mikudagur 17. november 1999síða 12

tíðindablaðið 2. Vaniljuísur við sukurkókaðum blommum 3. Sjokulátufroyður 4. Flamberað ber 1. Innbakadar laksur fyltur við urtaosti — riskoddi afturvid 800 gr. av laksi 100 gr. av urtaosti (rémaostur vid kryddurtum) savoykál ella hvittkål 600 gr. av rísi 2. Vaniljuísur við sukurkókaðum blommum 4 eggjab x0 S g ið sk sttrón 3 e € hindberjaeddik 2 to [SK non Madetravíni 3. Sjokulåtufroydur jalblommur ] aniljustong 150 gr. av kókisjokulátu I dl. av lætt piskadum roma 4 væl pískaðir eggjahvitar 4. Flamberad ber 200 gr. av frystum berum I dl. av konjakk Lesið eisini Sosialin á Internetinum Www.sosialurin.fo Norðurlandaráðið '99: Nr. 219 - 17. november 1999 Eiga at menna útnorður- samstarvið vestureftir Tað heldur Høgni Hoydal, landsstýrismaður í norður- landamálum. A norðurlandaráðsfundinum segði hann: Præsident! Det nordiske samarbejde trænger til en saltvandsind sprøjtning på vej ind i det ny årtusinde. Jeg tror, at den må komme fra Vestnorden eller fra Aland, som med Agenda 21 har vist vejen, som miljøforkåmper i Øst- ersøen Det sidste tiår har budt på store omvæltninger ja gigantiske omvæltninger Som så mange har nævnt, tiåret for murens fald er í dag. I nordisk sammenhæng resulterede det i Nærom- råde-søjlen og fokusen på Baltikum og Nordvestrus- land. Finland har nu for mandsskabet i EU og Sver- ige kommer i det nye årtus- inde i samme position. Den- ne omvæltning resulterede i EU-søjlen i det nordiske samarbejde I dette år er Sverige og Janmark også blevet for- vundet over Øresund. En konkret forbindelse i ce- ment og stål — på jorden, i uften og under vandet denne forbindelse kan også paminde os om den usyn- ige forbindelse, som IT teknologien har spredt over Norden og verden i det sen- este tiår De nordiske lande har og så enkeltvis spillet betyde ige internationale roller det seneste tiår både i et blodigt Europa og i en blod ig verden. Senest har Norge atter slået sig fast på verd enskortet som fredsdue i | ten. Og Island har irbejde med nordisk M verdenskonterencen om sterrad været vært for kvinder og demokrati Vi, som jo ligger midt vi glæder os over stolte over vore nordiske broderlandes ind sats pa det internationale ni eau. Vi arbejdet på Fær øerne for at opna fuld polit isk ligestilling og fuldt pol itisk ansvar, både for vores eget land, i nordisk Råd og i andre internationale sam- menhænge. Vi ser jo en ver- den, som bliver mindre og et Norden, som bliver større i verden — med værdierne som redskab: Samarbejde. demokrati, fred, mennesk erettigheder, miljø, bære dygtighed og ligestilling. Den fælles ambassade i Berlin, som åbnedes i år, er også et symbol på en fæl lesnordisk indsats på verd- ensplan. Men set midt udefra Nor- datlanten, ser vi også de u- hyggelige frembrud af vold, udstødelse og ungdom uden mening, som også ses I de nordiske lande. Vi ser også, at de erklærede nordiske værdier kræver langt mere for at kunne følges op i det nye årtusind. Og vi ser, at de mange skulderklap og vores interne ros af de nord- iske fortræffeligheder, har en tendens til at konservere det nordiske samarbejde og de nordiske værdier — lig- esom at stille det i en mon tre til udstilling Derfor har vi fra færøsk side foreslået, at nærområd esamarbejdet og nærområd ebegrebet udvides. Foruden at omfatte Baltikum, Nord vestrusland, Arktis og Bar entsområdet, bør nærom råderne omfatte de vest nordiske nærområder: Shet landsøerne, Orkneyøerne, Hebriderne, Skotland og områderne ved den canad- iske vestkyst: New Found- land, Nova Scotia, Nunavut OSV. Der er flere grunde til det: * Samarbejdet med Nord- ens nærområder bør efter vores mening tage udgangs- punkt i det samlede Norden, som jo strækker sig fra Fin- land til Vestgrønland og fra Sønderjylland i Danmark til Qjuaanaaq i Grønland. Gør vi ikke det, så gør vi Norden mindre og skaber skarpere skel mellem Vestnorden og de skandinaviske lande * En udvidelse af kontakt fladen vil også give nye di- mensioner til gavn for hele det nordiske samarbejde Der findes i dag allerede bilateralt samarbejde med de vestnordiske nærområd er, men et samlet Norden, som arbejder í mod sydvest, vil styrke hele Nordens position 1 verden og give ny inspiration til det vestover og nordiske samarbejde e Næromradesamarbejdet har í dag i sit indhold fået for meget karakter af en slags ulandshjælp, hvor de skandinaviske lande skal hjælpe nærområderne til at opnå demokrati, mennesk erettigheder, velfærdssam fund og markedsøkonomi Altså en slags ny , hvid mands byrde”, som nu