týsdagur 4. september 2007síða 13

Nr. 170 - 4. september 2007 13 viðmerkingar Tað hevur nú í longri tíð verið sagt frá fiskavirkjum og øðrum virkjum, at tørv­ urin á arbeiðsfólki er ovur­ honds stórur. Hesar røddir fara skjótt eisini at tagna, tí tað nyttar onki, tað hendir onki, tá talan er um at fáa útlendska arbeiðsmegi til landið. Ein fær varhugan av, tá Innlendismálaráðið onkun­ tíð kemur til orðana, at tað eru teir donsku mynduleik­ arnir, sum seinka viðgerð­ ini, og tí hendir so lítið ella rættari onki á hesum øki. Men er hettar allur sannleikin??? Eg siti her við 2 brøvum, einum frá Innlendismála­ ráðnum dagfest 16/-07, har teir svara Udlendinge­ service í København, uppá eina umsøkn frá 17/8-06, altso næstan eitt ár seinri. "Innlendismálaráðið kan ikke anbefalle, at (NN) får opholds­ og arbejds­ tilladelse som arbejder hos Sp/f (NN) idet Innlendis­ málaráðið vurderer, at der generelt set er tilstrække- lig arbejdskraft på Fær- øerne, som på kvalificeret vis vil kunne varetage arbejdet." Orðarætt av­ skrivað undantikið nøvn­ ini, undirstrikað av mær. Hitt brævið er ljósprent av brævið sum umsøkjarin hevur fingið umvegis amba­ sadu. Brævið er dagfest so seint sum 6/8-07. Har stendur: "Please be informed that the Directorate of Immi­ gration in Denmark requ­ ests for your comment on the information that the Faroe Home Rule declar­ ed that it cannot support the application as there is readily available work force on the Faroe Islands for the type of job you are applying for. If we do not receive an answere from you within 1 month from today, the Immigration will make a decision in the present case."­ Orðarætt avskrivað, undirstrikað av mær. Báðar umsókninar eru í samband við arbeið á flakavirki. Einasta grundgevingin frá Innanlendismálaráðnum er: "Tað er nokk av tøk- um fólki til flaka- vinnuna." Hvar eru tey?? Virkið, sum her er talan um, hevur tørv á 16­20 fólkum fyri at verða rikið optimalt. Hevur søkt í bløðum, Útvarpi og Als, men uttan úrslit. Virkið framleiðir tí við hálvari megi og strongdum með­ arbeiðarum, sum als ikki er nøktandi. Kann Innlendismálaráðið gera flakavirkjunum tann beina at senda ein lista yvir hesa tøku arbeiðsmegi sum tit siga vera til?? Als kann ikki geva ein nøktandi lista, bløð og útvarp kunnu ikki finna hesi tøku til virkini. Ikki er tað sømuligt at skylda upp á danir, um feilurin liggur í Havn. Hvør sigur sætt, Innlendismálaráðið ella virkini?? Leirvík Jógvan E. JoEnsEn Ifølge sognepræst i den danske folkekirke Lisbeth Solmunde Michelsens ny­ lige rapport om kirkegangen i forskellige europæiske og nordatlantiske kirker frem­ går det, at der er 23% på Færøerne, der kommer regel­ mæssigt i kirkerne, mens den tilsvarende procentsats i Danmark er mikroskopisk nemlig kun 2%. Lisbeth Solmunde Michelsen er for øvrigt færing fra Klaksvík. Min meget store kærlig­ hed til Færøerne skyldes i høj grad den kirkelige/kriste­ lige sunde status, som findes på disse herlige nordatlant­ iske øer. Men Færøerne har jo også så meget andet, som Gud har givet i tilgift for tro­ en. Tænk på den rene luft, fiskene, næsten fuld beskæft­ igelse med verdens mindste arbejdsløshed og de frede­ lige forhold. Alt dette er nog­ et, som Gud har givet i til­ gift. Søg først Guds Rige og Hans retfærdighed, så skal alt andet gives i tilgift (Mat­ th. 6,33: ”Men søkið fyrst Guðs ríki og rættvísi hans­ ara, so skal alt hetta verða tykkum givið umframt.”) Men Danmark er det rene elendighedseksempel, når det gælder de kirkelige/ kristelige forhold, og Dan­ mark har ikke kun kristelige biskopper, provster og præst­ er. I Danmark lever utrolig mange præster i homofile forhold. Provster, biskopper og mange præster velsigner med største fornøjelse lige­ frem med stolthed homofile parforhold som om de var kirkelige ægteskaber i deres kirker, ligesom flere af dem arbejder aktivt for, at der skal indføres vielser af de ubibelske