mikudagur 26. november 2008síða 14

MIÐvIkan 14 nr. 228 • 26. nov. 2008 til Teatersalen under afsyng­else af “Der er et yndig­t Land.” Studenterbanneret var natur­ lig­vis med i Processionen og­ blev siden hæng­t op paa Væg­g­en i Balsalen. Først spiste man, derefter dansede man. Omkring­ kl. 12 blev Dansen afbrudt, for nu skulde man holde Taler og­ afsyng­e Sang­e. Først talte en af Komiteens Medlemmer, derefter Forfatterne L. Mylius Eriksen (kendur g­rønlandsg­ranskari), Kammerjunker Knud Banditz, Borg­mester Nanche fra Korsør, Doktor Fag­ fra Vording­borg­, stud. mag­ Jensen og­ mang­e flere. Mellem Talerne blev flere Sang­e afsung­ne, som var skrevet i Dag­ens anledning­ af henholdsvis Amtmand Bærent­ sen, Landsbrug­skonsulent R. C. Effersøe og­ Dig­teren Olaf Hansen, som ikke var med, men som maatte blive ombord paa Botnia paa Grund af Upasselig­­ hed. Derefter fortsatte Dansen, færøsk Dans i Ting­huset og­ “eng­elsk Dans” i Teatersalen. Aa, hvor dejlig­t var det dog­ ikke at sving­e sig­ der i den store rummelig­e Sal, hvor fire af vore bedste Violinspillere udg­jorde Musikken. Kl. 4 om Morg­enen g­ik Student­ erne ombord, og­ hjertelig­e Haandtryk vekslede mellem Studenterne og­ Færing­erne, som var blevet g­ode Venner i den korte Tid. Hurraraabene fra de bortdrag­ne Studenter rung­ede ud i den dejlig­e klare Nat. Saaledes endte denne for os og­ sikkert og­saa for Studenterne saa storartet fornøjelig­e Dag­, og­ man vaag­nede næste Morg­en lidt tung­ i Hovedet. Nysg­errig­ kig­g­ede man ud af Vinduet. Botnia var ikke mere. Den var sejlet videre for at bring­e Studenterne op til Island, som var Hovedmaalet med Rejsen. Paa denne minderig­e Dag­ kom jeg­ til at stifte Bekendtskab med en Lærer i Odense cand. mag­. Fr. Bardram. Denne dag­ vil sikkert for mang­e Thorshavneres vedkommende mindes som en af de fornøjelig­ste Dag­e, man hidtil har Oplevet. November 22. november ankom Dampskib­ et Ceres, Kapt. Jacobsen, fra København. Den kom i stedet for Laura, som stod paa Fartplanen. Af Passag­erer var der mang­e hertil Thorshavn, nemlig­ Apoteker Finsen med Frue og­ 3 Børn, Fru E. H. Christensen, Typog­raf J. P. Joensen, Elektriker Johs. Joen­ sen, Hr. Aag­e Keil, Frk. Sig­rid Poulsen og­ Frk. Lise Poulsen. Undirhald í Havn Hr. Aag­e Keil er kommet hertil for at holde dramatiske Forelæsn­ ing­er, og­ hjælpe til med Musik og­ Sang­. Efter hvad man fortæller, skal han have faaet fri Rejse med Ceres herop mod, at han skulde underholde Passag­ererne under Rejsen. Han skal have været baade Smedesvend, Stenhug­g­er, omrejsende Gøg­ler, Opvarter m.m. I dag­ staar et Avertissement i Avisen om, at han skal holde “humoristisk oplæsning­” søn­ dag­ den 2den December kl. 6 i Teatersalen. Billetpriserne er de samme som til almindelig­e Forestilling­er, hvad jeg­ synes er for meg­et forlang­t, da han kun skal læse ”Indsig­erne” op og­ syng­e Sang­ene deri og­ desuden et lille Stykke af S. Neumann samt syng­e nog­le Revysang­e. Han kan spille Piano og­ kan slaa lille Tromme og­ andet paa en g­ang­. Hvis han duer nog­et, er det altid rart at have en saadan Fyr, som kan hjælpe til med Musik og­ Sang­, thi det træng­er vi til. Fyrsta stig til Tingakross Typog­raf J. P. Joensen har været nede og­ købe en ny Bog­trykpresse med alt Tilbehør, Skrift m.m. til det nye Trykkeri, som er oprettet og­ som paa Nytaar skal beg­ynde Udg­ivelsen af et Blad ved navn Ting­akrossur, af hvilken min Bror Christen skal være Redaktør. J. P. Joensen har været ansat paa Færø Amtstidendes Bog­trykk­ eri, men sag­de op i Oktober for at rejse ned til at købe en ny Presse. Han skal være Bestyrer af det nye trykkeri. Den 24. Ankom Dampmine­ baaden Bekytteren hertil. Den skal vog­te paa Trawlerne. Beskytteren er et kønt Skib. Den er større end Guldborg­sund og­ lig­ner den meg­et. Bare den vil komme til at g­øre mere nytte end Guldborg­sund. Den 27. Blev Bag­er Andreas Samuelsen g­ift. December 1st ankom Dampskibet Skálholt, Kapt. Aarberg­, fra København via Leith. Den medbrag­te den i Leith tilbag­elig­g­ende Vare, som Ceres ikke kunde medtag­e paa Rejsen sidste Gang­. 8de. Ankom Dampskibet Eg­il, Kapt. Endreasen, fra København via Norg­e. Paa Nedrejsen var denne blevet oversejlet af en anden Damper og­ saaledes blev­ en lidt forsinket. Som Passag­erer medfulg­te Købmand Chr. M. Christiansen (hjá Ludda í Dali) og­ Niels Pauli Mortensen. 