mikudagur 22. november 2000síða 6

Nr. 225 - 22. november 2000 11 10 Nr. 225 - 22. november 2000 Norðurlandaráðið eigur at kanna, hvussu politiska til- vitanin hjá borgarun- um kann bøtast og hugsjónarliga kjakið styrkjast, segði Dan R. Petersen I 1947 var 25% af danske vælgere medlemmer af et politisk parti. I dag er tallet 5%. Alt tyder på, at udvik- lingen er ens i hele Norden. Dette har stort set ført til, at oplitik ikke længere hand- ler om ideologi og holdnin- ger, men om personer, tak- tik og processer. Mange mener, at udviklingen er foruroligende for demokra- tiet. Borgernes kamp for re- præsentation i statsmagten går langt tilbage, og de senre, som er vundet over tiden, spænder over mange års utrættelige strid mod feudalsamfundets og aristo- kratiets jerngreb. Folket, som var aristokratiets ejen- dom, havde således ingen indflydelse på den politiske dagsorden overhovedet. Senere, da parlamenter blev valgt til at repræsen- tere borgerne, var der alli- gevel fortsat to ting, der gjorde sig gældende: Ikke alle kunne vælge, og ikke alle kunne vælges. Essen- sen i de tidligere udemo- kratiske systemer var derfor, at priviligerede en- keltpersoner fik lejlighed til at sætte sine egne inter- esser på dagsordenen, hvilket netop illustrerer hvorledes folket, og dermed også folkets inter- esser, blev holdt udenfor statsapparatet. Med demokratiets gen- nembrud i Norden i slut- ningen af det 19. århund- rede, begyndte alle almin- delige borgere at få valgret. Det var i særdeleshed den socialdemokratiske bevæ- gelse, som motiverede og opfordrede borgerne til at kræve sin naturlige ret. Dette, som vi ofte med en vis stolthed kalder for »den Nordiske Model«, har vun- det anerkendelse vidt om- kring, og det vil være una- turligt ikke at værne om denne arv. Den frie demo- kratiske proces, den sociale sikkerked og de alminde- lige borgerrettigheder, vi kender, er endda blevet en speciel eksportvare fra Norden til, for eksempe de Baltiske lande. Men det er altid en vis fare ved at tro, at alting er, som det skal. I nyere tid har vi oplevet, hvorledes visse politiske profiler har vokset sig større end deres oprin- delige partier. Masseme- dierne og nyhedsmagasi- nerne har ikke længere »tid« til seriøs og grundig gennemgang og formidling af politiske budskaber. Det bliver til stadighed sværere at trænge igennem den dag- lige mediestøj, hvilket medfører en voksende poli- tisk magt til personerm der forstår at fremme sit ar- bejde gennem personlig gennemslagskraft, der ty- pisk er baseret på populis- tiske tendenser. Dermed forsvinder den ideologiske og kollektive styrke i par- tiets samlede program, hvilket tydeligvis går imod det folkestyre, vi i dag tager for givet. Parlamentarisk repræsen- tation indebærer i sin natur en faglig samt folkelig bredde af befolkningen, som dermed er sikret den bredest mulige indflydelse på den politiske proces. På denne baggrund er det der- for nødvendigt, at vi i det politiske system i bedst mulig grad forhindrer, at den poitiske dagsorden bli- ver sat af enkeltpersoner. Dette skal derfor være et forslag, som sigter imod, at give vælgerne sin naturlige ret til at tage stilling til ideologi hellere end per- soner. Derfor bør Nordisk Råd undersøge hvordan borger- nes politiske bevidsthed kan skærpes, og den ideo- logiske debat styrkes. For- målet skal være, at vælger- ne igen får lejlighed til at tage stilling til ideologi hel- lere end til enkeltpersoner, og hvordan vi bedst infor- merer vælgerne og inddra- ger dem aktivt i den poli- tiske proces. Vónin skal vera, at vit finna eina skilagóða loysn í samstarvi við donsku myndugleik- arnar