týsdagur 26. juni 2018síða 10

Mikudagur 27. juni 2018 · Nr. 72 10 Sosialurin Hugskot og viðmerkingar – send sms til 225000 Arbeiðsførur aldur – hvat er tað? Bozena Rasmussen Alle taler om det, men ingen tør røre ved det. Hvorfor? Det er jo et følsomt emne. JO, det er noget af et ”tabu”. Når man bliver født, har man ing­en alder, men så begynder den at tikke. Så kommer man måske i vugge­stuen, senere i børnehaven og bag­efter i folkeskolen. Så er man kommet til den officielle alder:7 år Er du fyldt 7 år, skal man gå i skole. Skolen kan vare længe eller kort; det er ikke altid, at man selv kan bestemme, hvorlænge man skal være der. Man kan være der til og med 10. klasse. Enten går man vid­ere eller starter at arbejde. Og så går der mange år og så begynder man at mærke alderen. Men det taler man ikke om - i politik, at man skulle lave til­pasn­ inger, så folk forblev i ar­bejde. Man har tilgengæld sat en pen­sions­ grænse dvs. når man er så og så mange år, kan man få folkepension, om man ansøger om det. Pensionsalder/folke­pensions­ alder er 67 år her til lands, den høj­ este i hele Skandinavien. Pensions- alderen i Europa er forskellig fra land til land. Hvis man tager Frank­ rig, så var pensionsalderen 60 år. Der var store strejker pga denne aldersforhøjelse til 62 år. Ende­lig pensionsalder er 70 år og så be­ stemmer man ikke, om man kan for­blive på arbejdspladsen. Sæd­ van­ligvis er det 67 år, som afgør om man går på pension frivilligt ell­er ufrivilligt. Der er mange, der kunne fortsætte, om man tilbød dem et andet job, måske på halvtid eller nogle dage om ugen, men NEJ! Holdningen er, at de 67 årige skal UD! Det er det man kalder ufleksi­ belt arbejdsmarked. Nogler klarer det, andre ikke, de visner bort som en blomst, fordi de ikke kan finde livets melodi dvs. have fast job og social anseelse. Når folk taler sammen, spørger de altid, hvad laver du? Dvs. at arbejde er blevet ens image. Arbejdsfør alder anfører man som et tidsrum, hvor man er fuld­ be­skæftiget og man yder til sam­ fundet det, man skal som borger. Græns­en i dag er flydende, fordi man bliver ældre og måske ikke så nedslidt som i gamle dage. Og der er mange, der kunne og ville ar­ bejde=bidrage til samfundet ved at arbejde. Her på Færøerne er det hver 2., der er 67 år, der supplerer sin folkepension. Men der er holdninger, som dir­ ekte er farlige for samfundet: ” lad dem gå på pension”, så er vi fri for dem. Problemet er, at man bliver jo ikke fri for dem, tværtimod, de kan blive de tunge for samfundet, flere udgifter pga sygdom, livslede, dår­ligt humør osv. Man kan fakt­isk, om man vil og kan og er interesseret i det man laver, arbejde til 90 år. Eksempel: Nanna av Skála, som fyldte 100 for kort tid siden, har udgivet bøger indtil hun var 95 år. Hun er selvfølgelig ikke et almindeligt eksempel, men om man kunne arbejde til 75 – 80 år, for det gør man i de private erhver. Arbejdsfør alder har flyttet sig og det bør politikerne tænke over og gør tilpasninger i loven som f. eks.: 1) At man kunne blive på sin ar­ bejdsplads på lempelige vilkår hele dagen eller ¾ dagen uden at mod­ tage folkepension. I Frankrig giver staten støtte til firmaer, som be­ skæftiger folk i pensionsalder 2) At man kunne blive ansat et andet sted, hvor de har brug for hjælp fra ½ dag til færre antal tim­ er, hvor man holder sig aktiv, men supplerer sin folkepension. 