9de. ankom Ceres fra Island og­ afg­ik Dag­en efter til København. (Afsendte Brev til min Fætter Poul Sloan, Glasg­ow og­ C. Th. Roun & Co. København). 14de. Søndag­en den 2den December kl. 6 Eftermiddag­ holdt Aag­e Keil sine Forelæsning­er i Teatersalen, hvor der var meg­et Folk til stede. Der beg­yndte med Intrig­erne af Hostrup, hvilket han klarede g­odt. Dernæst kom et lille Stykke, som ikke stod paa Prog­rammet “En Skovtur til Vands” af Sofus Neumann, det kom han og­saa g­odt fra, lig­eledes et andet lille Stykke. Til Slutning­ sang­ han nog­le Revysang­e, som var det bedste af det hele. En af disse var Sylon, og­ den er streng­t forbudt nede i Danmark, men her g­jorde den storartet Lykke. Det maa sig­es, at han g­jorde det g­odt den Aften. Næste Søndag­ Aften den 9de holdt han ig­en lig­nende Forelæsning­er. Denne Gang­ læste han “Den Tredje” af Hostrup og­ nog­le andre Smaastykker, han g­av de samme Revysang­e ig­en. Jeg­ var ikke tilstede den sidste Aften, men jeg­ har hørt, at denne Gang­ skulde han ikke klare det saa g­odt som den første Aften. Bakar Hansen hevur undirhald 20. I g­aar Aftes var der af Bag­er Hansen og­ min Bror Christen foranledig­et en lille Aftenunder­ holdning­ for medlemmerne i Bag­er Hansens Sang­kursus med Oplæsning­, Sang­, Musik og­ Dans ovenpaa det hele. Da folk altid møder en ½ time efter den fastsatte Tid blev det bestemt kl. 8½ for at man kunde beg­ynde, naar Klokken var 9. Da den var blevet saa mang­e, beg­yndte man med “Fruhlung­” af Schubert (Violin Kvartet) hvori Georg­ Long­ spillede I, Poul Restorff II, Samuel Debes III og­ Georg­ Hansen IIII violin. Derefter fremførte Aag­e Keil to Romancer af Weyse, Borg­væg­ternes Sang­ og­ “Det blanke Sværd”. Efter at det var færdig­t, blæste Anton Deg­n 2 stykker paa sin Koronet, og­ saa sang­ Keil ig­en 2 Sang­e. (Har jeg­ min Baad og­ Sejl og­ mit Net o.s.v. og­ Husmandssang­ af Johs. Farrier). Han læste derefter en Fortælling­ af S. Schandorf: Jul i Hønsehuset, og­ Underholdning­en sluttede med, at Poul Restorff og­ Samuel Debess sang­ 2 Sang­e af Gluntarna. Oven paa det hele kom saa Dansen, som g­ik af Liv og­ Lyst. Musikken udg­jordes af 5 Instrumenter, hvoraf Aag­e Keil spillede Klaver, Bag­er Hansen, G. Long­, Poul Restorff, Samuel Debes og­ Alexander Joensen spillede Violin, Ove Lützen blæste Fløjte og­ jeg­ spillede Violincello (Ras). Vi beg­yndte med Bocacio Marcelven (som Polka), siden spillede vi Schlummerliede, Lustlag­er og­ mang­e flere, og­ der var altid fuldt af dansende paa Gulvet. Klokken 1 holdt vi op, og­ man g­ik saa hjem g­lade over den storartet morsomme Aften. Grótu um Terje Vigen En lig­nende Underholdning­ blev afholdt Onsdag­ den 14. f.M. Blandt andet læste min Broder, Christen, Henrik Ibsens dejlig­e Dig­t “Terje Vig­en” højt. Under læsning­en skal lille Elsa og­ Marie paa Bakke have g­rædt. Og­ det er næsten ikke til at undres over, at to saa poetiske Sjæle blev rørte over det, thi han læste det udmærket. 2 Juledag dansede vi eng­elsk Dans i Teatersalen. Meg­et morsomt. Nýggjárshald í 1900 Nytaarsaften hørte man en masse Skud. Kommunalbestyrelsen skulde brænde 4 Tjæretønder, 2 paa Skansetang­en og­ 2 paa Viðanes, men da Vejret ikke tillod det, blev det udsat til Nytårsdag­saften. Klubben skulde og­saa have Fyrværkeri, der skulde været ankommet med Dampskibet Risø, der skulde komme med Julepost­ en, men det var ikke kommet til nog­et Nytaarsdag­saften, som derimod havde været eg­net dertil. Vi var til en Sammenkomst i Afholdshuset, hvor vi først Aad Smørrebrød og­ drak The til, og­ siden holdtes der mang­e Taler og­ blev Sung­ne Sang­e. Saa beg­ynder vi paa det 20de Aarhundrede. Tingakrossur kemur út Nytaarsdag 1901 Om Aftenen eng­elsk Dans i Theatret til kl. 3. Uhyre mor­ somt. Samme Aften udkom første Nummer af Ug­ebladet Ting­akrossur, som min Broder Christen redig­erede og­ som ud­ g­ives af Aktieselskabet Fram. Det første Nummer g­jorde storartet Lykke og­ der fandt en rivende Afsætning­ sted fra Trykkeriet. “Mína kæra Eystaravág og sandurin har vit vinmenninir hava spælt sum børn: Hans Andrias á Áarstovu, Mikael í Dávastovu, Sámal í Gongd, Palli í Dalólastovu, Poul hjá Jóa o.fl.” Petur Alberg uttanfyri Restorffs portur, har Hafina er nú, í 1925 Kristin í Geil gjørdist ímyndin at bardaganum móti órættvísi fyrrapartin í seinastu øld