hósdagur 12. oktober 2000síða 9

16 17 tíðindablaðið sosialurin tíðindablaðið sosialurin Nr. 196 - 12. oktober 2000 Nr. 196 - 12. oktober 2000 Færøerne deltog som bekendt ikke i folkeafstemningen om euroen i torsdags, men vi fulgte med i valgaftenen, og nogle selvstyrefolk har helst set udfaldet mere som et nej til Nyrupregeringen end som en snublesten for de tre fjerdedele af Folketinget, som ønsker en hurtig EU-integration. Regeringen havde jo som udgangspunkt for euroen op- bakning fra hele det europæ- iske politiske magtapparat, de nordiske og europæiske reger- inger og deres ledere; Europas erhvervsliv og kulturorganisa- tioner støttede Danmarks jaside til afstemningen, og her i landet agiterede de store par- tier på begge sider i Folketinget for et ja. Det meste af Danmarks erhvervsliv, fagforeninger og de offentlige institutioner kast- ede også deres enorme ressour- cer bag et ja. Og alligevel, alligevel vandt et solidt flertal i folket valget og var imod at ændre Danmarks kronevaluta til fælles EU-mønt. 55 pct. sagde nej, og det var afgørende nok til, at statsministeren værdigt om end måske ydmygt indrømmede nederlaget og tog det til efterretning. Regeringen og tre fjerdele af Folketinget må så vente med næste træk for euroen til efter et kommende folketingsvalg, som jeg forstod det. Dette eurovalg kan tjene som eksempel for en kom- mende folkeafstemning om Færøernes ændrede stilling til rigsfællesskabet. Vi kan samm- enligne de to folkeafstemning- er på forskellig vis. I torsdags oplevede stats- ministeren den samme følelse af nederlag, som mange har tiltænkt det færøske selvstyres partier, hvis Færøerne får en folkeafstemning med en 4-årig afviklingstid for bloktilskud- det. Den sidste meningsmåling på Færøerne viste blot 25 pct.s støtte for færøsk suverænitet med 4 års tilpasning. Kun de mest opstemte republikanere forventer, at en fjerdedel kan vokse sig til over halvdelen af befolkningen under en op- pisket valgstemning. Vi har ingen udenlandsk støtte bortset fra Islands gode ønsker for færøsk suverænitet. Oppositionen i Lagtinget modsætter sig landsstyrets plan om selvstyre med kort af- trapning af bloktilskuddet. Statsministeren gentog i sin åb- ningstale i tirsdags, at reger- ingen og Folketinget helst ser Færøerne forblive i rigs- fællesskabet, men han bøjer sig for den færøske folkevilje, der lægges under økonomisk pres for at sige nej til suverænitet. Man fristes til at tænke følg- ende: Når et så solidt dansk flertal på 55 pct. modsatte sig den relativt lille ændring, at Dan- mark skiftede navn på sin va- luta, hvor overvældende ville et færøsk flertal så ikke gå imod et økonomisk jordskælv som fjernelse af en tredjedel af landskassens indtægter på bare 4 år. Men lad os så bare dreje sammenligningen med den overståede danske og den kom- mende færøske folkeafstem- ning. Det danske folk ønskede at holde fast i Danmarks selv- stændige valuta til trods for danske og europæiske magt- haveres slet skjulte trusler om alverdens ulykker, hvis folket stemte nej til ensretning og integration på pengeområdet. Det danske nejflertal bør have lært regeringen og det politiske og fagforeningsmæs- sige magtapparat én ting, nemlig at folkeviljen ikke lader sig true ind på række til en ovenfra dikteret strækmarch. Lad den lærestreg tjene som en formaning til alle parter i de kommende forhandlinger mellem landsstyret og reger- ingen om Færøernes fremtid. Lad os med Færøerne ikke sætte alt på ét bræt, lad os undgå et knald eller fald for begge parter i den færøske sag, lad os ikke risikere et alt eller intet i en kommende færøsk folkeafstemning. For den fær- øske suverænitet er relativt talt ganske anderledes end den danske euroafstemning; den rækker længere tilbage i historien og stikker dybere i færingers bevidsthed på begge sider af ja-/nejskellet. De fleste danskere forventer en ny afstemning om ganske få år om euroen, men ingen forestiller sig en ny