mikudagur 4. august 1999síða 6

tíðindablaðið NR. 144 - 4. AUGUST 1999 Viðmerking: Spurningur um bíðitíð hjá krabbameinssjúklingum J»Hvad kan ministeren op- lyse om ventetiderne for strålebehandling efter ope- rationer for kræft, hvilke konsekvenser har det for patienterne at måtte vente for I på en efterbe Id initia og hvilke ministeren tænkt forkorte oya Felag Móti Krabba- meini (Kræftens Bekæmp- else) í Torshavn. Jan Dal- berg, læge og kræftforsker, holdt ved denne lejlighed en forelæsning om kræfttil- fælde på Færøerne. Han oplyste bl.a., at ventetiden for strålebehandling speci- elt efter kræftoperationer højst bør være to uger, men at den i dag er mindst to det danske Syg- ehusvæsen. Videre sagde Dalberg, at det ikke er vent "listerne for kræ ftoperation måneder »h ler er et » OCT Cr cl problem, men derimod ventetiden for strålebe- handlingen. Hans konkl- usion var kort sagt den, at det var det danske sygehus- væsen, der ikke klarede at yde den optimale behandling af kræftpatient- er. Årsagen til det stigende antal døde på grund af kræftsygdomme var ikke, at patienterne kom for sent til lægen, men derimod vente- tiden for efterfølg ende strålebehandling i sygehus- væsenet. Der foreligger nu en rapport om netop dette emne udfærdiget af et ekspertudvalg nedsat af Sundhedsstyrelsen. Rapp- ortens anbefaling er en kraftig opgradering af strål- ebehandlingen i det danske sygehusvæsen, men dette kræver selvfølgelig et stærkt politisk initiativ. Spørgsmålet har i aller- højeste grad interesse på Færøerne, da færøske kræftpatienter stort set kun gør brug af de tilbud, der er i det danske sund hedsvæsen. Jóannes Eidesgaard, fólkatingsmaður hevur fingið svar frá heilsumálaráðharranum um krabbameinsviðgerðina - første stråle inemftøres mellem 3 til 5 uger, uger. Man må til- ægge et tidsrum regnet fra perationstidspunktet til første strålebehandling akt uelt variere mellem 4-7 ug | Hvad angår konsekvens erne af ventetid til strålebe- ling. oplyser Sund relsen, at der ikke sikker doku- for betydningen rløbet, fra diagn osen er stillet, og indtil strål ebehandlingen påbegyndes Sundhedssty reisen oply ser desuden følgende Ud fra logiske betragtn inger, om at der biologisk må være en negativ effekt if ventetid ud over en ikke tidsramme, må indtil der foreligger valide undersøgelser, det kan danne baggrund for eg rentlige evide nsbe serede onklnsioner: vurderes, at ventetid på strålebehandling fortsat skal søges gjort så kort som muligt." Sundhedsstyrelsen oplys- er også følgende " Dog skal patienten være i tilstrækkelig god stand, for at strålebehandlingen bliver definerbar det, større effektiv. Såret skal være i god heling, således at væv- ene er godt iltede i strålefeltet. Dette kan fordre en vis afventning i dage til et par ugers tid efter ope rationen, inden strålerne bør indsættes. I visse tilfælde bør medicinsk efterbehandling i øvrigt ind- sættes, forinden strålebe handlingen indledes, også dette kan fordre en vis ud skydelse af strålebehandl- ingens påbegyndelse." Som det fremgår af rapp- orten "National kræftplan - delrapport 1", som blev ud- sendt den 23. juni 1999, vurderer kræftsstyregrupp- en, at der er behov for at udbygge strålebehandlings- Heilsumálaráðharrin svarar Jóannesi Eidesgaard kapaciteten svarende til 14 ekstra acceleratorer pa landsplan i løbet af de næste S år. I forbindelse med reg- eringens økonomiforhandlinger med sygehuskommunerne er det derfor aftalt at påbegynde udbygningen af strålebe- hi indlingen i år 2000. I den forbindels e er det også aftalt at afsætte 857 mio. kr. ekstra til investeringer 1 sygehusapparatur, herunder investeringer i udstyr til strålebehandling. Amterne har allerede på- begyndt planlægningen af udvidelsen af strålekapaci- teten. Sundhedsstyrelsen oplyser således: " Der er igangværende projektering for udvidelse af strålekapaciteten med sammenlagt 10 ekstra app arater over de nærmeste år med en udbygningstakst svarende til ca torer pr. år Med den anførte udbygn ing af stråleapparater i de kommende år finder Sund hedsstyrelsen, at der er í værksat = tilfredsstillende initiativer med henblik på at forkorte ventetiderne for strålebehandling efter kræftoperationer." Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens udtal- elser. ð accelera Myndugleikin hja a Føroyum igur at staðfestast í rikisgrundlogini Nøkur av nýggju sjónarmiðunum hjá dr. jur., Frederik Harhoff, samsvara væl vid hugsan Sambandsfloksins. M.a. eru flokkurin og serfrødingurin samdir um, at myndugleikin hjá heimastýrunum í Føroyum og Grønlandi eigur at verða staðfestur í ríkisgrundlógini, sigur Sambandsflokkurin í tíðindaskrivi Partar av nýggja uppskot- inum hjá Frederik Harhoff eru skilagóðir og samsvara grundini væl vid politikk Sambandsfloksins. Eitt nú er tað eitt gott hugskot at staðfesta og tryggja mynd- føroyska erundlóg ugleikan nema styrin um I Hetta Sigur Edmund Joel for Sam bandsflokkinum viðmerk ing til eitt nýtt uppskot, sum = - DE ð Í if SKI tið } Í så & 1999 myndugleikan í grundlóg- ini Formaður Sambands- floksins vísir á, at flokkurin longu í vår vidgjørdi júst hendan spurningin. Hann heldur tað vera sera umráð- andi at staðfesta í grund- lógini, at Føroyar eru ein sjálvstýrandi tjóð í ríkinum, og at Føroyar hava enda- ligan og ein ikki afturtak- andi myndugleika á teimum økjum, ið eru yvirtikin frå ríkismyndugle ikunum. Soleiðis fáa vit tryggjað rættindi í grund- samstundis sum vit steðga skaðiliga orðaskift- hvor heimastýrið kann takast frá føroyingum Ha ikki», sigur Edmund afturat, at ríkisgrundlóg mi í fram tíðini hava ásetingar 'KKara mum um, Joensen, sum leggur ersini eigur at um, at so leingi Føroyar eru partur av ríki- num, er grundlógin gald- andi í Føroyum. Edmund Joensen sigur, at hóast uppskotið hjá danska serfrødinginum í støðum er skilagott, so eru partar av uppskotinum, sum Sam- bandsflokkurin ikki tekur undir við Eitt nú er Sambands- flokkurin ímóti hugsanini um eitt nýtt ríkisráð, ið skal taka avgerðir í felags ríkis- málum - t.d. verjumál og gjaldoyramál - og har Før- oyar og Grønland skulu hava átt limir hvor, og Dan- mark skal hava 16 limir. <Hetta við ríkisráðnum er heldur ógreitt. Har verða ov nógvir kokkar, og tað fer at verða trupult at finna nøkt andi semjur í stórum 6 semjumálum. Harumframt vil ríkisráðið í uppskoti Harhoffs taka ov nógv vald frá lóggávutingunum í teim- um trimum londunum», sig- ur Edmund Joensen. Hann leggur afturat, at verandi ríkisráð, har løg- maður, landsstýrisformað- urin og forsætisráðharrin hava møguleika at viðgera øll mål - eisini ósemjumál- ini - eigur at fáa høvi at prógva sítt virði «Koma kortini stórar pol- itiskar ósemjur, ið ríkispart- arnir als ikki duga at semjast um, so hevði verið hóskandi, at ein bólkur av óheftum serfrødingum ger uppskot til semju«, sigur Edmund Joensen, sum ann ars heldur Frederik Harhoff vera ov víðgongdan, tá hann skjýtur upp at skipa 1 tríggjar 5 stødugar rætt rskipanir danska ríkinum Sambandsflokkurin er Edmund Joensen, formaður Sambandsfloksins liðugur at viðgera spurning- in um, hvussu viðurskiftini millum Føroyar og Dan- mark eiga at verða skipað í framtíðini. Í flokkurin at senda tilfar í næstum fer hvort hús í landinum, so all- ir føroyingar kunnu gera seg kunnugar við hugsan Sam bandsfloksins og annars taka støðu til stóra fram tíðarspurningin.