hósdagur 23. desember 2004síða 10

10 Nr. 246 - 23. desember 2004 Landsstýrið er við at koma til sættis við donsku stjórnina um uttanríkispolitisku heimildirnar. Almenningurin hevur ikki fingið nógv at vita um hetta mál, men tað, sum er komið fram bendir á, at talan er um ein skipan, ið er nógv øðrvísi enn verandi skipan á økinum. Sum nú er, skal landsstýrið útvega sær fultrú frá danska uttanríksmálaráðnum, hvørja ferð landsstýrið ætlar at samráðast við fremmanda stjórn ella ætlar at taka upp samband við altjóða stovn um sam- starv. Sum nú er eru Føroyar heilt uttan innlit í verju- og hernaðarmál, sjálvt um hesi snúgva seg um føroyskt land- og sjóøki. Hetta er ódámligt. Her má vend koma í. Andstøðan er atfinningarsom og metir ætlaðu skipanina sum eitt afturstig. Almenningurin fær illa tikið støðu, tí ein kennir ikki uppskotið nóg væl. Hetta er spell, tí tað forðar fyri einum betri og meira kvalifiseraðum almennum og sakligum orðaskifti um uppskotið. Ein atfinningin er, at uppskotið, sum semja nú tykist vera um, forðar sjálvstøðugum føroyskum limaskapi í Norður- landaráðnum. Hetta er mikið spell. Landsstýrið eigur ikki at bakka fyri donsku stjórnini í hesum spurningi. Hetta er ikki ein spurningur um donsku grundlógina, men ein spurningur um, hvat hini Norðurlondini vilja ganga við til. Danmark átti tí at tikið henda spurning upp á diplomatiskm støði við brøðratjóðirnar heldur enn at vísa til grund- lógina. Landsstýrið átti at trýst stjórnina meira í hesum spurningi og eigur ikki at sleppa spurn- inginum. Tá hetta er sagt, so bendir alt hóast alt á, at kom- andi avtalan við Danmark um uttanríkspolitisku heimildirnar er eitt stig á beinari kós í uttan- ríkispolitiskum málum. Føroyar fáa innlit í verju- mál og í uttanríksmál og hetta er hart tiltrongt. Tá hugsað verður um, hvussu Føroyar eru hildnar uttanfyri innlit og ávirkan higartil, kann eingin ivi vera um tann spurningin. Landsstýrið fer eisini at kunna samráðast beinleiðis við stjórnir og við al- tjóða felagsskapir. Tað kann bara vera gott. Hartil kemur, at avtalan er eitt stórt stig á sjálvstýrisleið - tað er eisini gott. So er bert eftir at vóna, at eitt- hvørt landsstýri hereftir fer at nýta hesar nýggjur møguleikarnar til gagns fyri mentan, búskap og vinnulív. Tað er tí at vóna, at tær forðingar, ið enn standa eftir, verða fingnar av vegnum, so avtalan fæst uppá pláss skjótast. DAGSINS MEINING Sosialurin Á beinari kós VIÐMERKINGAR Sosialurin Stovnaður: 1927 Ábyrgdarblaðstjóri: Jan Müller jan@sosialurin.fo Blaðstjóri: Eirikur Lindenskov eirikur@sosialurin.fo Fíggjarleiðari: Tóki Højgaard toki@sosialurin.fo Marknaðardeild: lysing@sosialurin.fo Jonhard Hammer jonhard@sosialurin.fo Teresa Jensen teresa@sosialurin.fo Hjørdis Gregersen hjordis@sosialurin.fo Blaðfólk: Áki Bertholdsen aki@sosialurin.fo Eyðun Klakstein eydun@sosialurin.fo Edvard Joensen edvard@sosialurin.fo Vilmund Jacobsen vilmund@sosialurin.fo Solby Eliasen solby@sosialurin.fo Magnus Gunnarsson maggi@sosialurin.fo Páll Holm Johannesen pall@sosialurin.fo Terji Nielsen terji@sosialurin.fo Anna V. Ellingsgaard anna@sosialurin.fo Eydna Skaale eydna@sosialurin.fo Ítróttur: Jákup Mørk jakup@sosialurin.fo Terji Nielsen terji@sosialurin.fo Myndamenn: Álvur Haraldsen alvur@sosialurin.fo Jens Kristian Vang jensk@sosialurin.fo Sosialurin í Norðoyggjum: Postsmoga 231 