelse. Men hvis det faglige indhold i Skattamálið lå JíG så stærkt på sinde, hvorfor lod han sig da nøje med oplysninger, som bestyrelses­ formanden i Eik Banki under­ hånden forsynede ham med? Hvorfor konfronterede han ikke FS eller bankens daglige ledelse i vinteren 2010-11 med sin op­ fattelse? JíG vidste da godt, at FS og den tidligere ledelse, der havde haft hands on, ikke delte be­styrelsesformandens letkøbte op­fattelse af fradraget. Og hvad fik dog sygehus­ direktør­en til aktivt at forsøge at på­virke andre – opinionsdannere og journalister – med sin egen, og Eiks, opfattelse af fradraget? Det er dog besynderligt, at JíG påtog sig at forklare andre om en sag, han ikke selv havde forstået. Hvorfor hen­vendte JíG sig i øvrigt ikke hellere til offentligheden med f.eks. en kronik? Fionia – irrelevant for Eik Det fremgår, at JíG var af den op­ fattelse, at eftersom der i Nordeas overtagelse i 2009 af Fionia Bank var indeholdt et skatteaktiv, så måtte Eik Banki Føroya's over­ tagelse i 2010 af den gamle Eik Banki også have indeholdt et skatte­aktiv. Det var en forhastet konklu­sion, som JíG kom til at stå alene med. Nordea overtog aktieselskabet Fionia Bank; Eik Banki Føroya over­tog aktiverne og de simple for­pligtelser i den gamle Eik Banki. Den gamle Eik Banki gik konkurs; det gjorde Fionia Bank ikke. Eik Banki fortabte sit skattemæssige under­skud; det gjorde Fionia Bank ikke. Hvordan kunne syge­ hus­direktøren dog være uvidende om det? Han havde dog selv været engageret i et forsøg på at over­ tage Fionia Bank; han havde haft lejlighed til at kigge sig rundt i data­rummet. Forklaringen på, at rekonstruk­ tion­en af Fionia Bank og Eik Banki blev grebet forskelligt an, er i øvrigt simpel. Skattamálið i sin helhed er rør­ende simpel; kun Súni Schwartz Jacob­sen og Eyðun Mørkøre – de uheld­ige helte, som Johnny red til hjælp – mente noget andet. Den gamle Eik Banki havde optaget et ansvarligt lån på 1 milliard kroner, der ikke var om­ fattet af statsgarantien. Også Fionia Bank havde optaget et ansvar­ligt lån, men det var optaget hos FS. Der var for FS ikke nogen grund til at lade Fionia Bank gå kon­kurs; tværtimod, det ville have kostet et skatteaktiv til en anslået værdi af 340 millioner kroner. Ved Eik Bankis konkurs blev FS frigjort fra en forpligtelse på 1 milliard kron­er; denne forpligtelse kunne på ingen måde opvejes af værdien af det skattemæssige underskud i den gamle bank. Der var for Eik Banki ikke nogen lære at drage af rekonstruktionen af Fionia Bank. Overhovedet ikke. Siden december 2016 havde JíG været vidende om, at der var en kon­kurs til forskel på Eik og Fionia. Det må undre, at direktøren ikke fandt anledning til at revidere sin opfattelse, der byggede på en mangel­fuld viden om, hvorledes Fionia og Eik blev rekonstrueret. Det er beklageligt og uforståeligt, at JíG i 2017 fortsatte sine forsøg på at påvirke medierne med en helt igenn­em fejlagtig opfattelse. Man undrer sig over, hvorledes KvF’s dækning af Skattamálið mon var faldet ud, om JíG havde været direktør for KvF, og ikke Lands­ sjúkra­húsið, da sagen tog sin be­ gyndel­se i februar 2016. JOHNNY HAR IKKE FORSTÅET SKATTAMÁLIÐ Eik Banki’s skattesag, der kan føres tilbage til den selvangivelse, banken indgav i juni 2012, spøger stadigvæk. Senest har den nye direktør i KvF bidraget til the never ending story. Længe efter at TAKS havde afgjort sagen, søgte direktøren at overbevise sine omgivelser om, at Eik var berettiget til et fradrag. Hvorfor?