hósdagur 13. mars 2008síða 31

Nr. 52 - 13. mars 2008 31 tíðindi som senere. Bedstemoders rejse til København blev stadigt udsat, men da den endeligt fandt sted i 1891, blev den vel nærmest en skuffelse. Bedstemoder kom tilbage med hele sin romantik i behold. Virkelig­ hedens København var forandret og ikke til at føle sig hjemme i mere. Men barndommens og de første ungpigeårs København lev­ ede uforgængelig videre i hendes erindringer og drømme. (Hon ætlaði sær enn eina ferð til Keypmannahavnar og hevði spart sær upp til ferðina. Men henda ferðin gjørdist av ongum, tí hon nýtti uppsparda ferðapen­ ingin at bjarga handilin hjá soninum Poul undan at fara á húsagang.) Bedstemoder mistede 51 år gammel sin mand. Det kom som et dobbelt slag for hende, mandens død og forretningens fallit. Men det lå på ingen måde for bedste­ moder at bryde sammen, tværtimod. Nu var det, hun for alvor tog fat på klaver­ undervisningen. Fra denne tid omtrent stammer mit første indtryk af bedste­ moder, den altid spillende og ved klaveret hersende, ret håndfaste dame. Senere blev jeg selv hendes klaver­ elev. Poul var nu blevet gift og havde overtaget huset, og bedstemoder havde sin egen stue. Det var en indholdsrig stue. Her var bogskabe og reoler og mangfoldige billeder især af skuespillere. Bedstemoder var både musikalsk og litterært inter­ esseret. Hun besad ikke få kundskaber og talte flydende tysk. På den tid, da jeg gik til klaverundervisning hos bedstemoder, havde hun foruden klaverskolen en brødbutik at passe. Denne lille butik, der var en filial af hendes søns Frants bagerforretning, var dør om dør med hendes stue, som der kun var adgang til genn­ em butikken. Jeg glemmer aldrig den stadigt tilbage­ vendende kollaps i bedste­ moders holdning, når hun fra en eller anden ekstase ubarmhjertigt blev pillet ned til hverdagen af butikk­ ens dørklokke. Abbin Um abban skrivar William: De talrige fotografier, der eksisterer af min bedstefader A.W.Restorff, viser ham alle som en overordentlig vakker mand. Men især er portrætterne fra hans senere leveår (40­50 års alderen) seværdige. Dette velform­ ede hovede med det fornemt lokkende hår, de faste, alvorligtmilde virile træk og det kraftige korte fuld­ skæg kunde næsten have tilhørt Poseidon eller en anden af de græske guder. Selve skikkelsen har dog ikke fuldt svaret til ansigtet. A.W.R. var af lav middel­ højde, bred, korpulent og noget kortbenet. Med det er utvivlsomt, at en stor del af den bemærkelsesværdige popularitet, han nød, både hos sin fader og øvrige familie, såvel som hos sine bysbørn overhovedet, må tilskrives hans udseende. Den yndest, der lige fra hans tidligste år mødte A.W.R. fra alle sider, tog han som noget ganske selv­ følgeligt. Han gled med troskyldig gratie ind i rollen som sin forgudede, skønt tildels frygtede faders for­ gudede og ikke spor frygt­ ede søn, åbnede sig venligt og tillidsfuldt mod alle og sluttede overalt, hvor han færdedes, nye venskaber. A.W.R drev sin egen for­ retning í Bringsnagøtu. Hvorfor han ikke lige som broderen Frants gik ind i firmaet M.C. Restorff & Sønner (í Vágsbotni) ved jeg ikke. Som forretnings­ mand er hans folkeyndest utvivlsomt kommet ham til gode. Han skal tillige have haft gode kundskaber og gik for at være en begavet mand. Han sad en tid som medlem af lagtinget. Han rejste meget, især til Skot­ land, som han havde en vis svaghed for. Fra disse rejser bragte han skotske folke­ sange hjem med sig, hvor­ ved han forøgede sin fam­ ilies enorme samling af folkesange fra snart sagt alle lande. Som det siden skulde vise sig, stod hans forretning på svage fødder. Det kom som et chok for hans nærm­ este familie, da det efter