gæl der den skandinaviske mand. Det er forståeligt, men det kan være med til at konservere de nordiske vær dier, for nærområdesamar bejdet må have som ud- gangspunkt, at vi også kan lære noget af de nærområ der, som vi samarbejder med. * Miljøet og den bæredyg- tige udvikling har været de store udfordringer de senere år og de bliver det også i det næste årtusind. Norden bør være ledende i verden på disse områder og har og- så markeret sig sådan. Men for landene i vestnorden, som direkte lever af havets ressourcer, er det en nød- vendighed at inddrage vores nærområder, som ligger omkring det enorme Atlant- erhav. Havmiljøet kan jo ikke beskyttes og en bære- dygtig udvikling kan ikke tænkes, hvis radioaktivt af fald og tungmetaller ledes ud i Atlanten fra vore nabo lande. Så nordisk miljøpol itik kræver inddragelse af landene omkring Nordat lanten. Vi taler ikke om at lægge beslag på store økonomiske ressourcer í nærområde samabejdet, men om at styrke perspektivet og sam- arbejdsrelationerne. Dette kan også styrke vestnordens position inden for det Nor- diske Råd, således som Is- land jo så godt har sat fokus på med sit formandsskab og sit formandsskabsprogram. Præsident! Danmark har sat de nord- iske velfældsstater og den nordiske velfærdsmodel som hovedtema for sit kom- mende formandsskab. Det er en god prioritering. Her ligger udfordringen for det næste århundrede. I denne store udfordring mener jeg, at de skandinav- iske lande også kan drage erfaringer fra landene i Vestnorden. Vi har altid lev- et med udfordringen om et fleksibelt og mobilt arbejds- marked. Vi har levet med udfordringen om bæredygt ige kulturelle og sociale en- heder og strukturer, som ikke er fremmedgjort af stat eller kapital. Vi har sam fund, som kan overskues og hvor velfærdsstatens for- dele og ulemper kan regi- streres på det menneskelige plan. Vi har samfund, hvor kulturel mening stadig er grundlaget for økonomi og politik. Vi har lav kriminal itet og vi har nærdemokra tier, som fungerer. Vi har endnu ikke set de sociale og materielle ændringer, som skaber grobunden for den øgede racisme, nynational- meningsløshed blandt ungdommen i Nord- en og i Europa i dag. Så en saltvandsindsprøjtning til den nordiske velfærdsmo- del kan også komme fra vestnorden i det kommende arbejde Men i det næste årtusinde og det næste årtusindes ud fordringer for de nordiske værdier, kræves et mere for- pligtende samarbejde í Norden. Ikke mindst kom- mer EU-dimensionen og en fælles nordisk indsats i for- hold til EU at blive langt vigtigere i fremtiden. For de nordiske lande, som står ud enfor EU, Norge, Island, Færøerne og Grønland, er det vigtigt at kunne følge med i , hvad der sker i El integrationen ikke mindst på arbejdsmarkeds- , uddannelses og miljøom rådet. Men det bliver en lige så stor opgave for de nord ISMe Og $ i | É 5 iske lande, som er medlem- mer, at arbejde for de nord- iske spørgsmål indenfor EU. Finland har sat fokus på en nordisk dimension i EU og dette bør der ar- bejdes videre med. For os, som står udenfor EU er det vigtigt, at nordisk samarbejde også kan bruges til at forhindre, at EU-inte- grationen udelukker vores muligheder som små natur- ressourcebaserede samfund. For os er det vigtigt, at EU integrationen ikke betyder, at arbejdsmarkeds-, miljø- og velfærdspolitikken bliver sat primært af EU-landene og blot sekundært af de nordiske lande og det nord- iske samarbejde. Det bør være omvendt. Og jeg må understøtte vore islandske frænder, statsminister Oddsson og Steingrimur Sigfusson, som har bedt om at respektere, at EU altså ikke er en Union for de små ressourcebaserede samfund i Nordatlanten. Derfor har vi valgt at stå uden for EU og det vil vi fastholde EU og udvidelsen mod Øst vil blive den store kraft i de kommende år. Men det te gør det endnu vigtigere at fastholde det nordiske samarbejde og ikke at ude- lukke Vestnorden. For det bliver her måske, at den kulturelle forankring kan fastholdes for de nordiske EU-lande. Her kan drivkraf- ten komme til ikke at ud- stille nordiske værdier som en museumsgenstand i EU- bureaukratiet hvor lob- byisternes lommelygter kender alle de mørke kroge, men hvor demokratiet folkestyret — ikke lyser op Præsident! Et mere forpligtende nordisk samarbejde ser vi som det store projekt i det kommende årtusind. For vores samfund i Norden er miljø, bæredygtighed, vel- færd, sociale forpligtelser, mobilitet på arbejdsmark edet, kulturel styrkelse i globaliseringen og solidar itet ikke et valg, det er en nødvendighed. Tak