Nólsoyar Pálsgøta 1, 700 Klaksvík tel. 458686 fax 458687 e-post: klaksvik@sosialurin.fo Sosialurin í Suðuroy: tel. 375364 fax 375464 tel. 220727 e-post: aki@sosialurin.fo e-post: dagfinn@sosialurin.fo Sosialurin í Eysturoy: Postsmoga 143, Saltangará tel. 447820 fax 449520 tel. 228909 e-post: vilmund@sosialurin.fo Sosialurin í Vágum: 360 Sandavágur tel. 333820, 220507 fax 333720 e-post: edvard@sosialurin.fo e-post: vagar@sosialurin.fo Uppseting/prent: Uppseting: Føroyaprent Prent: Prentmiðstøðin Útgevari: Sp/f Sosialurin Avgreiðsla: Mán.-frí. 8-16 Argjavegur 26, Tel. 341800, Fax 341801 Postadressa: Postboks 76, 110 Tórshavn E-mail: post@sosialurin.fo lysing@sosialurin.fo lysingartorg@sosialurin.fo varp@sosialurin.fo Blaðið verður prentað mánadag-fríggjadag klokkan 1400 Lýsingar Freistir: Tekstlýsingar Størri lýsingar Lýsingartorgið Heilsanir Týsdagsblaðið Mán.kl. 10 Frí. kl. 15 Frí. kl. 12 Frí. kl. 12 Mikudagsblaðið Týs. kl. 10 Mán. kl. 15 Mán. kl. 12 Mán. kl. 12 Hósdagsblaðið Mik. kl. 10 Týs. kl. 15 Týs. kl. 12 Týs. kl. 12 Fríggjadagsblaðið Hós. kl. 10 Mik. kl. 15 Mik. kl. 12 Mik. kl. 12 Leygardagsblaðið Frí. kl. 10 Hós. kl. 15 Hós. kl. 12 Hós. kl. 12 Størri lýsingar, sum nógv arbeiði stendst av, mugu vera inni í góðari tíð og áðrenn ásettu freistir. Framíhjápláss má umbiðjast í góðari tíð. Stødd: Ein heil síða í Sosialinum er 254 mm breið og 346 mm í hædd. Breiddin á einum teigi er 39mm og rúmið millum teigarnar er 4mm. Innsent tilfar Fult navn skal vera undir innsendum tilfari. Innsendar greinar, har blaðleiðsl- an ikki er kunnað um bústað og telefonnummar, verða ikki settar í blaðið. Mogens Tilsted Christensen sogenpræst , Nordstrømø, Præstegården, 430 Hvalvík I denne søde juletid er det godt, at tænke over, hvorfor vi holder jul. Alle ved det. Men forstår vi helt den di- mension af tilgivende kær- lighed, som Gud har til os ved Jesu fødsel? På baggrund af en radio- udsendelse i Femmeren i november måned og den i kølvandet heraf verserende debat, vil jeg her som lovet - fremkomme med et par bemærkninger om skils- misse og gengifthed set i evangeliets klare lys. Det ingen synd at være kvinde Kvinden er Guds gode gave til manden fra begyndelsen af. Skilsmisse er synd Uretfærdighed, utugt, af- gudsdyrkning, ægteskabs- brud, homoseksualitet, tyv- eri, griskhed, druk, spot og røveri er synd, og ingen der udøver disse syndige ting er berettiget til at arve Guds Rige (1. kor. 6,9-11). Omvendelse: Men det er hverken køn eller forhenværende ægte- skabelig status, der hindrer en person i at blive præst. Det handler om kaldet og om omvendelsen fra den syndige tilværelse, som skilsmissen er. Vækkelse af kærlighed eller vækkelse af undertrykkelse? En af de store hindringer for at vækkelsen kan bryde igennem er, at mennesker nogle gange sætter sig fast på synspunkter i Guds navn og ligefrem gør dem til Guds lov, hvad enten syns- punkterne er Guds gode vilje med mennesket eller ej. Og stakkels kirkegæng- er eller præst, der ikke følg- er denne lov. Der findes i det 21. århundred mærkeligt nok stadig præster, som ikke anerkender kvindelige præster eller gengifte præster, som de derfor ikke vil dele altertjeneste med. De bruger som argu- menter, at en kvinde ifølge Paulus ikke må være lærer, og at skilsmisse heller ikke er tilladt ifl. Paulus, der ifølge eget udsagn var ugift og uden drifter