mikudagur 8. november 2000síða 8

Nr. 215 - 8. november 2000 15 14 Nr. 215 - 8. november 2000 VI‹MERKINGAR - ella fullveldislands- st‡ri› sum leyp upp á tjólegg og datt ni›ur á langlegg Hans Pauli Strøm, løgtingsma›ur Ta› var ein so fullkomín kúvending og kapitulatión í fullveldisætlanini sum landsst‡ri› bo›a›i frá á tí›- indafundinum tórsdagin í farnu viku, at øll vóru tikin á bóli. Vit tingfólki› hjá Javna›arflokkinum fylgdu vi› ni›ri á gamla apoteki og sótu púrasta sum kánus, me›an hesin ótrúligi sjón- leikur fór fram. Tí hvat var hetta: heimast‡rislógin, lis- in ni›ur í sand og øsku av fullveldismonnum, nú tikin aftur til ná›i og hevja til hei›urs og æru — tann gamla heimast‡rislógin sum tann n‡ggja koyri- breytin til fullveldi›, vi› yvirtøkum og sjálvst‡ri stig fyri stig, "og hvørt av sín- um" (sum varaløgma›ur plagar at taka til móti enda- num, tái› hann roknar væl- signilsini upp). Eini 20 ár ella knappliga ta› aftrat uppá hendan mát- an, seg›i løgma›ur. So skuldi veri› komi› á mál — um nú allir løgmenn og tingmenn, sum koma aftaná hann, vilja ta› sama. Skulu proklamera — a›rir skulu seta í verk Jú, so var eisini uppií ein ætlan um eina fólkaat- kvø›u til várs — eitt fiku- bla› at fjala ta naknu skommina hjá Tjó›veldis- flokkinum. Tí sum skiltist skuldi henda fólkaatkvø›a vera um eina "ætlan", um hvat skal gerast, tá teir eru farnir frá og n‡tt løgting og landsst‡ri hevur tiki› vi›, m. a. um at minka ríkisveit- ingina so lí›andi, og skipa fyri eini a›rari fólkaat- kvø›u um fullveldi um eini 20 ár ella harútimóti. Ta› er ógviliga løgi› vi› hasi fólkaatkvø›uni. Hon ver›ur jú um eina ætlan, sum hasir f‡rarnir ikki sjálvir skulu seta í verk — teir skulu proklamera ætl- anina, hvat tá - men ta› skulu vera teirra eftirkom- arar í Tinganesi, sum skulu seta hana í verk. Ver›ur nøkur fólkaatkvø›a í apríl, ja so hevur hetta lands- st‡ri› ikki eingong eitt ar- bei›sár eftir í Tinganesi. Sjálvir hava teir tryggja› sær tann størsta blokkin nakrantí› heilt fram til 1.1.2002. So ta› ver›ur ikki nógv teir sjálvir klára at minka av blokkinum teir krákumána›irnar teir tá hava eftir — í apríl 2002 er skei›i› runni›. Ein brei› semja vi › andstø›una: Ta› er so nógv lættari ! Tái› fjølmi›lar nú siga vi› Løgmann, at henda n‡ggja heimast‡risliga fullveldis- ætlanin hjá landsst‡rinum minnir nógv um sjálvst‡ris- lógina hjá Javna›arflokki- num, svarar hann so troytt- ur, at kanska er ta› so, og leggur uppaftur troyttari aftrat, at so skuldi jú endi- liga bori› til at fingi› hesa vælsigna›u brei›u semju, sum hann sigur seg hava roynt eftir nú í tvey ár. Taka vit hetta um semj- una fyrst, átti ta› ikki at veri› ógjørligt. Um vit taka hasa fupp-fólkaatkvø›una í apríl burturúr, eru nógv størri møguleikar hjá løg- manni at fáa eina brei›a - og haldbara - semju vi› andstø›una, enn at halda lív í innanh‡sis semjuni í samgonguni - millum Bjarna Djurholm og Tor- bjørn Jacobsen, millum Óla Brekmann og Karsten Han- sen, millum løgmann og vara ditto, "og hvørt av sín- um", sum vara tekur til. Spennandi ver›ur at síggja, um ta› loksins fer at eydnast løgmanni at fáa hesa gó›u brei›u semju í lag, ta knøppu tí›, hann hevur eftir. Ta› er munur á teirri kliptu fullveldisætlanini og sjálvst‡rislógini hjá Javna- ›arflokkinum Taka vit hitt fyrra, at lítil munur er á sjálvst‡risætla- nunum hjá landsst‡rinum og hjá Javna›arflokkinum, eri eg ikki samdur. Bæ›i