og við norður- lendskum stuðli, segði Jógvan á Lakj- uni Som repræsentant for Fær- øerne vil jeg her i min korte taletid komme lidt ind på det store politiske spørgs- mål, som har taget hele dagsordenen i den politiske diskussion på Færøerne nu i flere år – især de sidste 2 1/2 år, hvor det nuværende landstyre har siddet ved magten. Der bliver i dag talt me- get om den stadig voksende globalisering – og vis- mandsrapporten, som i dag er til behandling, lægger stor vægt på, at nationalsta- ten på mange måder er ble- vet for begrænset til at kunne tage beslutninger og sætte dem i værk. Det kan derfor måske være vanskeligt for de andre nordiske nationer at forstå, at færingerne – et folk med kun godt 45000 indbyggere – skal vove sig ud i sådan et projekt og oprette sin egen stat - og derfor synes jeg, at det er vigtigt, at vi ved en lejlig- hed som denne, hvor politi- kere fra alle nordiske lande er samlet, prøver at for- klare, hvorfor vi vil over- tage det fulde ansvar af vores land. Jeg vil gerne lægge vægt på, at vores målsætning ikke bygger på nationalro- mantiske forestillinger og heller ikke på negative følelser over for det danske samfund. Men derimod ba- serer vore mål sig på en erkendelse af nogle grund- læggende svagheder i Fær- øernes forfatningsmæssige status. Vi har i dag en hjemme- styreordning, hvor Færøer- ne er underlagt Danmark. Dette har medført en meget uklar magt- og ansvarsfor- deling. På afgørende om- råder ligger kompetencen på Færøerne, men ansvaret i Danmark. Og dette har undertiden givet sig udslag i manglende ansvarlighed hos de færøske myndighe- der med efterfølgende øko- nomiske og stukturelle kri- ser – sidst under krisen først i 1990erne. Færøerne har også brug for at kunne handle selv- stændigt på udenrigsområ- det. Danmark er f. eks. med i EU, mens Færøerne står udenfor. – Begrebet »natio- nal suverænitet« har måske ikke samme betydning som før, men det er stadigvæk det, der giver adgang til internationalt samarbejde. Ønsket om suverænitet har selvfølgelig også noget med national identitet og værdighed at gøre. Færøer- ne har jo sin egen, mere end 1000 år gamle, historie. Vi har vort eget sprog og vor egen kultur. De sidste år har man på Færøerne udvist stor øko- nomisk ansvarlighed. Der er sat penge til side, og gæld er betalt ned. Men jeg er bange for, at sætter vi ikke processen i gang, som skal give os fuldt ansvar af vort land, så vil denne an- svarlighed forsvinde. – For ansvarlighedens drivkraft ligger i planerne om, at vi skal tage ansvaret for os selv. I mere end 100 år har vi færinger drøftet selvstyre for vort land, og det er min overbevisning, at der ikke vil findes politisk ro og hel- ler ikke økonomisk stabili- tet på Færøerne, før vi har opnået vores målsætning om færøsk suverænitet. Mit håb skal derfor være, at vi skal finde en fornuftig løsning i god forståelse og i samarbejde med de danske myndigheder og med støtte fra de andre nordiske natio- ner. Først da vil ordene »Norden er i orden«, som den danske statsminister citerede i går fra Einar Már Guðmundsson, efter min mening gå i opfyldelse. Dan Reinert Petersen, á Norðurlandaráðsfundi í Reykjavík: Eiga at kanna politisku tilvitanina Jógvan á Lakjuni, á Norðurlandaráðsfundi í Reykjavík Vóna at finna eina skilagóða loysn Røða hjá Tórbirni Jacobsen, landsstýris- manni í mentamálum á ársfundi Norður- landaráðsins í Reykjavík 07.11.00: Hr./fru præsident Den store folkesanger, is- lændingen Bubbi Mort- hens, siger i en af sine fremragende sange: »Þeir sem enga hugsjón hafa, halda kannski að, haming- jan sé fólgin í, að hreyfast ekki úr stað.