hósdagur 31. mai 2018síða 26

FRÍGGJADAGUR 1. JUNI 2018 SOSIALURIN 61 26 Óli Jacobsen Siðsøga Óli Jacobsen I de sidste aar har der vist slet ikke været nogen Grind. Anderledes da jeg var Barn, da kom der meget ofte Grind til Thorshavn. Grindeflokken kunde pludselig vise sig mellem Øerne, og der var et glimrende Eft­er­retningssystem, der satte Fær­ingerne istand til at følge Grinde­flokken. Færinger spejder hver eneste Dag efter Grind. Glaðing á Skælingi Paa en Gang blusser en stærk Røg i tre Søjler op ved Bygden Skæll­ ing. Dette Signal betyder, at der er Grind, og at Grinden er lige ved Skælling. Havde den været et andet Sted længere borte, var der tændt et eller to Blus, alt efter Sted­ets Beliggenhed. Nu bliver der Liv i Bygden. Raabet: ”Grindebud!” genlyder alle Steder fra, og man svarer fra Kvivig med en lignende Røgsøjle for at Skællingsfolk skal kunne se, at Signalet er opdaget. Af Sted, saa hurtigt som han kan, løber en Mand over Fjeldet til Vestmanhavn for at raabe Grinde­bud der, medens alle i Kvivig er i febrilsk Bevægelse for at komme ud til Grinden saa snart som muligt. I Spring iler Mændene fra deres Arbejde paa Bøen ned til Baadehusene, trækker Ottemandsfarerne paa Søen, henter Grindevaabnene frem: Spyd paa en god halv Alens længde og 4 Tommers Bredde med et 4 Alen langt Træskaft, svære Jernkroge med en lang Line ved, Harpuner til at hage sig fast i Hvalerne med og endelig mindre Sten til at kaste efter Grinden. Koner og Piger kommer løb­ ende med Madskrin, samt Tøj og Strømper til Mændene. I utrolig Fart er alt dette besørget og med skummet staaende op om Stævn­ en ror Baadene af Sted ud imod Skæll­ing. En Baad er allerede der­ ude. Den har en Trøje paa Toppen af Masten, hvilket er et Tegn paa, at den har fundet Grinden. Det er en Baad fra Vaagø, som langt ude paa Havet har set Flokken og har haft Held til med Stenkast, at drive den ind mod Vaagø. Langt om længe er den kommet saa nær Land, at der er Haab om, at Tegnet paa Masten kan opdages enten af Sandevaags eller Midvaags Mænd, saa kommer Taagen og bringer alt til at Glippe. Nærmere og nærmere ind mod Land gaar Grinden, dreven af Strømmen. Grindaboð! Mandskabet raaber af alle Kræft­ er: ”Grindebud!” men ingen hør­ er det. Ganske langsomt fører Strømm­en saa Baad og Grind forbi Troldkonefingeren mod Strøm­ øen. Paa en Gang letter Taagen, og i samme Nu faar Skællingsfolk Øje paa det Skuespil, der opføres lige ­ved dem: Baaden, der søger at holde sammen paa den store Flok, som gaar temmelig spredt, idet en og anden lille Flok skiller sig fra Hovedf lokken og gaar sin egen Kurs, men vender igen, naar den ser, at de andre ikke følger. Grind­en er ganske tam og lader sig villigt drive, naar Manden, som staar i Forenden af Baaden, kast­er Linestenen ud og igen hal­ er den ind til sig, hvorved han frem­bringer Luftblærer i Vandet, som skræmmer Hvalerne; men de for­styrres meget mere af en Flok mindre Delfiner, Kvessinger, som spring­er højt op i Luften, farer midt ind mellem Grindehvalerne og, som det synes, i deres Kaadhed drill­er dem ved at bide i dem eller løbe paa Tværs af dem. Raksturin á Vestmanna Saa snart Baadene fra Kvivig og de andre nærmeste Bygder er komne til Grinden, begynder Drivn­ingen af den, hvor gerne end Vaagøbaadene vil have dem til­bage til Vaagø, maa det opgives, da Strømmen er imod, og den ikke lader sig drive imod den. Man maa prøve saa hurtigt som muligt at faa den til Vestmanhavn, før Strømmen vender. Med et lille Sprøjt, hver Gang der drages Aande, svømmer Hvalerne af Sted og Baadene bagefter. Rygfinnerne af Form som en skæv Trekant, stikk­er op over Søen. Nu og da dukk­er en Hval dybere ned og stikk­er Halen i vejret, før den for­ svind­er, medens en anden sætter hele sit kuglerunde Hoved op over Over­fladen. Hen mod Vestmanhavn gaar Fart­en, og ti store Baade fra Vest­ manhavn slutter sig til de øvrige. Nu kommer det kritiske Øjeblik. Strømmen vender og bliver snart saa stærk imod, at kun de bedst be­mandede Baade kan holde sig midt ude paa Fjorden, medens de andre maa søge ind mod Land paa begge Sider, hvor Strømmen er svagere. Drápið Lige ud for Vestmanhavns bygden, hvor Vandet er spejlblankt uden Strøm, ligger en stor Flok Skarv­er. Den bliver skræmt af Kvess­ing­er­ ne og flyver ind mod Bund­en af Bugt­en, men saa lavt, at Vingerne stadigt basker i Vandet. I rasende Fart, saa ingen Baad er i Stand til at følge, gaar det ind i Bugten. Grindehvalerne skyder næsten hele deres tunge Krop ov­ er Vandfaldet og falder ned med et vældigt Plask for igen at tage en svær sø med sig, naar de paany skyd­er op. Nu da Grinden er kommet i Havn, gaar der Grindebud til de andre Bygder paa Strømø og Vaag­ø, og Tilberedelserne træffes til at dræbe Grinden den næste Morg­en naar det tilstrækkelige Mand­skab er kommet, og naar Flod­en er paa sit højeste. Et svært Garn af tykke Tov med tomme Tønder som Flod bliver spændt over Bugten, hvor denne er smallest, og et andet mindre Garn bliver sat skraat ud fra Land for at Baadene kan drive Grinden ind mellem dette og Stranden. I Løbet af Natten kommer Baad­ene fra de fjerne Bygder og til­lige en stor Mængde Mænd gaa­ ende over Land. Sysselmanden fra Thorshavn er ogsaa kommen. Grinde­formændene, har Danne­ brogs­flag paa deres Baad og er allerede ved Daggry i travl Virk­ somhed med at ordne alt. Mænd­ ene paa Strandbredden er for­ syn­ede med store Knive for at skære Halsen over paa de Hvaler, der løber paa Land. Med stenkast bliv­er Flokken drevet ind mod Garn­et. Et Spydstik i Halsen paa den bagerste Hval jager denne ind mellem Flokken og sætter den i Fart. Under høje Raab fra Mand­ skab­et, der flittigt bruger Spydene, far­er Grinden ind mellem Garnet og Landet. Den yderste Ende af Nett­et trækkes ind mod Land, og Grind­en er indespærret. Baade lægg­er sig hele Vejen langs Garnet for at hindre Hvalerne i at tynge det ned og slippe over; andre ror inden for Nettet og bruger Spyd­ Anna Evensen greiddi eisini frá grindaboðum, soleiðis sum hon mintist tey í 1924 GRINDABOÐ FYRI 100 ÁRUM SÍÐANI Anna Evensen: Grindadráp í Havn. Úr bókini hjá Onnu Evensen Grindadráp í Miðvági. Úr bókini hjá Onnu Evensen