hósdagur 31. mai 2018síða 26
‹ fyrra síða allar 32 síður næsta síða ›
Tekstur á síðuni
FRÍGGJADAGUR 1. JUNI 2018
SOSIALURIN 61
26
Óli Jacobsen
Siðsøga
Óli Jacobsen
I
de sidste aar har der vist
slet ikke været nogen Grind.
Anderledes da jeg var Barn,
da kom der meget ofte Grind
til Thorshavn. Grindeflokken
kunde pludselig vise sig mellem
Øerne, og der var et glimrende
Efterretningssystem, der satte
Færingerne istand til at følge
Grindeflokken.
Færinger spejder hver eneste
Dag efter Grind.
Glaðing á Skælingi
Paa en Gang blusser en stærk Røg
i tre Søjler op ved Bygden Skæll
ing. Dette Signal betyder, at der
er Grind, og at Grinden er lige
ved Skælling. Havde den været
et andet Sted længere borte, var
der tændt et eller to Blus, alt efter
Stedets Beliggenhed. Nu bliver der
Liv i Bygden. Raabet: ”Grindebud!”
genlyder alle Steder fra, og man
svarer fra Kvivig med en lignende
Røgsøjle for at Skællingsfolk skal
kunne se, at Signalet er opdaget.
Af Sted, saa hurtigt som han
kan, løber en Mand over Fjeldet
til Vestmanhavn for at raabe
Grindebud der, medens alle i
Kvivig er i febrilsk Bevægelse
for at komme ud til Grinden
saa snart som muligt. I Spring
iler Mændene fra deres Arbejde
paa Bøen ned til Baadehusene,
trækker Ottemandsfarerne paa
Søen, henter Grindevaabnene
frem: Spyd paa en god halv Alens
længde og 4 Tommers Bredde med
et 4 Alen langt Træskaft, svære
Jernkroge med en lang Line ved,
Harpuner til at hage sig fast i
Hvalerne med og endelig mindre
Sten til at kaste efter Grinden.
Koner og Piger kommer løb
ende med Madskrin, samt Tøj og
Strømper til Mændene. I utrolig
Fart er alt dette besørget og med
skummet staaende op om Stævn
en ror Baadene af Sted ud imod
Skælling. En Baad er allerede der
ude. Den har en Trøje paa Toppen
af Masten, hvilket er et Tegn paa,
at den har fundet Grinden. Det
er en Baad fra Vaagø, som langt
ude paa Havet har set Flokken og
har haft Held til med Stenkast, at
drive den ind mod Vaagø. Langt
om længe er den kommet saa nær
Land, at der er Haab om, at Tegnet
paa Masten kan opdages enten
af Sandevaags eller Midvaags
Mænd, saa kommer Taagen og
bringer alt til at Glippe. Nærmere
og nærmere ind mod Land gaar
Grinden, dreven af Strømmen.
Grindaboð!
Mandskabet raaber af alle Kræft
er: ”Grindebud!” men ingen hør
er det. Ganske langsomt fører
Strømmen saa Baad og Grind forbi
Troldkonefingeren mod Strøm
øen. Paa en Gang letter Taagen,
og i samme Nu faar Skællingsfolk
Øje paa det Skuespil, der opføres
lige ved dem: Baaden, der søger at
holde sammen paa den store Flok,
som gaar temmelig spredt, idet en
og anden lille Flok skiller sig fra
Hovedf lokken og gaar sin egen
Kurs, men vender igen, naar
den ser, at de andre ikke følger.
Grinden er ganske tam og lader
sig villigt drive, naar Manden,
som staar i Forenden af Baaden,
kaster Linestenen ud og igen hal
er den ind til sig, hvorved han
frembringer Luftblærer i Vandet,
som skræmmer Hvalerne; men de
forstyrres meget mere af en Flok
mindre Delfiner, Kvessinger, som
springer højt op i Luften, farer
midt ind mellem Grindehvalerne
og, som det synes, i deres Kaadhed
driller dem ved at bide i dem eller
løbe paa Tværs af dem.