og lyster til det andet køn. Uretfærdighed er synd Spørgsmålet er, om de simpelt han mangler at blive omvendt fra deres synd (Rom. 3,23: "for alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud")? Er det i grunden ikke uretfærdigt, trist og utids- svarende, at vi i det 21. år- hundred skal opleve menn- eskeundertrykkelse i et moderne demokrati? Ifølge dem må kvinder og fraskilte og gengifte godt være lærere i børnehaver, skoler, søndagsskoler, efter- skoler, højskoler, bibelskol- er og sognemedhjælper? Om skilsmisse sagde Jes- us, at skilsmisse ikke var tilladt fra begyndelsen af, men på grund af mennesk- ers hårde hjerter kom skils- missen ind i verden. Og ingen tvivl om, at skilsmisse er synd. Men vi må have den omvendende dimension med. Omvendelse og Guds tilgivelse må mennesker også acceptere. Hvis menn- esker ikke kan tilgive, så er de imod Guds vilje. ( Ef. 4, v32 <http://www.bibelsel- skabet.dk/danbib/web/ef/ch 4/v32.htm> men vær gode mod hinanden, vær barm- hjertige og tilgiv hinanden, ligesom Gud har tilgivet jer i Kristus.) Gud er kærlighed! Hvis en ægtefælle bliver forladt af sin hårdhjertede ægtefælle, så ønsker Gud jo at få det bedste ud af den situation, så flest mulige mennesker bliver bevaret i den kristne tro, og Gud ønsker da ikke at straffe det forladte menneske ved at mene, at det ikke må leve i kærlighed med en ny partn- er af det modsatte køn og sammen med denne tjene Gud i den vigtige sags tjen- este. Tværtimod har Gud fra begyndelsen af sagt, at det ikke er godt for manden at være alene. Gud skabte en kvinde til manden og mon ikke det i grunden var godt for dem begge? Nu er vi Guds børn, og så lad os bruge Guds res- sourcer fuldt ud. Hvordan kan det nu siges at være evangeliets klare lys? Jo simpelt hen fordi, at Jesus selv sagde det: Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine dis- ciple, idet i døber dem og lærer dem at holde alt det, jeg har befalet jer!‰ ˆ og hans befalinger var kærlig- hed at elske og ære Gud og næsten som sig selv. Omvendelse Paulus siger med tydelig- hed, at alle har syndet og mangler herligheden fra Gud, og at en synder, der omvender sig bliver helliget. Evangeliet handler om, at Jesus kom for at frelse syndere til omvendelse. Og Paulus siger det på denne måde i 1. kor. v. 6, v. 9-11: v9 <http://www.bibelsel- skabet.dk/danbib/web/- 1kor/ch6/v9.htm> Ved I ikke, at uretfærdige ikke skal arve Guds rige? Far ikke vild! Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd, der ligger i med mænd, v10 <http://www.- bibelselskabet.dk/danbib/w eb/1kor/ch6/v10.htm> eller tyve eller griske mennesker, ingen drukken- bolte, ingen spottere, ingen røvere skal arve Guds rige. v11 <http://www.bibelsel- skabet.dk/danbib/web/- 1kor/ch6/v11.htm> Sådan var nogle af jer engang, men I blev vasket rene, I blev helliget, I blev gjort retfærdige ved Herren Jesu Kristi navn og ved vor Guds ånd." Det bibelske syn er med tydelighed, at det vigtigste er omvendelsen og hellig- gørelsen - eller som nogen kalder den - genfødselen. Ingen kan se Gud uden at blive født på ny. Morale "Hellere en troende præst (mand, kvinde, gift, gengift eller ugift) end en præst (mand, der ikke er skilt), men som er ligeglad med Gud og f.eks. ikke tror på opstandelsen. Glædelig jul og godt nytår! Kvindelige præster og fraskilte præster i evangeliets klare lys!