hósdagur 8. februar 2007síða 28

28 Nr. 28 - 8. februar 2007 Ein kalvi og eitt kúgveyga Í juni mánað í árinum 2000, vóru Regin Olsen, Stein­ grím Nielsen, Otto Reinert, Tummas Nielsen og Kári Jensen saman við soni sín­ um, við kalvalínu í Nóls­ oyarfirði. Ætlanin var at seta línuna úr Tjørnunesi og í ein útnyrðing, men av tí at so nógvir russarar lógu á vegnum, varð sett í ein norðan og varð tí komið tætt at Skansaboðunum. Tá drigið varð, var ein kalvi á línuni og eitt – kúgveyga. Regin Olsen tók tað við til hús og reinsaði tað. Hann undraðist á hvar tað var komið frá, og fór at kanna eftir av hvørjum skipi tað kundi vera. Komið varð fram til, at tað við stórari vissu var av norska damp­ aranum “Nordborg”, sum fórst á Skansboðunum náttina nillum 7. og 8. jan­ uar í 1922. Mær vitandi er ikki annað skip farið har á leið. Dimmalætting um hendingina Dimmalætting veit í dramat­ iskari tíðindagrein dagin eftir at siga frá hendingini: “Et Par fremmede Mænd med Søvandet drivende af deres Klæder kommer hjem­ efter Skansevejen, ledsaget af nogle Thorshavnere, der meddeler at den norske Damper “Nordborg” er strandet paa Skansetangen, og at de fleste af Besætn­ ingen er svømmede i Land. De skibbrudne samles efter­ haanden paa Hotellet. Men endnu mangler nogle. Det er ingen tid at spilde; en Ottemandsfarer, bemandet med 8 raske Thorshavnere, tager straks afsted fra Vágs­ botn for at forsøge paa at redde dem, der endnu maatte være om Bord. For­ inden træffes Aftale om, at hvis alle er kommet i Land fra Nordborg, inden Otte­ mandsfareren naar derud, skal der brændes Blus fra “Tingenæs”. Det er ikke nogen behagelig Tur for de otte Mænd; der blæser en haard sydlig Storm. Bølg­ erne gaar højt, Brændingen larmer, og de bliver genn­ emblødt til Skindet. Men ud til Damperen naar de. Da blusses der fra Tinganæs! Saa ved man, at de skibbrudne alle er kom­ met i Land, og de der er ilet til Hjælp kan vende tilbage. Villige Hænder hjælper til med at trække Baaden paa Land, og man samler sig i smaa Klynger for at drøfte Nattens sørgelige Begiven­ hed. Ved Skansetangen lægger Brændingen Gang paa Gang over Nordborg, der endnu ligger med alle Lys tændt. Men nu da Mand­ skabet er reddet intresserer man sig ikke saa meget for Skibet, der sandsynligt er totalt Vrag. ­­­­­­­ Damperen “Nordborg” er hjemmehørende i Koparvik og førtes af Kapt. Lars Oppedal, der for første Gang besøgte Thorshavn. “Nordborg” laster 467 Tons brutto, 236 netto og var ankommet hertil med en Ladning Salt til Tinganæs Varelager; der manglede c. 50 Tons Salt at faa i Land, da man paa Grund af Uvejr maate indstille Losningen. Førstestyrmand havde Vagt fra 9 – 12 Lørdag Aften og meddelte ved 12­ Tiden Kaptajnen, at Skibet var i Drift og nærmede sig “Tinganæs”. Da Kapt. Befrygtede at drive ned paa de paa Vestrevaag fortøjede Kuttere, blev begge Anker­ kættingerne halede ind, og man forsøgte at komme ud af Skansetangen for at faa Læ af Nolsø eller eventuelt sejle til Kongshavn. Men saa stødte Skibet voldsomt; der blev bakket et Par Minutter, og Skibet kom ogsaa Klar, idet det af Søerne kasedes over den første Grund, men det drev nu