afstemning om fær- øsk suverænitet i overskuelig fremtid, og der står for meget på spil for Færøernes politiske, økonomiske, sociale og kultu- relle udvikling til, at vi tåler fortsat kiv om selvstændig- hedsspørgsmålet. Vi må få jordlagt denne splittelse med en god aftale, som imødekommer de tre fjerdedele af færinger, som gang på gang har udtrykt ønsk- et om et mere selvstændigt Færøerne, om ikke efter kun 4 år, så engang i fremtiden. Re- geringen kunne selvfølgelig stædigt holde fast ved at presse landsstyret til en folkeafstem- ning, der som i 1946 på for- hånd var sat op til at sikre et nej til selvstændighed. Det mislykkedes dengang. Men en sådan afstemning ville også denne gang splitte vort folk mere uforsonligt, end den danske euroafstemning har gjort. Det, vi husker bedst fra valgaftenen, var statsminister- ens anstrengelser for at holde nej- og jasiden sammen og på en måde bagatellisere be- tydningen af nejflertallet. Men resultatet var rystende. Lag- manden har sagt offentligt, at landsstyret agter ikke som den danske regering i torsdags at springe fra vippen med bind for øjnene uden først at være sikker på, at der i det mindste er vand i bassinet. Er der det, så klarer vi sagtens at svømme. Og så er lagmandens udtalelse gentaget herfra, altså ingen folkeafstemning om færøsk suverænitet, hvis ikke flertallet er sikret på forhånd med en god aftale, og det er også reger- ingens udfordring, regeringens store mulighed. Hele tre gange har lands- styret forhandlet med reger- ingen i sommer med samme oplæg og samme resultat, og det var nok én gang for mange, men så er landsstyrets op- rindelige oplæg i hvert fald afprøvet. Vi er presset til at bøje os for regeringens stejle afvisning af en lang og øko- nomisk forsvarlig overgangs- ordning på 15 år og er på- tvunget en 4-årig nedtrapning, hvis vi skal have suverænitet her og nu. Men dermed har statsministeren i stor grad påvirket det valg, han påstår alene kan træffes af den færøske befolkning. Men han sagde også i åbningstalen, at uanset hvilken vej den færøske befolkning vælger, vil re- geringen arbejde for, at vi i fællesskab finder en ordentlig og værdig løsning, som rækker fremad, og som begge parter kan være tjent med, og det er trods alt en udstrakt hånd, som jeg venter at landsstyret vil gribe, og en mere imødekom- mende tone end den uforson- lighed, der prægede stats- ministerens afslag på presse- møderne efter forhandlingerne i sommer. Måske har statsministeren lært af nederlaget i torsdags og ønsker, at forholdet mellem Færøerne og Danmark og fær- inger imellem ikke forpestes fremover, som regeringens afslag hidtil har lagt grund til og måske endda også har været misbrugt til på Færøerne. Når det er sagt, må man nok vedstå, at landsstyrets brev til FN i sommer om procedurer om- kring landets selvstændighed var uheldigt formuleret. Dets hensigt var måske mere kon- flikt end forsoning, jeg ved det ikke, og afdækkede kun det, vi allerede vidste på forhånd. Færøernes stilling som del i rigsfællesskabet tilsiger ikke direkte forhandling med FN, og det er vel derfor, man prøver på at ændre Færøernes status fra landsstyresiden. På den anden side var uden- rigsministerens reaktion ikke særlig nænsom og understre- gede, hvor vigtigt det er, at vi ændrer Færøernes fremtidige stilling i det internationale samarbejde. Udenrigsminist- erens behandling af landsstyr- ets direkte spørgsmål til NATO om Færøernes mulighed for senere at opnå medlemskab i Partnership for Peace gød heller ikke olie på vandet, men rejste bølgerne i det færøsk- danske forhold, og det var måske også meningen fra landsstyrets side ved dets op- rindelige henvendelse til NATO. Jeg har spurgt uden- rigsministeren i et § 20-spørgs- mål, om det er et formelt krav, at et land må råde over militær for at søge medlemskab i PfP. Den færøske radio havde fra en NATO-kilde fået at vide, at militær er ikke et formelt krav til en ansøger, men udenrigs- ministeren