homofile forhold i den danske folkekirke. I Danmark er en præst blevet berømt og agtet for at have skrevet en bog ”Én sten i skoen”, hvori han bekender, at han ikke tror på opstandelsen. I Danmark har de to størs­ te stifter (Ålborg og Århus stifter) biskopper, der aktivt har deltaget i og medvirket til at få nye velsignelsesritu­ aler indført i deres kirker. Inden for de seneste dage har vi hørt om en dansk præst på Fyn, der gik ind til et sognebarn og skød en hund gennem en dør, fordi hunden irriterede præsten. Hvad kan den færøske kirke lære af de danske folkekirker i dag? Det skulle sandelig lige være, hvordan man får en kristen folke­ kirke til at uddø. Det er ikke færøsk tradi­ tion at arbejde hen imod, hvordan man får messefald (tomme kirker) og hvordan man kan udlåne kirkerne til muslimske religiøse aktivi­ teter. Og den ubibelske homoseksualitet er normalt heller ikke lige Færøernes "kop the". Den nye biskop over Fær­ øerne må være i stand til at forsage og afvise det, som er i strid med den evangelisk­ lutherske kirke står for og som præsterne har skrevet under på. I øvrigt bliver det omtalte bispevalg ganske spænd­ ende. Der ser ud til at være 5 færøske kandidater, som bliver godkendt og som stiller op til bispevalget. Det er et sundhedstegn i det færøske demokrati, at der er så mange kandidater ud af de få færøske præster. Bispelønnen er over dobb­ elt så høj som en ganske almindelig præsteløn. Derfor kan der være risiko for, at en eller flere kun søger at blive biskop for at få en fed løn i størrelsesorden 3/4 million om året før diverse tillæg. En levebrødsbiskop har Fær­ øerne bestemt heller ikke brug for. Men den rette tro­ ende og aktive kristne bis­ kop vil helt sikkert også være sin løn værd. Biskoppen har mange op­ gaver og funktioner. Bis­ koppen tegner udadtil den færøske folkekirke. Dronn­ ingens plads som allerøver­ ste myndighed er nu afløst af den til enhver tid sidd­ ende lagmand. Sådan er den færøske kirke sat sammen, og det kan have sine fordele men også ulemper. Men på præcis dette område har de demokratiske vilkår den konsekvens, at kirken så er blevet politisk. Det forpligt­ er den til enhver tid sidd­ ende lagmand, der nu har fået et nye og stor ansvars­ område. De administrative opgaver, som biskoppen har ansvar for er mange. Her kan kun nævnes gans­ ke få og vigtige ansvarsom­ råder. Biskoppen fører tilsyn med, at kirkens præster for­ kynder den rette evangeliske lutherske lære, som præster­ ne har skrevet under på, og biskoppen ordinerer præster til den færøske folkekirke. Stiftet er en stor administra­ tion med mange ansatte. Det er bestemt ikke ligegyldigt, hvem der bliver den næste færøske biskop. At være en færing er absolut ikke egenskab nok. Kun én af kandidaterne bliver biskop over den fær­ øske folkekirke. Gud må give, at det bliver en person­ ligt troende biskop, der vil kæmpe for den færøske folkekirkes fortsatte beståen som en kristen og bibelsk funderet kirke. Gud må give, at det bliver en person, der i det offentlige liv viser og altid er opmærksom på, at Færøerne er et hestehoved foran de fleste andre europ­ æiske lande, når det gælder kristendom. Der er ikke brug for de store ændringer i folkekirk­ en på Færøerne. Hvorfor ændre noget, som har fung­ eret godt i mange år? Men der brug for, at den nye bis­ kop også har Guds lydhør­ hed og at den kommende biskop også har kendskab til og har respekt for Guds Ord ­ Bibelen. Det ville være glædeligt, om den komm­ ende biskop også er født på ny som Paulus. Men hvem kan afgøre det? Så den sag må vi lade ligge i Guds egen hånd. Det er nu blevet kendt, at det er følgende kandidater, der stiller op: Uni Næs, Bergur Debes Joensen, Jákup Reinert Hansen, Jógvan Fríðriksson og Marjun Bæk. Jeg kender personligt alle fem kandidater, som stiller op, de er mine kolleger. Men det afgørende vigtige for fremtiden i den færøske folkekirke