længere ind mod Klipp­ erne og huggede voldsomt. Brændingen brød nu Gang paa Gang over Skibet, og det gjaldt om for Mand­ skabet at faa bjærget sig i Land snarest muligt. Ste­ warten svømmede i Land med en Line, og de andre blev saa halet i Land gen­ nem Brændingen. Da Skibet stødte, opstod der Ild i Matroslukafet, antagelig som følge af at en Lampe er væltet og har antændt Træverket. Matros­ erne og Kokken fik alt deres Tøj brændt. Maskin­ mestrenes og Fyrbødernes Tøj stod under Vand. I Søndags var et stort Antal Thorshavnere ovre paa Skansen for at tage Damperen i Øjesyn. Det var første Gang en Damper er strandet ved Thorshavn. Det er nu ilandbjerget det meste af det, der kan bjerges fra “Nordborg”. Skibet selv er totalt Vrag. Ved bjergningen i Søn­ dags kom Poul Juel Djur­ huus ret alvorligt til Skade, idet han faldt og fik Skuld­ eren af Led.” Sjófrágreiðingin Sjórætturin varð settur í tinghúsunum í Havn longu 9. januar, og verður har nágreiniliga greitt frá hend­ ingini. Við tað at frágreið­ ingin er nakað drúgv, verða her bert tey mest áhugaverdu brotini endurgivin. For retten mødte Lods S. D. Christiansen der forklarer, at han, der i nogle dage havde sejlet med Skibet som Lods mellem Færøerne, d. 6. d. M. Ved 10 Tiden om Aftenen kom med Skibet til Thorshavn og ankrede op her, saaledes at han bestem­ te Ankerpladsens Nord­ Sydlinie udfor Spinderiets Lys lidt inden for det yderste Næs Nord for Sandegærde­ bugten og Ankerpladsen. Øst­Vestlinie saaledes at Kpt. da han fik det grønne Havnefyr klar af Tingenæs, lod Bb. Anker falde, sejlede 70 Favne ud VNV­lig Ret­ ning og lod da Stb. Anker falde. Han gav 50 Fv. Kæde paa Stb. Anker og hev 10 Favne ind paa Bagbords. – Den næste dag lagde Kpt. Mærke til, at Skibet for vestlig Vind laa lige ud for Havnemærkerne ved Aal­ kær Lys Øst for Tórsgøtas Forlængelse. Om Aftenen den 7. ds. Deltog Kpt. i Losningen af Dsk. “Nordborg” og forlod Skibet ved 8­Tiden om Afte­ nen. Det var da begyndt at blæse fra S. S. O. med til­ tagende Sø. Inden Kpt. for­ lod Skibet talte han med Kaptajnen, om eventuel Flytning af Skibet, dersom Vinden tog til, og det blev aftalt, at Kaptajnen skulde fløjte, dersom han ønskede Kpt. om Bord. Da Kpt. tog i Land, laa Skibet sikkert nok for den daværende Vind­ styrke, og ogsaa selv om Vinden tog noget til, men hvis det blæste op til Storm, vilde Kpt. anse det raadeligt at flytte længere ud eller søge ind til Kongshavn. Først henad Kl. 1 om Nat­ ten hørte Kpt. Skibet fløjte, og han gik da ned paa Kongebroen, men kunde da ikke se Skibet og gik da ud paa Skansen og saa da, at Skibet var strandet paa Revet ud for Skansen ved det yderste Undervands­ skær, uden at Kpt. kunde se, i hvad Retning Skibet laa. Sammen med 7 andre roede Kpt. derefter i en Otte­ mandsfarer ud Syd for Skibet der da laa i Øst­Vest­ lig Retning med Forstavnen mod Øst. Det var da S. S. Østlig Storm, med høj Sø. Dersom der ikke havde været Spørgsmaal om at redde Menneskeliv, var Kpt. Skipbrot á Skansaboðunum Regin Olsen saman við kúgveyganum, sum varð fingið á kalvalínu uttan fyri Skansaboðarnar Mynd: Jens Kristian Vang A. Guttormur Djurhuus