høvd og hali er klipt av full- veldisætlanini, so nú er iva- samt um hon enntá gongur so vítt sum n‡skipanarupp- skoti› hjá Sambandsflokki- num. Mótvegis heimast‡risligu ætlanini hjá landsst‡rinum, gongur sjálvst‡rislógin hjá Javna›arflokkinum út uppá, at taka heimast‡ris- lógina av og seta í sta›in ein n‡ggjan sáttmála í gildi millum Føroyar og Dan- mark sum javnbjó›is tjó›ir í ríkisfelagskapi hvør vi› a›ra. Skulu vit, sum lands- st‡ri› ætlar, liva kanska 20 ár aftrat vi› heimast‡ris- lógini, ver›a ta› 20 ár uttan javnstø›u millum tjó›irnar. Vi› sjálvst‡rislógini tryggjar n‡ggi sáttmálin millum Føroyar og Dan- mark, at føroysku myndug- leikarnir uttan avmarkingar kunnu leggja øll málsøki undir føroyska lóggávu, og at Føroya Løgting og Landsst‡ri ver›a hægsta vald. Hetta ber ikki til undir heimast‡rislógini, sum jú er delegatiónslóg — t.v.s. at valdi› er til láns, lati› okk- um at umsita, vit eiga ta› ikki. So longi hetta so- kalla›a fullveldislandsst‡r- i› ætlar at halda fram vi› heimast‡rislógini, ver›a Føroya Løgting og Lands- st‡ri sostatt ikki hægsta vald í Føroyum og kunnu skúgvast til viks — sum vit sóu ta› í kreppuárunum fyrst í 90-unum, og sum vit sóu ta› vi› altjó›a sta›fest- ingini av føroyska málinum sum minnilutamál. Vi› sjálvst‡rislógini skal tryggjast, at n‡ggi sáttmál- in millum Føroyar og Dan- mark ver›ur l‡stur altjó›a- liga, so hann fær altjó›ar- ættarligt gildi — so stø›a Føroya sum sjálvst‡randi tjó› ver›ur fólkarættarliga sta›fest! Hinvegin ver›a Føroyar framvegis undir donskum statsrætti, so longi hetta landsst‡ri› ætl- ar at halda fram undir heimast‡rislógini. "Fáfongd og forfeingiligheit"? Alt hetta fær ein at undrast stórliga á, hví Tjó›veldis- flokkurin er gingin vi› til hesa n‡ggju heimast‡ris- ligu fullveldisætlanina. Ein møgulig fólkaatkvø›a í apríl fær líti› vir›i — hon bindur ikki tey løgting og landsst‡ri, sum koma aft- aná. At síggja til fær Tjó›- veldisflokkurin onki anna› burtur úr hesi n‡ggju semj- uni, enn at teir sleppa at ver›a sitandi í Tinganesi, og vi› hesi møguligu fólka- atkvø›u fáa høvi at prokla- mera — ikki fullveldi› men eina ætlan um fullveldi, sum a›rir skulu seta í verk einafer› í framtí›ini. Og so illgitir Torbjørn Jacobsen í Dimmu leygardagin um "fáfongdina og forfeingi- ligheitina" hjá sínum poli- tisku fíggindum! Hálvtri›ja ár hava hesir tríggir flokkar nú fonglast vi› hesa stóru ætlan um føroyskt sjálvst‡ri. Teir høvdu ein koyriplan — eina sonevnda verkætlan. F‡ra fer›ir vóru teir uttan- lands til samrá›ingar — stríddist vi› fíggindan, sum summir teirra málbera seg. Onki anna› kom burturúr, enn at fyri hvørja fer› bleiv fløkjan og illstø›an størri. Og so var› kúvent: eftir miklan dramatikk var› n‡ggj semja proklamera›, og ta› var› lagt á n‡ggja kós. Aftur ein n‡ggjur koyriplanur. Men heldur ikki hesafer› er gott í væntu. Tí bert eftir fáum døgum er aftur strí› og klandur um innihaldi› í hesum n‡ggja koyriplani. Tjó›veldismenn síggja rep- ublikkina longu um 5-6 ár - og kanska fyrr enn ta›, sigur varaløgma›ur. Men løgma›ur sigur, at útlegg- ingin hjá varaløgmanni av n‡ggju semjuni er óheppin, gruggandi, heilt burturvi› og vitleys...! Er ta› tí so løgi› at halda, at hasir koma aldrin burtur- úr vavstrinum og líti› ann- a› er at gera enn at seta teir til viks? Høgdu av hæli og kliptu av tá — og so til gongu í heimast‡risklossum Súsanna Dam b‡rá›slimur