leygardagur 7. apríl 2001síða 13

Nr. 69 - 7. apríl 2001 25 gult25 cyan25 magenta25 svart25 24 Nr. 69 - 7. apríl 2001 gult24 cyan24 magenta24 svart24 TALV: »Boyggjunum« slepst ikki undan, tá røtt ver›ur um telv- ing í Føroyum. Teir vóru úrmælingar. Fá- ur stó› teimum kurl, tann tí› ta› var. Fleiri ár á ra› vór›u teir ó- sigra›ir í kappingini um tiltikna Wood- bor › i › TALV Suni Merkistein Sigur tú Vestmanna man VÍF renna fólkum flest til hugs, men í seksti- og sjeytiárunum mundi telv- ingin vera líka sterk ímynd av bygdini sum hond- bólturin og kappró›urin. Vestmanna Talvfelag fylti leygardagin 50 og skipar nú á páskum fyri FM- kappingini í einstaklings- telving ”I would like to warmly congratulate you all in Vestmanna Chess Club on once more winning the Trophy, which was richly deserved because of the admirable enthusiasm of each one which is the dy- namic force behind all the practise and trouble you put in”. (F.P. Goldney í brævi til Vestmanna Talvfelag eftir Wood-kappingina 1958) Francis P. Goldney var ein av eldsálunum í Havn- ar Telvingarfelag. Hann hev›i mangan dystin vi› vestmenningar í Wood- kappingini. Í brævaskifti, hann hev›i vi› danska Vestmanna-læknan, Magn- us Pedersen, dylur næstov- astin í bretsku hermanna- deildini í Føroyum undir Seinna Heimsbardaga ikki fyri, at hann er gle›iliga ovfarin um, hvussu nógv framfarnir vestmenningar eru í talvkynstri. Goldney, sum búsettist í Føroyum eftir kríggi›, og gjørdist rættur havnarma›ur, undr- a›ist á tann mikla fram- bur›, sum telvingini í Vest- manna var fyri fyrstu árini eftir at felagi› var stovna›. Havnar Telvingarfelag, stovna› í 1923, hev›i í fleiri ár veri› at kalla eins- amalt felag, og hev›i tí vunni› sær eina serstø›u. Neistar gløddu kortini eisini a›rasta›ni, bæ›i í Klaksvík, Leirvík, Tvør- oyri og í Mi›vági vóru tik- in stig til at fara at telva, men smátt gekst vi› roynd- unum at fáa havnarmenn aftur. Í fimmtiárunum kemur tó anna› lag á. Eitt n‡stovna› felag í Nor›- streymoy búnast og menn- ist so skjótt, at felagi› í Havn fær sín javnlíka á›r- enn langt er umli›i›. Ta› byrja›i á Heygum Talvdepilin í Vestmanna var á Heygum. Har kykn- a›i neistin í tveimum hús- um stutt eftir krígslok. Á Posthúsinum og á Telefon- stø›ini. Undangongumenn- inir vóru Olaf Durhuus og Samson Højgaard. Í felag áttu teir ein brennandi alsk og hug til at telva. Hendan alskin tóku synirnir eisini til sín. Dúgliga var tí telv- a› húsanna millum. N‡sprotni ansurin fyri telving breiddi seg skjótt um bygdina, og skjótt leg›ist til vi› gáva›um og huga›um telvarum á Heyg- um, ungum sum tilkomn- um. Læknin, Magnus Ped- ersen, var millum teir ídn- astu, og skjótt gjørdist hann ein av hollastu stu›l- unum hjá felagnum. Sama var vi› Andreasen, lærara. Tveir av mest gáva›u telv- arunum í bygdini komu úr sama húsi; brø›urnir Jógv- an og Hans, synir Oliver Petersen, keypmann. Vestmanna Talvfelag var stovna› 1.apríl 1951. Um virksemi› hjá felagnum ta› fyrsta ári› fæst ein ábending, fert tú at kaga í formansfrágrei›ingina á a›alfundinum 10.mei 1952. Magnus Pedersen skrivar so: – Tilslutningen var straks overvældende: ca 50 mdl., mere eller mindre aktive, men efterhånden var tallet paa de deltagende gaaet ned til 15-20 pr spilleaften for i vinter oftest at ligge paa 10-15. Forskellige klubturneringer er blevet forsøgt men ingen genn- emført. Det synes, som om medl. er uvenligt stemt overfor turneringer, hvilket er uheldigt, da et