er hvad de står for teologisk og om de tror på den opstandende Jesus Kristus og Guds Ord. Det er netop det, vi stemmeberettigede menig­ hedsrådsmedlemmer og præster nu skal finde ud af, så vi kan stemme den rette biskop ind i den færøske folkekirke nu, fordi den sidd­ ende biskop ønsker at gå af. Hvis ikke en biskop er en personlig og aktiv kristen, så vil folkekirken heller ikke forblive det. Inden den kommende biskop sætter sig i bispestolen må vi alle vide, hvad vedkommende står for. Det er for sent efter valget at blive klar over, at Færøerne har fået en forkert biskop. I det åbne færøske demo­ kratis navn vil jeg derfor gerne stille et spørgsmål til de fem bispekandidater. Spørgsmålet lyder på bag­ grund af det foran omtalte: Kære bispekandidat Uni Næs, Bergur Debes Joensen, Jákup Reinert Hansen, Jógv­ an Fríðriksson og Marjun Bæk. Hvis du bliver biskop, hvad vil du så gøre for at undgå, at den færøske folke­ kirke får såkaldte ”danske tilstande i kirkerne”. I Dan­ mark har man i store stifter (Ålborg og Århus) indført homoseksuelle velsignelser i folkekirkerne som følge af, at lovgivningen i 266b blev ændret i Danmark med tilføjelsen ”eller seksuel orientering” som det nu også er sket på Færøerne i december 2006? Svar forventes her i bladet på kristendommens vegne med stor interesse. Et spørgsmål til de fem bispekandidater sognepræst, Nordstrømø MogEns TilsTEd ChrisTEnsEn Eitt kór av atfinnarum, bæði nevndir og ónevndir samgongulimir, leggja stóra orku í at niðurbinda Magna Laksafoss. Hann má helst ikki alment úttala seg um fíggjarmál, um búskap ella um fíggjarlóg­ aruppskot fyri 2008. Nei slíkt má hann bara tosa um innan fýra veggir á sam­ gongufundum ella á landsstýrisfundi. Tað sum veruliga setti eld í var ein kronikkur, sum nýggi fíggjarmálará­ harrin loyvdi sær at skriva, hann vísti á ymisk tiltøk, ið kundi tálma ovurhitaða búskapin. Tað mesta av tí, sum Laksafoss skrivaði, vóru hugsanir, ið hann hevði áðrenn hann grørdist landsstýrismaður. Magni Laksafoss fekk nógvar ákoyringar fyri soleiðis at leggja sínar hugsanir alment fram, og hesar ákoyringar tykjast ikki at fáa nakran enda. Men tað løgna í hesum ákærunum er, at tú altíð hevur kensluna av, at tey sum knarra als ikki hava lisið tað sum Magni hevur skrivað. Birgir Mohr skrivar, at Samandsflokkurin nú loyp­ ir frá samgonguavtaluni um Sandoyartunnilin, sera løgin niðurstøða – nær og hvar hevur Sambandsflokk­ urin brotið gjørdu avtalu um Sandoyartunnilin? Birgir átti at vitað, at ein landsstýrismaður als ikki kann broyta nakað í sam­ gonguskjalinum uttan løg­ tingsins góðkenning, og í løgtinginum hevur lands­ stýrismaðurin ikki atkvøðuætt. Ein annar kórlimur er John Johannessen, hann mælir Kaj Leo Johannesen til at lurta eftir sínum egnu orðum um, at Sambands­ flokkurin altíð heldur gjørdar avtalur. Eisini sera løgin niðurstøða, hvussu kunnu hugsanir hjá einum landstýrismanni vera brot á gjørdar avtalur? Sum tosað verður, skuldi ein næstan trú, at samgongan hevur eitt loyniligt skjal, sum sigur, at ávísir landsstýris­ menn ikki mega hugsa, tá talan er um at gera oppskot til raðfestingar um tiltøk, sum ætlanin er at gera? Innslagið í Degi & Viku fríggjakvøldið hin 31. aug­ ust var ein syrgiligur sjón­ leikur um politiskar giting­ ar. Tinglimur og landsstýr­ islimur greiða frá, og sagt verður at ónevndir tinglim­ ir meina nakað tað sama, meðan Magni Laksafoss hevur eina heilt aðra frá­ greiðing – men hvør sigur sannleikan? Kreppukórið hevði leitað sær hjálp hjá Hermanni Oskarssini, sum kundi geva Magna eitt prik við at siga, at vit ikki hava ovur­ hitaðan búskap. Spell at kreppukórið ikki tordi at seta sama spurning til for­ mannin í búskaparránum Jørn Astrup Hansen, sum hinvegin metir, at vit júst hava ein ovurhitaðan bú­ skap, ið eigur at tálmast. Eingin samgonga við slíkum kreppukóri hevur lív lagað. Kreppukórið í samgonguni veksur! Trygvi F. guTTEsEn