Raksturin á Vestmanna
Saa snart Baadene fra Kvivig
og de andre nærmeste Bygder
er komne til Grinden, begynder
Drivningen af den, hvor gerne
end Vaagøbaadene vil have dem
tilbage til Vaagø, maa det opgives,
da Strømmen er imod, og den
ikke lader sig drive imod den.
Man maa prøve saa hurtigt som
muligt at faa den til Vestmanhavn,
før Strømmen vender. Med et
lille Sprøjt, hver Gang der drages
Aande, svømmer Hvalerne af Sted
og Baadene bagefter. Rygfinnerne
af Form som en skæv Trekant,
stikker op over Søen. Nu og da
dukker en Hval dybere ned og
stikker Halen i vejret, før den for
svinder, medens en anden sætter
hele sit kuglerunde Hoved op over
Overfladen.
Hen mod Vestmanhavn gaar
Farten, og ti store Baade fra Vest
manhavn slutter sig til de øvrige.
Nu kommer det kritiske Øjeblik.
Strømmen vender og bliver snart
saa stærk imod, at kun de bedst
bemandede Baade kan holde sig
midt ude paa Fjorden, medens
de andre maa søge ind mod Land
paa begge Sider, hvor Strømmen
er svagere.
Drápið
Lige ud for Vestmanhavns bygden,
hvor Vandet er spejlblankt uden
Strøm, ligger en stor Flok Skarver.
Den bliver skræmt af Kvessinger
ne og flyver ind mod Bunden af
Bugten, men saa lavt, at Vingerne
stadigt basker i Vandet.
I rasende Fart, saa ingen Baad
er i Stand til at følge, gaar det ind
i Bugten. Grindehvalerne skyder
næsten hele deres tunge Krop ov
er Vandfaldet og falder ned med
et vældigt Plask for igen at tage
en svær sø med sig, naar de paany
skyder op.
Nu da Grinden er kommet
i Havn, gaar der Grindebud til
de andre Bygder paa Strømø og
Vaagø, og Tilberedelserne træffes
til at dræbe Grinden den næste
Morgen naar det tilstrækkelige
Mandskab er kommet, og naar
Floden er paa sit højeste. Et
svært Garn af tykke Tov med
tomme Tønder som Flod bliver
spændt over Bugten, hvor denne
er smallest, og et andet mindre
Garn bliver sat skraat ud fra Land
for at Baadene kan drive Grinden
ind mellem dette og Stranden.
I Løbet af Natten kommer
Baadene fra de fjerne Bygder og
tillige en stor Mængde Mænd gaa
ende over Land. Sysselmanden
fra Thorshavn er ogsaa kommen.
Grindeformændene, har Danne
brogsflag paa deres Baad og er
allerede ved Daggry i travl Virk
somhed med at ordne alt. Mænd
ene paa Strandbredden er for
synede med store Knive for at
skære Halsen over paa de Hvaler,
der løber paa Land. Med stenkast
bliver Flokken drevet ind mod
Garnet. Et Spydstik i Halsen paa
den bagerste Hval jager denne ind
mellem Flokken og sætter den i
Fart. Under høje Raab fra Mand
skabet, der flittigt bruger Spydene,
farer Grinden ind mellem Garnet
og Landet. Den yderste Ende af
Nettet trækkes ind mod Land, og
Grinden er indespærret. Baade
lægger sig hele Vejen langs Garnet
for at hindre Hvalerne i at tynge
det ned og slippe over; andre ror
inden for Nettet og bruger Spyd
Anna Evensen greiddi eisini frá grindaboðum,
soleiðis sum hon mintist tey í 1924
GRINDABOÐ FYRI
100 ÁRUM SÍÐANI
Anna Evensen:
Grindadráp í Havn. Úr bókini hjá Onnu Evensen
Grindadráp í Miðvági. Úr bókini hjá Onnu Evensen