velgenn- emført turneringsarbejde fra alle sider angives af største betydning for ud- viklingen af en klubs spillestyrke”. Hjá n‡ggju limunum man ta› hava veri› eitt stórt stig at fara frá gomlu roykstovutelvingini til regl- uliga, skipa›a kapptelving. Hesar reglur í elstu for- mansgrei›ing Vestmanna Talvfelags munnu vera fullgott dømi um ta›: Straks ved starten købte vi et antal forskriftsmæss- ige skakspil, hvortil der blev lavet et praktisk skab. Senere har vi faaet et skak- ur, sum jeg vil anbefale til medlemmernes bevaagen- hed under træningen; dette gælder ikke mindst de medlemmer, der kan vente at komme til at repræsent- ere klubben ved turnering- erne i Thorshavn, da en videre udvikling af disse turneringer utvivlsomt vil medføre brugen af skakur. Angaaende selve spillets udførelse her i klubben vil jeg gerne minde om, at sluppet brik er flyttet, og at rørt brik skal flyttes. Over- holdes dette, undgaas evt. skænderi og ens spil for- bedres ved at man vænner sig til at tænke sig om, inden man flytter. Undirtøkan var gó› longu frá byrjan, og í for- mansfrágrei›ingini á a›al- fundinum ári› eftir – 13.mei 1953, letur Vest- manna-læknin væl at: Tilslutningen har været vekslende, til tider ganske god. Vi kan med megen til- fredshed notere en tilgang at helt unge spillere, der har mødt flittigt frem, og som lover godt for klubb- ens fremtid. Fyrstu innanfelags- kappingarnar Sum forma›urin ró›i fram undir í frágrei›ing sínari var eitt sindur torført í fyrstani at venja menn til regluliga kapptelving. Tí eydna›ist ikki altí› at fáa allar at telva øll síni talv. Kappingarúrslitini eru tí ikki fullfíggja› øll árini. Fyrsta ári›, í 1951, kappast átta telvarar. Úrs- liti› er hetta: 1. Olaf Dur- huus 10_ stig 2. Niels Dur- huus 9_ 3. Jógvan Petersen & Hans Petersen 7 5.Andreas Andreasen & Magnus Pedersen 6_ 7. Samson Højgaard 5 og 8. Fr. Bláhamar 0. Ári› eftir er luttøkan munandi størri. Nú eru ikki færri enn tólv mans til dystin fús. Úrsliti› er hetta: 1. Hans Petersen 17_ 2. Olaf Durhuus 14 3. Jógvan Petersen 13 o.s.fr. Rø›in vi› felagsmeistar- um í Vestmanna Talvfelag fyrstu tíggju árini er henda: 1951 Olaf Durhuus 1952 Hans Petersen 1953 Hans Petersen 1954 Niels Durhuus 1956 Samson Højgaard 1957 Hans Pet- ersen 1958 Olaf Durhuus 1959 Jógvan Petersen & Hans Petersen 1961 Hans Petersen. Felagi› húsa›ist ymsa- sta›ni fyrstu árini, og sum skilst vóru hølisumstø›- urnar ikki altí› tær bestu. Og ta› bøtti sum vera man ikki um felagsskapin. Tí vóru eisini upp- og ni›ur- gonguskei› hjá felagnum tey fyrstu trilvandi árini. Á a›alfundinum í 1954 hevur forma›urin hetta hjarta- suff: – Det er ikke meget at fortælle fra det forløbne aar og især ikke meget godt. Klubben har hele tid- en haft lokalevanskelig- heder, og spillet har lidt derunder og i perioder været helt afbrudt. Vor placering ved turneringen i Thorshavn blev tilsvarende daarlig. Om barakkens anskaffelse vil vist Samson bedst kunne fortælle, men da den nu er færdig til brug, skulde lokalespørgs- maalet være løst for en tid, og jeg skal herved benytte lejligheden til paa klubb- ens vegne at takke dem, der har bidraget til barakk- ens anskeffelse. Her kan jeg vist ende min beretn- ing, idet jeg beder gamle og nye medlemmer slutte op om skakspillet i Vest- manna. Men í tveimum húsum var altí› nóg rúmsátt til at telva, og hagar leita›u teir ídnastu sær, tá tvørrandi hølisumstø›ur tarna›u. Á Heygum var bor› og fólk