svarede mig und- vigende. Island er fuldgyldigt medlem i PfP uden at have militærstyrke, og så kan man tænke sig, at det krav heller ikke stilles til et fremtidigt uvæbnet ansøgerland som Fær- øerne, når vi kommer så langt. Men den sag kan vel også blive afklaret undervejs, og der kan udenrigsministerens svar til Folketinget stå sin prøve. Jeg regner med, at det bliver bragt op i forhandlingerne med landsstyret i løbet af efteråret. Jeg føler, at det er vigtigt i denne fase af forhandlingerne, at parterne bearbejder de om- råder, der forener os, til en tilfredsstillende løsning på det færøske nationalitetsspørgsmål i stedet for at tærske langhalm på de områder, som stadig skiller os. Statsministeren sagde også i sin tale, at vi er kommet langt i forhandling- erne, og at en række principper for det fremtidige samarbejde er afklaret. Også et positivt udsagn, som jeg håber betyder, at regeringen har flyttet sig i rigtig retning, selv om det bekymrer, at statsministeren også konstaterer, at der fortsat udestår et betydeligt arbejde. Lad os håbe, at det kan fås på plads i løbet af efteråret. Vi har jo ikke så lang tid. Der er gået mere end halvdelen af den nuværende valgperiode både på Færøerne og i Danmark. Hr. Peter Duetoft begik den brøler i sommer at love Grønland økonomisk støtte for at suge sig fastere i den danske patte, som ville han sige: Færøerne skal straffes øko- nomisk for at ville vænnes fra patten politisk og økonomisk. Men formanden for Folketin- gets 21-mandsudvalg var klog, da han i foråret sagde, at re- geringen får brug for al den opfindsomhed, den kan mønstre, for at finde en origi- nal statsindretning, som kan sikre Færøerne jævnbyrdig stilling med Danmark i et nyt samarbejde mellem to jævn- byrdige og selvstændige lande. Fru Kirsten Jacobsen talte som så ofte i slagfærdige overskrift- er, da hun bad statsministeren finde frem til et genialt tilbud, som færinger ikke kan afslå. Jeg vil støtte begge mine kol- leger og bede statsministeren være fleksibel og møde lands- styret med en holdning til en aftale, som sikrer Lagtingets overhøjhed i alle færøske an- liggender og anerkender Lag- tingets ret til selv at bestemme, hvornår det overtager Færø- ernes suverænitet. Dette kan være betinget af, at Færøerne selv betaler alle udgifterne. Suverænitet her og nu skiller landsstyret og regeringen. Fær- øernes stilling inden for eller uden for rigsfællesskabet skill- er også landsstyret og Lag- tingets opposition. Det er vi klar over. Men lad os dog se på de punkter, som parterne bag landsstyret er enige med i hvert fald det færøske Social- demokrati om, f.eks. en ny af- tale imellem Færøerne og Dan- mark i stedet for hjemmestyre- loven. Den skal godkendes af Folketinget, af Lagtinget samt notificeres af FN for at få folkeretlig status. For det andet en aftale mel- lem Færøerne og Danmark som to selvstændige og jævn- byrdige lande i et forbund. Det er i hvert fald snak, som vi forstår begge to. For det tredje en uigenkaldelig aftalemodel og ikke en delegationsmodel, som Folketinget teoretisk kan underkende. For det fjerde Lagtinget som principielt Færøernes øverste demokratiske myndighed i alle anliggender. For det femte alle sagsområder underlagt Lagtin- gets jurisdiktion, selv om Dan- mark kan administrere om- råderne, til vi selv er klar til det. For det sjette, færinger og danskere beholder de samme rettigheder hjemme som ude hos hinanden. Og for det syv- ende en systematisk nedtrap- ning af bloktilskuddet over en fastlagt årrække, som vi kan enes om. I Lagtingets udenrigspolit- iske udvalg skrev Socialdemo- kraterne og Sambandspartiet fællesbetænkning til lands- styrets forslag til forhandlings- oplæg med regeringen, og disse to store oppositionspar- tier skrev følgende: »Mindre- tallet råder til en ordning, som klart giver Færøernes Lagting øverste magt i overtagne sags- områder, og hvor ingen be- grænsninger findes for, hvilke sagsområde kan blive over- taget. Lagtinget træffer beslut- ning om, hvornår og hvilke sagsområder der skal over- tages.