mikudagur 3. desember 2008síða 27
‹ fyrra síða allar 40 síður næsta síða ›
Tekstur á síðuni
Nr. 233 • 03. des. 2008
MIÐvIkaN
27
Sá eldsbrunan í
Moskva í 1812
Der fortaltes ogsaa om en Luft
spejling, som viste Moskvas
Brand i 1812. En mand fra Vaagø
var ude i Haugen, og da han
kom gaaende forbi Sørvágsvatn,
saa han en brændende By og i
Gaderne en masse Mennesker,
som løb frem og tilbage. Han blev
syg og var ved at dø af skræk
over dette Syn, da han troede, at
Verdens Ende var kommen. Han
blev dog rask igen og fortalte
dette for Præsten, som heldigvis
var en oplyst Mand og optegnede
hvilken Dag og Time Manden
havde set det, og da man siden
fik at høre, at Moskva var brændt
under Napoleons Tog i Rusland,
stemmede det nøjagtigt med
det Klokkeslæt, Manden havde
opgivet.
Tegningen blev godt forvaret
i min Brystlomme og vi brugte
vore Ben igen for at naa hen til
Udflugtens Formaal. Da vi var tæt
derved, blev der Uenighed. Nogle
vilde op paa Stigafjall, andre paa
Tungulíðsfjall, og jeg var blandt
de sidste. Ude paa Fjeldet var
det storartet dejligt, og vi sad
nu og kiggede, sommetider ned
over Nordredal, sommetider over
det store, blanke dejlige Hav.
Alt laa saa stille og fredeligt i
Søndagens Ro.
Saa kom Sangbøgerne frem
og, snart rungede Fædrelands
sangene fra Fjældets Tind. Alle
Sangene blev sungne tostemmigt
og blandet de smukkeste var
“Yderst mod Norden lyser en Ø”
og “Høje Nord Friheds Hjem”.
Men allersmukkest lød vores
Nationalsang ”Eg oyggjar veit,”
som der især blev lagt vægt
paa at synge pænt. Sangene
forstummede, og Madposerne
blev atter aabnede og tømte.
Sikken en Humør der var over
hele Linjen. Man passierede i et
væk med Munden fuld af Mad,
men det gjorde ikke noget. Naar
vi var færdige med at spise,
tændte vi vores Piber, Damerne
deres Cigaretter og vældige blaa
Røgskyer hvirvleres op i Luften
og blev staaende ovenover vore
Hoveder, saa stille var der.
Dette kunde dog ikke vare i længd
en. Vi maatte hjem igen og under
Støj og Latter gik det ned igen ad
Fjeldet. Paa en dejlig “fløte” nede i
Havnedal blev der leget Enkemand
og Mage, og da man var ked deraf,
fortsattes Hjemturen.
Paa Skæve Træbro samledes
hele Troppen og under afsyngelse
af ”Der er et Land, dets Sted”
o.s.v. marcherede vi saa ind i
Thorshavn, hvor man saa spredt
es for senere om Aftenen at
samles til Dans i Afholdshuset.
Kl. 12 holdtes der op, det var
sent nok, for de fleste var ganske
sikkert meget trætte og trængte
til Hvile efter den for uvante
nogen anstrengende Tur.
Søndag 1. juni
Fyrsta valið hjá Jóannes
Patursson
I Dag er der Rigsdagsvalg.
Vejret er daarligt, saa der er
kun meget faa Vælgere som er
kommet fra Bygderne. Jeg har
været oppe og hørt paa, mens
man valgte, og jeg har talt
Stemmerne. Da Overlærer Berg
havde været og valgt Poulsen,
stillede han sig hen til Vinduet
med et triumferende smil, men
dette forsvandt efterhaanden,
thi efter ham fulgte 33 Stemmer
i slag for Patursson, og før end
de 33 Stemmer var afgivne, var
Overlæreren forsvundet. (Sum tað
skilst varð atkvøtt munnliga).
Landfogeden (Engelstoft) saa
ogsaa meget slukøret ud. Han
sad bag ved et Bord og dækkede
sin lille uanselige Skikkelse med
en stor Avis. Udfaldet blev, at
Johannes Patursson fik 78 Stemm
er og Joen Poulsen 20 Stemmer.
Mange af de thorshavnske
Arbejdsmænd, der stemte paa
Højremanden, var saakaldte
Kanutter, saadan nogen de store
Købmænd havde i sin Magt.
Samlaða úrslitið av hesum vali
var, at Jóannes Patursson fekk
356 atkvøður og Joen Poulsen
fekk 199. Valluttøkan man hava
verið vánalig, men meirilutin var
greiður.
Val var longu aftur í 1903, og tá
var bæði størri luttøka og javnari
býti av atkvøðum. Hesa ferð fekk
Jóannes Patursson 488, meðan
mótvalevnið fekk J. H. Schrøter
478, so her reið tað um snarið.