« Altså, findes der mennesker der mener, at lykken er en følge af sta- tus quo. Men livet er nu en- gang anderledes sammen- skruet. Det har man været sig bevidst i Rådet, i hvert fald så meget, at man ned- satte et 8 mand stort ud- valg, af vismænd, der med sine fremtidssignaler skulle få det nordiske lokomotiv på skinner igen. Og de har virkelig belyst de ting der er, og bliver, relevante for den nordiske fremtid. Der er ting man kan være enig i, men der findes så sandelig også ting, som man kan disku- tere til hudløshed, – uden at blive enige. F.eks. passagen om, at social og kulturel velfærd er forudsætningen for vækst og stabilitet, samti- digt som det bliver slået fast, at økonomisk vækst er en forudsætning for vel- færd. Det sidste lyder som en socialdemokratisk oldtids- kliché, hvor plyndring af ressurcer og miljøforure- ning til lands og til vands var en af »sidegevindster- ne« af det gammelkapita- listiske lokomotivs færden fremad og opad. Der må være flere end mig, der har lugtet stanken af politisk konservering efter socialdemokraternes parade her i går. Der er vist nogen ret i den bastante på- stand der verserer i luften herovre, at det Nordiske Råd er blevet Europaparla- mentets 2´ eller 3´ kammer, en tryg og uforpligtende loge, hvor man bruger tiden til at stive hinandens sjæle af, med en omgang politisk tomgang. Den danske udenrigsmi- nister Niels Helveg Peter- sen opridsede i går disse sporadiske citater, om nor- dens betydning for om- verdenen: »Fremgangsrigt samarbejde. Hjulpet demo- kratiet. Milosovitch. De- mokratisk Balkan. Nordis- ke lande støtter demokra- tiet, hvorend det skulle være. Det har vi pligt til i Norden. Åbenhed & dialog. Tjetjenien, Montenegro, Albanien, Rusland o.s.v. o.s.v. Det var svært at holde en tåre tilbage efter de omsorgsfulde ord. Men hvorfor blev Fær- øerne ikke nævnt i denne sammenhæng? Hvor er demokratiet i det nordiske samarbejde, hvis man ikke klarer eller er i stand til at give en af ver- dens mindste nationer, der ligger midt inde det nor- diske felt, om ikke andet, så moralsk støtte, på den tunge vej frem til fuld selv- stændighed. Problematik- ken blev bragt på banen i går. Af en islænding. Stein- grímur J. Sigfússon, Vin- stri-hreyfingin, er muligvis ikke klar over hvad han har været med til at afdække. Til stor glæde for alle selv- stændighedsfolk på Fær- øerne. Efter replikken og en efterfølgende replik til Göran Persson, fra færøsk side, hang det ligesom i luften, at der er hellige alliancer mellem dele af landene, dele af de politis- ke spektre, og de blev efter seancen i går mere visuelle, – end de før har været. Og det er ikke en dårlig ting, at man ved hvor folket står på brættet, inden man kommer ind i den afgørende fase af skakspillet. Det politiske altså. Frank Dahlgaard spurgte i går Davíð Oddsson om år- sagen til det ekstremt vel- fungerende Island. Og han fik et godt svar. Som dog kunne være bedre, i hvert fald set fra et færøsk syn- spunkt. Universitetsprofes- soren fra Prince Edward Is- land, Barry Bartman, sagde i en forelæsning i Nordens Hus i Tórshavn, for et par år siden at: ” Skal vi analy- sere forskellighederne imellem de små lande, de såkaldte micro-states, så er det helt klart, at årsagen til det islandske mirakel, skal findes I landes politiske suverænitet. Vi imødeser med den største spænding et frit Færøerne, der får sin natur- lige plads som jævnbyrdigt og selvstændigt medlem af Nordisk Råd. Røða hjá Tórbjørn Jacobsen umrøðu av Norðurlanda Ment- anargrunninum 8. nov. 2000 B 191/nord Nordenudskot- tets betænkande øver mi- nisterrådsforslag om ænd- ringer av øverenskomsten om