p.t. Mangan hevur ljó›a›, at Tórshavnar kommuna svimur í peningi, men er hetta so, tá til stykkis kemur. Kommunan er í stórum vøkstri, og hevur brá›ney›ugan tørv á út- bygging á øllum hugs- andi økjum. Málsetning- urin hjá sitandi b‡rá›i er, at gjalda skuldina aftur so skjótt tilber, og sí›ani at gerast so væl konsoli- dera›, at kommunan megnar sjálv at fíggja sínar íløgur. Tórshavnar kommuna skal rekast so- lei›is, at vit ongantí› aft- ur fara at uppliva, at skil- aleysur politikkur og ó- sketni lemur handlifræls- i› kommununar 4 - 5 tey næstu valskei›ini. Ein málsetningur, sum sambandsflokkurin heilt og fult tekur undir vi›. Hagtøl meta, at her skulu útvegast pláss til einar 1.000 fólkaskúlanæm- ingar komandi 10 árini, ta› sama sum einar 50 vanligar skúlastovur, aft- urat øllum ø›rum, fram- tí›arskúlin fer at krevja. Eldraøki›, barnaansing- in, umhvørvi›, íbú›ar- troti›, og alt sum hoyrir til krevur íløgur. So um likviditeturin kanska er gó›ur í løtuni, so er ikki talan um, at b‡rá›i› beinanvegin bara kann seta alt ta› í verk, sum vit ynskja okkum. Her skal ein sera nágreinilig ra›festing til, á›renn peningur ver›ur játta›ur til n‡íløgur. Veruleikin er solei›is, at skattainntøkan kom- andi ár ver›ur mett til 380 mill.kr. Raksturin kostar 275 mill. kr., og har ber illa til at fremja stórar broytingingar, utt- an so at okkurt í dagliga rakstrinum ste›gar upp. Harumframt sær út til at Løgtingi› skúgvar n‡ggjar útrei›slur á kommununar, uttan at tær fáa vart seg fyri hes- um. Lánsgjald og rentur fara vi› einum 40 mill.kr. Uttan mun til tey mongu vallyftini, so er púra greitt, at kommunan sleppur at gera íløgur fyri umlei› 65 mill. kr. og ikki fyri tíggjufalt hesa upphædd. Hetta eigur hvør einstakur veljari at gera sær greitt. Valevni kunnu gjara út alt okkum lystir, men aftaná vali›, skulu tey valdu seta seg ni›ur, at b‡ta tær umlei› 65 mill. krónurnar eftir hvat tey kunnu samrá›a seg til, og ta› er her, at b‡rá›s- limir skulu standa sína roynd, so at skattapen- ingurin ver›ur n‡ttur so skynsamt, sum til ber. Sum varalimur í b‡- rá›num stóran part av brátt farna valskei›i havi eg veri› limur í fíggjar- nevndini og havi sæ›, hvussu lætt ta› kann vera at lata peningin streyma, uttan at borg- arin fær sum best burturúr. Sambandflokk- urin hevur altí› ført ein skilagó›an fíggjarpoli- tikk, ta› fara bæ›i hann og valevni hansara fram- vegis at gera. Kommun- uni tørvar, sum helst ongantí› á›ur, at hava eina gó›a st‡ring av fíggjarvi›urskiftum sín- um. Tórshavnar komm- una, ein sjálvsfíggj- andi eind Magni Dalsgaard javna›arma›ur Tjó›veldisflokkurin hevur aftur víst, hvat hann er bestur til: at vinda pengar úr donsku lønmóttakarunum. Nú hevur landst‡ri› 4 fer›ir veri› í Danmark og hótt vi› at r‡ma úr ríkisfel- agsskapinum, men danskarar hava bakka› líka til teir fingu sín vilja. Stóri sigurharrin er Poul Nyrup Rasmussen, tí ríki› minkar ikki í hansara stjórnartí›. Danskar stjórnir ver›a sitandi komandi 16 árini vi› føroyskum tummil- skrúvum og vit ver›a í somu stø›u, sum í 80- unum, vit kunnu gera, hvat vit hava hug til, og vit fáa 16 milliardir aft- urfyri. Komandi ár skulu vit til eina bindandi fólkaat- kvø›u um stevnuskránna hjá Gamla sjálvst‡rinum - hon er so vatndey›, at henni kann eingin stemma ímóti. Vit hava ta› fínt, næst- an líka so gott sum danskarar. N‡ggi tjó›sangurin ver›ur tann hjá The Tremelous: Step by step