3) I dag kan man arbejde, men bliver så hårdt beskattet som ingen and­en befolkningsgruppe, 60%. Man arbejder gratis, om man synes væld­ig godt om arbejdet, men det varer ikke så længe, fordi under disse betingelser er der ingen, at der har lyst at arbejde. Man bliver straff­et for holde sig i vigør. Er det virkelig det, vi gerne vil have? Skatte­loftgrænsen er 61.000, alt uanset om det pension eller en virke­lig indtægt bliver beskattet effektiv marginalskat på ca. 75%. Så høj skat betaler ingen anden befolkn­ings­gruppe på Færøerne – ikke engang millionindtægterne! Selv FN har fundet ud af, at i konventionen for ældre kommer til at stå: ret til arbejde, ret til pen­sion, ret til ”deseant life”, osv. Man gør det pga demografiske frem­skrivn­ ing­er, men man ignorerer dem her i landet, selvom Búskaparráðið har ud­talt, at der skal så mange i ar­ bejde som muligt. ”Det er på tider at tænke and­ er­ledes.” Jeg synes, at alle dem, der an­ vend­er dette udtryk, burde tænke sig om, inden de bruger det udtryk. Den tid det blev brugt i, er gået og vender ikke tilbage! Vi må tænke NYT, om vi skal være her alle samm­en - uden for mange fattige, de er her allerede, så de IKKE skulle blive FLERE! Jeg mener, at dette indlæg er på sin plads, ISÆR nu, når politikerne tænker på at sætte pensionsalderen op i stedet for at DIFFERENCIERE den, da man ved, at visse kategorier af arbejdet er mere opslidende end andre. Og det faktum kommer man ikke udenom! Ligesom i alle andre fag kræves der i dag INNOVATION. SJÚKRA­HÚSVERKIÐ v.m. Heri Mohr 1987 und­ir­skriv­ aðu okkara løg­ mað­ur og danski stats­min­istarin eina semju um at broyta um­sitingina á Føroya Gjald­stovu frá leyp­andi millum­ rokn­ingum mill­um lands­kassan og ríkis­kassan til blokk­skipan við støði í heima­stýris­skip­an­ini og øðr­um lógum um, hvør eigur at rinda hvat. So einfalt var tað. Hendan broytingin kostaði skatta­borgaranum at kalla ikki eitt klovið oyra. Ikki so mikið sum ein nýggjan næming við stóli í ein­um króki. Stutt sagt: Galdandi refusións­ skipan varð í 1987 væl og virðiliga kannað og skrásett av øllum rele­ vantum instansum, líka mikið hvar í fyrisitingini, tað veri seg í Havn, á bygd og í Danmark, har ríkiskassin luttók saman við lands­kassanum, áðr­enn hetta arbeiðs­lagið varð broytt til eina blokk­skipan, sum skuldi virka frá 1. januar 1988. Við í hesum blokki kom eisini sjúkrahúsverkið við fylgjandi býtis­lykli við støði í galdandi lóg­ um: Okkara 3 sjúkrahús: lands­kass­ in 50% og ríkiskassin 50%. Ríkishospitalið og onnur donsk sjúkrahús: ríkiskassin 100%. Í 1988 vóru útreiðslurnar til sjúkrahúsverkið (4) 325 milli­ón­ir, og av hesum vóru 173 milli­ón­ir í blokkinum [tí fyrsta] oyra­merkt­ ar til íløgur og rakstur av sjúkra­ hús­verk­inum. Semjan var eisini um, at ríkis­ kass­ans partur – nú blokkur – skuldi dagførast eina ferð um árið, og annars rindast gjaldstovuni áveg­is eftir tørvi nakrar ferðir um árið við skrivligari áheitan til