mikudagur 3. desember 2008síða 14
‹ fyrra síða allar 40 síður næsta síða ›
Tekstur á síðuni
MIÐvIkan
14
nr. 233 • 03. des. 2008
Februar
Søndag den 3. blev den samme
aftenunderholdning givet om igen
for Klubmedlemmerne og deres
Damer. Denne Aften var ikke
nær saa morsom som Onsdag
aften, da de Fæhoveder af Klub
medlemmmer istedenfor at danse
gik ned i Kælderen og spillede
Billard. Overhovedet dansede
kun 56 Par pa Gulvet, men mod
Slutningen var der dog begyndt
at komme lidt liv i. Denne Aften
varede Dansen til kl. 3.
Fredag 15. ankom Dampskibet
Laura fra Island. Den afsejlede
om Middagen den 16. Som
Passagerer til København afrejste
med den Harald Haraldsen og
Skomager Isak Joensen. Den
førstnævnte skulde gennemgaa
en Handelskursus, den sidst
nævnte skulde uddanne sig
videre i sit Fag. Skrevet Brev til
Sigurd Elkjær i Horsens.
Søndag 21. ankom en norsk
Damper ved Navn Stadil med
Salt til forskellige herværende
Købmænd.
Mars
Søndag 3. kl. 6 gav Aage Keil
igen en af sine Forelæsninger.
Efter sigende skulde der være
mange Tilhørere og det som Keil
havde at byde dem, skulde være
meget godt.
Onsdag 6. var der foranstaltet
en Aftenunderholdning med
Dans for Medlemmerne af
Bager Hansens Sangkursus.
Det begyndte med en March
af L. Schumann, Strygekvartet
for to Violiner, Bratch og Cello.
Desuden var Fløjten ogsaa med
for at styrke Prinsen, da han ikke
var sikker i sin Stemme. Det gik
meget pænt. Derefter sang vi
(alle Medlemmerne i Sangkurset)
to enstemmige Fædrelandssange
“Høje Nord” af Josef Glaser
og “Ja, vi elsker dette Landet”
af Richard Nordbrandt. Det gik
ogsaa meget pænt, og Bager
Hansen var meget glad derover.
Saa blæste Anthon Degn “Sæter
jentens Søndag” af Ole Bull,
hvortil Aage Keil akkompagn
erede paa Piano og Poul Restorff
spillede Violin. Aage Keil sang
saa to Sange og Ludvig Holbergs
”Den pantsatte Bondedreng”
blev saa læst op med forskellige
Stemmer af flere. Tilhørerne
morede sig storartet, da den
blev meget godt læst. Kornetten
blæste saa igen to “Til vor lille
Gerning ud” og “Aage og Else”.
Især den sidste var dejlig, og han
blæste den saa nydelig, som man
kan se sig. Efter at Bager Hansen
igen havde kaldt “Sangere”
myldrede alle op paa Scenen igen
og vi sang nu ”Jylland mellem
tvende Have” af Peter Weise og
”Yderst mod Jorden lyser en Ø”
(norsk Folkemelodi). Disse to gik
storartet, især den sidste, og der
blev klappet dygtigt. Nu spillede
Poul Restorff to Nummere, hvortil
hans Moder akkompagnerede, og
derefter saa trillede vi rundt.
Lørdag 9. ankom Dampskibet
Egil, Kapt Hausland, fra Norge.
Den havde ingen Post med fra Dan
mark, da Dampskibet Inga, som
var afgaaet fra København kort i
forvejen havde taget den med.
Søndag den 10. blev der
forevist en Gymnastikprøve af 12
af de bedste Medlemmer i Aage
Keils Gymnastikkursus. Tilstede
som dommere var Overlærer
Bergh og Trykkeribestyrer J. P.
Joensen og som Tilskuere alle
herværende Redaktører. Den
bedste Gymnastiker var Augustin
us Hansen, som belønnedes med
et rødt og gult Silkeskærf med
Paaskrift. Han beholder det dog
kun saa længe, indtil han finder
sin Overmand. Om Aftenen var
der Dans i Gymnastiklokalet, som
Skolekommissionen havde været
saa venlig at overlade dem,
da flertallet i Klubbestyrelsen
sagde nej for at laane Klubbens
Teatersal. Dansen, hvortil vi
spillede, varede til kl. 12.
Tirsdag 12. Ankom Dampskibet
Laura fra København. Som passa
gerer fra København medfulgte
Bageriejer Johan Restorff og Frk.
Constance Jacobsen samt fra
Leith Montør C. Ehlers.
Torsdag den 14. Christian
M Christiansens Dampbaad,
som har været Genstand for
saa mange forsøg baade med
danske Maskinister og færøske
do, er nu endelig bleven sat i
Gang af en Englænder, Montør C.
Ehlers, der var rekvireret herop
i den Anledning. Ved 12 Tiden
dampede Baaden rundt omkring
paa vestre Vaag, ind paa østre
Vaag og ud mellem Skibene
paa Rheden. Den kan gøre en
betydelig Fart og kan blive til stor
Nytte for Chr. M. Christiansen
og den er vistnok ogsaa dejlig til
Udflugter i Sommer.