« Det er også tale, som landsstyret forstår, og som vi sikkert kan enes om at få gennemført, og hvis flertallet og oppositionen i Lagtinget kan enes om nogle ting, så burde der også være fælles grundlag for regeringen og landsstyret. Statsstøtten er det springende punkt i forhandlin- gerne. Regeringen ønsker ikke, at Færøerne bliver selvstændige, og den bruger bloktilskuddet som gulerod og pression imod landsstyret Hr. Duetofts ud- talelse om økonomisk belønn- ing for troskab og straf for op- sætsighed imod rigsfællesska- bet betegner vel Folketingets underliggende holdning til spørgsmålet om Færøernes suverænitet. Hvis Færøerne skulle falde fra riget, opstår der et havgab på en kvart million kvadrat- kilometer i Danmarks udstræk- ning fra Gedser til Thule. Tabet af det færøske havområde vil Danmark dog nok komme over, men det frafald ville have en dominoeffekt på det enorme Grønland. At miste denne to millioner kvadratkilometer store danske ø i international sammenhæng ville være et uoverskueligt prestigeslag for Danmark, og det har vi faktisk sympati for på Færøerne. Derfor fornemmer jeg, at Folketinget endda ville strække sig så langt som, om ikke at fordoble, så alligevel at forøge statstilskuddet til Færøerne og Grønland, hvis det var nød- vendigt for at sikre vores af- hængighed af Danmark. Og den følelse er jeg også rede til at undskylde. Men det er selv- følgelig en hypotetisk tanke. Den tanke er lige så hypotetisk som den, jeg et par gange har været fristet til, og det er, hvor blødgjort den stærke islandske nationalånd ville være i dag, hvis sagaøen ikke havde taget sin suverænitet i 1918, men i stedet fået statsstøtte og i dag modtog f.eks. 6 mia. kr. i bloktilskud fra Danmark - det ville de have gjort - 6 mia. kr. til Island, og Island havde haft samme status i riget som Fær- øerne. Og 6 mia. kr. ville Dan- mark nok kunne klare at betale med en tilsvarende større øko- nomi, hvis Island var del af den danske økonomi på samme måde, som Færøerne er det, men Island ville så være en lige så afhængig bistandsklient som Færøerne og Grønland. Regeringen har en stor op- gave på vegne af Danmark og over for det færøske folk, hvoraf et stort flertal ønsker en politisk værdig og økonomisk ansvarlig løsning af vor uover- ensstemmelse, og det er jeg sikker på at det store flertal i Folketinget også ønsker. Hver- ken Folketinget eller Lagtinget kan være andet bekendt end en ny aftale, som peger fremad, og som møder det færøske folks ønske om at indrette vort land ud fra dets naturlige for- udsætninger. Vi erfarede dansk økonom- isk og politisk fjernstyring af Færøerne i 1990‘erne med stor utilfredshed til følge, og vi har fået rettet de misforståelser op bagefter. Vi kan ikke ønske utilfredsheden væk. Færinger lever for øjeblikket i et politisk tomrum, nu hvor hjemmestyre- loven er udtømt og udbrændt og vi mangler et konstitutionelt grundlag at sætte i stedet. Tomrummet lader sig heller ikke true, bluffe eller kue væk. Det kan kun udfyldes af op- findsomhed og modig og kon- struktiv politisk handling fra færøsk og fra dansk side. Den politiske udvikling fuldbyrdes aldrig, verden går videre, som fru Arnold sagde i dag. Der sker noget hele tiden. For Færøerne er den proces desværre gået i stå, og den kan kun sættes i gang igen, hvis alle gode kræfter i Lagtinget og Folketinget finder en så til- fredsstillende løsning på kon- flikten, at et optimalt antal fær- inger føler, at nu har vi igen fået gode relationer med Dan- mark og af hjertet ønsker at udvikle et godt nabo- og ven- skab. Jeg slutter med at ønske regeringen et rigtig godt møde sidst i oktober, og jeg er sikker på, at vi når til et resultat ganske snart. Heitir á Føroyar og Danmark um at semjast Færinger lever for øjeblikket i et politisk tomrum, nu hvor hjemmestyreloven er udtømt og udbrændt