baby, step by step, take it easy, and you won't regret Aftur í 80-ini He›in Mortensen b‡rá›slimur sambandsval- evni til Tórshavnar b‡rá› At eiga ein bát, men ikki at hava umstø›ur at hava hann liggjandi nakrasta›ni, er ikki gott. Tá kann ta› ofta enda vi›, at báturin ver›ur seldur og inniløguma›urin missir sínar dreymar um m.a. at fáa forsyrgt sær og sínum vi› onkrum av tí, fjør›urin kann geva. Fyri at lívgja um umstø›- urnar hjá teimum, i› eiga bát og vilja brúka hann, eiga ney›ugu útbyggingar- nar at ver›a framdar, so umstø›urnar til hetta eru nøktandi. Eitt nú eru møguleikar fyri útbyggingum í bæ›i Kaldbak, Kollafir›i, Havn og á Argjum, so hesin tørv- ur kann ver›a nøkta›ur. Har verandi bátabryggjar eru, kunnu umstø›urnar í fleiri førum bæ›i ví›kast og betrast, og hetta eigur eisini at ver›a gjørt. Smábátaeigarar skulu hava møguleika fyri plássi, i› kann fáast fyri eina laga- liga leigu, samstundis sum møguleiki er fyri streymi, vatni og kanska eisini hag- rei›ingarmøguleikum á sta›num. Ta› eigur ikki at vera ein byr›a at eiga ein bát, men ein gle›i, so tí vil eg ar- bei›a fyri at betra hesar umstø›ur, so øllum skulu ver›a latnir somu møgu- leikar! Smábátaeigarar betri umstø›ur Jóhan Petur Johannesn Valevni sambandsflokksins Ta› eru mong ung vi› mær, i› ynska okkum eitt tak yvir høvdi›. Men hettar er tíverri, ein stór- ur trupuleiki í okkara kommunu. Sjálvur haldi eg ta› vera langt úti, at ein rættur sum hesin, skal ver›a ein slíkur trupulleiki. Hettar kemur uttan iva av tí, at okkum vantar eina rødd í b‡rá›- num, i› kann tosa okkara søk í hesum máli›. Ta› er ein sannroynd, at vit hava ikki veri› ser- liga gó› at skipa ein í- bú›arpolitikk. Tí er ta› uppá tí›ina, at vit setta okkum ni›ur og or›a ein slíkan politikk, har mál- i› ikki sn‡r seg um at fáa sum mest av pengum burturúr byggjarí›i, men um trivna hjá sær sjálv- um, og hjá okkum øll- um. Tí fari eg at virka fyri: • Eldraíbú›um • Leiguíbú›um • Felgasbyggjing t.v.s at fólk kunnu byggja íbú›ir/hús í felag • Fleiri útstykkingum Lat meg til seinast nevna, at eg sum liberal- ur meini ta› vera ein rætt, at hava fleiri val- møguleikar, tá i› ta› ræ›ur um bústa›arvi›u- skifti, • At fólk ikki skulu stúra fyri aldurdómi- num, tí at húsini eru ov stór, me›an tey ikki kunnu fara nakra a›ra sta›ni at búgva. • At tey, i› ikki vilja seta seg í stóra skuld, skulu hava møguleikar at leiga, til tey hava rá› at fáa sær sítt egna. • At um fólk ynskir felags byggjing, ta› ver›i seg tvíhús ella ra›hús, skulu tey hava møguleika at keypa grundstykki fáa komm- ununi. • og tey i› ynskja sær sítt egna skulu eisini kunna keypa eitt grund- stykki. Tak yvir høvdi› Jógvan Arge valevni tjó›veldisfloksins til Tórshavnar B‡rá› Heimasí›a: www.jogvanarge.com Gundadalur er á tremur. Ta› síggja og merkja øll, sum hava sína gongd har. Tórshavnar Kommuna tykist eisini hava sanna›, at veruleikin er farin frá stevnuni at savna allan ítr- óttin í Gundadali. Tí hevur hon játta› at byggja ítrótt- arhøll í Kollafir›i og venj- ingarhøll í Hoyvík. Hondbóltsbygdunum Kollafir›i og Hoyvík eru hesar hallir væl untar, og tær fara eisini at skapa gró›rarlíkindi fyri ø›rum ítróttagreinum sum flog- bólti, badminton og fim- leiki eins og ymsari krops- venjing hjá teimum, sum ikki luttaka í kapping. Vi› at byggja uttanfyri Gundadal hevur komm- unan knæsett eina n‡ggja grundreglu um, at møgu- leikar skula vera