April
Onsdag 17. ankom Inspektions
skibet Beskytteren hertil medhav
ende 15 Skibbrudne Franskmænd,
hvoraf Benene paa en af dem var
itu. De var optagne af den konge
lige danske Grønlandsfarer Nord
lyset fra en Skonnert ved Navn
Esperance. Skonnerten var lige
ved at synke, da Nordlyset kom
til. Hele Besætningen udgjorde
18 Mand, men tre blev slaaet
overbord fra Esperance. Fransk
mændene, der logerede hos H.
A. Djurhuus (Hotel Djurhuus),
ser ud til at være meget propre
og skikkelige Folk. To Drenge er
med, hvoraf den ene ser ud til
at være 10 Aar, den anden 13
Aar. Hele Besætningen bliver
hjemsendt med Vesta den 19.
Søndag 21. ankom hertil det
franske Orlogsskib La Manche for
som sædvanligt at gaa til Island.
Tirsdag 23. ankom Dampskibet
Vesta fra Island og afgik efter
nogle Timers Ophold til Køben
havn. Men den afrejste det
franske Mandskab fra Esperance.
Til Vallekilde Højskole afrejste
Louise Mohr fra Højvig og Mour
entze Mouritsen her fra. Brev til
Sigurd Elkjær og sendte ham de
udkomne Numre af Tingakrossur.
Sóu lognbrá
Søndag 28. Flere dage i forvejen
var der blevet talt om, at Sang
kursets Medlemmer med Damer i
stedet for den sædvanlige Aften
underholdning skulde gøre en
Udflugt til Stigafjall eller Tungu
líðsfjall ovenover Nordredal.
Hele Ugen fra Søndagen den
21. gik jeg og sikkert flere
andre i Spænding om det gode
Vejr, som nu havde været i saa
mange Dage, skulde holde sig
Søndagen over. Søndag den 28.
oprandt med straalende Solskin
og lidt Vind, som ikke var til at
foragte, hvis det skulde blive alt
for varmt. Kl. 8 mødte alle paa
Broen ved den store Dam og efter
et Kvarters venten travede saa
alle afsted syngende og leende
i den dejlige friske Morgenluft.
Kursen sattes op ved Varden ad
Nordredal til.
Efter at være kommet et godt
Stykke bort fra Varden blev kl
9½ en Dreng, som befandt sig
blandet de bagerste i Selskabet,
opmærksom paa en Ø, som saas
østen for Nolsøen. Hvis det havde
været nogle andre, som i stedet
for os saa denne ubekendte,
havde de naturligvis korset sig
med det samme og uden tvivl
antaget dette for at være en
“flotoy”, som man antagelig i
gamle Dage har antaget denne
slags Syner for. Men heldigvis
var vi straks paa det rene med, at
dette var en af de ikke sjældent
i Ørkenerne i Afrika og paa
store flade Landstrækninger
forekommende Luftspejlinger.
Naar man ser den slag Syner,
staar de som oftest paa Hovedet,
men her saa vi tydeligt en Ø,
østen for Nolsøen. Den strakte
sig langt nord om Buen og gik
ud i et Næs. Den var meget
højere end Nolsøen, men dens
Top var skjult i Taage og syntes
at være meget høj. Paa flere
Stedet saa vi lange hvide Striber
hen ad Øen, som har været Sne.
Efter at vores Opdager havde
gjort flere andre opmærksomme
derpaa, blev vi syv i alt tilbage
for rigtigt at kunde nyde dette
mærkværdige Syn, medens
de andre spadserede videre.
Bager Hansen var helt henrykt,
og medens Mads Winther sad
med Kikkerten og iagttog den
nøjere, skitserede jeg paa deres
Anmodning den. Med Kikkerten
opdagede Mads Winther igen
et land indenfor denne Ø og en
meget stor Bugt, som strakte
sig ind i Landet imellem de to
Næs. Efter at have sidder der en
god halv Time gik vi videre for at
indhente de andre, og da vi traf
dem, løb Rygtet om denne Ø som
en Lynild gennem hele Hæren,
og jeg var nær revet i Stumper
og Stykker af alle dem, der paa
en Gang vilde se min Tegning. Nu
fortalte flere om Luftspejlinger,
som havde været set heroppe,
f.eks. en fra Oldtiden, der viste
slaget ved Dublin, men denne
var meget fantastisk og maa
betragtes som et Digt.
Nógv var gjørt við at fara útferðir. Á eini útferð við Tjaldrinum í 1914 verður farið á land í Mykinesi. Kennir nakar hesar
persónar?
Petur Alberg greiðir nógv frá Aage Keil og hansara fjølbroytta virksemi, sum
eisini umfataði fimleik. Henda fimleikamyndin stavar frá 1901 og á henni
síggjast: Aftast f.v. Aage Keil, Jógvan Waagstein, Jens Hansen, hjá Gustu,
Zacharias Jacobsen, hjá Bøkjaranum. Miðraðið: Sámal Debes, Augustinus
Hansen, hjá Gustu, Sigurd Christiansen og Andreas Lützen. Fremst: Tróndur
Hansen, hjá Gustu og Jákup Pauli Christiansen
➘