hans død i 1898 viste sig, at han intet efterlod sig und­ tagen gæld. Bedstefader byggede det endnu eksisterende Skåle­ trø hus. Han har haft visse dyre vaner, holdt blandet andet ridehest. Noget øde­ land var han dog ingenlunde. Tværtimod har han i mangt og meget iagttaget en vis strenghed. Børnini A.W. Restorff efterlod i sit ægteskab med sin kusine Sophie Helene ni børn. Sønnerne Martin, Frants, Poul og Johan William og døtrene Caroline, Fanny, Helga, Hedvig og Ragnhild. Minngarorð í Dimmalætting: Fredagen den 25. mars døde købmand A. W. Restorff her af byen, 52 år gammel. Den afdøde hørte til de mest vindende person­ ligheder, vi har kendt. Som sin faders ældste søn havde han alt som dreng lejlighed til at gøre bekendtskaber med folk fra de forskelligste steder her på øerne, som lærte ham at kende, og kom folk til at holde af ham. Thi foruden at have et vindende væsen, var han begavet med et varmt og følsomt hjerte, der gjorde, at han stod alle bi, som trængte til og på­ kaldte hans hjælp. Da han havde en ualmindelig ud­ viklet almenfølelse, støttede han ethvert foretagende, som han mente kunde gavne enten den by hvori han levede, eller Færøerne i det hele. Han var en af hovedmændene for at få forsikringsforeningen for forulykkedes efterladte op­ rettet, og han var denne forenings formand til sin død. Assuranceforeningen for Færøske Fiskeskibe skyldte ham lige så meget som nogen anden sin tilblivelse. Han hørte til de mænd, der var afholdt af mange, mens han levede og vil savnes af mange, nu da han er gået bort. Fjender havde han vist ikke mange af, thi evnen til at hade besad han ikke, og derfor er de vist kun få, som nærede denne følelse ligeoverfor ham. (Redaktør Enok D. Bærentsen) Martin Í somu grøv liggur Martin elsti sonurin. Hann var føddur 8/8­1868 og doyptur í Havnar kirkju tann 20/9­ 1868. Hann starvaðist sum fulltrúi í Vágsbotni, men doyði ógiftur bert 30 ára gamal 16/1­1899 av lungnabruna. Hann var kønur í máli, serliga enskum og týskum og dámdi væl at ferðast, hevði stóran áhuga og gávur til sang og tónleik, eins og hann hevði stóran áhuga og gávur innan sjónleik v.m. Um mammubeiggja sín skrivar William m.a.: ”Martin var utvivlsomt i mange måder en mærkelig ung mand. Han hører til de mange ”fantaster” i den Jacobsenske familie ­ folk, der på en eller anden måde skejer ud fra normalen, drager afsted på vidtløftige rejser i det ukendte, eller hengiver sig manialsk til kunstneriske og andre snur­ rige sysler, eller på anden måde røber mere eller mindre ”tossede” karakter­ egenskaber. Martin var, kan man sige, samler og mystik­ er. Han samlede således på mønter og var med­lem af en verdenomspændende korrespondanceforening og holder af udenlandske tid­ skrifter, herimellem karri­ katurbladene ”Fliegende Blätter” og ”Tyr­Hans” (norsk). Hvad der egentlig boede i denne sammensatte, fantasifulde uklare natur, der tydeligt skiller sig ud fra de andre søskende, der alle er mere elle mindre ”Restorffsk” prægede, er jeg aldrig kommet til klarhed over.” Døturnar hjá Andr.William Restorff og Sofie Helene Jacobsen. Standandi frá vinstru Fanny, Helga, Carolina, og sitandi Hedvig og Ragnhild Martin Restorff doyði bert 30 ára gamal Hetta er ein tekning hjá Ingálvi av Reyni av handlinum hjá Andreas W Restorff í nýggjari tíð Húsini í Bringsnagøta aftaná umbyggingina í 1876,og umhvørvi, har Andreas William Restorff byrjaði at handla Komandi partur Sosialurin kemur ikki út hósdagin, men mikudagin verður frásøgn um Amaliu og (Grønlands) Johan Joensen. Hetta er umhvørvið á Skálatrøð, sum William Heinesen skrivar um, sum tað sær út í dag. Húsini hjá høgru eru tey hjá ommuni. Til vinstru búði abbabeiggin Frants