at í›ka innanduraítrótt í nærum- hvørvinum hjá borgaru- num. Men nú fer at knípa vi› javnvágini, og allir borgarar hava ikkin somu sømdir. Í sjálvari Havnini ver›a teir vestaru b‡lingarnir fyri vanb‡ti. Onkuntí› fyrr hev- ur veri› frammi at gera ítróttarøki í Vesturb‡num, men ongantí› komst so langt. Nú er spurningurin helst búgvin til at taka framaftur. Vi› Argjum fekk tann vest- ari parturin av kommununi ein fótbóltsvøll. Her er vi› ø›rum or›um ein byrjan til eitt ítróttarøki vestanfyri, sum kann gerast meiri fjøl- broytt. Ítróttaráhuga› í Vestur- b‡num og á Argjum noy ›- ast alla lei›ina í Gundadal, tá tey skula í ítróttarhøll. Ein máti at bøta um hetta ó- samsvar er, tá rá›ini ver›a, at gera ein høll vestanfyri, kanska í sambandi vi› fót- bóltsvøllin á Argjum. Eini slíkari høll kundi skúlin á Argjum og a›rir skúlar í nánd fingi› gó›a nyttu av, og vi› henni n‡tist argjabørnum ikki longur at fara ta drúgvu lei›ina í Gundadal. Stytt ver›ur um hjá mongum í Vesturb‡num og Nor›asta Horni, og tr‡sti› ver›ur minni á Gundadal. Og fram um alt fáa fleiri borgarar møguleikar at røra seg og røkja kropp og sál undir taki. Ítróttarhøllir har fólki› er Henning Christensen valgemne til byrådsvalget i Torshavn Nu kort tid før kommune- valget 21. nov. er der dag- ligt artikler i aviserne fra byrådsmedlemmerne, om hvad de vil fremme i deres kommune de næste fire år, såfremt de bliver genvalgt. For byrådsmedlemmerne i Torshavn kommune er dette også gældende. De fleste borgere i Tors- havn kommune er fuldt klar over, den store mangel på grundstykker og boliger til unge og ældre, manglende vuggestue/børnehaveplads- er, forholdene på skolerne, hvorunder lærer og elever dagligt må fungere. Under Torshavn byråd er der nedsat flere udvalg. Blandt andet sosialudval- get, som nu kort tid før by- rådsvalget er blevet enigt om, hvordan pladsmange- len på vuggestue/børnehav- epladser skal og kan løses inden for de næste par år. Bygge- og byplansudval- get har inden for de sidste dage udarbejdet en plan for en ny bypart i Hoyvik – men et er hvad udvalgene vedtager, noget andet er hvad byrådet agter at reali- sere. Det er dog glædeligt, at de aller fleste af byråds- medlemmer i Torshavn kommune gennem deres artikler tilkendegiver, at de har opdaget, hvad der egen- tligt har manglet i kom- munen de sidste 4 år. De forsøger nu endnu engang, at overbevise vælgerne om, at de i denne omgang kan få disse projekter gennem- ført. Det er vælgernes valg den 21. nov. som kommer at bestemme sammensætn- ingen af det kommende by- råd i Torshavn kommune. Vælgerne kan ved at af- give deres stemme til Javn- a›arlistan danne grundlag for et handelskraftigt og samarbejdsvilligt byråd i de næste 4 år – noget som just ikke kan siges har været kendetegnende for det nu- værende byråd. Byrådsmedlemmer er kommet til erkendelse VI‹MERKINGAR Á landsfundinum hjá Føroya Ung- dómsrá›, sum var leygardagin 28. oktotber var› nyggj stjórn vald. Jákup av Skar›i, sum hevur veri› forma›ur seinastu f‡ra árini, stilla›i ikki upp aftur. N‡ggur forma›ur er Andrea Eldevig. N‡vald í stjórnina eru Lív Maria Patursson og Johan C.Z. Nielsen. Hini í stjórnini eru Súsanna Tofte- gaard, Jan Dam Vang og Niklas Winther. Á landsfundinum var› Torbjørn Jacobsen, landsst‡risma›ur, útnevndur til verja fyri skipa›u barna- og ungdómsfelagsskapirnar og fekk hann handa› gullnál FURs. FUR n‡ggja stjórn