altí› uppstilla›, og menn vóru fúsir at telva. Hetta var mennandi og stimbr- andi umhvørvi. Her vór›u teir mest mor›gírigu br‡ndir og hvestir til rættar telvarar. Løtan var komin til eitt kollveltandi umskifti í føroyskari telving! Wood-kappingarnar Ta› er ikki at taka seg aft- ur í, at vitjanin hjá bretska meistaratelvaranum B.H. Wood í Føroyum í 1946 fekk stóra ávirkan á telv- ingina her á landi. Á hesari vitjan læt hann ein bor› til føroysk feløg at kappast um. Hetta var pr‡›iligt bor› vi› sjáldsomum talv- fólki, evna› til úr fílabeini. Nú fóru bygdirnar so smátt at rakna vi›, og ta› er ikki yvir at dylja, at Wood- bor›i› helt telvingini uppi í fimmti- og sekstiárunum. Útum ta› høvdu feløgini ikki nógv saman sínamill- um, men neistin var har, og hann slókna›i ikki, sum ár- ini gingu. Fyrsta kappingin var í 1948, men so var ikki telv- a› aftur fyrr enn í 1951. Nú eydna›ist at fáa kapp- ingina í eina regluliga legu, og telva› var nú á hvørjum ári heilt fram til 1976, tá avger›in í kapp- ingini fall. Havnar Telvingarfelag vann fyrstu f‡ra árini, men í 1954 eydna›ist Vest- manna Talvfelag at bróta sigursrø›ina hjá havnar- monnum. Manningin hjá vestmenningum hetta ári› var henda: 1. Niels Dur- huus 2. Jógvan Petersen 3. Olaf Durhuus 4. Samson Højgaard 5. Magnus Ped- ersen 6. Jákup Follend. Felagi›, sum vann, skuldi skipa fyri kapping- ini ári› eftir, og tí var› í 1955 á fyrsta sinni telva› í Vestmanna. Vestmenningar endurtóku sigurin. Mann- ingin var henda: 1. Niels Durhuus 2. Hans Petersen 3. Olaf Durhuus 4. Samson Højgaard 5. Andreas Andreasen 6. Jákup Dahl- Olsen. Kappingin har›nar nú ár undan ári, men so vi› og vi› gerst alt grei›ari, at vestmenningar eru teir stinnastu í landinum. Longstu sigursrø›ina hava teir árini frá 1960 til 64. Einans átta telvarar um- bo›a›u felagi› hesi gyltu fimm árini: Hans Petersen, Niels Durhuus, Olaf Dur- huus, Samson Højgaard, Andreas Andreasen, Magn- us Pedersen, Jógvan Dur- huus og Petur Højgaard. Eina livandi l‡sing av hesum árligu Woodkapp- ingunum fæst í einari hug- lei›ing, sum Óli Breck- mann skriva›i í eitt av blø›unum, sum komu út undir FM-einstaklinga- kappingini í Havn í 1998. Greinin er grunda› á end- urminningar úr Vestmanna fyrrapartin í sekstiárunum, og útgangsstø›i› er ári› 1962. Strilti› gekst at manna li› í Havn. Talan var lutvíst um tilkomnar familju- menn, sum illa fingust heimanífrá frægastu høg- tí›ina til fri› og ve›ur á ár- inum. So, tá ta› umsí›ir Rundur fø›ingardagur í Vestmanna: Durvandi risi vor›in fimmti Ta› er ikki at taka seg aftur í, at vitjanin hjá bretska meistaratelvaranum B.H. Wood í Føroyum í 1946 fekk stóra ávirkan á telv- ingina her á landi. Á hesari vitjan læt hann ein bor› til føroysk feløg at kappast um. Hetta var pr‡›iligt bor› vi› sjáldsomum talvfólki, evna› til úr fílabeini. Nú fóru bygdirnar so smátt at rakna vi›, og ta› er ikki yvir at dylja, at Wood-bor›i› helt telvingini uppi í fimmti- og sekstiárunum eydna›ist at skava seks lut- takarar saman, mest ungir og gamlir dreingir, s‡ntist li›i› hjá havnarmonnum at vera samansett av handa- hógvi. Fer›in gekk um Kolla- fjør›. Ein tími at sigla vi› mjólkarbátinum nor›ur um Hólma vi› sí›u. Sjóvar- brúgv var tá ein hugtak- andi bryggja, har dey›ir kálvar, mjólkarbi›i og stás- ilig amerikonsk dollargrin hjá sjauførunum í Nor›- streymi troka›ust hvørt um anna›. Harnæst ein tími at koyra, á›renn tú vart frammi í Vestmanna. Vi › andstreymi, eysturætt, um- skipan, stúving, bí›ing, av- og