Nordiska kulturfonden. Hr./fru formand I November 1999 foreslog de selvstyrende områders kulturministre, at Åland, Grønland og Færøerne blev bedre repræsenteret i Nor- disk kulturfonds bestyrelse. Forslaget blev godt mod- taget i kulturfondens styrel- se såvel som i ministerrå- det. Derefter er forslaget blevet behandlet i Norden- udvalget, som anbefaler ministerrådet at gennem- føre ændringen. Helt konkret går forsla- get ud på, at antallet af styremedlemmer forhøjes fra 11 til 13. Det færøske, grønlandske og det åland- ske medlem og deres supp- leanter vælges på skift af Nordisk Råd og Minis- terrådet. Jeg tilslutter mig Nordenudvalgets bemærk- ninger. Det er positivt, at vores ønske om en bredere repræsentation imødekom- mes. Det er ligeledes positivt, at der tages udgangspunkt i strategidokumentet Nor- disk kultursamarbejde ved årtusindskiftet fra 1998. I det dokument fremhæves betydningen af de selvsty- rende områders fulde delta- gelse i kultursamarbejdet. Dette ministerrådsforslag er et stort skridt i retningen af at implementere strategi- dokumentet. Det et stort fremskridt for Grønland, Åland og Færøerne. Vi går fra et system, hvor en per- son på skift skal repræsen- tere tre lande til et system, hvor vi får hver et medlem, mens de fem suveræne sta- ter har hver to medlemmer. Dette er så tæt på fuld deltagelse, som man kan komme med den statsret- lige stilling, som de selv- styrende områder endnu har. Jeg vil benytte lejlighe- den til at rette en varm tak til ministerrådet for frem- sættelsen af forslaget. Jeg vil samtidig takke Norden- udvalget for den positive ånd overfor de selvstyrende områder, der præger udval- gets betænkning. Afslutningsvis skal jeg tillade mig at henlede op- mærksomheden andre sty- relser under Nordisk minis- terråd, hvor de selvstyrende områder i stor udstrækning må nøjes med observatør- status. Dette er ikke til- fredsstillende og jeg har svært ved at se, hvordan dette system harmonerer med strategidokumentets intentioner om fuld delta- gelse. Jeg skal ikke her komme nærmere ind på dette problem. Det kan vi tage op en anden god gang. Jeg vil i stedet slutte med varmt at anbefale Norden- udvalgets forslag. Suveræniteten gør forskellen! Tórbjørn Jacobsen, landsstýrismaður: Gott við breiðari og betri umboðan Nýggjar yrkingar eftir Tórodd Poul- sen Tóroddur er virkið skald. Í summar gav hann út tvímælt yrkinga- savn á føroyskum og donskum, og nú letur hann tíggjunda einmælta savnið úr hondum. Orð- ið, eygleiðingin, hend- ingin verður loftað, sam- ansjóðað og ofta snarað á, so at gerandisfatanin rillar. Tað, lesarin kanska serliga leggur til merkis í »Blóðroyndum« eru tær nógvu haiku-yrking- arnar, sum í føroyskum skaldskapi annars ser- liga hava verið umboð- aðar av Guðrið Helms- dal Nielsen. Hesin stutt- orðaði, men mynda- sterki yrkingarhátturin stavar frá Japan, og krøvini eru 3 reglur við 17 stavilsum býtt sundur í ávikavist 5, 7 og 5 á regluna. Hetta verður minni enn so altíð yvir- hildið, hvørki í okkara heimsparti ella í nútíðar Japan, men Tóroddur leggur seg eftir tí: Enn eitt grindadráp hevur kallað barnið fram likkurnar vakna. Sum tað sæst, hevur høvundurin ikki slept sínum eyðkenda spei- semi. Hetta kemur so enn týðuligari fram í øllum hinum yrkingun- um, Sjálvt í tekstum, har sjúka ger harðliga vart við seg, hevur yrkjarin ikki hug at sleppa sínum fyri vanlig fólk skeiva optikki. Hann er honum í kjøtið borin. Og tað fegnast lesarin um. Tóroddur Poulsen: Blóðroyndir. Yrkingar. Perma: Ova. Mentunar- grunnur Studentafelags- ins gav út. 96 bls. kr. 120. Tíðindabræv frá Mentunargrunni Studentasfelagsins Blóðroyndir