og vi mangler et konstitutionelt grundlag at sætte i stedet. Tomrummet lader sig heller ikke true, bluffe eller kue væk. Det kan kun udfyldes af opfindsomhed og modig og konstruktiv politisk handling fra færøsk og fra dansk side, segði Óli Breckmann í setunarrøðu í fólkatinginum Hjálparfólk til Dagstovnin í Fuglafirði Søkt verður eftir hjálparfólki, 30 t. viku. Starv- ið er tíðaravmarkað frá 1. nov. 2000 til 1. nov. 2001. Starvið er á stovu við 18 børnum 3–8 ár. Lønin verður sambært sáttmála millum Fíggjarmálastýrið og Føroya Pedagogfelag. Nærri upplýsingar um starvið fáast við at venda sær til leiðaran í dagstovninum, tlf 444940 / 225222. Umsóknir saman við avritum av prógvum og viðmælum skulu vera býráðsskrivstovuni í hendi í seinasta lagi 26. oktober kl. 10.00. Býráðið skilar sær rætt til at velja millum innkomnu umsóknirnar ella onga at taka. Fuglafjørður 10. oktober 2000 Fuglafjarðar býráð Rhema mission international NÚ HEVUR TÚ EISINI HØVI AT VERA VIÐ Rhema hevur nú í nøkur ár havt innføddar evangelistar í ymsum londum. Hetta arbeiðið hevur vaksið støðugt og hava vit í dag 30 evangelistar í 6 ymiskum londum. Ætlanin er nú at víðka hetta arbeiðið enn meira, so vit kunnu náa enn fleiri dýrabarum sálum har úti. Tí hava vit stovnað Rhema Global Mission International, sum kemur at umsita hetta arbeiðið. Arbeiðið umfatar: • Innføddar evangelistar • Satelittarbeiði, ið nær 1,2 milliard menniskju • Barnaarbeiði • Bíbliutýðingar • Ónádd folkasløg • Evangeliið til jødarnar • ....og mangt annað Hevur hetta tín áhuga og ynskir tú at vita meira um hetta arbeiðið, ert tú vælkomin at ringja til Fríðtór Debes, tel. 31 80 16 ella fartel. 21 77 56. Ynskir tú at stuðla tiltakinum er kontonr. í Føroya Banka 6460-1620381 Sosialurin - 311820 v/Elin Hjelm Undir Heygnum 24 100 Tórshavn - Tel. 31 73 33 Nú enn betri... Vit hava fingið nýggj rør Sólmiðstøðin Sólmiðstøðin søkir eftir lærlingi til handilin í Vágunum Vit kunnu bjóða tær: • eina fjølbroytta handilsútbúgving, undir skipaðum viðurskiftum. • 40 tíma arbeiðsviku. • frí annanhvønn leygardag. Byrja: 01.11.00 Lærutíð: 3 ár Krøv: FHS-útbúgving Løn: sbr. S&K-sáttmálanum Skrivlig umsókn saman við próvskjali skal sendast í seinasta lagi 23. okt. til FK Vágar att. Álvur Samuelsen 370 Miðvágur Føroya Keypssamtøka VENJINGARHØLL Í HOYVÍK ÚTBJÓÐING Í FAKARBEIÐSTØKU Vegna Tórshavnar Kommunu verður arbeiðið viðvíkjandi bygging av nýggjari Venjingarhøll í Hoyvík hervið boðið út í almenna lisitatión. Arbeiðið, ið verður útboðið í fakarbeiðstøku fatar um: (1) Jørð-, kloakk- og betongarbeiði (2) Timbur- og snikkaraarbeiði (3) Gólváleggingararbeiði (4) Málaraarbeiði (5) Vatn-, hita-, sanitet- og ventilatiónsar- beiði (6) Sterk- og veikstreymsarbeiði Tey, ið hava áhuga í at bjóða, skulu boða frá í seinasta lagi 13. oktober 2000. Útbjóðing- artilfarið verður sent teimum bjóðandi 16. oktober 2000 móti krossaðum kekki kr. 1.000,00 sum veðhald. Lisitatión verður hildin í býráðsalinum hjá Tórshavnar Kommunu, mánadagin hin 6. november 2000 kl. 15.00. Veri-Con Pf Ráðgevandi verkfrøðingar Lucas Debesar Gøta 9 100 Tórshavn Tlf. 31 89 20 Fax 31 89 25 Teldupost adressa: veri_con@post.olivant.fo Sosialurin - 311820 Seyðaskinn Í oktober og november keypa vit saltaði seyðaskinn (pesjur verða ikki móttiknar) Móttøkustað: MBM Fóður, Kollafirði Fyri 1. floks lambsskinn geva vit kr. 25,- Fyri 2. floks lambsskinn geva vit kr. 22,- Fyri ærskinn geva vit kr. 22,- Sosialurin - 311820 Vinnuútbúgving Stendur áhugi tín til teldutøkni og elektronik kunnu vit bjóða tær lærupláss í eini av hesum vinnugreinum: Elektronikmekanikari Radiomekanikari Datamekanikari IT-supporter Vit hava fjølbroyttar uppgávur, bæði úti og inni, á sjógvi og landi. Neyvari upplýsingar fáast við at ringja til okkum: Thormann Kruse. Met spf J. C. Svabosgøta 8 · 100 Tórshavn e-post: tom@navtech.fo telefon: 317265 www.safari.fo SJî- FRAKT Sosialurin - 311820 Tel. 32 22 22 SAFARI TRANSPORT Lesið