ákoyring tók Vest- mannafer›in dasti› av ein- um hálvum degi. »Pressarnir vinna« Olaf á Posthúsinum var ein av teimum mongu »press- arunum«, sum Vestmanna átti, bæ›i telvari og ofta eigari av tí flottasta dollar- grininum í bygdini. Pedro koyrdi skjótt, so ta› vóru mest yngri menn, sum tordu uppí hjá honum. Vegirnir vóru sum mána- landslag en miniature at koyra á, so bilarnir hjá Pedro mundu vera sterkt bygdir. Jógvan í Leynum var hin hóvligasti, og tí meira umbi›in av tilkomn- um konum vi› børnum. Ta› var tó ein vissur »steilur« yvir havnarmonn- um, sum stigu úr rutubil- unum uttan fyri Hotel Vestmanna henda skíris- dag, ílætnir tunnan frakka vi› trimum knøppum, kassaklædning vi› smølum reversi og slipsi, raket- buksur, sum akkurát klár- a›u ni›ur á og næstan stramma›u um øklarnar. Hvíta nylonskjúrtu og spís- kar skógvar vi› pappírs- tunnum botni. Mest óhósk- andi klæ›i til føroyska ve›urlagi›, sum naka› ætt- arli› hevur gingi› í. Men frambur›ur var í landinum. Hetta vóru Kennedy-árini. Áliti› á framtí›ina mátti endur- speglast í altjó›a klædna- móta. Vælfer› og trivna›- ur. N‡bygdir línubátar og nakrir trolarar í hvørjum bæi og útflutningsvir›i› á veg upp eftir tey trongu 50-árini. Ta› vára›i. Páskir og frítí›. Tveir heilir dagar fyri framman vi› tí beru telving, tá menn fingu ov- miki› av adrenalini til at nøkta ta turvelvdu talvo- maniina. Vestmenningar sóu meiri bragdligir, ja ikki sørt sig- ursølir út. Teir vóru á heimavølli, og minst helm- ingurin æt Durhuus til eftirnavn, stórir og sterkir, onkur enntá eksplosivur, seg›ist, undir fryntligu skræ›uni, afturímóti fjáltr- a›u og klæntrasligu havn- armonnunum vi› teim smáu telvarahondunum. Hotelverturin æt eisini Durhuus, kelinevndur Skipper. Av hugnaligastu monnum í vesti. Syrgdi fyri, at te og kaffi vi› wienerbrey›i ikki treyt – heldur ikki til teir forvitnu vestmenningarnar, sum tá fríggjadagurin fall í longra lagi, leita›u sær inn á hot- elli› at hyggja at nøkrum av teim mest djúptonknu, her samanbitnu talvsnill- ingunum, i› Føroyar tá kundu mynstra. Fyri Vest- manna var hetta eitt frískt várlot inn í tær talvoman- isku heilakyknurnar uttan- eftir. Men pressarnir í Vest- manna vunnu. Sum barn á vitjan hev›i eg altí› fingi› at vita, at ta› skuldu minst fimm havnarmenn til at taka ein vestmenning. Talvkapping um Wood- bor›i› bleiv nærum fastur páskatáttur hjá mær sum unglingi í 60-árunum. Mangt kundi veri› at trivi› í. Sum tá vestmenningar vunnu á Havnini vi› _ stigi í 1963, av tí at ein gøtu- ma›ur í sí›sta umfarinum óvænta› tók av einum til- bo› um remis frá Olafi á Posthúsinum, keturoyk- jandi og altí› smílandi grand-old-man hjá vest- menningum. Kanska var her talan um, at útja›arin fyri eina fer› skuld fann saman móti Havnini? Me›an føroyskir topp- telvarar av bygd og úr b‡ í dag sleppa at royna seg í altjó›a talv-OL kring knøttin, upplivdi tú tindin í føroyskum talvkynstri í kappingini millum bert tvey li› í øllum landinum inni á Hotel Vestmanna. Har var so hátí›arliga stilt inni. Ein páskafri›ur. Roykurin úr sigarettini hjá Olafi, Henry, Samson, úr ballinum hjá Hansi, og úr pípuni hjá Sofusi hekk tjúkkur undir loftinum. Skipper hev›i hásesong til liggjandi gestir, so hann bjó›a›i kaffi av lívsins kreftum hesar hugnaligu skíris- og longu fríggjadag- ar, sum ikki blivu so langir av tí sama, og sum í dag eru hugnalig ungdóms- minni hjá einum ikki-telv- ara um tey hálvthundra›. So