hósdagur 6. september 2007síða 13

Nr. 172 - 6. september 2007 13 viðmerkingar På foranledning af debatten forud for fremlæggelsen af lovforslaget om, at gøre Færøerne til en valgkreds og den positive debat i Mið­­ lahusið­ dagen før frem­ læggelsen, har jeg udarb­ ejdet en langt mere enkelt model for et MMP valg­ system. Dette system inde­ holder fremdeles en opdel­ ing af mandater valgt til Lagtinget, på baggrund af kredsmandater og partiliste­ mandater. Antallet af kreds­ mandater foreslås fastholdt ved 7, da det giver en lige­ lig fordeling af mandaterne valgt i valgkredsene. Det antal mandater der vælges på partilisten foreslås sat til 26, for at give de mindste partier en forbedret mulig­ hed for repræsentation. Derved kommer det saml­ ede antal mandater i Lagtinget op på 33. Det afgørende nye ved dette forslag ligger i, at den erfaringsmæssigt noget problematiske to­stemme model, er ændret til, at vælgeren kun afgiver 1 stemme. Denne stemme kan tildeles personligt eller til partiet. Hvis den tildeles personligt vil den, som i dag, også være givet til kandidatens parti. Fordelingen af stemmer­ ne og den deraf følgende transformation ligger i den efterfølgende behandling af stemmerne. De samme stemmer benyttes således til to udregninger: 1) Først udregnes en proportional fordeling af stemmerne baseret på partistemmer på landsplan. Denne opgørel­ se foretages ved hjælp af Saint lagüe fordelingsme­ toden. 2) Dernæst udregnes for hver valgkreds, hvilket parti der har fået flest stemmer. Denne summe­ ring er udtryk for, hvilket parti der skal tildeles kreds­ mandater i hver enkelt kreds. På den måde opnår man en proportional korrekt mandatfordeling for alle partier i Lagtinget, samtid­ ig med at man kan anføre, hvilket parti, der skal have del i de 7 kredsmandater. Den endelige fordeling af mandater i de enkelte partier foreslås foretaget på følgende vis: 1) Kreds­ mandat tildeles den opstill­ ede politiker, i det berettig­ ede parti, der har opnået flest personlige stemmer. Dermed tildeles kredsman­ daterne til de lokale områd­ ers mest populære kandi­ dater. 2) De resterende 26 mandater kan efterfølgende fordeles efter personlige stemmer eller efter liste­ opstilling, afhængig af hvordan det enkelte parti ønsker at foretage sin opstilling på landsplan. Partierne opstilling fore­ slås foretaget i de eksis­ terende valgkredse, efter den model der benyttes i det nuværende valgsystem. Men vælgeren vil få mulig­ hed for at stemme på alle kandidater over hele land­ et. Valgresultatet – vælger­ ens beslutning – vil efter­ følgende afgøre hvilke politikere der vælges til at repræsentere valgkredsen eller partilisten. Om det vil få den store betydning i praksis, skal jeg ikke vurd­ ere her. Afgørende ved dette forslag til et nyt MMP­ valgsystem er, at det udover at give de fordele som MMP­valgsystemet i sig selv har, samtidig: 1) Er lettere af forstå for vælgeren, 2) giver både kreds, og landsrepræsen­ tation, 3) giver mulighed for særlige opstillingslister (f. eks. kvindelister), 4) giver vælgeren mulighed for at stemme på