Ríkis­um­boðs­mannin. Slík ávegis gjøld vórðu vanliga avgreidd ”borið” dag um dag, t.v.s. handað bein­leiðis við fastari reglugerð og manna­gongd. Hetta arbeiðslagið riggaði sera væl í 13 ár. So broyttist alt snøgt sagt til tað verra. Landsstýrið gjørdi av, at frá 1. januar 2002 skuldi øll dagføring av ríkiskassablokkinum, eis­ini til heilsu­verkið og al­manna­verkið, djúp­frystast, eins og øll prístals­ við­gerð v.m. skuldi steðg­ast. Hetta vóru ikki hissini boð at fáa úr Tinganesi. Í 2001 var rakstrarkostnaður sjúkrahúsverksins (4) saman­ lagd­ur 433 milliónir. Av hesum var ríkis­kassans partur 252 milliónir. Sama árið varð blokkurin lækk­að­ur við 366 milliónum virk­ andi frá 1. januar 2002, umframt at hann samstundis varð djúp­ fryst­ur. Í 2013 [tølini 2014-2017 havi eg ikki við hondina] kostaði sjúkra­ húsverkið (4) samanlagt 688 milli­ ón­ir, av hesum átti ríkiskassin (blokkurin) at endurrinda gjald­ stov­uni 407 milliónir, men hann varð jú niðurfrystur 1. januar 2002. Fíggingin til sjúkrahúsverkið var og er fíggjarliga lamskorðið á seytjanda ári. At játta pening í rúgvu uttan at útvega neyðuga fígging og at djúp­frysta lógásetta fígging hevði als ikki nakar tápuligur molbúgvi funnið uppá. Samanumtikið: Djúpfrystingin av blokkinum til fígging av sjúkrahúsverkinum í 2001-2018 hevur kostað lands­kass­ an­um ótaldar 100-tals milliónir, og løg­tingið tykist ikki at hava dirvi og vit at fáa landskassan aftur á beint. Lógloysi og ótryggleiki tyk­ ist at valda. Nær fær vanligt vit og skil aft­ur fótafesti í okkara lands­pol­ itikki? Nær fer løgtingið at taka neyðug stig til tess at fáa væl­ ferð­ar­sam­felagið Føroyar aftur á beint til rættvísa samfelagið við neyð­ugum tryggleika eisini hjá goml­um, sjúkum, avlamnum og øllum, ið krevja umsorgan og hjálp? Kristian Petersen seksti ár tann 27. juni Livir tú uppi við Sevdalsveg saman við unnustu tíni, Káru. Vakrari kvinna og búpláss er ikki á Guðs grønu jørð, har Skarðsá hevur tutlað tær og tínum vakurt ljóð í oyrað - um lívsins mannagongd, lívsins andadrátt og megi í vanligum lívi, í ítrótti og í kórsangi, á hvørjum degi. Tú hevur verið ein diggur basssangari á hesum spelkna vegi. Ein góður ítróttarmaður og vinur at heita á, tá ið á stóð í fyrireikingum til mentanartiltøk í kórlíki í trúnaði og trygd í hesi bygd - um Skarðsárygg - undir vøkrum skýlofti um Slætnatind, Kjóafellið, Brosmutúvu og Húsafellið. Her er tín andadráttur sum maður, pápi og abbi og brosandi lítla Eva krýnir løtuna við sínum vakra smíli til Abbanoða. Vakurt er at sjá, tá ið tú og konan koma við tykkara ommu og abbabørnum oman av Sevdalsvegi - brosandi av gleði, fram við Bjarnasteini at vitja langommu, Adelheit niðri við Kirkjuveg, har hon situr og hugsar um seg og síni – um teg, Kristjan, sum nú hevur seksti ár á baki. Hjartaliga til lukku við hesum degi og takk fyri manga góða løtu á lívsins ljómandi gøtu. Frits Minni um Niels Nú bjøllur á meg kalla til stjørnukláran fund, og friður legst um alla fold og jarðargrund Mær dimmilunindin fylgir á mini náttarferð, um deyðans djúpu bylgjur, tryggur hjá mær er. Intill eg land upp vinni, tað land, sum Harrin gav, og aftur tykkum ynni hinumegin hav. Sjúrður KJAK