fríggjadagur 1. juni 2007síða 23

Vikuskifti 23 gang hen på slutningen af januar måned. Nils Persson Når vi siden kom på besøg på Færøerne i tresserne, husker jeg så ganske tydeligt, at man fik Cadbury overalt. Også som kakao-pulver i en lilla dåse. Aldrig så jeg så meget Cadbury og så mange Quality Street karameller, som hos Nils Persson under et besøg i Tvøroyri. Nils Persson var en af de svenske indvandrere på Færøerne, og en af min morfars arbejdskolleger. Jeg må have været ca. 10 år dengang, og jeg husker det, som om der var Cadbury chokolade overalt i huset. På spisebordet stod en kæmpe karameldåse, som jeg ville have kunnet bruge som badekar. Den var helt fyldt med karameller. Og midt i det hele stod Nils storgrinende og sagde: ”Værsgo – og børnene må tage ligeså mange de vil.” Og det gjorde vi så. Om Nils Persson kan jeg fortælle, at han ejede en grøn lastbil i Tvøroyri, dengang der ikke var så mange biler på Færø- erne. Jeg mener, at man kunne fjerne taget fra styrehuset. Om Nils Persson fortælles det, at han under et festligt drikkelag sagde: ”Åh jeg er så fuld, at jeg ikke kan gå – hjælp mig ud i min bil.” Jeg var med familien på Færøerne i sommeren 2006. Der var stadig masser af Cadbury på hylderne i butikkerne. Indpak- ningen fra halvtredserne til 2006 har ikke ændret sig nævne- værdigt. Et godt gennemprøvet og virksomt koncept. Mine små unger iagttog mig smilende, mens jeg beskuede varerne i Tórshavn. De spiser gerne alle slags chokolader og foretrækker kun Cadbury for min skyld. Cadbury i Danmark Men stadig ingen Cadbury i Danmark. Hvorfor mon? Er der hemmelige kontrakter og aftaler chokoladefirmaerne imellem. Vil de andre ikke have Cadbury ind på markedet af frygt for, at forbrugerne skal opdage og derefter foretrække Cadbury? For nogle år siden så jeg, at Cadbury havde sin helt egen hjemmeside på nettet. Imponerende med oplysninger om firmaets historie, forskellige produkter og merchandise, som store drikkekopper med Cadburys logo på eller nøgleringe formet som chokoladeplader. Der var også et menupunkt, hvor man kunne stille spørgsmål til Cadbury. Jeg klikkede med det samme og stillede følgende spørgsmål til virksomheden. Er det rigtigt, at man ikke kan købe Cadbury i Danmark og hvorfor? Et par timer efter fik jeg et svar via e-mail, der fortalte, at Cadbury var glad for henvendelsen og ville vende tilbage med en forklaring inden 24 timer. Det lød da spændende, men jeg hørte nu aldrig mere noget fra firmaet. Hvorfor jeg ikke rykkede for svar? Helt ærligt, så vigtigt er det altså heller ikke for mig. Jeg kan bare godt lide Cadbury chokolade. Det smager af de gode gamle dage. Det er ellers min helt faste overbevisning, at det bedste ved de gode gamle dage er, at de ikke kommer tilbage. Lige bortset fra et par enkelte ting. Længere er den ikke. Internettet har desuden gjort vores verden mere gennemsigtig, så nu kan man jo bare bestille varerne on-line, når man vil opbygge et Cadbury vinterhi- lager, eller når choko-trangen melder sig. Og nu kan man faktisk også få chokoladen i Danmark. En englænder ved navn David Darlington har sørget for det. Han kører rundt i stort hele landet med sin mobile købmandshandel indrettet i en specielapteret varevogn. Herfra sælger han engelske (og amerikanske) varer, - herunder fødevarer og herunder igen Cadbury chokolade. Han har en fast køreplan og ankommer til de forskellige byer i kongeriget på fastlagte klokkeslæt på bestemte dage. John Cadbury Historien om Cadbury går tilbage til 1824, hvor John Cadbury begyndte at sælge chokolade i Birmingham. Siden er det gået fremad for virksomheden, og i dag er firmaet en af verdens største slikfabrikanter. I 2003 var Cadbury dog ude i et ærinde, der gav anledning til kritik fra mange sundhedseksperter og diverse myndigheder. Det gik i korthed ud på at Cadbury lancerede en fitness-kampagne under sloganet ”get active.” Formålet var at tage kampen op mod fedme og overvægt hos især børn og unge. Cadbury havde fået flere kendte sportsstjerner samt den engelske sportsminister til at støtte kampagnen. Problemet var bare, mente mange, at man samtidigt opfordrede målgruppen til at bruge mange penge på at købe meget chokolade, så de kunne vinde et volleyball-net eller en netbold. Det var anledningen til den skarpe kritik af slikgiganten. Cadbury selv mente ikke, at der var noget galt med kampagnen. De unge ville ikke købe og spise mere slik, end de gjorde i forvejen, og Cadbury ville jo bare fokusere på sammenhængen mellem overvægt og manglende motion. Tja? I England har briterne deres egen forlystelsespark, der hedder Cadbury World. En slags Tivoli eller Bonbon land, hvor det gennemgående tema er slik og sukker produceret af Cadbury. Cadbury er ganske tydeligt en stor betydelig chokolade magtfaktor. Anskuet på den måde, kan man sige, at der på det personlige plan er stor forskel på Cadbury i dag, og dengang jeg som barn spiste Cadbury chokolade på havnen i Tvøroyri på Færøerne; - og naturligvis endnu større afstand tilbage til dengang John Cadbury i 1824 startede butikken. Bjarni Åkesson Filholm er føddur í Vestmanna í 1952. Pápin er dani og mamman føroysk, ættað av Tvøroyri. Familjan búði nøkur ár í Føroyum, tey búðu í Vestmanna, í Havn, og á Tvøroyri. Pápin, ið var verkfrøðingur, var settur í starv hjá Føroya Løgtingi sum eftirlitsmaður. Hann hevði eftirlit við ymiskum byggiarbeiði, sum t.d. vatnbyrgingunum í Vestmanna og ymiskum byggiarbeiði í Havn og á Tvøroyri. Mamman, Sonja Åkesson Filholm er dóttir ein svenskan tilflytara, Albin Åkesson, sum kom úr Svøríki til Føroya í byrjanini av 1900-talinum, og Mathilde Mortensen, ættað av Tvøroyri. Saman við foreldrunum flutti Bjarni sum 3 ára gamal til Danmarkar at búgva og búsettist á Bornholm. Eftir tað ferðaðust tey ofta til Føroyar í summarfrítíðini. Bjarni er útbúgvin bókavørður og arbeiðir dagliga sum bókavørur á Hjørring Bibliotek, samstundis er hann rithøvundur og hevur givið fleiri bøkur út, har tær flestu eru um føroyska skipasøgu. Seinasta bókin frá hansara hond er um danska handilsskipið ”Norske Løve”, sum fórst í Lambavík í 1707. Bókin kom út í fjør. Fakta ta Nr. 103 • 1. - 3. juni 2007 Cadbury World Min far og jeg på havnen i Tórshavn engang i midten af 1950'erne (Foto:Filholm)