præcis den kandidat man ønsker og 5) sikrer alle valgkredse repræsentation. Men det kan vise sig, at der i tilgift kan være en række andre fordele samt udfordringer, der kan være udslags­ givende for om forslaget kan bruges i praksis. En enkelt og mere passende model for et færøsk MMP valgsystem Michael Feldballe Eksempel på stemmefordeling baseret på valgresultatet 2004. Spærregrænse % 4 Antal stemmer 1268 Valgkreds Parti NO EY NS SS VA SA SU Samlet A 1434 1217 531 2041 532 259 516 6530 B 602 2012 663 2638 663 105 818 7501 C 741 1254 489 2267 373 326 1471 6921 D 264 529 60 527 39 22 20 1461 E 849 1254 582 3076 263 285 581 6890 H 148 466 78 790 79 26 74 1661 K 29 144 89 432 24 29 747 Samlet 4067 6876 2492 11771 1973 1023 3509 31711 Stemmefordeling jf. Saint Lagüe Partier A B C D E H K Samlet Stemmer 6530 7501 6921 1461 6890 1661 747 31711 Over spærre grænse 6530 7501 6921 1461 6890 1661 0 30964 Divisor 1 6530,0 7501,0 6921,0 1461,0 6890,0 1661,0 0,0 3 2176,7 2500,3 2307,0 487,0 2296,7 553,7 0,0 5 1306,0 1500,2 1384,2 292,2 1378,0 332,2 0,0 7 932,9 1071,6 988,7 208,7 984,3 237,3 0,0 9 725,6 833,4 769,0 162,3 765,6 184,6 0,0 11 593,6 681,9 629,2 132,8 626,4 151,0 0,0 13 502,3 577,0 532,4 112,4 530,0 127,8 0,0 15 435,3 500,1 461,4 97,4 459,3 110,7 0,0 17 384,1 441,2 407,1 85,9 405,3 97,7 0,0 19 343,7 394,8 364,3 76,9 362,6 87,4 0,0 21 311,0 357,2 329,6 69,6 328,1 79,1 0,0 23 283,9 326,1 300,9 63,5 299,6 72,2 0,0 25 261,2 300,0 276,8 58,4 275,6 66,4 0,0 27 241,9 277,8 256,3 54,1 255,2 61,5 0,0 29 225,2 258,7 238,7 50,4 237,6 57,3 0,0 31 210,6 242,0 223,3 47,1 222,3 53,6 0,0 33 197,9 227,3 209,7 44,3 208,8 50,3 0,0 A B C D E H K Antal stemmer pr. Parti 7 8 7 2 7 2 0 Kreds mandater 1 3 2 1 Partilistemandater 6 5 5 2 6 2 0 Í høvuð­sheitum ber til at siga, at bústað­armynstrið­ í Føroyum er tengt at tveim­ um hugtøkum, sum hála hvørt sín veg. Annað­ er hugtakið­ um at liva í og við­ náttúrini, við­ tí persón­ liga frælsi, sum harvið­ fylgir, men eisini tí knossi, sum stendst av, at tú tá, í stóran mun, ert tín egni veitari. Hitt er hugtakið­ um býarlívið­, har tú fært meira í fang, og har tú í størri mun ert brúkari heldur enn veitari. Í løtuni er hugtakið­ um býarlívið­ við­ yvirlutan, men hitt hugtakið­ hevur eisini stóra megi: T.d. hava vit stutt síð­an upplivað­ eina steypafinalu millum tvey lið­, annað­ við­ um 10 faldað­um fólkagrundarlagi í mun til hitt, og har lið­ið­ við­ minna fólkagrundar­ lagnum vann. Og um vit taka t.d. rithøvundar, tón­ listafólk ella listarfólk yvir høvur og seta tey í mun til støddina á kommununi, har tey eru uppvaksin, so hava bygdirnar greið­an munin framum stórplássini. Hetta bendir á, at tú kanst økja um lívførið­ hjá landinum við­ at fjálga um bygdirnar. Ikki hugsi eg, at tað­ verð­­ ur lættari at føra landspoli­ tikk við­ einari valskipan, sum tryggjar mið­stað­a­ røkinum meiriluta á tingi, heldur enn einari skipan, sum tryggjar hvørjum landsluti sær umboð­an. Kundi í hesum sambandi trivið­ í eini við­urskifti, sum í fluttari merking lýsa hesa støð­una: Høvuð­s­ ferð­sluæð­rin til Havnar er