Søndag 30. var der nogen og
30 Sudringer paa Udflugt her i
Thorshavn med Dampskibet Smiril.
Da Smiril ankom ved 12 Tiden
roede flere store thorshavnske
Baade ud til den med Flag i Stavn
for at modtage Passagererne. De
som først blev fyldte, ventede
indtil den sidste. Saa var fyldt
med Passagerer og hele flaaden
roede saa ind paa Kongebroen,
hvor Sudringerne blev modtaget
af deres Venner og Bekendte.
Mellem kl. 1 og 2 blev der startet
en lille Udflugt i Haugen, sum
skulde være meget gemytlig.
Klokken 9 præcis om Aftenen
begyndte Dansen, hvortil vi hele
Orkestret, 8 i alt, spillede. Kl.
12½ gik man tilbords. Hele Tiden
mens man spiste blev der holdt
Taler, for det meste om gamle
Mortensen, der blev prist saa
forfærdelig (og hele de andre
Mortensener) af Jens Mohr,
Jens Evensen og flere Kanutter.
Til slut talte Poul Jensen om, at
der ogsaa var andre Sudringer
med, og man skulde ikke glemme
dem o.s.v. Han talte storartet.
Da spisningen var færdig, tog
Herrerne fat med at rydde. Nogle
bar Bænke, andre Flasker, Fade
m.m. Saa spillede Musikken
igen og Humøret var Storartet
over hele Linien. Kl. 2 standsede
Musikken op, og Salen tømtes
efterhaanden af Mennesker, men
fra Klubben, Salen og Kælderen
rungede nu Sangen ud imod os.
Der dansede man nu færøsk
Dans, især de lidt overkørte
Personer. Captain Clausen peb
flere Gange, men først da Klokk
en var bleven 3, var man kommen
i Baadene.
Der blev raabt hele Vejen, saa
langt man kunde høre “Thors
havnerne leve”, og mangfoldige
Hurraraab rungede ud i den stille
Sommernat. Langsomt gled
Baaden udefter, men det kan
nok være, at de tog fart paa sig,
da de saa Smiril dampe afsted.
Der blev roet bagefter Smiril,
og til sidt stoppede den op, og
baadene lagde til. Smiril sejlede
videre med de glade Sudringer,
som nok var lidt tunge i Hovedet,
naar de skulde til deres Arbejde
morgenen efter.
14. juli
I dag er Smiril paa udflugt i Klaks
vig, Hvannasund og Viderejde
med over 100 Thorshavnere.
Her i Thorshavn har vi i dag
det væmmeligste Regn, saa at
jeg har siddet inde hele Dagen
og læst Zacharias Niclassens
dejlige Fortælling ”Kulsvierne” i
en gammel ”Husven.” Jeg er helt
henrykt derover, saa jeg tror, at
jeg læser den én gang til.
I Aften blev der ingen Dans,
som jeg glædede mig saa meget
til. Men det unge Folk er med
Smiril og danser naturligvis i
Klaksvig i stedet for.
15. juli
Botnia er kommen fra Island, og
med den har jeg skrevet Brev til
min Fader, som nu er i København
for at faa mere Kundskab om
Havevæsen. Han rejste med Egil
den 26. f.M.
16. august
I Aften havde vi for første Gang
en firstemmig Sang (blandet
Kor). Vi har øvet paa de enkelte
Stemmer de to forrige Aftener og
først i Aften fik vi pænt sammen
sunget. Det var den smukke
finske Folkemelodi “Fjerran han
drøjer fra grønskande dalar,” som
bager Hansen havde valgt til at
begynde med, da den var meget
let. Desuden gik en trestemmig
“Naar Løvet falder” rigtigt godt i
Aften, og gamle Hansen glædede
sig derover.
Thorshavn, Tirsdag den 1.st
October 1901:
I Aften havde vi en rigtig hygge
lig Aften i Sangkurset. Der var
mødt…..
Hetta var dagbókin
Her endar dagbókin mitt í einum
setningi. Kanska hevur mamman
rópt eftir honum at fáa sær at eta,
og so er hann givin og hevur ikki
tikið hesa dagbókina uppaftur.
Tað sær eisini út, sum at hugur
in at skriva hevur verið i minking í
hesum umfari. Tað seinasta, sum
hann annars skrivaði, var í august.
Men eftir hann liggur henda
einastandandi frásøgn um, hvussu
ein drongur upplivir Havnina fyri
meira enn 100 árum síðani.
Petur skrivaði nógv seinni, sum
lesararnir av Miðvikuni eisini
hava sæð, og helst kemur meira
frá hansara hond í blaðið.
Petur Alberg málaði sanatoriið í 1921. Í hesum sambandi er henda myndin
tikin. Kenst nakar við hesar persónar?
Ein serlig sanghending. Veit nakar um hesa mynd?
Postkort úr Havn í 1902
Bakar Hansen