fer tí›in. So broytist alt. Eisini vit. Men gó› páska- minni frá Vestmanna fyrru helvt av 60-árunum eru millum tey kærastu. (Óli Breckmann…”í framlopi” 1998) Fyrsti føroyameistarin Eitt n‡tt skei› tekur seg upp í føroyskari telving í sjeytiárunum. Talvsamband Føroya ver›ur stovna› í 1970, føroyingar fara vi› egnum landsli›i í olymp- iskar kappingar uttanlands, sjøtil ver›ur settur á n‡ggja landskapping fyri li›, og fari› ver›ur aftur at telva um føroyameistara- heiti› í einstaklingstalvi. Vestmanna Talvfelag stendur seg framvegis væl, men serstø›an, sum Vest- manna Talvfelag og Havn- ar Telvingarfelag hava havt, tekur sum frálí›ur at fána. N‡ggj feløg og yngri telvarar taka seg munandi fram, og á›renn langt um- lí›ur eru fleiri um bo›i› at vera í fremstu rø›, bæ›i í li›kapping og einstaklings- telving. Fyrsti føroyameistarin í einstaklingstelving í n‡ggj- ari tí› er kortini úr Vest- manna Talvfelag. Hans Petersen, sum bæ›i í fimmti- og sekstiárunum var ein av fremstu telvar- um í Vestmanna, vinnur uppibori› fyrstu FM-ein- staklingakappingina í 1972. Hans Petersen er eis- ini fastur fúsur á føroysku landsli›unum hesi árini og tvær fer›ir – í 1970 og 1972 – røkir hann fyrsta bor› á føroyska OL-lands- li›num. Í heimligu landskapping- ini tekur so smátt dragna hjá vestmenningum í kapp- ingini vi› havnarmenn, men í 1975 eydnast teim- um aftur at vinna í Wood- kappingini, og ári› eftir vinna teir á fyrsta sinni A- deildina í landskappingini. Í 1978 ver›ur aftur ein vestmenningur føroya- meistari í einstaklingstelv- ing. Hetta er tann 21 ára gamli John Jacobsen, sum er n‡ggja stjørnuskoti› hjá Vestmanna Talvfelag. Hann situr á fyrsta bor›i á føroyska landsli›num í talvolympiaduni í Buenos Aires seinni sama ári›. Í 1985 br‡tur Vestmanna Talvfelag níggju ára longu sigursrø› Havnar Telving- arfelags í 1.deild og ognar sær næsta meistaraheiti› í landskappingini. Men úrs- litini eru kortini misjøvn hetta tí›arskei›i›; ári› eftir eru teir aftastir og flyta ni›ur í 2.deild. Teir vinna seg uppaftur, og vi› John Rødgård á odda – sum nú tey seinnu árini hevur telv- a› vi› vestmenningum - vissa teir sær í 1992 sítt tri›ja FM-heiti í lands- kappingini fyri li›. Frambur›ur Ta› man ikki vera at taka seg aftur, at gongi› hevur veri› tungt hjá Vestmanna Talvfelag tey nógvu seinnu árini at knógva undir teim- um ovurhonds stoltu og ríku tradisjónunum hjá fel- agnum. Eitt er, at lærdóm- ur er lættur at bera, men at endurvinna meistaraheiti ár undan ári er møtimikil setningur at røkja. Tekin eru kortini til, at gró›ur aftur er komin í telvingina í Vestmanna. N‡ggj felagshøli eru út- vega›, og regluligari inn- anfelagsvirksemi tykist at vera íkomi›. Hartil vóru úrslitini hjá felagnum í landskappingini í vetur gó›. Og nú á páskum skip- ar Vestmanna Talvfelag á ø›rum sinni fyri FM-ein- staklingskappingini. Tiltak- i› er eitt hitt størsta av sín- um slagi í føroyskari FM- talvsøgu. Talvi› er komi› aftur til hei›ur og æru í Vest- manna! Geri› eitt legg innar í skúlan at sko›a landsins bestu telvarar í hør›um víggi – um ikki anna› fyri at vita, um ráki› av ríka talvumhvørvinum á Heygum og har um vegir framvegis kennist í lotin- um so nógv ár eftir, at Vestmanna var brennidep- ilin fyri telving her á landi. OL 1970: Vassilij Smyslov ímóti Olaf Durhuus Vestmenningar eru júst vor›nir føroyameistarar 1985. F. v. Kári Durhuus, Iggi Højgaard, Olav Durhuus, Petur Højgaard og John jacobsen manna›u li›i›