síð­uvegur til ringvegin. Hetta førir við­ sær, at tá íð­ klokkkan nærð­kast 8 á morgni, verð­ur ferð­slu­ proppur við­ hetta vegamót­ ið­, og bíð­irøð­in av bilum røkkur ofta heilt nið­an árakað­ keypsamtøkuna í Hoyvík. Nógvir arbeið­stím­ ar munnu vera farnir fyri skeyti í hesi bíð­irøð­ mill­ um ár og dag, og landið­ man hava mist væl av pen­ ing, av hesum áum. Trupul­ leikin kundi verið­ loystur við­ einum málingarblikki; nevnuliga soleið­is, at hávatenninar verð­a fluttar frá Hvítanesvegi til vegin Yvir við­ Strond; men hetta er ikki trupulleikin hjá teimum havnarfólkum, sum eru á ringvegnum, og sum støð­ugt mala rundan um Havnina, með­an tey, sum koma uttan ífrá standa í bíð­irøð­. Man hetta ikki fara at vera lagið­, tá íð­ vallógin er broytt soleið­is, at mið­stað­arøkinum er tryggjað­ meiriluta á tingi? Man meirilutin ikki tá fara at lívga um mið­stað­arøkið­ og kalla tað­ landspolitikk, með­an bygdirnar bløð­a út í frið­i og náð­um, og landið­ sum heild gert alt meira grátt, keð­iligt og fátakt, við­ tað­ at samfelagslig­, virkis­ , søgulig­ og mentunarlig virð­i harvið­ fara fyri skeyti? Og tá íð­ so hug­ takið­ um býarlívið­ at enda einsamalt hevur fingið­ yvirtakið­, er deyð­in í duri­ num. Tá fara tey, sum verð­unliga vilja naskað­, at flyta til New York, Lond­ on, Keypmannahavnar ella onkra að­rastað­ni, har verð­unligt býarlív er, tí Havnin verð­ur ongantíð­ nakar stórbýur. Men kanska verð­ur rákið­ í framtíð­ini als ikki tað­, sum vit vænta í dag. Hvussu nógv tíð­ og orka fer ikki til at flyta fólk til og frá arbeið­i? Vit hava í okkara tíð­ upplivað­ eina ótrúliga menning av sam­ skifti og teld. Eina menn­ ing, sum bara gongur skjótari fyri hvønn dag, íð­ fer. Kanska fara flestu fólk um stutta tíð­ at arbeið­a heima hjá sær sjálvum? Um so verð­ur, hava bygd­ irnar fyrimun fram um stórplássini hjá barnafamm­ iljum, tí har er umhvørvið­ ikki so vandamikið­ og ikki ber til at hvørva í mongd­ ini, av tí at øll kenna øll og partvíst eisini varð­a av hvørjum øð­run. Umhvørv­ ið­ úti á bygd verð­ur tí fríð­ari hjá børnum at vaksa upp í, og tá verð­ur tað­ kanska, sum í gamlar dagar, at foreldrini og bygdin fara at taka sær av barnaansingini, með­an skúlin og barnagarð­urin verð­a menningarstovnar burturav. Kanska fer hetta at skapa eydnuríkari menn­ iskju? Og sum kunnugt eru eydnurík fólk góð­ arbeið­s­ kraft, sum saktans fer at standa seg í altjóva kapp­ ingini. Men hetta er treytað­ av, at nakrar bygdir vera eftir, tá íð­ rákið­ vendir. Eru tær longu avtoftað­ar, so er so mikið­ nógv farið­ fyri skeytið­ við­ teimum, at tað­ verð­ur seinur dagur, at tær verð­a uppafturbygdar. Rák skifta, og tí man tað­ vera meira skinsamt at hava eina konservativa valskip­ an heldur enn eina skipan, sum glæð­beint ruddar fyri einum ávísum ráki, tí tá er so nógv farið­ fyri bakka, táíð­ rákið­ vendir. Nið­urstøð­an er, at upp­ skotið­ um Føroyar sum eitt vældømi kann gerð­ast vandamikið­, tí tað­ kann leið­a føroyskan politikk inn á eina kós, sum í síð­sta enda kemur okkum øllum í óføri. Føroyar sum eitt valdømi? Niels Midjord