hósdagur 27. desember 2007síða 32

32 Nr. 249 - 27. desember 2007 tíðindi Av teimum gravsteinum, sum eru á gamla kirkju­ garði, eru nógvar við eftirnavninum Restorff ella, sum eru av Restorff ættini. Upprunin til hetta navn er ein heilt sjáldsamur maður Martin Christian Restorff, sum kemur til Føroyar í 1848 sum bakari, og sum gerst ein stórmaður her á landi bæði so og so. Hansara stórsinni sást ikki minst, tá ið hann segði frá sær sína grøv frammanfyri kirkjudyrnar Ættin hjá M. C. Restorff hevur havt ein sera stóran týdning fyri Føroya land, bæði vinnuliga og mentunarliga. Tann vinnuligi týdningurin er kanska ikki tann stóri í dag, men tann mentanar­ ligi er framvegis ómetaliga stórur. Tað er nokk so merkiligt, at tað ikki er skrivað meira um Restorffsøguna. Men hetta kemur røðin ”Hendur ið Sleptu” at bøta eitt sindur um við teimum søgum, vit hava um teir nógvu Restorffararnar í gamla kirkjugarði, og her eru fleiri steinar eftir at skriva um. Tað er eisini løgið, at eingin gøta í Havn er uppkallað eftir Restorff, ikki minst tá hugsað verður um, at hann fyri meira enn 100 árum síðani gjørdist fyrsti heiðursborgari í Havn. Hansara einfaldi gravsteinur stendur einsamallur í gamla kirkjugarði, meðan kona hansara er jarðað beint fyri kirkjudyrnar í Havnar kirkju. Aftan fyri hetta er ein sera áhugaverd søga um ein heiðursmann, sum lat vinmannin fáa sítt heiðurspláss frammanfyri kirkjuni. Min oldefader Martin Christian Restorff (1816-97) Vit fara fyrst at lýsa gamla Restorff við teírri lýsing, sum langabbasonurin William Heinesen gevur av honum. Hetta er tilfar, sum ikki hevur verið alment frammi fyrr, og er tað eisini tí sera forvitnisligt. William skrivar: Familieforhold M. C. Restorff var søn af Bog­ trykker Johan Wilhelm Restorff, København, og Gertrud Mathiesen fra Bergen. Johan Wilhelm var søn af en tysk til København indvandret hånd­ værker, hvis kone nok også har været tysk. Bogtrykker Restorff var ansat ved den Kgl. Mønt i København og tituleredes faktor (leiðari á prentsmiðju). M. C. Restorff havde to søstre, Marie og Jette. Marie blev gift med militærmusiker Chr. Peter Andersen. I hans ægteskab med Marie Restorff var der seks børn, sønnerne Vilhelm, Rudolf og Peter (Rudolf og Peter hava verið umrøddir í Hendur ið sleptu), døtrene Anna, Jacobine og Petra. Den anden søster Jette blev gift med en bager Flammé. I dette ægteskab var der en datter, som siden ægtede skuespilleren Elith Reumert. M. C. Restorffs kone, Else Jacobine Jacobsen, var en søster til min anden oldefader Jørgen Frands Jacobsen (er fyrr umrøddur í hesi røð). Lýsing av langabbanum Martin Christian var af profession bager, men det var, som det viste sig, tømmer i ham til mere end at slå et brød op og mele sine kager. Vilde man forsøge at give hans løbebane i en nøddeskal, kunde man sige sådan omtrent: En farende svend af blandet dansk­norsk­tysk oprindelse havnede en gang midt i det forrige århundrede i Thorshavn, hvor han startede en forretning, der blev en af Færøernes betydeligste. Men det egentlige interessante ved ”Gamle Restorff ” var ikke netop det, at han havde forretnings­ og administrationstalent og i øvrigt heldet med sig. Det fængslende ved denne mand var navnlig, at han trods sin ret eventyrlige karriere vedblev med at være sig selv. Den på en gang grov­ kornede men samtidigt tænk­ somme og sammensatte håndværkersvend. Hans leven og færden i Thorshavn efterlader det umiddelbare indtryk, at han aldrig tog sig selv og verden helt alvorligt i borgerlig forstand. Han blev aldrig nogen ”fin” mand, endsige snob, men forblev al sin tid den lidt bryske, uregerlige, men hjertevarme krabat, udstyret med megen sund ironi og menneskelighed indbefattet en vis naturlig og smuk samfundsfølelse. Fotografier af gamle Restorff viser et maskulint fysiognomi: Fyldig hårmanke, buskede øjen­ bryn, stor næse og en ejen­ dommeligt spydig mund, men i de skarpt iagttagende øjne et vist humoristisk og selvironisk glimt. Skønt ansigtet er groft tilhugget og ikke uden en vis barskhed, virker det alt andet end brutalt. Der lurer et smil og en hel del tænksom usikkerhed bag barsk­ heden. Det er mit indtryk, at gamle Restorff har betjent sig af en ydre maske af barskhed, der skulde tjene til at skjule en vis følsomhed, hvori vel også i nogen grad ”opkomlingens” usikkerhed indgik. Gamle Restorff giver indtryk af at have været en urolig og ustadig karakter med en god portion skabende virksomheds­ trang i sig. Jeg har gjort mig den betragtning. Måske havde denne trang til virksomhed ikke fundet den rette positive udløsning, hvis han ikke i 1848, 32 år gammel, var udvandret til Thorshavn. Var han forblevet i København og blev stikkende i bagerhånd­ værket, kunde han vel have udviklet sig til en lidt misan­ tropisk stivstikker….(tvørball) Tað gongur sum rótasúpan Gamle Restorff kom på sin rette Gamli Restoff læt vinmann­ inum Niels Skaale grøv sína he n d u r ið sl ep t u Grøvin hjá Else Jacobine, konu, gamla Restorff, (1813-1867), framman fyri høvuðsdyrnar í Havnar kirkju Grøvin hjá Martin Christian Restorff í gamla kirkjugarði Grøvin hjá Niels Skaale: Innskriftin er: HER HVILER DET FORKRENKELIGE AF NIELS SKAALE 7. MARTS 1784 – 24. AUGUST 1869 UDI FAST FORHAABNING FOR JESU CHRIST FORSONINGS BLOD LYKSALIG OPSTANDELSE JESU CHRISTI NAADE OG FRED VÆRE OG FORBLIVE OVER OS ALLE SAMMEN Grøvin hjá Poul Andreas Jacobsen, verfaðir M. C. Restorff. Hesar tríggjar gravir hjá Poul Andreas Jacobsen, Niels Skaale og Else Jacobine Restorff liggja lið um lið framman fyri kirkjudyrnar í Havnar kirkju. Poul Andreas var langabbi Jørgen Frants Jacobsen og oldurabbi William Heinesen Óli Jacobsen olij@sosialurin.fo